Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?

Illustration: Creative Commons

Vores læser Mikkel Kristensen spørger:

Nu fortæller vi jo altid børnene, at de ikke må lege med lyset. Er der en grund til dette, eller er det bare, som når vi siger, at de ikke må sidde tæt på tv'et – altså en adfærdsløgn?

Er der forskel på pæretyperne i denne sammenhæng?

Læs også: Danmark til kamp for at forbyde halogenpærer til tiden

Michael Larsen, professor på Rigshospitalets Øjenklinik, svarer:

Når det gælder leg, som spørger beskriver det, må der være tale om en adfærdsløgn.

Der er imidlertid to alvorlige farer, som kalder på advarsel mod at lege med lys. Den ene er at se direkte ind i solen i mere end et kort øjeblik, medmindre solen står helt tæt ved horisonten under solopgang eller solnedgang.

Den anden er at se ind i lysbundtet fra en laser på nogen som helst måde. Der er i øjeblikket en mindre epidemi af børn, som får skader på nethinden af at kigge ind i laser. Det drejer sig dels om alt for stærke lasere, som kan købes billigt, men som det er uforsvarligt at anvende uden professionelt beskyttelsesværn og -foranstaltninger, dels om svage lasere, som børn stirrer vedholdende ind i for oplevelsens skyld.

Læs også: Ugens ekspertspørgsmål: Behandler øjet synsindtryk med forskellig hastighed?

Dennis Dalgaard Andersen, 2. Line Technical Product Specialist hos Ledvance, supplerer med betragtninger om, hvorvidt legen er skadelig for pærerne:

Jeg har forhørt mig hos vores ingeniører i Tyskland, og det lader ikke til, at det har nogen påvirkning på lyskilderne, hvis man ’leger med lyset’.

Som med alt andet elektronik, slider det selvfølgelig på lyskilden, hvad enten det er en LED, halogen eller en anden type lyskilde. Det er dog minimalt.

Det, som til gengæld kan have en indflydelse på lyskilders levetid (specielt LED-lyskilder), er omgivelsestemperaturen, luftfugtigheden samt kvaliteten af den leverede spænding.

Læs også: Ny danskudviklet strømforsyning på vej ind i 50.000 LED-pærer

Alle lyskilder er angivet med en gennemsnitlig levetid samt tænd/sluk-cyklusser, og levetiderne på LED-lyskilder opgives som oftest som L70B50.

L70: Hvis L70 er opgivet til 50.000 timer, vil der efter 50.000 timer være min. 70 procent lys tilbage. Dioder dør ikke på samme måder som gammeldags glødelamper. De falmer i stedet langsomt i lysniveau.

B50: Hvis der er monteret 100 armaturer/lyskilder, vil der efter 50.000 timer være 50 procent af armaturerne/lyskilderne, som har et lysniveau, der er under 70 procent lys.

Testen foretages på selve dioden. Det vil sige, at hvis LED’en bygges ind et armatur med dårlig køling, vil levetiden falde.

Illustration: Ledvance

Junction-temperatur er den temperatur, der er inde i dioden under drift. Udover omgivelsestemperaturen er den strøm, som bliver påtrykt dioden, et vigtigt parameter. Desto hårdere man driver dioden, jo mere skal den køles.

Læs også: Forskere udvikler lysdioder af sodavand og tortillas

Grafikken viser en Lumiled Luxeon-diode. Ved 350mA har den en levetid på 60.000 timer ved en JT på 162 grader. Kommer vi op på en JT på 185 grader er levetiden 15.000 timer. Bruger man 1,5A til drift af dioden, må JT ikke komme over 120 grader for at holde de 60.000 timer.

Ovenstående er ikke noget, man skal bekymre sig så meget om, men det er blot for at vise, hvor komplekst det er, når man skal snakke levetid på LED. Det, man skal kigge på i praksis, er omgivelsestemperaturer.

Osram LED-rør kan drives ved omgivelsestemperaturer fra -20 til +50 grader. Der er et Tc-punkt på røret (målepunkt), max. temperatur her er 70 grader.

Normalt er levetiden udregnet efter en omgivelsestemperatur på 25 grader. Ved højere omgivelsestemperatur vil levetiden falde, og temperaturen på selve røret (Tc-punktet) må aldrig overskride 70 grader.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

Jeg savner noget i forklaringen. Det værste, du kan udsætte elektronik for, er mekanisk påvirkning, hvilket bl.a. forekommer med varierende temperaturer. At tænde en lampe eller noget elektronik, betyder opvarmning og dermed belastning af bondings i IC, lodninger etc. Så at gå og tænde og slukke en lampe, kan forringe levetiden i forhold til at lade lampen lyse.
Det er ikke tilfældigt, at en burn-in test foregår ved varierende temperaturer.

  • 3
  • 0

Synes altid man fik af vide som barn at vi ikke måtte lege med lyset, fordi det koster en del strøm at tænde lysstof armaturet (glimtænder) / glødepæren.

  • 3
  • 0

"Lege med lyset" formaningen er ældre end LED lys, som derfor efter min mening er irrelevant her.

Hvis man begrænser svaret til glødepærer og lysstofrør, så er forklaringen dels at begge bruger meget strøm ved indkobling. Et større problem er en væsentligt forkortet levetid, da netop indkoblingen er forbundet med en kraftig strømpuls, enten fordi glødetråden er kold, eller fordi armaturet skal pulse røret igang.

  • 24
  • 1

Formaninger af den slags nedarves blandt mennesker, fuldautomatisk uden at nogen tænker over det og stammer fra den tid som kun ligger seks generationer tilbage i tiden, hvor de fleste huse havde stråtag og alt lys var levende lys.

  • 7
  • 3

Det er ofte driveren der brænder af, og ikke selve dioden. Da elektronikken er så billig som mulig. Ofte kan man genbruge selve dioden til andet elektronik.

  • 8
  • 0

Rådet er et råd fra gamle dage da man anvendte glødepære... Startstrømmen for en glødepære er omkring 15x driftsstrømmen. Denne strøm var nødvendig for at varme tråden op til de 2500-3000 K (afhængig af farven på lyset) som var nødvendigt for at pæren lyste. Den store strøm var en stor belastning for glødepæren og hver start forkortede dens levetid markant.

Især LED har ikke samme problem med startstrømme, selv om det naturligvis kan slide på elektronikdelen...

  • 11
  • 1

15 gange startstrøm til at varme tråden op i en glødepære? Så en 60W pære trækker kortvarigt 900W ved start? Det har jeg aldrig hørt om før. Der er heller ikke noget styring i glødepæren til at give det øgede forbrug. Til gengæld skal den tynde wolfram tråd nok blive varm alene fra de 60W på rekordtid. Eller er det at tråden har mere modstand når den er varm?

  • 1
  • 0

Eller er det at tråden har mere modstand når den er varm?


Ja, Wolframs modstand er afhængig af temperaturen. Resistiviteten (p0) ved 20 grader C (T0) er 0,0560 Ohm*mm^2/m Temperaturkoefficienten (a) er 0,0045 K^-1

p = (1-a(T-T0))p0 = (1-0,0045(2500-20))0,0560 = 0,68096 Ohm*mm^2/m (ved 2500 grader)

Forhold = P/p0 = 0,68096 / 0,0560 = 12,16

Strømmen må altså være omkring 12 gange så stor i de første få millisekunder... Og ikke de 15 som jeg kunne huske... (eller måske er tråden ikke helt ren?)

  • 13
  • 0

Det er da godt at jer der aldrig har hoert om at en gloedepaere traekker stor startstroem nu har laert noget nyt.
Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent...
Current and resistance
The actual resistance of the filament is temperature dependent. The cold resistance of tungsten-filament lamps is about 1/15 the hot-filament resistance when the lamp is operating. For example, a 100-watt, 120-volt lamp has a resistance of 144 ohms when lit, but the cold resistance is much lower (about 9.5 ohms).[61][113] Since incandescent lamps are resistive loads, simple phase-control TRIAC dimmers can be used to control brightness. Electrical contacts may carry a "T" rating symbol indicating that they are designed to control circuits with the high inrush current characteristic of tungsten lamps. For a 100-watt, 120-volt general-service lamp, the current stabilizes in about 0.10 seconds, and the lamp reaches 90% of its full brightness after about 0.13 seconds.[114]

Ud over slid paa gloedelampen saa vil gnister i selve kontakten ogsaa forkorte levetiden paa kontakten, saa det er faktisk en god ide ikke at lege med lyset.

  • 9
  • 0

Dansk Sprognævn kan sikkert svare på, hvor gammelt udtrykket er.

Fordi de voxne også sagde sådan til børnene for 80 år siden, så er udtrykket med garanti over 100 år gammelt. Det har således oprindeligt absolut intet at gøre hverken med LED eller lysstofrør.
Uden den fjerneste sikre viden kunne jeg forestille mig, at udtrykket tidsmæssigt måske stammer fra dengang, hvor man brugte levende lys. Dengang var det et godt råd, for leg med levende lys kunne afstedkomme en brand, så hele hytten futtede af. – Så giver udtrykket pludselig mening.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 7
  • 1

Hvis vi regner med de tal fra https://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent...
For example, a 100-watt, 120-volt lamp has a resistance of 144 ohms when lit, but the cold resistance is much lower (about 9.5 ohms)
saa faar vi 15,15 gange saa stor startstroem, saa Michael har ret.
Noget andet er at der er stor forskel paa forskellige gloedelamper, aendringen i modstand for en lille paere til en lommelygte er anderledes end for en stor 100W gloedepaere.

Er der virkeligt ingen der kan huske hvordan man beregnede gloedestroemskredsloeb til U roer i gamle radioer ? :-)
Der indsatte man en NTC modstand for at undgaa den store startstroem fra roerene. Ved start havde NTC modstanden en hoej modstand saa der ikke kunne gaa saa meget stroem i roerene, naar roerene var varmet op saa deres modstand var blevet hoejere, saa var NTC modstandens modstand blevet tilsvarende mindre.

  • 6
  • 0

En glødepære har en høj startstrøm, som slider på pæren, fordi pæren er kold. Så snart den er varm, så falder startstrømmen.

Der eksisterer tilsvarende problemer i andre typer pærer. Lysstof rør med glimptænder, trækker strøm i gennem glødetråden, når de startes. Dette går ud over både glimtænder og lysstof rørets levetid. Lysstofrør og energisparepærer, med elektronisk forsats, indeholder en ensretter og en lyt. Denne lyt oplades meget hurtigt, og giver en stor startstrøm, når lyset tændes. Dette er belastende for diodeensretteren og elektrolytten. Ofte er det en af de to komponenter som går, når pæren går i stykker. Samme problem med LED pærer. De indeholder en switch-mode strømforsyning, og også i den er der en diodeensretter og en elektrolyt, som belastes når at strømmen tændes. For at begrænse startstrømmen kan bruges en NTC modstand. Når pæren er kold, vil den begrænse startstrømmen. Slukkes pæren, og tændes kort tid efter, når NTC modstanden ikke at køle ned. Og det betyder en meget kraftig strøm i diodeensretter og lyt. Ofte flere gange mere, end de er lavet til at tåle - selv i kort tid.

Problemet med at tænde og slukke for pæren er således stadigt relevant. Og specielt, belaster det ekstra på komponenterne, hvis de samtidigt er varme. Så et godt råd, er at vente med at tænde en pære, til den bliver kold. Så vil NTC modstanden (hvis der er en) reducere strømmen. Og dioderne er ikke varme, når de udsættes for stødstrømmen. En varm lyt, er også mere kritisk, når den får stødstrømme - så er stor tendens til at lytten begynder at koge lidt bort, og det reducerer naturligvis dens levetid.

Naturligvis kan producenterne lave lamperne, så det ikke belaster at tænde og slukke. Men, som udgangspunkt, må vi forvente at pærene er lavet så billige som muligt, og så slider det på pæren.

I store strømforsyninger har man ikke samme startstrømme, da der sidder en forregulator, der giver en ohmsk belastning. Denne er før den store opladekondensator, og gør at der ikke går en stor startstrøm. De kondensatorer der er før den, er meget mindre, da de er dimensioneret til høj frekvens.

Så det er stadigt fornuft i, at ikke lege med lyset. Nogle pærer er med garanti, og producenterne sætter ikke krav til, at der ikke leges - så man kan sikkert få pæren byttet, hvis der opstår problemer i garantiperioden.

  • 8
  • 0

Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund.

  • 1
  • 0

Lys, glødepærer og el var værdifuldt og ikke noget man skulle lege med, som man heller ikke skulle lege med maden eller ild.
Psykologisk svarer det vel til en prægning, som holder ved selvom den ikke mere giver mening.
Vi lider stadig af Aukens tabu mod elforbrug. Det gælder jo stadig, at du kun må bruge el, hvis det foregår via en gevaldig investering i en varmepumpe eller et barmarksværk, og alligevel taler man om at vi burde aftage overskudsel og i øvrigt bruge mere el, så vindmøllerne og andre elproducenter fik bedre betingelser.
Er det denne prægning som giver modstand mod elbiler?

  • 7
  • 3

Jeg har haft en enkelt LED pære der brændte af efter væsentligt mindre end 50.000 timer, faktisk vil jeg skyde på den holdt mindre end et års tid ved en 5-6 timer per dag i snit. Måske 1000-1500 timer i alt. Men det var ikke LED'en der brændte af, det var derimod noget af den andet elektronik inde i maven på pæren, sandsynligvis en kondensator eller måske en dårlig lodning. Det er derfor mere interessant at se på levetiden af en LED pære som et samlet produkt af alle pærens komponenter og ikke bare selve LED'en - som nok er den del af pæren der lever længst!

  • 3
  • 0

Det er også min oplevelse. For et halvt års tid siden købte jeg 6 LED-pærer fra en anerkendt producent (dvs. ikke billige). Den ene begyndte at lyse svagt og summe efter nogle uger. Den blev sendt retur (for min regning) og ombyttet. Ombytningspæren holdt dog kun få dage hvorefter den var helt død. Nu er min introduktion af LED i huset sat på hold.

  • 0
  • 0

Hvis nu jeg bygger en lampe og har brug for en lyskilde, og jeg ønsker at bruge en Lumiled Luxeon-diode, som jeg gerne vil drive ved 1500mA.

Så er det jo ret interessant for mig, at kende Junction temperaturen, så jeg ved om mit design giver til skrækkeligt køling for dioden. !

Men den tætteste drift temperatur som jeg fysisk vil kunne måle, er vel den jeg kan måle hvis jeg bygger en sensor ind i mit køle legeme umiddelbart under diodens bagplade, og montere den herpå med kølepasta.
Dette er vel det tætteste jeg målbart kan komme på junction punktet i dioden.. ?

Men den temperatur jeg her vil kunne måle, vil måske aldrig komme over 50-60 °C.

Så spørgsmålet er.! .. om der en "brugbar" praktisk anvendelig forbindelse mellem JT og den temperatur jeg under drift, fysisk vil være i stand til at måle på diodens bagside ?
Jeg går ikke ud fra, at JT er den samme som køle-bagsiden af dioden.. eller ?

  • 0
  • 0

Starttiden er så kort, så det ikke betyder noget på elforbruget. Startstrømmen på et lysrør er måske ca. Det dobbelte af normalt forbrug. Tænk på alle de defekte lysrør det gløder i enderne når glimtænderen er kortsluttet.
Glødepærer får en kortere levetid, da modstanden er lav ved kold glødetråd, og der kommer en kort stor startstrøm.
LED med deres elektronik, har som anden elektronik bedst af konstant temperatur.

  • 1
  • 0

praktisk anvendelig forbindelse mellem JT og den temperatur jeg under drift, fysisk vil være i stand til at måle på diodens bagside ?
Jeg går ikke ud fra, at JT er den samme som køle-bagsiden af dioden.. eller ?

Tj beregner man.
Den termiske modstand mellem Tj og Tcase (huset) er oftest vist i datablad. Det er en temperatur som stiger X antal grader pr. Watt der tilføres komponenten.
Der er også lidt termisk modstand mellem hus og køleplade. Den påvirker man selv lidt med kølepasta osv. Den er også ofte angivet.
Udfra dette kan Tj beregnes, når Tkøleplade kendes.

  • 1
  • 0

Hvis man köber smart belysning som Phillips Hue eller lignende så findes der apps til det så ungerne kan lege precist så meget med lyset de har lyst til.

  • 0
  • 0

Tak .. det giver mening..

Så det er Rth J-C data jeg skal lede efter.
Fandt et eksempel..

"Of particular concern to the designer should be the
junction-to-case thermal resistance (Rj-c)of the LED device.

The Luxeon Emitter Rj-c is 13-15°C/W, the Golden Dragon Rj-c is 9°C/W, and the
Lamina BL2000 Rj-c is 2.6°C/W.

As power densities rise, it is imperative to minimize Rj-c since a 3 watt part with a 10°C/W Rj-c
will see a junction temperature rise of 30°C above the board temperature."

  • 0
  • 0

Tidligere tiders grammofoner var ofte forsynet med "stroboskop-skiver" baseret på det faktum, at spændingen og dermed strømmen i vexelstrøm er nul 100x i sekundet.
Det giver et fald i temperaturen og dermed i lydudsendelsen.

