Spørg Scientariet: Hvorfor lyder det stadig som Apollo-optagelser, når de snakker på rumstationen?

Vores læser Kai Thomsen har spurgt:

Når man ser (og hører) tv-transmissioner fra Den Internationale Rumstation (ISS), så lyder det stadig som optagelser fra Apollo-tiden, når de taler.

I dag kan man ringe til en anden person med mobiltelefonen og ikke høre på lydkvaliteten, at modtageren befinder sig på den anden side af Jorden. Hvorfor er lyden så dårlig, når det er fra ISS?

John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:

ISS er i lav jordbane og bevæger sig med 26.000 km/t i forhold til Jorden. Dette betyder, at man ikke kan benytte de sædvanlige metoder til at kommunikere med ISS, da jordstationen maksimalt kan holde forbindelsen i 12-13 minutter, før ISS forsvinder under horisonten. Derfor har man lavet et helt specielt kommunikationssystem mellem ISS og kontrolcenteret, der holder kontakten 24 timer i døgnet.

ISS kommunikerer således mest med nogle teledata-relæ-satellitter (TDRSS), som er i højere baner. De enkelte TDRSS'er er alle i forbindelse med hinanden, og der er altid én TDRSS, der kan se ISS, og en, der kan se kommandocentralen.

Desværre er TDRSS-båndbredden relativt kostbar, så den enkelte telefon fra ISS til Jorden er derfor normalt af ret dårlig kvalitet og med relativt lange round-trip-tider (dvs. lang tid mellem spørgsmål og svar).

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor ikke anvender Iridium, de operere i ~800 km, og give dækning på hele jorden, så en rumstation i 400 km er vel bare et højt bjerg, og Iridium kan håndterer løbende stationsskifte i lighed med GSM.

  • 1
  • 0

Med en moderne kodning til tale er det virkelig begrænset hvad der kræves af båndbredde, især hvis man ser det i forhold til hvad billedsiden fylder. Så måske handler det mere om at man har et system der fungerer nogenlunde, og så holder fast i det.

  • 2
  • 0

Hvad gjorde man så i Apollo-tiden? Havde man allerede dengang teledata-relæ-satellitter (TDRSS), som er i højere baner?

  • 0
  • 0

Der brugte man relæstationer: på land, i vandet og i luften! Det var om muligt endnu dyrere, men det fungerede.

  • 0
  • 0

Nu skal man heller ikke glemme at et af de vigtigste mål med kold-krigens Apollo missioner, var at sende levende billeder hjem. Så en ikke uanseelig del af budgettet blev anvendt til det formål.

Under sådan en 'hverdags mission' til ISS er det alt rigeligt, hvis bare kontrolrummet forstår hvad der bliver sagt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten