Vores læser Sune Wallentin Gøttler har spurgt:
Jeg kom til at overveje problemet med langtidsopbevaring af atomskrot, og så slog det mig: Hvorfor sender man ikke det hele til Tjernobyl eller andre steder, der i forvejen er kontamineret de næste mange tusinde år?
Heidi Sjølin Thomsen, specialkonsulent i Dansk Dekommissionering, svarer:
Med radioaktivt affald er det som med meget andet affald: alle har det og vil gerne af med det – men generelt bryder ingen sig om at modtage de andres affald.
Siden 2003, da Folketinget vedtog beslutningsforslag B48, som også omhandlede deponering af det danske radioaktive affald, har det ad flere omgange været undersøgt, om det var muligt at eksportere alt det danske radioaktive affald, eller dele heraf, men indtil videre uden held.
Med vedtagelse af beslutningsforslag B90 er det 15. maj d.å. besluttet endnu en gang at undersøge mulighederne for eksport af den del af det danske radioaktive affald, som kaldes det særlige affald, og som består af 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel.
Ved Tjernobyl er der ganske vist kontamineret, men det betyder ikke nødvendigvis, at stedet er egnet til deponering af radioaktivt affald. Snarere tværtimod, som det gerne skulle fremgå længere nede i svaret.
Ifølge affaldsdirektivet (rådets direktiv 2011/70/EURATOM) er det muligt for en medlemsstat at deponere sit radioaktive affald i et andet land i et eksisterende deponeringsanlæg, hvis anlægget forvaltes i overensstemmelse med pågældende lands program for håndtering af radioaktivt affald.
Da der, så vidt jeg ved, ikke er et eksisterende deponeringsanlæg ved Tjernobyl, er det alene af denne grund ikke en mulighed at eksportere affaldet dertil.
Formålet med deponering af radioaktiv affald er altid at forhindre, forsinke og hæmme udsivning af radioaktive isotoper til mennesker og miljø.
Det gøres i praksis ved at omgive det radioaktive materiale med et antal barrierer, som alle er omhyggeligt udvalgt efter deres evne til at opfylde ovenstående formål. Barriererne består af affaldsbeholdere, depotbygning, fyldmateriale i både beholdere og bygning, samt den geologi, som man vælger at placere depotet i.
De førstnævnte barrierer er menneskeskabte og kan dermed vælges efter behov ved en given deponeringslokalitet. De geologiske forhold er derimod naturskabte og er unikke for ethvert deponeringssted. Derfor er udvælgelsen af en egnet lokalitet en vigtig faktor i forhold til at forhindre, forsinke og hæmme udsivning fra depotet.
Jeg har ikke undersøgt, og kender derfor ikke detaljerne i geologien omkring Tjernobyl, og det vil også i sig selv være et længere studie, der skal til, for at beslutte om geologien der vil være egnet til deponering.
For at beslutte, om en lokalitet er egnet vært for et depot til radioaktivt affald, skal der laves såkaldte sikkerhedsanalyser og –vurderinger, som bruges til at sandsynliggøre, at ingen naboer til depotet nogensinde får doser fra depotet, som er større, end man ville acceptere i dag.
Intuitivt kan det lyde ubehageligt, at formålet med et depot er at forhindre, forsinke og hæmme udsivning fra et depot, for det betyder jo, at man forudsiger, at der på et tidspunkt vil være udsivning fra depotet.
Her skal man huske på, at når man placerer affald i et depot, er det i langt de fleste tilfælde fordi, affaldet skal blive liggende der til evig tid. Og ingen materialer – menneskeskabte eller naturlige – holder jo evigt. Derfor vil der på et tidspunkt ske udsivning fra depotet. Og her er det så, at de forskellige barrierer er udvalgt til at hindre, at doser fra depotet til f.eks. en nabo bliver større, end man ville tillade i dag.
Når et depot er i drift, vil man typisk i en årrække (f.eks. 100 år, 300 år eller længere) have et overvågningsprogram, som skal tjene til at påvise eventuelt udslip fra depotet, så man har mulighed for at lave korrigerende handlinger.
Overvågningen vil typisk bestå i, at man med jævne mellemrum tager vand- og jordprøver i området. Hvis området allerede fra starten er kontamineret med radioaktive isotoper, vil det besværliggøre brugen af et overvågningsprogram, og af denne grund vil en lokalitet som Tjernobyl formentlig også falde allerede fra starten.
Med vedtagelse af beslutningsforslag B90 er det besluttet, at den danske undergrund skal undersøges for mulige værtsbjergarter til et depot i ned til ca. 500 m dybde. Dette arbejde skal køre de næste ca. fem år i regi af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Tidligere er det i forstudier undersøgt, om det i Danmark ville være muligt at deponere det danske radioaktive affald i et depot, som er enten overfladenært (fra overfladen og ned til ca. 30 m dybde) eller mellemdybt (ned til ca. 100 m).
Ved forstudierne er det sandsynliggjort, at det er muligt at deponere det radioaktive affald sikkert i Danmark, men før et eventuelt depot kan blive en realitet, skal der jo selvfølgelig laves detailstudier med sikkerhedsanalyser og –vurderinger, som viser, om en specifik lokalitet ville være egnet til deponering.
Man kan læse mere om arbejdet med et depot til det danske radioaktive affald på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside, Dansk Dekommissionerings hjemmeside samt på GEUS’s hjemmeside.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