Dvs. at der "LEGES MED LYSET" 100x pr. sec. Ganske vist når glødetråds-temperaturen ikke ned på stuetemperatur mellem hver gang. Hvor langt den når ned, det aner jeg ikke, men til gengæld er det jo en hyppig gentagelse.
Forresten giver lysstofrør også samme stroboskop-virkning, der er tilstækkelig tydelig til indstilling af grammofonens hastighed.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

Forresten giver lysstofrør også samme stroboskop-virkning, der er tilstækkelig tydelig til indstilling af grammofonens hastighed.

Flimmer fra "gammeldags" l CFL armaturer er langt mere udtalt end fra glødepærer. Derfor er de heller ikke lovlige i kontorer - her skal envendes armaturer med højfrekvent forsats. Flimmeret kan tydeligt observeres med det perifere syn, som er mere følsomt overfor både lys og bevægelse. Hint: Hvis man skal observere noget der lyser meget svag - så lad være med at se direkte på det.

  • 0
  • 0

Jeg har hørt at glødepærers levetid nedsættes fordi der fordamper noget af ledningen når pæren tændes. Dette vil kondensere på det kolde glas, og det er derfor at pæren har en kort levetid. Mange cyckler giver en masse startfordampning og dermed kortere levetid.

Ved LED er vi ovre i noget andet, for her er elektronik der regulerer spændingen ned til nogle få volt jævnstrøm. Denne elektronik er død i flere af mine tidlige LED pærer. Elektronik har ikke godt af tænd/sluk. Det stresser komponenterne. Ofte vil der også være spidsimpulser i starten.

Jeg har en pære med 48 velfungerende LED'er, men død reguleringselektronik/Strømforsyning.

  • 1
  • 0

er også kontakten den kan mekanisk gå i stykker plus den kan lave gnister havde en genbo der brændte lejligheden af brandårsag var gnist opstået i lyskontakt der havde antændt støv ind i panelet.

  • 0
  • 0

Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund.

Dit strobolys havde nok en frekvens på mindst 5 Hz, så tråden nåede aldrig at blive kold.
Disco ligger omkring 120bpm, (https://www.youtube.com/watch?v=CMqvSWYQPc4), 2Hz, så "baslampen" havde nok heller ikke for slemt, mens "vokal-kanalen" må være mere belastet.

Og løbelys kan nå at køle af og skulle "koldstarte".

Glødelamper i lyssignaler skulle også gløde hele tiden.

Når der nu er gang i disco-nostalgien. Nogle brugte glødepærer i serie med diskanthøjttalerne, der jo kan tåle mindre effekt end bashøjttalerne. Blev der skruet for meget op, så diskanten fik for meget effekt, begyndte pæren at lyse, dens modstand blev derfor højere, og højttaleren fik tilført mindre effekt.

Hvis en forstærker ovestyres og klipper, øges effekten i diskantområdet, derfor kan en lille forstærker, der "skrues op til 11", så den klipper, brænde mellemtone/diskant af, mens en kraftig forstærker, der kun ikke forvrænger ikke skader en lille højttaler.

Eller det galdt den gang musikken havde dynamik, så et trommeslag kunne være en 100W peak i et 10W gennemsnit. Nu, hvor alt skal komprimeres til et dynamikområde på 3dB er det nok ikke helt så gyldigt.

Nå, vi kom vist langt fra emnet, men glødelamper bringer nostalgien frem ;-)

  • 1
  • 0

Jeg vil nu stærkt anbefale at man bruger en dobbeltensretter og en kondensator - 25Hz lys er ikke behageligt.

Er det nu ikke mere 50 Hz ved enkelt-diode og 100 Hz ved dobbeltensretning ?

  • 2
  • 0

Alle pærer med glødetråd har et svagt punkt i selve glødetråden, og på et tidspunkt vil tråden springe netop "Her hvor tråden er tyndest", derfor en regel om ikke lege med lyset.
En sammenligning er med en bilmotor, man starter her i 1. gear i modsætning til lyset der får fuld knald ved tænding.

  • 0
  • 0

Jeg vil nu stærkt anbefale at man bruger en dobbeltensretter og en kondensator - 25Hz lys er ikke behageligt.


Jeg vidste ikke at en diode ændrede frekvensen :) kun at den blokerede for den ene halvperiode... Kondensatoren søger der imod for at minimerer rippelspændingen og få noget der minder om DC til den efterfølgende elektronik...

