Hvorfor ikke anvender Iridium, de operere i ~800 km, og give dækning på hele jorden, så en rumstation i 400 km er vel bare et højt bjerg, og Iridium kan håndterer løbende stationsskifte i lighed med GSM.
Vores læser Kai Thomsen har spurgt:
Når man ser (og hører) tv-transmissioner fra Den Internationale Rumstation (ISS), så lyder det stadig som optagelser fra Apollo-tiden, når de taler.
I dag kan man ringe til en anden person med mobiltelefonen og ikke høre på lydkvaliteten, at modtageren befinder sig på den anden side af Jorden. Hvorfor er lyden så dårlig, når det er fra ISS?
John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:
ISS er i lav jordbane og bevæger sig med 26.000 km/t i forhold til Jorden. Dette betyder, at man ikke kan benytte de sædvanlige metoder til at kommunikere med ISS, da jordstationen maksimalt kan holde forbindelsen i 12-13 minutter, før ISS forsvinder under horisonten. Derfor har man lavet et helt specielt kommunikationssystem mellem ISS og kontrolcenteret, der holder kontakten 24 timer i døgnet.
ISS kommunikerer således mest med nogle teledata-relæ-satellitter (TDRSS), som er i højere baner. De enkelte TDRSS'er er alle i forbindelse med hinanden, og der er altid én TDRSS, der kan se ISS, og en, der kan se kommandocentralen.
Desværre er TDRSS-båndbredden relativt kostbar, så den enkelte telefon fra ISS til Jorden er derfor normalt af ret dårlig kvalitet og med relativt lange round-trip-tider (dvs. lang tid mellem spørgsmål og svar).
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Hvorfor ikke anvender Iridium, de operere i ~800 km, og give dækning på hele jorden, så en rumstation i 400 km er vel bare et højt bjerg, og Iridium kan håndterer løbende stationsskifte i lighed med GSM.
Med en moderne kodning til tale er det virkelig begrænset hvad der kræves af båndbredde, især hvis man ser det i forhold til hvad billedsiden fylder. Så måske handler det mere om at man har et system der fungerer nogenlunde, og så holder fast i det.
<Sølvpapirhat på>Det er da fordi det er optaget i det samme studie!</Sølvpapirhat på> ;-)
Hvad gjorde man så i Apollo-tiden? Havde man allerede dengang teledata-relæ-satellitter (TDRSS), som er i højere baner?
Der brugte man relæstationer: på land, i vandet og i luften! Det var om muligt endnu dyrere, men det fungerede.
Nu skal man heller ikke glemme at et af de vigtigste mål med kold-krigens Apollo missioner, var at sende levende billeder hjem. Så en ikke uanseelig del af budgettet blev anvendt til det formål.
Under sådan en 'hverdags mission' til ISS er det alt rigeligt, hvis bare kontrolrummet forstår hvad der bliver sagt.
Jeg kan anbefale den Australske film "The Dish", der handler om en et af stationerne.
Ang. kommunikation mellem Soyuz (dvs. ikke ISS) og jorden, så sker det tilsyneladende direkte (dvs. ikke via satellit), med FM på frekvensen 121.75 MHz --- google fandt denne side: http://www.svengrahn.pp.se/histind/Soyuz1L...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard