Spørg Scientariet: Hvorfor ser vejen blank ud om sommeren?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor ser vejen blank ud om sommeren?

Illustration: Wikipedia

Vores læser Per Henning spørger:

Når jeg kører på vejen, har jeg af og til bemærket, at vejen ser ’blank’ ud, som om der er et reflekterende lag, som svæver nogle centimeter over asfalten.

Det er formodentlig det samme fænomen, som vi kender fra et såkaldt fatamorgana, en luftspejling, som typisk ses i ørkenområder på grund af varmen, formoder jeg.

Men, hvad er det egentlig, der sker (fysisk/kemisk), når luften bliver til et spejl, som kan reflektere lys? Er det et bølgefænomen?

Forekommer det kun ved ’høje’ temperaturer? Har det evt. nogle praktiske anvendelser? Er det alle bølgelængder af lys, som bliver reflekteret samtidigt, eller er det kun et frekvensområde, f.eks. ’synligt lys’?

Læs også: Frankrig bygger første solcellevej

Kristian Pagh Nielsen, Dr. scient. phys. hos DMI, svarer:

Luftspejlinger opstår pga. lysets brydning. En velkendt effekt er den, der opstår, når man kigger på sine ben i et badekar og disse ser ud som om, de sidder skævt på kroppen fra vandoverfladen og ned.

Dette kommer af, at vand har et andet brydningsindeks (ca. 1,33) end luft (ca. 1,00), og lyset derfor bevæger sig langsommere igennem vandet.

Lufts brydningsindeks er 1,000277 ved havoverfladen for en standard atmosfære. Således er effekten af luftens brydning lille og betyder kun noget, når man ser gennem en større mængde af luft ved en lav synsvinkel.

I tillæg hertil er det nødvendigt, at man har kraftige ændringer i luftens tæthed ved overfladen. Sådanne kan opstå både, når der er varmt ved overfladen, og når det er koldt ved overfladen.

Læs også: Danmarks længste klimavej åbner i Aalborg

Varm luft har lavere tæthed og brydningsindeks end kold luft. Dermed bøjes skrå lysstråler oppefra mod horisontalt og kan ses som den effekt over veje, som du nævner.

Når der er et koldt lag af luft ved overfladen, der ligger under et varmere lag, opstår en endnu mere spændende effekt.

Det kolde lag har en højere tæthed af luftmolekyler og dermed et højere brydningsindeks. Når lys skinner med en tilpas lav vinkel gennem laget og rammer det varmere lag ovenover, bliver det reflekteret i grænsen mellem lagene på samme måde, som lys gør, når man ser på et vindue med en lav vinkel.

Læs også: Danske forskere udvikler ny asfalt, der sparer benzin for millioner

Dermed kan objekter langvejs fra blive synlige igennem laget - det man også kalder et fatamorgana.

En praktisk anvendelse af denne effekt er brugen af lyslederkabler, hvorigennem lyssignaler kan sendes tusindvis af kilometer ved hjælp interne refleksioner i kablerne af lys, der er sendt ind i kablerne med en lav vinkel. Det er f.eks. via sådanne kabler, at du vil modtage en e-mail få sekunder efter, jeg har sendt den!

Lysbrydning varierer med lysets bølgelængde på en måde, der afhænger af mediet. Det mest klassiske eksempel er regnbuen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et lignende fænomen menes at have været på spil 14. april 1912 i det nordlige Atlanterhav, og bevirket at Titanic så isbjerget for sent til at undgå en kollession. Det samme fænomen kan også være årsag til man mener at have set skibet "Californian" tættere på end hun egentligt var, det skib som aldrig kom Titanic til undsætning i tide.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten