Spørg Scientariet: Hvorfor revner mine bananer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor revner mine bananer?

Vores læser Anker Ravn har spurgt:

Her på det seneste har jeg bemærket, at størstedelen af de bananer, jeg køber, revner på langs. Det sker typisk allerede efter et halvt til et helt døgn efter, at de er købt, og det er ikke fordi, de bliver overmodne, da de tit kan være grønne og stadig revne.

Bananerne flækker altid på den side, som krummer indad, og man kan tit se, at bananerne i supermarkedet er revnet, mens de ligger på hylderne.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor ændrer frugt smag og farve efter stød?

Jeg har googlet emnet, men det er svært at finde noget konkret, andet end at det kan have noget at gøre med temperaturen og luftfugtigheden, som bananen bliver udsat for både før og efter høst.

Håber, I kan hjælpe med det store mysterium.

Leif Skibsted, professor i fødevarekemi på Københavns Universitet, svarer:

Bananer høstes umodne og transporteres som regel umodne til forbrugslandet. Her tvangsmodnes de ofte, ved at man eksponerer de umodne bananer for luftarten ethylen. Ethylen produceres af planterne selv for at fremme modning af grøntsager og især frugt. Ethylen bruges dog også teknologisk til at styre modning.

Læs også: Hit til grønthandleren: Håndholdt sensor måler frugtens modning

Modnende frugter producerer ethylen, og modningen bliver derfor selvforstærkende. Det er også grunden til, at man ikke bør opbevare modne frugter sammen med grøntsager, da grøntsagerne bliver 'overmodnede' eller slatne og visne.

Modne tomater gør således agurker gule. Man kan fremme modning af avocadoer ved at lægge dem umodne i plastposer sammen med modne æbler eller tomater.

Mit bedste bud på de flækkede bananer er, at de er umodne, men at modningen så er 'løbet løbsk' indefra, enten fordi de er tvangsmodnede, eller fordi de er begyndt at modne i lukkede rum eller poser, hvor ethylen ophobes og ikke luftes ud.

Skrællen kan ikke modstå trykket af selve den modnende banan, der nu flækker indefra. Skrællen vil flække, hvor den er svagest og trykket størst.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter min overbevisning er der tre ting man skal have styr på som moderne frugtforbruger: sortsvalg (nogle sorter giver højt udbytte, men af ringere spisekvalitet, f.eks. Lukas-pærer), producent (nogle producenter leverer kun udsøgte spiser, mens andre, som f.eks. hollandske peberfrugtavlere der leverer til Føtex om sommeren, kun laver vandig skrammel) og modning.

Modning styres lettest ved hjælp af køleskabet. I køleskabet med al frugten når man kommer hjem, og så tager man det ud man får spist i løbet af en dag hvis det er ting der modner hurtigt - nogle ting skal have lidt mere tid, f.eks. kræver ferskner typisk et par dage. Det vigtigste er at man er opmærksom og justerer modningsforløbet så man ikke står med 5 gange så meget frugt modent som man kan spise på en gang. På den måde undgås melede æbler (ad!) eller overmodne bananer.

Og retur får man vel nok nogle af de største, enkle kulinariske oplevelser man kan få, en evolutionær gave fra vores primatforfædre der svingede sig rundt i træerne og spiste figner og deslige. Og så er det tilmed sundt, og qua vores højteknologiske samfund faktisk urimeligt billigt.

  • 0
  • 0

På langs og på tværs, ligger i ordene flække og knække,
da bananens struktur er 'flettet' på langs, vil den naturligvis flække, i pagt med dens natur, hvor den er svagest, og tryk/træk er størst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten