Vores læser Bent Østergaard Olsen har spurgt:
Jeg undrer mig over, hvorfor der er så stor forskel, hvorpå man konstruerer motorveje i Danmark og Tyskland.
Så snart man krydser grænsen mod syd, er bærelaget støbt beton, hvorimod vi i Danmark opbygger bærelaget af sand og stabilt grus.
Finn Thøgersen, fagkoordinator for befæstelser i Vejdirektoratet, svarer:
Måden, en vej anlægges på, afhænger af lokale traditioner, trafikken og adgangen til materialer.
I Danmark er vores motorveje i de sidste mange år ganske rigtigt blevet opbygget med bærelag af sand og grus, afsluttet med 23-28 cm asfalt øverst.
I Tyskland laver man også motorveje af denne type, men der findes også en stor andel af deciderede betonveje, dvs. med 20-30 cm beton som det øverste lag. Normalt anses betonveje for at være dyrere i anlægsomkostninger, men korrekt udført bør de til gengæld have lavere driftsomkostninger.
Brugen af beton som vejmateriale varierer meget rent geografisk. Det bruges især i lande som Tyskland, Østrig og Belgien.
I Tyskland er mange af motorvejsstrækningerne langt tungere belastede end vores danske motorveje, og det er netop til de tungt belastede strækninger, at betonen som materiale er mest relevant. I Tyskland findes desuden flere meget store entreprenører, der igennem mange år har opbygget ekspertise i betonvejsbyggeri.
I Danmark er der i flere perioder lavet betonveje, bl.a. blev der i slutningen af 1960’erne lavet i alt omkring 40 km betonmotorvej. Holdbarheden var dog ikke tilfredsstillende, så de er fjernet igen eller dækket af asfalt. Der er i de seneste 20 år slet ikke lavet strækninger med vejbeton på det overordnede danske vejnet.
Kort fortalt er forskellen altså begrundet i tungere tysk trafik kombineret med tradition og ekspertise som ikke er til stede i Danmark.
I både Danmark og Tyskland bruges dog også en vejopbygning, som kombinerer de to materialer, idet det nederste bærelag udføres som en svag beton (cementbundet grus), der så dækkes med 10-20 cm asfalt.
Yderligere oplysninger kan findes i notat 126 'Moderne betonveje', som kan findes via Vejdirektoratets hjemmeside under viden og data.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
