Spørg Scientariet: Hvorfor lyser fjernsynet blåt fra stuen?

En læser har studset over det blå lys, man ofte kan se fra gaden, når folk sidder og ser fjernsyn i stuen. Hvorfor lyser det blåt? Det svarer Bang & Olufsen på.

Vores læser Christian Friis har spurgt:

Hvorfor er fjernsynsskæret blåt? Jeg er i ti år kørt forbi den samme stue på vej hjem. Når jeg kigger ude fra gaden og ind i stuen, er det tydeligt at se på væggene, om fjernsynet kører eller ej. Belysningen derinde er nemlig gerne blå.

Betyder dette, at den dominerende farve udsendt af et tv - uanset billede - er blå? Og i så fald, hvorfor og hvordan?

Læs også: Snart kan fladskærmen rulles sammen

Ben Leonardus Verbraak, Sr. Manager R&D i Bang & Olufsen, svarer:

Når mørket har lagt sig, og du kører forbi et hus, hvor der ses tv, opleves fjernsynsskæret som værende blåt. Det er bevidst, at jeg skriver 'opleves', eftersom vores hjerne oplever farver forskelligt, afhængigt af omstændighederne.

Der er flere faktorer, som påvirker denne oplevelse. Men for at forstå det blålige skær, skal man forstå farven hvid.

Hvidt er ikke bare hvidt. Farven af hvid varierer og er afhængig af tv’ets fabriksindstilling. I branchen kalder vi dette for 'hvidpunkt'.

Læs også: Nu satser tv-giganterne på nanokrystaller

Hvidpunktet bliver som regel specificeret med den såkaldte farvetemperatur, svarende til den hvide farve, som et sort legeme ville udstråle, hvis det er blev varmet op til præcis denne temperatur. Farvetemperaturen bliver altid oplyst i kelvin (K). Lave farvetemperaturer opleves som rødlige, høje farvetemperaturer opleves som blålige.

Ved tv’ets standardisering tilbage i 1940-1950’erne, blev hvidpunktet fastlagt på 6.500 K - en specifikation, som bliver brugt gennem hele produktionsforløbet fra scenebelysning, i kameraet, igennem redigeringsudstyret og til kundens tv-apparat.

For at sammenligne: Et stearinlys er cirka 1.850 K, almindelig aftenbelysning ligger på cirka 3.000 K og dagslys ligger omkring 6.500-10.000 K.

Læs også: Laserlys og OLED skal gøre billygter intelligente

Den hollandske forsker A.A. Kruithof beviste i 1941, at vores præference for 'korrekt' hvidt varierer med lysets intensitet. Populært sagt ønsker/forventer vi en lavere farvetemperatur (et mere rødligt hvidpunkt) ved lav lysintensitet og en højere farvetemperatur (et mere blåligt hvidpunkt) ved kraftigt lysintensitet. Han har beskrevet denne relation i 'Kruithofs kurve.

Når du kører forbi en stue og kigger ind, er dine øjne indstillet på den lave lysintensitet, der er udenfor (om aftenen). Dette gør, at din hjerne forventer en lav farvetemperatur, når du kigger ind i en stue. Ydermere er det sandsynligt, at de dominerende lyskilder, du har omkring dig udenfor (gadebelysning) og belysningen i stuen har en relativt lav farvetemperatur, som forstærker denne forventning. Tv’et er derimod indstillet på 6.500 K, hvilket er relativt højt, og som du vil opleve som meget blålig.

Når du i stedet befinder dig i stuen, er din reference en hel anden. Lysintensiteten vil være væsentligt højere, hvilket gør, at din hjerne ikke her vil opleve billedet som blåt.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er slukkede tv-skærme sorte?

Ud over Kruithofs kurve påvirker også andre faktorer vores opfattelse af tv’ets 'skær'. En af de vigtigste er fænomenet 'Colour Constancy'. Kort sagt består dette fænomen i, at vi mennesker kan opfatte farver af objekter ens, uanset deres belysning. Dette bliver muliggjort af vores synssystems evne til at tilpasse sig ændringer i vores omgivelsesbelysning. Denne evne kaldes for 'Chromatic Adaptation'.

Konkret betyder dette, at vi, for eksempel i en stue med skiftende belysning, kan opfatte farverne omkring os korrekt. Hvis lyset i en stue en rødligt, fordi solen er ved at gå ned, eller fordi vi har tændt et par rødlige glødepærer, så vil vi opleve farverne i stuen på næsten samme måde, som når lyset i stuen er meget blåligt, for eksempel midt på en solrig dag, eller fordi vi har forholdsvis 'kolde' lyskilder i stuen.

Så længe overgangen imellem disse yderpunkter sker langsomt, vil vi ikke opdage nævneværdige ændringer.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bliver tv-signalet dårligere ved højtryk?

Et tv, som udgør en forholdsvis lille del af vores totale synsfelt i en stue, vil i den sammenhæng se forkert ud, hvis farvetemperaturen eller hvidpunktet er konstant (6.500 K).

Hos os selv i Bang & Olufsen har vi søgt at løse problemet med en ny hvidpunktsregulering, som lader skærmens hvidpunkt følge farvetemperaturen af stuens belysning. Lyset i stuen bliver målt løbende både i intensitet og i farve ved hjælp af to særlige lyssensorer, integreret i tv’ets ramme. En algoritme beregner kontinuert den bedste farvetemperatur, baseret på Kruithofs kurve og en perceptuel model, udviklet ud fra subjektive tests med mange forsøgspersoner.

Tv’ets blå skær, som du ser, er derfor heldigvis kun et problem, man oplever under de omstændigheder, du skitserer, og med udstyr, som ikke kompenserer for stuens belysning.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (6)

"almindelig aftenbelysning ligger på cirka 3.000 K"

Det må vist være en fejl -> de fleste hjem i Danmark har lyskilder med 2700K, eller laver...
(En 60Watt Glødepærer en normalt omkring 2700K, GU10 halogen = 2600-2700K, Kultrådspærer = 2100K osv.). Dertil kommer de fleste LED lyskilder der sælges til brug i de danske hjem er 2700K...
3000K bruges normalt i kontor belysning, selv om flere er gået over til at bruge 4000K nu...

Mvh. Mike
Prolys.dk

  • 2
  • 6

Hej.

Hvis der er læsere, der er interesseret i at vide mere om fjernsyn, vil jeg anbefale Flatpanels.

www.flatpanels.dk

På denne side skriver de om den relative nye OLED-teknologi til TV og om forskellige LED/LCD-TV.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 0

Man bør indstille sit TV til en mere varm farvetemperatur end fabriksindstillingen. Den kaldes ofte teater-mode.
Desuden kan den meget høje farvetemperatur (blåligt lys) være ødelæggende for en god nattesøvn.
(Fabriksindstillingen er nærmest kun til brug i stærkt oplyste salgslokaler)

  • 3
  • 0

Hej.

Flere nørder og fagfolk mener, at de indstillinger, som fabrikker eller butikker har lavet, ofte er dårlige. Så man kan få et relativt dårligt billede, når man tager fjernsynet ud af kassen og stiller det op derhjemme. Det er jo også det, som Peter er inde på.

Man kan derfor bestille en fagmand, der kommer ud og indstiller billedet, så billede-kvaliteten bliver så optimal som muligt.

En af disse fagfolk skal have betydeligt over 1000 kr, hvis jeg husker rigtigt.

Men her er en billig fagmand. Jeg har ikke økonomiske interesser i firmaet TV-KALIBRERING. Og jeg ved ikke, om det er et godt eller dårligt firma. Jeg har nemlig aldrig prøvet dem.

http://tv-kalibrering.dk/

Kærlig hilsen Jan

  • 0
  • 4