Spørg Scientariet: Hvorfor placerer man ikke flere vindmøller ved motorvejene?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor placerer man ikke flere vindmøller ved motorvejene?

Illustration: Bigstock/Arsty

Vores læser Ole Carsten Pedersen spørger:

Netop hjemvendt fra en langtur på de tyske motorveje får man lyst til at spørge: Hvorfor placerer tyskerne mange store vindmøller langs deres motorveje – og hvorfor gør vi ikke det samme i Danmark?

Man skulle tro, at støjen fra vindmøller vil drukne i larmen fra bilerne på motorvejen. Dertil kommer måske også, at placering nær store trafikkorridorer letter opstilling og servicering.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor sætter man ikke solceller på vindmøllerne?

Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening, svarer:

Man placerer også danske vindmøller langs motorvejene i det omfang, det kan lade sig gøre, så det er ikke udelukkende et tysk fænomen. Der er faktisk netop blevet opstillet ti vindmøller langs den jyske motorvej i Ikast-Brande og Vejle kommuner.

Som du skriver, er der fra et støjmæssigt synspunkt meget idé i at opstille vindmøller nær motorvejene, fordi larmen fra bilerne langt overstiger støjen fra vindmøllerne. Af samme grund blev lovgivningen for nogle år siden ændret, så afstandskravet til statslige veje og jernbaner blev lempet til én gang vindmøllens totalhøjde.

Der er imidlertid andre forhold, der gør sig gældende, når man skal anlægge et vindmølleprojekt. Afstands- og støjkrav til nabobebyggelser skal stadig overholdes, vindforholdene skal være gode, og der skal tages hensyn til natur og landskab.

Vindmøller må ikke støje mere end 44 dB i det åbne land og 39 dB i støjfølsomme områder (beregnet ved 8 m/s). Disse grænseværdier ligger betydeligt under støjgrænsen for trafikstøj på 58dB.

Niveauerne for støj. Den stiplede vandrette grønne linje indikerer de ultimative støjgrænser for vindmøller. Illustration: Delta

Dertil kommer, at grænseværdien er ultimativ, når det gælder vindmøller, dvs., at der ikke kan gives dispensation, hvorimod støjgrænserne for vejstøj kun er vejledende. For vindmøller gælder desuden et unikt krav om lavfrekvent støj, som ikke må overstige 20 dB.

Illustration: Delta

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget energi giver en storm?

Næsten halvdelen af danske husstande får for meget trafikstøj

723.000 husstande lever med en daglig overskridelse af den vejledende støjgrænse for trafikstøj på 58 dB ifølge tal fra Miljøstyrelsens nationale støjkortlægning. Heraf må ca. 141.000 husstande acceptere at være særligt belastede med en daglig støjpåvirkning på mere end 68 dB.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser af vindmøller, men af en meningsmåling af Jysk Analyse fra 2016 kan man konservativt udlede, at antallet af husstande, der oplever sig generet af vindmøller, vil være 5.000-10.000. Heri er indregnet støjpåvirkningen fra de vindmøller, som forventes opstillet frem mod 2020.

Derfor giver det god mening at placere flere møller langs de i forvejen støjende veje, men det afhænger altså lovmæssigt af, hvor tæt på motorvejen der bor naboer.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

Når en vindmølle står så dens skygge for sollyset rammer en, oplever man som person det som om solen blinker. Det er det naboer til vindmøller, især dem, hvor møllen står vest for, oplever som væsentlig værre gene en støjen. Når solen er på vej ned, kan de ikke holde ud at være i deres haver eller i værelser mod vest. Man kunne frygte at det samme kunne distrahere bilister, hvis de kom ind i et område, hvor de oplevede at solen blinkede.
vh Mogens Bülow

  • 4
  • 5

med en hastighed omkring 110-130 km/t tænker jeg ikke at du når at opdage disse blink temmelig mange gange pr vindmølle.

I hvert fald ikke betydeligt flere gange end du i forvejen gør når du passere under en bro, kører forbi en lastbil eller højere bil's skygge eller passere forbi et område med skov/læhegn osv.

Så jeg tænker ikke at du som billist vil kunne påstå at du har oplevet en ændring.

ud over min antagelse kan jeg suplere med praktisk erfaring da jeg dagligt kører forbi de 10 stk i artiklen omtalte møller og aldrig en eneste gang har tænkt over blink fra møllerne mens jeg sidder i bilen.

At du oplever det når du er hjemme i haven/huset mener jeg er et helt andet problem som netop bør blive håndteret i reglerne for afstand til bebyggelse.

Mvh Jens

  • 9
  • 2

Ofte er vindmøllerne det mest inspirerende på nogle af de motorveje der ligger i det tidligere Østtyskland. Det giver jo vanvittig god mening at de står lige der hvor vi skal bruge strømmen til fremtidens elektriske transport.
De kan evt dekoreres med kunst eller teknisk historie fortælling fra fossil alderen.

  • 1
  • 1

jeg vil personligt være utryg ved at skulle køre tæt forbi en roterende møllevinge, ikke pga sol/skygge men pga faren for flyvende objekter. Det er ikke ukendt at is kan falde af i store stykker fra en møllevinge og det vil jeg ikke møde på min vej når det flyver af med 250 km/t og jeg kører den anden retning med 100 km/t.

Desuden er det jo ikke sjældent set at vindmøller bryder i brand. Afhængig af vind og vejr kan sikkerhedszonen blive betydelig og jeg kan forestille mig et trafikalt kaos, hvis fx Køge Syd skal afspærres på grund af dette.

Vindmøllers primære formål er at producere strøm, ikke støj, og vindmølleejerens ønske er derfor at placere den der, hvor den producerer mest strøm. Dernæst har vi love og regler til at forhindre at resten af befolkningen ikke påvirkes for negativt at dette.

  • 2
  • 2