Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig? 
Vores læser Erik Jelstrup spørger:
Kan man ikke få en vindmølle til både at høste vind og solenergi ved at beklæde tårnet med solceller mod syd?
Jan Vedde, senior projektingeniør, European Energy og bestyrelsesmedlem, Dansk Solcelleforening, svarer:
Det korte svar er jo, men da arealet af tårnet faktisk ikke er særlig stort, vil det i praksis være helt uinteressant.
Det længere svar kræver, at vi finder regnestokken frem. De største vindmøller i Danmark har en tårnhøjde på 91 meter og en diameter på 6 meter. Hvis vi vælger at dække tårnets sydlige side med solceller, har vi altså cirka 3 meters bredde, som giver et areal på 270 m2 til rådighed.
En typisk arealeffektivitet for et solcellepanel ligger i dag på 170 Watt peak per m2, så den samlede kapacitet bliver kun omkring 46 kWp, dvs. omkring 1 % af møllens kapacitet.
Da antallet af fuldlasttimer for de lodret placerede solceller, der omkranser tårnet, heller ikke er imponerende – måske kun omkring 700 kWh/kWp - ender det med at være et uinteressant koncept.
En anden mulighed for at udnytte en mulig synergi mellem vind- og solcelleinstallationer ligger i fælles udnyttelse af inverter, transformer og nettilslutningsforbindelser. Disse muligheder bliver for tiden udforsket af flere aktører i markedet.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Er der nogen der har overvejet at udnytte pladsen mellem møllerne, og lave arealer med solceller i den rigtige vinkel der spændes ud og holdes fast af 4 møller i det areal over havet der er mellem dem. Det må da være et helt andet regnskab.
Man kan passende lave det med spejle der billigt øger effekten og så køle med havvandet det giver højere effektivitet for cellerne.
Det findes allerede for søer og vandreservoirer (uden brug af vindmøller), så det er altså kun at finde ud af om man kan lave en stabil konstruktion mellem 4 møller der ikke knækker af bølger og vind.
Da vindmøllen drejer rundt efter vindretningen, kan det være svært at fastsætte hvilken side der vender mod syd :) men man kan naturligvis beregne en der primært vender mod syd...
Men det vil nok også gøre det besværligt at komme til at udfører service på vindmøllerne. Især hvis adgangen er med båd... Jeg tror at man ender ud i at det ikke kan betale sig.
Men da der i spørgsmålet ikke er nævnt noget om havmøller, så kan man da udnytte den omkringlignende jord til solparker inde på land... Pt. bliver den ofte kun udnyttet til madproduktion :)
Det er da bedre at de sidder på møllerne og laver strøm der svarer til 1 procent af det møllen laver. alternativet ville være at de stod på en mark og fyldte. plus så kommer der strøm fra møllen selv om det ikke blæser. jeg kan ikke få øje på ulemperne.
Vil man noget interessant, så sæt dem langs motorvejene på begge sider. Pladsen er allerede brugt, og kan i afgrænset omfang agere støjskærm. Ulempen er selvfølgelig, hvis man skal køre mange km for at lave vedligehold af en lang stribe solceller.
Men det mest effektive er stadig blot at afsætte nogle marker til opgaven.
Det er altså kun toppen med generatoren, der drejer rundt. Selvt tårnet bevæger sig ikke.
'Ulempen' er, at solceller ikke er gratis. Og derfor er det ikke særlig smart at anbringe dem et sted hvor man ikke udnytter dem optimalt.
Det ville være bedre (og billigere) at lægge de samme solceller på taget af to parcelhuse.
Da jeg forestiller mig at en af de dyreste komponenter ved opstilling af havvindmøller er fundamentet, kunne man måske passende samdrifte med et bølgekrafværk i bunden og en vindmølle i toppen og herved udnytte fundamentet bedre.
Bølgekraft kan jo også være undervandsmøller. De findes jo i prototyper hvor tidevand ofte er egnet. De kræver blot 10-20 m vanddybde. De kan så nemt stå mellem vindmøllerne eller måske på vindmølle fundament.
Og disse undervandsmøller må jo relativt nemt kunne tilpasses så de kan benytte samme transformer anlæg som vindmøllerne.
Jeg vil tro en væsentlig ulempe er hvordan man evt. kan komme til at servicere solcellerne når de er monteret på et mølletårn. I nogle vindretninger vil møllevingerne også skygge for solcellerne en del af tiden, men det kan nok håndteres.
Ups, jeg var lidt for hurtig :)
Nej, så er det ikke bølgekraft. Jeg tror du tænker på tidevandsmøller.
Der er masser af plads til solceller i Danmark også uden inddragelse af dyrkbar landbrugsjord. Grus- og græsarealer og flade tage i mange industriområder og andre erhvervsområder med stort elforbrug i dagtimerne og veludbygget elnet ville være rationelle at udnytte. Landbrugets bygninger, parkeringspladser, idrætshaller, skoler, plejehjem osv.
Det er bare besluttet af politikere og andre magthavere, at pris pr. produceret kWh og udbud for kommercielle selskaber skal være den måde man vil have el fra solceller i Danmark.
Private husholdninger, virksomheder og kommuner, som ønsker at opsætte solceller bliver mødt med bureaukratiske barrierer og demotiverende tariffer og skat.
"... kan ikke få øje på ulemperne"
Det kan jeg og det er rentabiliteten.
'De største vindmøller i Danmark har en tårnhøjde på 91 meter og en diameter på 6 meter. Hvis vi vælger at dække tårnets sydlige side med solceller, har vi altså cirka 3 meters bredde, som giver et areal på 270 m2 til rådighed.
En typisk arealeffektivitet for et solcellepanel ligger i dag på 170 Watt peak per m2, så den samlede kapacitet bliver kun omkring 46 kWp, dvs. omkring 1 % af møllens kapacitet.
'
Solceller i nordlig retning laver også strøm, lidt vel at mærke, men derfra og så kun at tænke sydlig retning er alt for snævert synet.
En inverter pr lodret panel række så kan alle paneler lave strøm, bare der er dagslys.
Langtidsholdbare solcellerpaneler og invertere er opfundet.
- Pris/Kwh er det eneste der gør at solcellerne ikke allerede sidder på møllerne.
Det bedste ville nok være hvis solcellerne kunne klistres på tårnet inden det blev opsat, f.eks via printede langtidsholdbare solcelle baner.
Er disse printede baner en smule fleksible kan de såmænd også monteres på vingerne.
Disse eksistere dog ikke endnu i langtidsholdbare udgaver dvs 30 år.
Kort levetid ville også være ok hvis pris/kwh var lav nok så de kunne skiftes f.eks hvert 5 år.
- Igen er det Pris/Kwh det eneste der gør at de ikke allerede sidder på møllerne.
På tårn. Hvad betyder det for solcellerne på tårnets øverste del når en vinge laver skygge?
På vinger. Det bliver nok for dyrt at overføre effekten fra roterende del til nacellen.