Spørg Scientariet: Hvorfor overtager teleselskaberne ikke FM-radiomasterne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor overtager teleselskaberne ikke FM-radiomasterne?

Hvorfor kan teleselskaberne ikke overtage FM-masterne, når vi overgår til DAB, spørger en læser. Illustration: Pure

Vores læser Thomas Anfinn Joensen har spurgt:

Det varer ikke længe, før FM-radiomasterne med de tilhørende frekvenser bliver overflødiggjort af DAB. Hvorfor opretholder man ikke dette system og sælger anvendelsesmuligheden til teleselskaberne, som med et slag bliver landsdækkende med telefon-/it-signal helt ud i den fjerneste afkrog af landet? Samtidig sparer det opsætning af nye master og sendere?

Læs også: Spørg Læserne: Kan vi slippe for den tvungne overgang til DAB?

Frederik Mens, ingeniør i Center for Tele hos Energistyrelsen, svarer:

Det er rigtigt, at FM-frekvenser (87,5-108,0 MHz) rækker langt, og at man derfor kan få den tanke, at de kunne gøre mobildækningen endnu bedre rundt om i landet.

Læs også: Sverige skrinlægger DAB-radio

Hvorfor er det så sandsynligvis alligevel ikke attraktivt for teleselskaberne at kaste sig over FM-frekvenserne, hvis FM-signalet slukkes?

Det skyldes følgende:

• En FM-sender fungerer helt anderledes og langt mere simpelt end en sender i et telenetværk og kan derfor ikke tages i brug på samme måde.

• FM-signalet er fundamentalt anderledes end et telesignal.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor skratter min DAB-radio, når jeg tænder lyset?

• Signalet fra en FM-sender modtages i en radius omkring en mast, og det vil sige, at der ikke er nogen, der sender tilbage til FM-senderen, modsat et telenetværk.

• En telesender indgår i et netværk med andre telemaster, som sender frem og tilbage fra mobil til mast og fra mast til mobil.

• Anvendes FM-båndet som telenet, vil antallet af frekvenser, der kan sendes og modtages på, være væsentligt begrænset i forhold til de nuværende telefrekvenser. Det vil begrænse den mængde data, der kan udveksles mellem mobil og telenetværk.

Læs også: Norge slukker FM-signal i 2017

• En mobil, der er styret af et telenetværk, sender på flere forskellige frekvenser, f.eks. omkring 900 MHz eller 1.800 MHz.

• FM-radio er sammen med wifi og Bluetooth i 2,4 GHz nogle af de ganske få forbrugerrettede trådløse teknologier, der er globale, uden væsentlige lokale forskelle. FM-radio har derfor globalt set en meget stærk position. Sandsynligheden for, at mange andre lande ville bruge båndet til andre formål end FM-radio, er ikke stor. Der kommer derfor ikke forbrugerudstyr til andre formål end FM-radio i båndet.

• Master og mastehøjde skal ændres væsentligt, for at de kan anvendes sammen med mobiltelefoner. Typisk er en sender i et telenetværk placeret lavere og vinklet ned mod jorden, modsat en FM-sender.

Læs også: Vi kan beholde FM-båndet efter 2019

• Skal en mobiltelefon have en antenne, der kan sende og modtage på FM-frekvenserne, vil det kræve en væsentligt større antenne på mobilen. Dermed vil den ikke være attraktiv i forhold til diverse designkrav, man har til mobiltelefoner i dag, hvor antennen skal være lille og ikke synlig.

Antennens størrelse er givet ved den frekvensbølgelængde, den modtager og sender på. For frekvenser, der anvendes i et telenet i dag, f.eks. 900 MHz og 1.800 MHz, er frekvensbølgelængderne hhv. ca. 33 cm og 16 cm, hvor bølgelængden ved FM er ca. 3 meter. Antennen kan forkortes til lidt mindre end den kvarte bølgelængde.

Så en mobiltelefon med FM-antenne skal være ca. 75 cm lang. Dette er også årsagen til, at mobiler med indbygget FM-radiomodtagelse skal have hovedtelefonen sat i for at kunne modtage radio.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grundforudsætningerne for spørgsmålet er jo helt ved siden af.

"Det varer ikke længe, før FM-radiomasterne med de tilhørende frekvenser bliver overflødiggjort af DAB".

Siger hvem? I min krystalkugle kommer DAB ikke til at vinde den kamp. Det vil tværtimod være omvendt så at på et tidspunkt opgiver man at drive DAB netværket, til fordel for mere moderne teknologier som DVB og internetstreaming.

FM frekvenserne har ikke nogen umiddelbare alternative anvendelser end FM radio, så jeg kan ikke rigtigt se hvorfor man lige foreløbig skal stoppe med at sende FM. Hvis DR lukker ned på FM, så mister de massive markedsandele til de kommercielle radioer, som kan forventes at fortsætte.

FM båndet er ikke egnet til mobiltelefoni fordi det er for langt rækkende og for smalt. Det vil svare til at en stor del af Sjælland inklusiv hovedstaden skal deles om måske 100 Mbit/s data totalt. Man har brug for små celler, så at man kan genbruge de samme frekvenser flere gange.

  • 14
  • 0

Det er mere end svært at overholde ing.dk's regler for kommentarer, hvis der skal skrives noget til dette indlæg.

Der er omkring 2, skriver TO, rigtige og relevante punkter i svaret.
Det bedste er, i sin helhed, at se væk fra svaret.

Og så er det det nye ord: frekvensbølgelængde. YES, hvorfor ikke berige vores tekniske ordbog med et ord som end ikke findes på engelsk.

P.S.: spørgsmålet er da relevant nok, og ikke alle kender tilstrækkeligt til elektroteknik og GSM-teknologi til selv at komme op med svaret.
Men hvor er den kvalitetsvurderingen fra ing.dk blevet af ?

  • 6
  • 2

Selvom jeg faktisk har stået for etablering af det danske DAB sendernet, er jeg enig i, at DAB ikke kommer til at erstatte FM. Efter min opfattelse vil det vare mange år, før FM rent faktisk bliver lukket.

  • 10
  • 0

Jeg får selv internet fra Airnet som benytter en Wimax teknologi. Hvis de fik adgang til de gamle TV og radiomaster til en fornuftig pris, DR tager åbenbart en formue. Ja så kunne de sikre hele Danmark bredbånd på rekord tid, uden at TDC skal have store summer af staten for at grave.

  • 1
  • 1

Jeg får selv internet fra Airnet som benytter en Wimax teknologi. Hvis de fik adgang til de gamle TV og radiomaster til en fornuftig pris, DR tager åbenbart en formue. Ja så kunne de sikre hele Danmark bredbånd på rekord tid, uden at TDC skal have store summer af staten for at grave.

Ah... Kjeld - benytter Airnet ikke almindeligt Airmax udstyr på Ubiquiti networks?

Med det udstyr kan de ikke dække hele Danmark, da det primært benytter 2,4/5 GHz (der er også 900 MHz udstyr fra samme selskab).

Når det er sagt, så er Airnet, Lollands.net, Zebnet, Wified, Djursland net, Internet4u og Samsø bredbånd m.fl. fremragende eksempler på, at trådløst bredbånd kan dække store dele af landet til en brøkdel af hvad en fiberudrulning koster.

Det er f.eks. slående at Lollands.net nu dækker halvdelen af Lolland og også snart dele af Falster og at Internet4U allerede dækker store dele af Vestsjælland. Begge områder kommer aldrig til at se skyggen af fiber, men private firmaer leverer allerede i dag trådløst internet til priser almindelige mennesker gerne vil betale.

Tilbage til emnet - Nej, FM kan ikke bruges til trådløst bredbånd til bønderne, men måske til noget IoT?

  • 1
  • 0

Selvom jeg faktisk har stået for etablering af det danske DAB sendernet, er jeg enig i, at DAB ikke kommer til at erstatte FM. Efter min opfattelse vil det vare mange år, før FM rent faktisk bliver lukket.

Ikke at jeg er uenig, men DAB/DAB+ kommer altså til at erstatte FM på et tidspunkt. Allerede i dag sælges det markant flere DAB+ radioer end FM, og når lokalradioerne også snart tilbyder radio via DAB+, så vil FM radioen gå endnu dårligere tider imøde.

Ikke fordi FM er dårligt eller DAB+ er teknisk bedre, men alle i Radio-TV branchen ved at det hedder DAB+ og/eller Internetradio i fremtiden. Det betyder, at sælgerne af radioudstyr satser på DAB+/Internetradioer, og rene FM modeller glider stille og roligt ud af deres sortimenter.
Samtidig begynder DAB+ nu at rykke i både Tyskland, Holland og Polen m.fl. og det betyder større udvalg af DAB+ radioer til bedre priser.

Om FM bliver helt lukket ned i 2021 eller 2031, det ved ingen, men FM båndet vil ikke består i evigheder.

  • 0
  • 1

Jeg havde selv i perioden 2004-2012 wifi dækning i det vestjyske.
Folk havde som min 2Mbit i starten og 8Mbit til sidst, hvilket jo var luksus når de kom fra dail-up eller ustabil 512Kbit.
Men da SkyLine kom og fik alt ødelagt, var det jo ikke sjovt længere.
I 2010 begyndte jeg at planlægge fast 50Mbit og 100Mbit til erhverv.
Det kom dog aldrig ud, da brugerne var fuppet til at blive kunde hos SkyLine og mit netværk lukkede.
Få måneder senere gik SkyLine konkurs.
Nu det sjove, spurte herefter boet og erhvervsstyrelsen om brugen af deres wimax licens 3,4GHz og vist nok noget på 5GHz.
Men svaret var NEJ! at betale ved kasse 1.
Der blev spurt til andre området og nej på nej, et enkelt måske men kun til test!
Ny skyder Kommuner og Staten mio af kroner i bredbånd? Hvorfor måtte vi små ikke vokse?
Der var jo tale om en pæn sjat arbejdspladser indenfor alle områder.

