menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Sune Wallentin Gøttler har spurgt:
Jeg kom til at overveje problemet med langtidsopbevaring af atomskrot, og så slog det mig: Hvorfor sender man ikke det hele til Tjernobyl eller andre steder, der i forvejen er kontamineret de næste mange tusinde år?
Heidi Sjølin Thomsen, specialkonsulent i Dansk Dekommissionering, svarer:
Med radioaktivt affald er det som med meget andet affald: alle har det og vil gerne af med det – men generelt bryder ingen sig om at modtage de andres affald.
Siden 2003, da Folketinget vedtog beslutningsforslag B48, som også omhandlede deponering af det danske radioaktive affald, har det ad flere omgange været undersøgt, om det var muligt at eksportere alt det danske radioaktive affald, eller dele heraf, men indtil videre uden held.
Med vedtagelse af beslutningsforslag B90 er det 15. maj d.å. besluttet endnu en gang at undersøge mulighederne for eksport af den del af det danske radioaktive affald, som kaldes det særlige affald, og som består af 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel.
Ved Tjernobyl er der ganske vist kontamineret, men det betyder ikke nødvendigvis, at stedet er egnet til deponering af radioaktivt affald. Snarere tværtimod, som det gerne skulle fremgå længere nede i svaret.
Ifølge affaldsdirektivet (rådets direktiv 2011/70/EURATOM) er det muligt for en medlemsstat at deponere sit radioaktive affald i et andet land i et eksisterende deponeringsanlæg, hvis anlægget forvaltes i overensstemmelse med pågældende lands program for håndtering af radioaktivt affald.
Da der, så vidt jeg ved, ikke er et eksisterende deponeringsanlæg ved Tjernobyl, er det alene af denne grund ikke en mulighed at eksportere affaldet dertil.
Formålet med deponering af radioaktiv affald er altid at forhindre, forsinke og hæmme udsivning af radioaktive isotoper til mennesker og miljø.
Det gøres i praksis ved at omgive det radioaktive materiale med et antal barrierer, som alle er omhyggeligt udvalgt efter deres evne til at opfylde ovenstående formål. Barriererne består af affaldsbeholdere, depotbygning, fyldmateriale i både beholdere og bygning, samt den geologi, som man vælger at placere depotet i.
De førstnævnte barrierer er menneskeskabte og kan dermed vælges efter behov ved en given deponeringslokalitet. De geologiske forhold er derimod naturskabte og er unikke for ethvert deponeringssted. Derfor er udvælgelsen af en egnet lokalitet en vigtig faktor i forhold til at forhindre, forsinke og hæmme udsivning fra depotet.
Jeg har ikke undersøgt, og kender derfor ikke detaljerne i geologien omkring Tjernobyl, og det vil også i sig selv være et længere studie, der skal til, for at beslutte om geologien der vil være egnet til deponering.
For at beslutte, om en lokalitet er egnet vært for et depot til radioaktivt affald, skal der laves såkaldte sikkerhedsanalyser og –vurderinger, som bruges til at sandsynliggøre, at ingen naboer til depotet nogensinde får doser fra depotet, som er større, end man ville acceptere i dag.
Intuitivt kan det lyde ubehageligt, at formålet med et depot er at forhindre, forsinke og hæmme udsivning fra et depot, for det betyder jo, at man forudsiger, at der på et tidspunkt vil være udsivning fra depotet.
Her skal man huske på, at når man placerer affald i et depot, er det i langt de fleste tilfælde fordi, affaldet skal blive liggende der til evig tid. Og ingen materialer – menneskeskabte eller naturlige – holder jo evigt. Derfor vil der på et tidspunkt ske udsivning fra depotet. Og her er det så, at de forskellige barrierer er udvalgt til at hindre, at doser fra depotet til f.eks. en nabo bliver større, end man ville tillade i dag.
Når et depot er i drift, vil man typisk i en årrække (f.eks. 100 år, 300 år eller længere) have et overvågningsprogram, som skal tjene til at påvise eventuelt udslip fra depotet, så man har mulighed for at lave korrigerende handlinger.
Overvågningen vil typisk bestå i, at man med jævne mellemrum tager vand- og jordprøver i området. Hvis området allerede fra starten er kontamineret med radioaktive isotoper, vil det besværliggøre brugen af et overvågningsprogram, og af denne grund vil en lokalitet som Tjernobyl formentlig også falde allerede fra starten.
Med vedtagelse af beslutningsforslag B90 er det besluttet, at den danske undergrund skal undersøges for mulige værtsbjergarter til et depot i ned til ca. 500 m dybde. Dette arbejde skal køre de næste ca. fem år i regi af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Tidligere er det i forstudier undersøgt, om det i Danmark ville være muligt at deponere det danske radioaktive affald i et depot, som er enten overfladenært (fra overfladen og ned til ca. 30 m dybde) eller mellemdybt (ned til ca. 100 m).
Ved forstudierne er det sandsynliggjort, at det er muligt at deponere det radioaktive affald sikkert i Danmark, men før et eventuelt depot kan blive en realitet, skal der jo selvfølgelig laves detailstudier med sikkerhedsanalyser og –vurderinger, som viser, om en specifik lokalitet ville være egnet til deponering.
Man kan læse mere om arbejdet med et depot til det danske radioaktive affald på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside, Dansk Dekommissionerings hjemmeside samt på GEUS’s hjemmeside.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Men er det ikke farligt at lave et godkendt sikkert Dansk depot, det vil jo vende problemstillingen og alle de andre vil forsøge at få os til at tage deres affald, det slipper vi jo for så længe vi kan holde den gående med midlertidige løsninger 20-30år af gangen.
De samme steder i undergrunden er sikkert velegnede til andre formål, råstofudnyttelse eller opbevaring af metan eller brint, hvem tør spå om hvad vi kan få brugfor de næste mange tusinde år
Hvor stort et depot tror du lige at Danmark har tænkt sig at lave???
Hvis det viser sig at depotet er utæt vil konsekvenserne nok være meget begrænsede hvis depotet ligger i tjernobyl. Det giver egentligt god mening at lægge det i et område, hvor der alligevel ikke kan bo mennesker de næste 1000 år.
synes at være de forhindringer der stopper denne indlysende gode ide. Vor smule atomskrot vil næppe kunne påvirke de katastrofale forhold i Tjernobyl. Har man overhovedet spurgt der hvad man mener om sagen? Mod betaling, og det kan vel ikke være dyrere end de mange sagsbehandlere i Danmark, ville en aftale sikkert kunne løse denne evighedssag.
At der ikke kan bo mennesker, er ikke det samme som at der ikke er liv. Og dyrene fatter ikke farerne - måske vil det endda være mindre farligt for mennesker, som kan tage sig i agt og ved hvordan de skal færdes der.
Da jeg var i tjernobyl så jeg blandt andet ulve. Det virkede egentlig til at dyrelivet trivedes ret meget i et område fri for mennesker og jagt.
Jordens indre som radioaktiv affaldsplads?.
Synes ellers jeg har hørt, ved ikke om det var TV radio på nettet, at der lever en del fattige i området, at krybskytteriet er udbredt, hoteller med udenlandske gæster spørger ikke hvor kødet kommer fra, men man skal jo ikke tro på alt man hører, vel!
Man må give Ingeniøren.dk kredit for at holde liv i frygten for atomkraft og for at yde sit bedste til at Danmark ikke får den bedste og eneste virkelig effektive løsning på energiforsyning.
Istedet stige vores (og verdens) forbrug af fossile brændstoffer støt og mængden af CO2 kravler i vejret, år for år.
Vi kompensere så for problemet, med løgnehistorier om at vi kan brænde skpve og marker af i fyret, uden at naturen tager skade af det.
Verden er inde i en begyndende atomkraft reneseance, med mere end 60 atomkraftværker under opførsel, men Ingeniøren skriver kun om problerne og åbenbart også om "ikke problemer" som dette.
Finland bygger atomkraftværker,
Frankrig bygger atomkraftværker
England bygger atomkraftværker.
Rusland, Kina, USA, UAE,
Tyrkiet har lige påbegyndt byggeriet af et kæmpe værk med 4 reaktorer.
Men i Danmark, er vi panisk angste for affald, bestående af labratoriekitler, beton fra bygninger og lignende ragelse fra RISØ.
90 % af det kan smides i "småt brændbart" eller i nærmeste grusgrav, og resten kan stå på et hvilket som helst lager.
Det virkelige "atomaffald" kommer fra vores hospitaler, hvor vi bruger radioaktive isotoper, hver dag, til at dianogsticere og behandle folk i tusindtal.
Det virkelie "atomaffald" har reddet livet for 10.000 dansker, hvert eneste år.
Men hvad skal vi dog gøre med det FARLIGE atomaffald?
Ikke noget effektivt.
Det forsørger omkring Risø en masse mennesker, som ville være i vejen, hvor der skal tjenes til VE og jernbaner.
Nu må Ingeniøren heller ikke svare på spørgsmål fra læsere, hvis de går imod atomguden. Det er blasfemi. Ikke at der er noget galt med spørgsmålet eller med svaret, det kommer ikke atomgudens disciple ved. Ikke at nogen betegner affaldet som farligt, det skal atomguden nok selv gøre. Problemet er at Ingeniøren omtaler radioaktivt affald. Det må man ikke i et frit demokratisk samfund, det er blasfemi ifølge atomguden og dens disciple og det kan blive kædet sammen med atomkraft. Det kan sætte atomkraft i et negativt lys. Ingeniøren beskriver ingen steder atomkraft, det skal atomgudens disciple nok selv forsøge at få debatten til at dreje sig om...
Skal vi have selvcensur på ingeniøren af hensyn til en lille gruppe religiøse menneskers personlige følelser?
Naturligvis skal vi da ikke det. Det ville være et stort problem hvis atomkraftmodstandere på den måde skulle kunne styre debatten.
M
og tre knolde har ikke haft modet til at udtrykke deres mening men dog har klikket på en downvote.
Det er sgu ynkeligt.
M
Det ville virkelig være rart hvis man kunne se hvem det er der giver downvotes (og for den sags skyld også upvotes). Det er lidt træls at folk kan udtrykke meninger uden at identificere sig.
M
I 2016 kom det frem at det var muligt at indkapsle affald i en kunstig diamant og producere strøm. Kunne man ikke sætte ind på det område og så lave et passende lokale på Risø langt fra vandet så man kan bruge dele af affaldet på en fornuftig måde?
Byg nu bare et solidt hus til det affald i nærheden af Risø og indret det som teknologisk oplevelses center. Man kunne jo passende løse problemet med Vikingeskibsmuseet samtidigt.
Atomaffald er brugte brændselsstave og andet højradioaktivt fra en atomreaktors indre, og det ligger der intet af på Risøs lager
Der ligger affald fra et atomforsknings anlæg.
Deriblandt indholder fra kantinenes papirkurv?
Der ligger højradioaktive isotoper fra hospitaler og industrien, men dem kan vi kun undvære hvis vi holder op med diagnostisering og behandlig af kræft.
Er det det vi vil?
At jeg "pisser" Michael Rangård af, så han kommer med lange tirader uden fagligt indhold er kun en ekstra bonus, for mig!
Hvis Michael Rangård mente noget seriøst om emnet, ville han opfordre til at der blev skrevet seriøst om emnet.
Artikler om den positive udvikling der har været indenfor atomkraft, hvor virkningsgraden er fordoblet på brændstoffet.
Hvor værkernes kapacitet er fordoblet.
Hvordan levetiden er fordoblet, selvom den politiske levetid ikke er.
Et moderne atomkraftværk kan levere 800 TWh i sin levetid, en havvindmølle max 0,5 TWh.
Atomguden har talt!
(Jeg har altid drømt om at blive betragtet som en gud, og nu er det tilsyneladende lykkedes. Tak Michael Rangård)
Jeg opfordre altid til at der skrives seriøst om alle emner. Jeg går ikke ind for selvcensur. Der er ingen emner inde for andre energikiler end atomkraft, som ikke kan diskuteres åbent og frit.
Denne bemærkning siger alt om dit niveau. En stor generator med lang levetid kan leverer mere effekt end en lille generator med kort levetid... Wau, sikke et niveau...
Beklager hvis jeg kom til at formulerer mig forkert...
