Vores læser Steen Ehlers har spurgt:

Hvorfor har man ikke forsøgt med specialspor til lastbiler? De slider jo mange gange mere på vejbelægningen end personbiler.

Et ekstra specialspor vil selvfølgelig øge anlægsomkostningerne, men levetiden af belægningerne vil vel kunne øges betragteligt, driftsomkostningerne vil falde, og der vil være færre konflikter mellem lastbiler og personbiler i trafikafviklingen?

Henrik Backteman Larsen, projektleder i Vejplan og Miljø, Vejdirektoratet, svarer:

Det korte svar er, at anlægsomkostningerne generelt ikke opvejes i tilstrækkeligt omfang af gevinsterne, primært de tids- og trafiksikkerhedsmæssige gevinster.

Et 'specialspor', forstået som en vejbane i eget tracé langs motorvejen, vil kræve udvidede brokonstruktioner og parallelle, selvstændige til/frakørsler ved over- eller underførte veje samt i fornødent omfang nødspor/nødlommer langs specialsporet for at sikre trafikafvikling mv. ved eventuelle haverier for lastbilerne.

Danmark er forholdvis tæt bebygget, og der er mange krydsninger af motorvejene at tage højde for.

I forhold til trafikafviklingen vil der være tale om marginale gevinster ved et sådan selvstændigt tracé for lastbiler, primært færre opbremsninger og marginalt tidstab for den øvrige trafik ved overhalende lastbiler og færre trafikulykker.

Der er mig bekendt ikke i dansk sammenhæng gennemført samfundsøkonomiske beregninger af specialspor alene til lastbiler. Det kan ikke afvises, at der på de dele af motorvejsnettet med trængsel og høj lastbilandel kan være korte delstrækninger, hvor det kan vise sig rentabelt at lave sideudvidelse beregnet til tunge køretøjer, f.eks. svarende til 'slæbespor'.

Det vil i samfundsøkonomisk målestok sige, at tids- og trafiksikkerhedsgevinsterne er tilstrækkeligt store i forhold til at opveje anlægsomkostninger ved en simpel sideudvidelse set over en årrække.

Det tætteste, vi kommer beregninger af lønsomhed i denne sammenhæng, er nok, at der i forbindelse med nogle planlægningsundersøgelser har været set på kørsel med busser i nødsporet ved trængsel på motorvejen.

Nødsporene er i Danmark generelt ikke dimensioneret som kørespor og skal derfor ombygges hertil, herunder etablering af nødlommer mv., for at de kan bruges på denne måde.

Anvendes nødspor eller det inderste kørespor som dedikeret spor til tunge køretøjer, vil der fortsat skulle ske udveksling med de lette køretøjer ved tilslutningsanlæggene, og de potentielle konflikter mellem køretøjerne vil derfor fortsat være til stede.

Analyserne af buskørsel i nødsporet viste, at gevinsterne ved at omdanne nødsporene til busbane ville være betydeligt mindre, end hvis alle køretøjstyper kunne benytte dem, altså som almindeligt kørespor. Derfor er der god grund til at forvente, at det samme vil være tilfældet set i forhold til lastbiler.

Pointen er, at jo flere, der har gavn af en investering ved at bruge enten nødspor eller sideudvidelse, jo større bliver den samfundsøkonomiske nytte af projektet.