En dobbeltensretter er naturligvis at foretrække, da den udnytter begge perioder i sinuskurven i stedet for at blokerer for den ene... En 3-faset tilslutning med 6 dioder vil naturligvis være den bedste løsning, men også den dyreste at tilslutte...

Er det nu ikke mere 50 Hz ved enkelt-diode og 100 Hz ved dobbeltensretning ?


Der er 50 enkeltperioder (og 50 spændingsløse perioder) ved en enkelt-diode og 100 enkeltperioder ved en dobbeltensretter, men man kan ikke kalde det for Hz, da der ikke er tale om sinuskurver eller noget der minder om en sinuskurve...

  • 0
  • 0

Re: Omkostning

Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund.  

Dit strobolys havde nok en frekvens på mindst 5 Hz, så tråden nåede aldrig at blive kold.
Disco ligger omkring 120bpm, (https://www.youtube.com/watch?v=CMqvSWYQPc4), 2Hz, så "baslampen" havde nok heller ikke for slemt, mens "vokal-kanalen" må være mere belastet.

Og løbelys kan nå at køle af og skulle "koldstarte".

Glødelamper i lyssignaler skulle også gløde hele tiden.

Når der nu er gang i disco-nostalgien. Nogle brugte glødepærer i serie med diskanthøjttalerne, der jo kan tåle mindre effekt end bashøjttalerne. Blev der skruet for meget op, så diskanten fik for meget effekt, begyndte pæren at lyse, dens modstand blev derfor højere, og højttaleren fik tilført mindre effekt.

Hvis en forstærker ovestyres og klipper, øges effekten i diskantområdet, derfor kan en lille forstærker, der "skrues op til 11", så den klipper, brænde mellemtone/diskant af, mens en kraftig forstærker, der kun ikke forvrænger ikke skader en lille højttaler.

Eller det galdt den gang musikken havde dynamik, så et trommeslag kunne være en 100W peak i et 10W gennemsnit. Nu, hvor alt skal komprimeres til et dynamikområde på 3dB er det nok ikke helt så gyldigt.

Nå, vi kom vist langt fra emnet, men glødelamper bringer nostalgien frem ;-)


Går lamperne langsomt op i lysstyrke, så får de længere levetid, f.eks. hvis de styres af lydstyrke på musikken.

Glødelamper med lysdæmper har også længere levetid end lamper der tændes øjeblikkeligt.

  • 0
  • 0

Der er 50 enkeltperioder (og 50 spændingsløse perioder) ved en enkelt-diode og 100 enkeltperioder ved en dobbeltensretter, men man kan ikke kalde det for Hz, da der ikke er tale om sinuskurver eller noget der minder om en sinuskurve...

I f.eks. en strømforsyning, som ikke er ordentligt udglattet med kondensator siger man, at der er 50 Hz ripple/brum med enkeltdiode og 100 Hz med dobbeltensretter.

  • 0
  • 0

Ved en audioforstærker, som har en dårlig elektrolytkond. i strømforsyningen kan man høre 100 Hz ripple/brum i højttaleren.

  • 0
  • 0

Der findes INGEN børn der leger med lyset,
ipad og computer er opfundet,
så spørgsmålet er komplet irrelevant.
Gå ind til jeres børn, sluk deres IT grej og forklar dem at de kun får grejet tilbage hvis de kan demonstrere at det er sjovt at lege med lyset.
Svaret bliver : Rabler det for dig far ??

  • 2
  • 0

Som andre siger, dette er noget man sagde i gamle dage med glødetråds pærer.
De er ikke så glade for det termiske stress som opstår når man tænder pæren. Glødetråden opvarmes fra nær stuetemperatur til nær 2000 grader ( for en halogen pære nærmere 2800 grader. Og formodentligt den mekaniske påvirkning fra strømstødet der opstår fordi den kolde tråds modstand er meget mindre end den varme tråds.

De standarder der findes for levetids evaluering inkluderer derfor et antal tænd og sluk for pæren under test. Det har overlevet til led pærenes standard ligesom advarslen har overlevet til børnene . Det sidste dog også fordi det er virkeligt irriterende.

For LED har det måske også en betydning. Det der ofte og især i begyndelsen begrænsede LEDs levetid var de elektroniske komponenter, især elektrolyt kondensatorerne.

  • 0
  • 0