Med fare for at blive begravet i downvotes, så vil jeg gerne tilsutte mig Michael Fos' udsagn om at atomskrot fra Risø dårligt kan klassificeres som atomaffald. Det er alt sammen lavradioaktivt og består af murbrokker, papir, kitler og lignende. Ifølge Linear-No Threshold-hypotesen (LNT), så er al stråling farlig uanset dosis og fordi det er den hypotese, som alle politikere og langt størstedelen af befolkningen tror på, så står vi i denne situation, hvor man pinedød skal deponere dette på den dyreste og mest besværlige måde fordi man kan måle aktivitet fra affaldet.
Faktum er, at LNT-hypotesen ikke stemmer overens med virkeligheden, hvor man ikke kan påvise nogen øget dødelighed ved at blive udsat for doser på under 10 mSv om året. Med dette for øje, kan man uden videre indføre væsentligt lempede krav til sikkerheden omkring deponeringen af affaldet.
Det mest interessante er nok næsten at Danmark ligger inde med et par hundrede kg uran, som vi kunne få stor glæde af i en prototypereaktor fra Seaborg Technologies.
Hvem bruger betegnelsen "atomaffald"? Altså ud over Michael Fos... Artiklen bruger betegnelsen "radioaktivt affald" og spøgeren kalder det for "atomskrot". Dette radioaktive affald bliver klassificeret efter de internationale standarder og behandlet derefter. Det gør så at nogle grønlandske klippeprøver pludselig bliver betegnet som radioaktivt affald.
Jeg er ret sikker på at vi ikke ligger inde med et par hundrede kg Uran. Blev det ikke returneret til USA?
No offense, men er det ikke komplet ligegyldigt om vi kalder det atomskrot, atomaffald eller radioaktivt affald? Kært barn har mange navne og vi snakker jo om det samme alligevel.
Altså jeg har det fra en rapport fra GEUS omkring hvad der skal ske med affaldet fra Risø. Om det efterfølgende er blevet returneret, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg husker ikke hvor gammel rapporten er. Hvis det er blevet returneret, så er det da lidt ærgerligt, men der jo ikke så meget at gøre ved det.
Ja, så kan vi lige så godt kalde det, det som det er... Radioaktivt affald. Det er affald, da det ikke har nogen værdi at genbruge, det er radioaktivt, fordi det udsender radioaktiv stråling. Vi er enige om at det meste er lavradioaktivt og derfor er det blevet klassificeret som sådan. De sidste 230 kg er klassificeret som mellemradioaktivt.
Vi er også enige om at det ikke er farligt og at det ikke er noget problem. Det skal bare behandles efter de internationale retningslinjer... Der er ingen grund til at forsøge at puste det op til noget det ikke er. Og jeg må da indrømme at jeg ikke forstår at Michael Fos prøver at gøre lige netop det?
Jeg tror Michael Fos' problem ligger i at de internationale retningslinjer er for omfattende i forhold til hvor ufarligt dette affald reelt er. Det nytter selvfølgelig ikke at hælde galde ud herinde over det faktum, da lille Danmark næppe kan gøre noget ved den problemstilling alene. Derudover er han nok, ligesom jeg, også en smule irriteret over, at den jævne dansker er så bange for det ret harmløse affald, vi har stående på Risø. Jeg oplever i hvert fald selv, at dem jeg møder, som begiver sig ud i en snak omkring det affald, tror at det er livsfarligt at være i nærheden af det og at det vil være en miljøkatastrofe at deponere det i Danmark, hvilket åbenlyst ikke er tilfældet, men det er svært at overbevise folk om. De vil åbenbart hellere tro på skræmmekampagnerne.
Når man er en del af det danske mindretal, som ønsker atomkraft i Danmark, så gør det lidt ekstra ondt, at der er så mange, der er så uvidende og hellere vil tro på det værst tænkelige end på fakta. Det kan godt gå hen at blive en kæphest, hvor man får en automatrespons, hver gang man støder på ordet atomskrot. Jeg håber du forstår. Jeg går i den grad ind for fri debat og god debattone, men jeg har også en vis grad af sympati overfor Michael Fos, da jeg så udmærket forstår hvor han kommer fra, selvom det ofte ikke er så hensigtsmæssigt at skrive, som han gør.
EDIT: Jeg synes i øvrigt også, at man burde kunne se, hvem der up- og downvoter kommentarer, så man også kan føle at man selv står til ansvar for sin tilkendegivelse. Det er forøvrigt mig, der har upvoted din seneste kommentar, fordi jeg synes det var en meget fornuftig kommentar.