Der findes mange andre områder end FM-radio båndet, der er bedre til bredbånd.

  • 0
  • 0

Jeg er som Baldur meget sikkert på, at FM fortsat vinder over DAB/DAB+. DAB/DAB+ er så umådeligt gammeldags (1980'erne) og umådeligt dårligt både mht. kvalitet, dækning og kapacitet.
Sverige har nu anden gang stoppet en udbygning med DAB.

Men på den lange bane vil FM nok blive erstattet af 4G/LTE og en kombination af multicast 4G/LTE og DVB-T2Lite/NGH.
Det bliver ikke i 2021. Om det sker i 2030'erne er nok mere en mulighed..

Men spørgsmålet er egentligt to spørgsmål.

  1. Kan FM frekvenserne anvendes til mobile enheder eller godt dækkende trådløst bredbånd?
  2. Kan det eksisterende FM udstyr inkl. masterne i så fald genanvendes?

FM frekvenserne udgør VHF band II - 87.5 - 108 MHz = 20.5 MHz båndbredde.

Den mulige absolutte maksimale kapacitet kan angives ved Shannons lov: C = B * log2 ( 1 + S/N) , hvor C er max bit/s , B er kanalens båndbredde i Hz, S er signalet energi og N er energien af støjen. Det er en øvre grænse, som man med de nyeste modulations- og fejlretnings-metoder kan komme rimeligt tæt på, men som man aldrig kan nå.

Det fremgår klart at den mulige kapacitet er direkte proportional med den båndbredde, som kan anvendes.

LTE800 og det kommende LTE700 bånd udgør hver 60 MHz = 120 MHz
LTE900 (nu GSM900) båndet 70 MHz,
LTE1800 udgør 150 MHz,
LTE2100 båndet udgør 140 MHz,
LTE2600 udgør 190 MHz.

I alt 670 MHz og der kommer mere bl.a i 3400-3600 MHz området.

Det er således en meget beskeden båndbredde - 20.5 MHz - VHF bånd II ville kunne tilføre og en tilsvarende begrænset ekstra samlet bitrate, selv hvis alle 20.5 MHz kunne udnyttes uden fx ekstra guardbands.

Man kan sende og modtage på forskellige frekveser - FDD - eller man kan skifte mellem at masten sender og en af telefonerne i området sender - TDD -
Man kunne sikkert godt lave et LTE90 bånd der anvendte et TTD i et 20 MHz bånd, men som det påpeges i artiklen, vil det kræve en stor ~75 cm antenne, der har rimeligt konstante og gode egenskaber.

FM båndet er ikke egnet til mobiltelefoni fordi det er for langt rækkende og for smalt.
....
Man har brug for små celler, så at man kan genbruge de samme frekvenser flere gange.
/Baldur Norddahl


En vis rækkevidde giver naturligvis 'ud over markerne'. Det er det der giver NET1 med LTE450 så fin en dækning med ganske få master i landet som helhed.
Hastigheden for NET1 er dog typisk i encifret Mbit/s området.

Master til VHF bånd II skal være lave og sende lidt nedadrettet, så man kan få plads flere uafhængige celler over landet. Men de er meget svært, at retningsbestgemme de lave VHF bånd II frekvenser nedad. Det letter heller ikke forholdene, at VHF bånd II i et vist omfang kan følge krumninger i jordens terræn - godt for FM radio, men skidt for genbrug af frekvenserne i en anden celle.

Det eksisterende udstyr

Nu er der meget få FM radiomaster i Danmark. På Sjælland er det blot masterne ved Næstved, Gladsaxe og Skamlebæk, der dækker DR , radio24syv, FM5 og FM6 . Antennerne sidder højt og der sendes med op til 100 kW.
http://www.dr.dk/OmDR/Modtagelse/Radio/200...

Udstyret kan næppe genbruges. FM sendere er helt anderledes end udstyr til mobilt bredbånd, der både skal kunne sende og modtage og anvender meget mindre sendere, der sender/modtager en stor del af båndbredden, hvor FM sender meget kraftigt i kun 100 kHz.
FM antennerne er placeret højt for at dække langt, med mobilt bredbånd, skal man ned i måske 30-50 m og som tidligere skreve dække godt indenfor en celle.

Så svaret på spørgsmål 2 er et NEJ.

Disse master anvendes i øvrigt til meget andet end FM radio bl.a DAB og antennefjernsyn.

Lars :)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten