Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?

Som andre siger, dette er noget man sagde i gamle dage med glødetråds pærer. De er ikke så glade for det termiske stress som opstår når man tænder pæren. Glødetråden opvarmes fra nær stuetemperatur til nær 2000 grader ( for en halogen pære nærmere 2800 grader. Og formodentligt den mekaniske påvirkning fra strømstødet der opstår fordi den kolde tråds modstand er meget mindre end den varme tråds.

De standarder der findes for levetids evaluering inkluderer derfor et antal tænd og sluk for pæren under test. Det har overlevet til led pærenes standard ligesom advarslen har overlevet til børnene . Det sidste dog også fordi det er virkeligt irriterende.

For LED har det måske også en betydning. Det der ofte og især i begyndelsen begrænsede LEDs levetid var de elektroniske komponenter, især elektrolyt kondensatorerne.

Der findes INGEN børn der leger med lyset, ipad og computer er opfundet, så spørgsmålet er komplet irrelevant. Gå ind til jeres børn, sluk deres IT grej og forklar dem at de kun får grejet tilbage hvis de kan demonstrere at det er sjovt at lege med lyset. Svaret bliver : Rabler det for dig far ??

Jeg vil nu stærkt anbefale at man bruger en dobbeltensretter og en kondensator - 25Hz lys er ikke behageligt.

Så det er Rth J-C data jeg skal lede efter.

Ved en audioforstærker, som har en dårlig elektrolytkond. i strømforsyningen kan man høre 100 Hz ripple/brum i højttaleren.

Der er 50 enkeltperioder (og 50 spændingsløse perioder) ved en enkelt-diode og 100 enkeltperioder ved en dobbeltensretter, men man kan ikke kalde det for Hz, da der ikke er tale om sinuskurver eller noget der minder om en sinuskurve...

I f.eks. en strømforsyning, som ikke er ordentligt udglattet med kondensator siger man, at der er 50 Hz ripple/brum med enkeltdiode og 100 Hz med dobbeltensretter.

Re: Omkostning</p>
<pre><code>Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund.
</code></pre>
<p>Dit strobolys havde nok en frekvens på mindst 5 Hz, så tråden nåede aldrig at blive kold.
Disco ligger omkring 120bpm, (<a href="https://www.youtube.com/watch?v=CMqvSWYQPc4">https://www.youtube.com/wa…;), 2Hz, så "baslampen" havde nok heller ikke for slemt, mens "vokal-kanalen" må være mere belastet.</p>
<p>Og løbelys kan nå at køle af og skulle "koldstarte".</p>
<p>Glødelamper i lyssignaler skulle også gløde hele tiden.</p>
<p>Når der nu er gang i disco-nostalgien. Nogle brugte glødepærer i serie med diskanthøjttalerne, der jo kan tåle mindre effekt end bashøjttalerne. Blev der skruet for meget op, så diskanten fik for meget effekt, begyndte pæren at lyse, dens modstand blev derfor højere, og højttaleren fik tilført mindre effekt.</p>
<p>Hvis en forstærker ovestyres og klipper, øges effekten i diskantområdet, derfor kan en lille forstærker, der "skrues op til 11", så den klipper, brænde mellemtone/diskant af, mens en kraftig forstærker, der kun ikke forvrænger ikke skader en lille højttaler.</p>
<p>Eller det galdt den gang musikken havde dynamik, så et trommeslag kunne være en 100W peak i et 10W gennemsnit. Nu, hvor alt skal komprimeres til et dynamikområde på 3dB er det nok ikke helt så gyldigt.</p>
<p>Nå, vi kom vist langt fra emnet, men glødelamper bringer nostalgien frem ;-)

Glødelamper med lysdæmper har også længere levetid end lamper der tændes øjeblikkeligt.

Jeg vil nu stærkt anbefale at man bruger en dobbeltensretter og en kondensator - 25Hz lys er ikke behageligt.

En dobbeltensretter er naturligvis at foretrække, da den udnytter begge perioder i sinuskurven i stedet for at blokerer for den ene... En 3-faset tilslutning med 6 dioder vil naturligvis være den bedste løsning, men også den dyreste at tilslutte...

Er det nu ikke mere 50 Hz ved enkelt-diode og 100 Hz ved dobbeltensretning ?

Alle pærer med glødetråd har et svagt punkt i selve glødetråden, og på et tidspunkt vil tråden springe netop "Her hvor tråden er tyndest", derfor en regel om ikke lege med lyset. En sammenligning er med en bilmotor, man starter her i 1. gear i modsætning til lyset der får fuld knald ved tænding.

Jeg vil nu stærkt anbefale at man bruger en dobbeltensretter og en kondensator - 25Hz lys er ikke behageligt.

Er det nu ikke mere 50 Hz ved enkelt-diode og 100 Hz ved dobbeltensretning ?

Starttiden er så kort, så det ikke betyder noget på elforbruget. Startstrømmen på et lysrør er måske ca. Det dobbelte af normalt forbrug. Tænk på alle de defekte lysrør det gløder i enderne når glimtænderen er kortsluttet.

Defekte, blinkende lysrør bør skiftes eller i det mindste fjernes hurtigst muligt. Ikke alene er de irriterende at se på, de bruger lige så meget strøm som et fungerende rør, men uden at give lys for pengene.

Så hvis der var 66 LED'er, kunne man lave lampen uden anden elektronik end LED'erne og en lille modstand.</p>
<p>Jeg vil nu stærkt anbefale at man bruger en dobbeltensretter og en kondensator - 25Hz lys er ikke behageligt.

Korrekt, det ses ofte ved juledekorationer, der kan være ret irriterende, specielt i periferisynet, fordi der er sparet på elektronikken.

Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund.

Dit strobolys havde nok en frekvens på mindst 5 Hz, så tråden nåede aldrig at blive kold. Disco ligger omkring 120bpm, (https://www.youtube.com/watch?v=CMqvSWYQPc4), 2Hz, så "baslampen" havde nok heller ikke for slemt, mens "vokal-kanalen" må være mere belastet.

Og løbelys kan nå at køle af og skulle "koldstarte".

Glødelamper i lyssignaler skulle også gløde hele tiden.

Når der nu er gang i disco-nostalgien. Nogle brugte glødepærer i serie med diskanthøjttalerne, der jo kan tåle mindre effekt end bashøjttalerne. Blev der skruet for meget op, så diskanten fik for meget effekt, begyndte pæren at lyse, dens modstand blev derfor højere, og højttaleren fik tilført mindre effekt.

Hvis en forstærker ovestyres og klipper, øges effekten i diskantområdet, derfor kan en lille forstærker, der "skrues op til 11", så den klipper, brænde mellemtone/diskant af, mens en kraftig forstærker, der kun ikke forvrænger ikke skader en lille højttaler.

Eller det galdt den gang musikken havde dynamik, så et trommeslag kunne være en 100W peak i et 10W gennemsnit. Nu, hvor alt skal komprimeres til et dynamikområde på 3dB er det nok ikke helt så gyldigt.

Nå, vi kom vist langt fra emnet, men glødelamper bringer nostalgien frem ;-)

er også kontakten den kan mekanisk gå i stykker plus den kan lave gnister havde en genbo der brændte lejligheden af brandårsag var gnist opstået i lyskontakt der havde antændt støv ind i panelet.

Man må ikke lege med stearinlys, fordi så tisser man i sengen. Det har jeg fået fortalt. ?

Så hvis der var 66 LED'er, kunne man lave lampen uden anden elektronik end LED'erne og en lille modstand.

Jeg har en pære med 48 velfungerende LED'er, men død reguleringselektronik/Strømforsyning.

Jeg har hørt at glødepærers levetid nedsættes fordi der fordamper noget af ledningen når pæren tændes. Dette vil kondensere på det kolde glas, og det er derfor at pæren har en kort levetid. Mange cyckler giver en masse startfordampning og dermed kortere levetid.

Ved LED er vi ovre i noget andet, for her er elektronik der regulerer spændingen ned til nogle få volt jævnstrøm. Denne elektronik er død i flere af mine tidlige LED pærer. Elektronik har ikke godt af tænd/sluk. Det stresser komponenterne. Ofte vil der også være spidsimpulser i starten.

Jeg har en pære med 48 velfungerende LED'er, men død reguleringselektronik/Strømforsyning.

Den store strøm var en stor belastning for glødepæren og hver start forkortede dens levetid markant.

Forresten giver lysstofrør også samme stroboskop-virkning, der er tilstækkelig tydelig til indstilling af grammofonens hastighed.

Flimmer fra "gammeldags" l CFL armaturer er langt mere udtalt end fra glødepærer. Derfor er de heller ikke lovlige i kontorer - her skal envendes armaturer med højfrekvent forsats. Flimmeret kan tydeligt observeres med det perifere syn, som er mere følsomt overfor både lys og bevægelse. Hint: Hvis man skal observere noget der lyser meget svag - så lad være med at se direkte på det.

Tidligere tiders grammofoner var ofte forsynet med "stroboskop-skiver" baseret på det faktum, at spændingen og dermed strømmen i vexelstrøm er nul 100x i sekundet. Det giver et fald i temperaturen og dermed i lydudsendelsen. Dvs. at der "LEGES MED LYSET" 100x pr. sec. Ganske vist når glødetråds-temperaturen ikke ned på stuetemperatur mellem hver gang. Hvor langt den når ned, det aner jeg ikke, men til gengæld er det jo en hyppig gentagelse.

Forresten giver lysstofrør også samme stroboskop-virkning, der er tilstækkelig tydelig til indstilling af grammofonens hastighed.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Tak .. det giver mening..

Så det er Rth J-C data jeg skal lede efter. Fandt et eksempel..

"Of particular concern to the designer should be the junction-to-case thermal resistance (Rj-c)of the LED device.

The Luxeon Emitter Rj-c is 13-15°C/W, the Golden Dragon Rj-c is 9°C/W, and the Lamina BL2000 Rj-c is 2.6°C/W.

As power densities rise, it is imperative to minimize Rj-c since a 3 watt part with a 10°C/W Rj-c will see a junction temperature rise of 30°C above the board temperature."

Hvis man köber smart belysning som Phillips Hue eller lignende så findes der apps til det så ungerne kan lege precist så meget med lyset de har lyst til.

praktisk anvendelig forbindelse mellem JT og den temperatur jeg under drift, fysisk vil være i stand til at måle på diodens bagside ?
Jeg går ikke ud fra, at JT er den samme som køle-bagsiden af dioden.. eller ?

Tj beregner man. Den termiske modstand mellem Tj og Tcase (huset) er oftest vist i datablad. Det er en temperatur som stiger X antal grader pr. Watt der tilføres komponenten.
Der er også lidt termisk modstand mellem hus og køleplade. Den påvirker man selv lidt med kølepasta osv. Den er også ofte angivet.
Udfra dette kan Tj beregnes, når Tkøleplade kendes.

kondensator

Ja. Det er kondensatoren til udglatning at den ensrettede netspænding der ofte går først. Ofte en 4,7uF 350V . Skift den til en god 3,3uF som fysisk fylder det samme. Så holder det.

Eller måske er resistivitetens temperaturafhængighed ikke lineær. Den tror jeg mest på - det skulle være mærkeligt, om der var lineær sammenhæng helt op til 2500 °C.

Den er ikke lineær. Den stiger mest i den kolde ende. Prøv selv at holde en i hånden mens der måles med ohmmeter

Er du sikker på det?
Jeg mener, en glødepære netop ikke skaber nogen 'strømpuls'.
Det er sikkert rigtigt at mange tænd/sluk slider på glødetråden men, ikke at det har indflydelse på strømforbruget.

Mål modstanden i en glødepære. Bare det at holde den i hånden, varmer den nok op til at modstanden tydeligt stiger.

Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund

Eller bare en glimtænder i serie med en glødepære.

Starttiden er så kort, så det ikke betyder noget på elforbruget. Startstrømmen på et lysrør er måske ca. Det dobbelte af normalt forbrug. Tænk på alle de defekte lysrør det gløder i enderne når glimtænderen er kortsluttet. Glødepærer får en kortere levetid, da modstanden er lav ved kold glødetråd, og der kommer en kort stor startstrøm. LED med deres elektronik, har som anden elektronik bedst af konstant temperatur.

Det er også min oplevelse. For et halvt års tid siden købte jeg 6 LED-pærer fra en anerkendt producent (dvs. ikke billige). Den ene begyndte at lyse svagt og summe efter nogle uger. Den blev sendt retur (for min regning) og ombyttet. Ombytningspæren holdt dog kun få dage hvorefter den var helt død. Nu er min introduktion af LED i huset sat på hold.

Hvis nu jeg bygger en lampe og har brug for en lyskilde, og jeg ønsker at bruge en Lumiled Luxeon-diode, som jeg gerne vil drive ved 1500mA.

Så er det jo ret interessant for mig, at kende Junction temperaturen, så jeg ved om mit design giver til skrækkeligt køling for dioden. !

Men den tætteste drift temperatur som jeg fysisk vil kunne måle, er vel den jeg kan måle hvis jeg bygger en sensor ind i mit køle legeme umiddelbart under diodens bagplade, og montere den herpå med kølepasta. Dette er vel det tætteste jeg målbart kan komme på junction punktet i dioden.. ?

Men den temperatur jeg her vil kunne måle, vil måske aldrig komme over 50-60 °C.

Så spørgsmålet er.! .. om der en "brugbar" praktisk anvendelig forbindelse mellem JT og den temperatur jeg under drift, fysisk vil være i stand til at måle på diodens bagside ? Jeg går ikke ud fra, at JT er den samme som køle-bagsiden af dioden.. eller ?

Jeg har haft en enkelt LED pære der brændte af efter væsentligt mindre end 50.000 timer, faktisk vil jeg skyde på den holdt mindre end et års tid ved en 5-6 timer per dag i snit. Måske 1000-1500 timer i alt. Men det var ikke LED'en der brændte af, det var derimod noget af den andet elektronik inde i maven på pæren, sandsynligvis en kondensator eller måske en dårlig lodning. Det er derfor mere interessant at se på levetiden af en LED pære som et samlet produkt af alle pærens komponenter og ikke bare selve LED'en - som nok er den del af pæren der lever længst!

Fra dengang, da man satte en 20 lys lampe i fatningen

Lys, glødepærer og el var værdifuldt og ikke noget man skulle lege med, som man heller ikke skulle lege med maden eller ild. Psykologisk svarer det vel til en prægning, som holder ved selvom den ikke mere giver mening. Vi lider stadig af Aukens tabu mod elforbrug. Det gælder jo stadig, at du kun må bruge el, hvis det foregår via en gevaldig investering i en varmepumpe eller et barmarksværk, og alligevel taler man om at vi burde aftage overskudsel og i øvrigt bruge mere el, så vindmøllerne og andre elproducenter fik bedre betingelser. Er det denne prægning som giver modstand mod elbiler?

Jeg lavede en del lysshow først i 70-erne. I mangel af stroboskoplamper lod jeg almindelige 100 w reflektorpærer blinke i timevis ved hjælp af en triac og en oscillator. Mod forventning har jeg aldrig oplevet en pære brænde over af den grund.

En glødepære har en høj startstrøm, som slider på pæren, fordi pæren er kold. Så snart den er varm, så falder startstrømmen.

Der eksisterer tilsvarende problemer i andre typer pærer. Lysstof rør med glimptænder, trækker strøm i gennem glødetråden, når de startes. Dette går ud over både glimtænder og lysstof rørets levetid. Lysstofrør og energisparepærer, med elektronisk forsats, indeholder en ensretter og en lyt. Denne lyt oplades meget hurtigt, og giver en stor startstrøm, når lyset tændes. Dette er belastende for diodeensretteren og elektrolytten. Ofte er det en af de to komponenter som går, når pæren går i stykker. Samme problem med LED pærer. De indeholder en switch-mode strømforsyning, og også i den er der en diodeensretter og en elektrolyt, som belastes når at strømmen tændes. For at begrænse startstrømmen kan bruges en NTC modstand. Når pæren er kold, vil den begrænse startstrømmen. Slukkes pæren, og tændes kort tid efter, når NTC modstanden ikke at køle ned. Og det betyder en meget kraftig strøm i diodeensretter og lyt. Ofte flere gange mere, end de er lavet til at tåle - selv i kort tid.

Problemet med at tænde og slukke for pæren er således stadigt relevant. Og specielt, belaster det ekstra på komponenterne, hvis de samtidigt er varme. Så et godt råd, er at vente med at tænde en pære, til den bliver kold. Så vil NTC modstanden (hvis der er en) reducere strømmen. Og dioderne er ikke varme, når de udsættes for stødstrømmen. En varm lyt, er også mere kritisk, når den får stødstrømme - så er stor tendens til at lytten begynder at koge lidt bort, og det reducerer naturligvis dens levetid.

Naturligvis kan producenterne lave lamperne, så det ikke belaster at tænde og slukke. Men, som udgangspunkt, må vi forvente at pærene er lavet så billige som muligt, og så slider det på pæren.

I store strømforsyninger har man ikke samme startstrømme, da der sidder en forregulator, der giver en ohmsk belastning. Denne er før den store opladekondensator, og gør at der ikke går en stor startstrøm. De kondensatorer der er før den, er meget mindre, da de er dimensioneret til høj frekvens.

Så det er stadigt fornuft i, at ikke lege med lyset. Nogle pærer er med garanti, og producenterne sætter ikke krav til, at der ikke leges - så man kan sikkert få pæren byttet, hvis der opstår problemer i garantiperioden.

Hvis vi regner med de tal fra https://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent... For example, a 100-watt, 120-volt lamp has a resistance of 144 ohms when lit, but the cold resistance is much lower (about 9.5 ohms) saa faar vi 15,15 gange saa stor startstroem, saa Michael har ret. Noget andet er at der er stor forskel paa forskellige gloedelamper, aendringen i modstand for en lille paere til en lommelygte er anderledes end for en stor 100W gloedepaere.

Er der virkeligt ingen der kan huske hvordan man beregnede gloedestroemskredsloeb til U roer i gamle radioer ? :-) Der indsatte man en NTC modstand for at undgaa den store startstroem fra roerene. Ved start havde NTC modstanden en hoej modstand saa der ikke kunne gaa saa meget stroem i roerene, naar roerene var varmet op saa deres modstand var blevet hoejere, saa var NTC modstandens modstand blevet tilsvarende mindre.

Den aller-enkleste forklaring er, at forældre dengang ville spare på strømmen ved overhovedet at tænde lyset.

En glødelampe opfører sig på samme måde som en PTC modstand.

Strømmen må altså være omkring 12 gange så stor i de første få millisekunder... Og ikke de 15 som jeg kunne huske... (eller måske er tråden ikke helt ren?)

Så blev jeg klogere, her på en stille søndag. :-) Jeg må have misforstået:https://da.m.wikipedia.org/wiki/Resistans#Line.C3.A6r_modstand

Tak til både Bent og Michael!

Har du ikke et link, der underbygger dette, Michael?

Jeg er godt nok ikke Michael, men det er nemt at eftervise. Hvis du har et ohmmeter, så mål hvor meget en f.eks. 60 W glødepære har af modstand når den er kold. Så kan du selv gange værdierne sammen. Når den lyser bør den have en modstand på omkring 880 ohm (v. 230 V).

15x er vist overdrevet, mener det er ca. 5x

Dansk Sprognævn kan sikkert svare på, hvor gammelt udtrykket er. Fordi de voxne også sagde sådan til børnene for 80 år siden, så er udtrykket med garanti over 100 år gammelt. Det har således oprindeligt absolut intet at gøre hverken med LED eller lysstofrør.

Uden den fjerneste sikre viden kunne jeg forestille mig, at udtrykket tidsmæssigt måske stammer fra dengang, hvor man brugte levende lys. Dengang var det et godt råd, for leg med levende lys kunne afstedkomme en brand, så hele hytten futtede af. – Så giver udtrykket pludselig mening.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Det er da godt at jer der aldrig har hoert om at en gloedepaere traekker stor startstroem nu har laert noget nyt. Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent_light_bulbCurrent and resistance The actual resistance of the filament is temperature dependent. The cold resistance of tungsten-filament lamps is about 1/15 the hot-filament resistance when the lamp is operating. For example, a 100-watt, 120-volt lamp has a resistance of 144 ohms when lit, but the cold resistance is much lower (about 9.5 ohms).[61][113] Since incandescent lamps are resistive loads, simple phase-control TRIAC dimmers can be used to control brightness. Electrical contacts may carry a "T" rating symbol indicating that they are designed to control circuits with the high inrush current characteristic of tungsten lamps. For a 100-watt, 120-volt general-service lamp, the current stabilizes in about 0.10 seconds, and the lamp reaches 90% of its full brightness after about 0.13 seconds.[114]

Ud over slid paa gloedelampen saa vil gnister i selve kontakten ogsaa forkorte levetiden paa kontakten, saa det er faktisk en god ide ikke at lege med lyset.

Hmm, jeg har altid hørt, at en glødepære trækker maks. 6 x driftstrømmen.

Har du ikke et link, der underbygger dette, Michael?

men her er der da lidt af det:https://dan.wikitrans.net/Elektrisk_resistivitet

Eller er det at tråden har mere modstand når den er varm?

p = (1-a*(T-T0))p0 = (1-0,0045(2500-20))0,0560 = 0,68096 Ohmmm^2/m (ved 2500 grader)

Forhold = P/p0 = 0,68096 / 0,0560 = 12,16

Strømmen må altså være omkring 12 gange så stor i de første få millisekunder... Og ikke de 15 som jeg kunne huske... (eller måske er tråden ikke helt ren?)

Rådet er et råd fra gamle dage da man anvendte glødepære... Startstrømmen for en glødepære er omkring 15x driftsstrømmen

Startstrømmen for en glødepære er omkring 15x driftsstrømmen

15 gange startstrøm til at varme tråden op i en glødepære? Så en 60W pære trækker kortvarigt 900W ved start? Det har jeg aldrig hørt om før. Der er heller ikke noget styring i glødepæren til at give det øgede forbrug. Til gengæld skal den tynde wolfram tråd nok blive varm alene fra de 60W på rekordtid. Eller er det at tråden har mere modstand når den er varm?

Rådet er et råd fra gamle dage da man anvendte glødepære... Startstrømmen for en glødepære er omkring 15x driftsstrømmen. Denne strøm var nødvendig for at varme tråden op til de 2500-3000 K (afhængig af farven på lyset) som var nødvendigt for at pæren lyste. Den store strøm var en stor belastning for glødepæren og hver start forkortede dens levetid markant.

Især LED har ikke samme problem med startstrømme, selv om det naturligvis kan slide på elektronikdelen...

Det er ofte driveren der brænder af, og ikke selve dioden. Da elektronikken er så billig som mulig. Ofte kan man genbruge selve dioden til andet elektronik.

da netop indkoblingen er forbundet med en kraftig strømpuls, enten fordi glødetråden er kold...

Formaninger af den slags nedarves blandt mennesker, fuldautomatisk uden at nogen tænker over det og stammer fra den tid som kun ligger seks generationer tilbage i tiden, hvor de fleste huse havde stråtag og alt lys var levende lys.

Et større problem er en væsentligt forkortet levetid, da netop indkoblingen er forbundet med en kraftig strømpuls, enten fordi glødetråden er kold, eller fordi armaturet skal pulse røret igang

Mange tænd / sluk-operationer slider kontakterne op og der frembringes puls / radiostøj i installationerne.

Det er utroligt irriterende at se på :-)

"Lege med lyset" formaningen er ældre end LED lys, som derfor efter min mening er irrelevant her.

Hvis man begrænser svaret til glødepærer og lysstofrør, så er forklaringen dels at begge bruger meget strøm ved indkobling. Et større problem er en væsentligt forkortet levetid, da netop indkoblingen er forbundet med en kraftig strømpuls, enten fordi glødetråden er kold, eller fordi armaturet skal pulse røret igang.

Synes altid man fik af vide som barn at vi ikke måtte lege med lyset, fordi det koster en del strøm at tænde lysstof armaturet (glimtænder) / glødepæren.

Jeg savner noget i forklaringen. Det værste, du kan udsætte elektronik for, er mekanisk påvirkning, hvilket bl.a. forekommer med varierende temperaturer. At tænde en lampe eller noget elektronik, betyder opvarmning og dermed belastning af bondings i IC, lodninger etc. Så at gå og tænde og slukke en lampe, kan forringe levetiden i forhold til at lade lampen lyse. Det er ikke tilfældigt, at en burn-in test foregår ved varierende temperaturer.