Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?

En læser funderer over, om det bare er en adfærdsløgn, når vi siger til børnene, at de ikke må lege med lyset. Sker der noget med pærerne eller øjnene?

Vores læser Mikkel Kristensen spørger:

Nu fortæller vi jo altid børnene, at de ikke må lege med lyset. Er der en grund til dette, eller er det bare, som når vi siger, at de ikke må sidde tæt på tv'et – altså en adfærdsløgn?

Er der forskel på pæretyperne i denne sammenhæng?

Læs også: Danmark til kamp for at forbyde halogenpærer til tiden

Michael Larsen, professor på Rigshospitalets Øjenklinik, svarer:

Når det gælder leg, som spørger beskriver det, må der være tale om en adfærdsløgn.

Der er imidlertid to alvorlige farer, som kalder på advarsel mod at lege med lys. Den ene er at se direkte ind i solen i mere end et kort øjeblik, medmindre solen står helt tæt ved horisonten under solopgang eller solnedgang.

Den anden er at se ind i lysbundtet fra en laser på nogen som helst måde. Der er i øjeblikket en mindre epidemi af børn, som får skader på nethinden af at kigge ind i laser. Det drejer sig dels om alt for stærke lasere, som kan købes billigt, men som det er uforsvarligt at anvende uden professionelt beskyttelsesværn og -foranstaltninger, dels om svage lasere, som børn stirrer vedholdende ind i for oplevelsens skyld.

Læs også: Ugens ekspertspørgsmål: Behandler øjet synsindtryk med forskellig hastighed?

Dennis Dalgaard Andersen, 2. Line Technical Product Specialist hos Ledvance, supplerer med betragtninger om, hvorvidt legen er skadelig for pærerne:

Jeg har forhørt mig hos vores ingeniører i Tyskland, og det lader ikke til, at det har nogen påvirkning på lyskilderne, hvis man ’leger med lyset’.

Som med alt andet elektronik, slider det selvfølgelig på lyskilden, hvad enten det er en LED, halogen eller en anden type lyskilde. Det er dog minimalt.

Det, som til gengæld kan have en indflydelse på lyskilders levetid (specielt LED-lyskilder), er omgivelsestemperaturen, luftfugtigheden samt kvaliteten af den leverede spænding.

Læs også: Ny danskudviklet strømforsyning på vej ind i 50.000 LED-pærer

Alle lyskilder er angivet med en gennemsnitlig levetid samt tænd/sluk-cyklusser, og levetiderne på LED-lyskilder opgives som oftest som L70B50.

L70: Hvis L70 er opgivet til 50.000 timer, vil der efter 50.000 timer være min. 70 procent lys tilbage. Dioder dør ikke på samme måder som gammeldags glødelamper. De falmer i stedet langsomt i lysniveau.

B50: Hvis der er monteret 100 armaturer/lyskilder, vil der efter 50.000 timer være 50 procent af armaturerne/lyskilderne, som har et lysniveau, der er under 70 procent lys.

Testen foretages på selve dioden. Det vil sige, at hvis LED’en bygges ind et armatur med dårlig køling, vil levetiden falde.

Foto: Ledvance

Junction-temperatur er den temperatur, der er inde i dioden under drift. Udover omgivelsestemperaturen er den strøm, som bliver påtrykt dioden, et vigtigt parameter. Desto hårdere man driver dioden, jo mere skal den køles.

Læs også: Forskere udvikler lysdioder af sodavand og tortillas

Grafikken viser en Lumiled Luxeon-diode. Ved 350mA har den en levetid på 60.000 timer ved en JT på 162 grader. Kommer vi op på en JT på 185 grader er levetiden 15.000 timer. Bruger man 1,5A til drift af dioden, må JT ikke komme over 120 grader for at holde de 60.000 timer.

Ovenstående er ikke noget, man skal bekymre sig så meget om, men det er blot for at vise, hvor komplekst det er, når man skal snakke levetid på LED. Det, man skal kigge på i praksis, er omgivelsestemperaturer.

Osram LED-rør kan drives ved omgivelsestemperaturer fra -20 til +50 grader. Der er et Tc-punkt på røret (målepunkt), max. temperatur her er 70 grader.

Normalt er levetiden udregnet efter en omgivelsestemperatur på 25 grader. Ved højere omgivelsestemperatur vil levetiden falde, og temperaturen på selve røret (Tc-punktet) må aldrig overskride 70 grader.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (59)

Jeg savner noget i forklaringen. Det værste, du kan udsætte elektronik for, er mekanisk påvirkning, hvilket bl.a. forekommer med varierende temperaturer. At tænde en lampe eller noget elektronik, betyder opvarmning og dermed belastning af bondings i IC, lodninger etc. Så at gå og tænde og slukke en lampe, kan forringe levetiden i forhold til at lade lampen lyse.
Det er ikke tilfældigt, at en burn-in test foregår ved varierende temperaturer.

  • 2
  • 0

Synes altid man fik af vide som barn at vi ikke måtte lege med lyset, fordi det koster en del strøm at tænde lysstof armaturet (glimtænder) / glødepæren.

  • 2
  • 0

"Lege med lyset" formaningen er ældre end LED lys, som derfor efter min mening er irrelevant her.

Hvis man begrænser svaret til glødepærer og lysstofrør, så er forklaringen dels at begge bruger meget strøm ved indkobling. Et større problem er en væsentligt forkortet levetid, da netop indkoblingen er forbundet med en kraftig strømpuls, enten fordi glødetråden er kold, eller fordi armaturet skal pulse røret igang.

  • 22
  • 1