Spørg Scientariet: Hvorfor ser Månen lys ud, hvis den i virkeligheden er sort?

11. marts 2017 kl. 10:004
En læser har hørt, at Månens overflade er helt sort, men hvordan kan den så lyse så meget? Det svarer Kjartan Kinch fra NBI på.
Mie Stage
Mie Stage
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Mie Stage
Mie Stage
Journalist

Vores læser Niels-Jørgen Fryland spørger:

På et tidspunkt havde P4 Syd den kendte Ole Knudsen i studiet og behandlede spørgsmål om Månen. Det blev nævnt, at Månens overflade er helt sort.

Mit spørgsmål er: Hvordan kan det være, at Månen skinner så klart – kaster så meget lys tilbage – når overfladen er sort?

Kjartan Kinch, post.doc. på Niels Bohr Institutet, svarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spørg Scientariet: Hvem holdt kameraet under månelandingen i 1969?

Månen kaster i gennemsnit kun omkring 12 procent af Solens lys tilbage, mens resten absorberes. Den er mørkere end alle planeterne i Solsystemet og sammenlignelig med den gråsorte farve på slidt asfalt. Til sammenligning er estimatet for Jorden omkring 37-39 procent.

Men Solen skinner jo kraftigt, så selv om det meste af lyset bliver absorberet, er der stadig en masse lys, der reflekteres fra Månen og kastes ned mod Jorden.

Når man ser Månen på himlen om natten, så ser man den jo på en baggrund af det meget, meget sorte, tomme rum rundt omkring, så til sammenligning er Månen lys.

Øjet har ingen evne til at vurdere i absolut forstand, hvor lys eller mørk en overflade er. Det kan kun sammenligne relativt til andre objekter.

Fokus
Emner
4 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
Niels Foldager
17. marts 2017 kl. 07:50

Når man ser Månen på himlen om natten, så ser man den jo på en baggrund af det meget, meget sorte, tomme rum rundt omkring, så til sammenligning er Månen lys.

Den mekanisme er mindre betydende, al den stund Månen også ses hvid om dagen på en lys, blå himmel.

Månens overflade, især regolithen, er grå og virker som et gråfilter. Dermed er Solens farvebalance i store træk bevaret i det reflekterede lys. Derfor er det kun et spørgsmål om, at belyse Månen kraftigt nok, hvilket Solen altså gør. De nævnte 12% er som nævnt et gennemsnit. De lyse, bjergrige egne eller friske kratere reflekterer væsentligt mere lys, og det er også disse, der ses hvide.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Peter Ole Kvint
13. marts 2017 kl. 08:38

Månen, eller store dele af månen er dækket af støv, som er mindre end lysets bølgelængde. Derfor ser den lys ud, i solskin. Den mørke del af månen er oplyst af jordens genskin.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Henrik Eriksen
12. marts 2017 kl. 09:50

Jeg har altid troet at måneoverfladen var ligesom sand. Altså, lyst sand.

Men det giver god mening: Da der ikke findes 100% sorte overflader, kan månen i princippet være så sort det skal være. Hvis den 'sorte' overflade bare reflekterer 1% af alt lys, så vil månen altså lyse hvidt hvis den bare bliver ramt af nok hvidt lys.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Svend Ferdinandsen
11. marts 2017 kl. 23:55

Og svaret er også godt og svarer på spørgsmålet. En klar nat med fuldmåne kan næsten give farvesyn, og månen selv kan næsten virke blændende. Det mest imponerende er måske at månen også kan ses om dagen som en hvid delvis skive. Den er slet ikke sort :-). Måske det fortæller mere om vores øjnes dynamik end om Månen.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link