Universet var meget gammelt og stjernerne også eksisterede dengang, så lyset kunne nå os, ville det så ikke være så svagt at vi alligevel ikke kunne se dem?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Anders spørger:
Her til aften kom jeg til at tænke på, hvorfor der egentlig ikke er flere stjerner på nattehimlen.
Vi, os på Jorden, burde vel modtage lys fra fjerntliggende stjerner mange lysår væk? Burde nattehimlen egentlig ikke være dækket af små lysende pletter?
At den ikke er det, skyldes måske intensiteten på de fotoner, som når Jorden?
Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:
Dette er et rigtig godt spørgsmål. Det er kendt under navnet ’Olbers paradoks’ og er et af de helt klassiske spørgsmål i astronomien.
I en lidt mere klassisk formulering lyder paradokset: Hvis universet er uendeligt, må der i enhver retning, man kigger, være uendelig mange stjerner. Derfor burde himlen i alle retninger være lige så klar som overfladen af disse stjerner.
Godt nok er der uendelig mange stjerner i universet, men det univers, vi kan se - det synlige univers - indeholder et endeligt antal stjerner.
Når vi kigger ud på et tilfældigt sted på himlen, ser vi derfor et endeligt antal stjerner, og da de fleste af dem er meget langt væk, bliver nattehimlen mørk – i hvert flad hvis vi ser på det synlige lys.
Grunden til, at vi kun kan se det synlige univers, er, at universet udvider sig med lysets hastighed, og at det ikke er uendeligt gammelt.
Det er derfor ikke alt lys i Universet, der har haft tid til at nå os, selvom universet godt nok er 13,7 milliarder år gammelt.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Universet var meget gammelt og stjernerne også eksisterede dengang, så lyset kunne nå os, ville det så ikke være så svagt at vi alligevel ikke kunne se dem?
"Godt nok er der uendelig mange stjerner i universet, [...]"
Dén har jeg godt nok ikke hørt før. Hvordan skal det forstås?
(Mig bekendt er det altså forkert!)
"Godt nok er der uendelig mange stjerner i universet, men det univers, vi kan se - det synlige univers - indeholder et endeligt antal stjerner." Det man ser mellem stjernerne, er universets begyndelse. Hvis Universet var både uendeligt stort, og uendeligt gammelt, ville hele himlen være som at stire på overfladen af en stjerne.
Mig bekendt er det altså forkert
"300 trilliarder stjerner i universet" http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE44184...
Læserens oprindelige spørgsmål ender med fotonernes intensitet, og det tror jeg da egentlig er et meget godt bud. Jeg kan huske noget med Stefan Boltzmanns lov omkring hvordan intensiteten pr. areal mindskes ved øget afstand. (Godt nok til temperatur måling) Dvs. der er meget få fotoner der rammer lige præcis Jorden og mange der rammer forbi , fordi stjernen der udsender fotonerne netop er så langt væk? Er der nogen der kan fortælle mig det mere præcist skriv endelig :)
Derudover vidste jeg heller ikke at universet udvider sig med lysets hast?
Bjarke
Dvs. der er meget få fotoner der rammer lige præcis Jorden og mange der rammer forbi , fordi stjernen der udsender fotonerne netop er så langt væk?
Strålingsintensiteten falder med kvadratet på afstanden men, det opvejes af at antallet af stjerner vokser tilsvarende!
Derudover vidste jeg heller ikke at universet udvider sig med lysets hast
Universet udvider sig ifølge Hubbles lov, som siger: v = H gange r hvor v er radialhastigheden, r afstanden og H er Hubbles konstant, hvis værdi ligger på omkring 75 km/s/Mpc.
Strålingsintensiteten falder med kvadratet på afstanden men, det opvejes af at antallet af stjerner vokser tilsvarende!
Det har du ret i men hjælper det? Den fjerneste stjerne man kan se med øjet er noget med 10.000 lysår væk og den fjerneste galaxe er 10.000.000 lysår væk. Der er altså et stykke op til 10 milliader lysår eller mere, hvor vi intet kan se selvom antallet vokser med kvadratet på afstanden.
Det med universets udvidelse er der ikke så meget at sige om, andet end at lysende objekter slet ikke behøver fjerne sig med lysets hastighed for ikke mere at kunne ses, men at man kunne tro på at al materie var selvlysende, var virkelig underligt, når man selv boede på en ikke selvlysende klode!
John Larsson
Hvad mener du?
Den fjerneste stjerne man kan se med øjet er noget med 10.000 lysår væk
Ja én stjerne! Men, hvis stjernerne var så taldrige, at de overlapper hinanden....
P.S. Hvad er det for en galakse du kan se på den afstand? På en virkelig mørk og klar nat, kan jeg se Andromeda. Den er "kun" ca. 2,5 mio lysår væk!
Det har du ret i men hjælper det?
Ja! Og så alligevel ikke helt. De fjerne stjerner og galakser bevæger sig så hurtigt væk fra os, at lyset bliver rødforskudt så meget, at vi ikke kan se de med øjnene. Andre detektorer kan dog.
Paradoks = noget selvmodsigende
Det var
Det med universets udvidelse er der ikke så meget at sige om, andet end at lysende objekter slet ikke behøver fjerne sig med lysets hastighed for ikke mere at kunne ses, men at man kunne tro på at al materie var selvlysende, var virkelig underligt, når man selv boede på en ikke selvlysende klode!
Jeg hentydede til!
Paradoks -et, -er, -erne "situation, ytring el.lign. som er virkelig eller sand, men virker selvmodsigende, bagvendt eller absurd"
Det er selvmodsigende at kalde den olberske forklaring for en 'paradoks' vel vidende at der findes materie i universet som ikke er selvlysende! Selv inden for den astronomiske videnskab, var man jo også dengang beskæftiget med 'okkultationer'!
... men dog en bedre forklaring :-) https://www.youtube.com/watch?v=gxJ4M7tyLRE
at der findes materie i universet som ikke er selvlysende
Det ikkelysende stof har intet med den mørk himmel at gøre!
... men dog en bedre forklaring :-)
Ha! Havde tænkt på den men, skulle lige se 2. del af den svenske krimi færdig. :-) - De laver mange gode videoer.
Re: Æh, a'hva'?
Mig bekendt er det altså forkert"300 trilliarder stjerner i universet" http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE44184...
300 trilliarder er ganske vist rigtig, rigtig mange, men som jeg forstår begrebet 'uendelig' er 300 trilliarder end ikke i nærheden...
Husk at skelne mellem "det observerbare univers" og "hele universet": https://da.wikipedia.org/wiki/Observerbart...
Hvor stor og hvor mange stjerner der er i hele universet kan vi i dag kun gætte på.
Hvor mange stjerner der er i det observerbare univers kan man nogenlunde estimere ud fra observationer. F.eks anslår man at der i "The Hubble Ultra Deep Field" (http://hubblesite.org/news_release/news/20...) er 10.000 galakser. Field of view, FOV, er 144' x 144', dvs at der så er ca 10000 / (144 / 60^2)^2 * 129600 / pi = 257,9 * 10^9 (257,9 milliarder!!!) galakser i det observerbare univers!!!
som jeg forstår begrebet 'uendelig' er 300 trilliarder end ikke i nærheden
Næ! Det var også pointen med at linke til artiklen! ;-)
Det udsagn må du gerne forklare
Jeg skal gerne forsøge, når du har forholdt dig til mit spørgsmål: https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-...
Hvis man googler lidt på "Hubble Extreme Deep Field", vil man kunne finde billeder taget af Hubble. Det er billeder taget med extrem lang eksponeringstid af tilsyneladende "sorte" områder, men de viser tusindvis af galakser i disse "sorte" områder. Så selvom store dele af himlen ser sort ud, så er det blot et spørgsmål om eksponeringstid.
Jeg skal gerne forsøge, når du har forholdt dig til mit spørgsmål: https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-...
Jeg troede at du var interesseret af naturvidenskab, men hvis du kun vil spille klovn, så vel bekomme! Jeg vil ikke inspirere dig til videre numre!
John Larsson
Hvis Universet var både uendeligt stort, og uendeligt gammelt, ville hele himlen være som at stire på overfladen af en stjerne.
Ja, hvis det er statisk. Men ikke hvis det udvider sig.
Re: "Godt nok er der uendelig
Hvis Universet var både uendeligt stort, og uendeligt gammelt, ville hele himlen være som at stire på overfladen af en stjerne.Ja, hvis det er statisk. Men ikke hvis det udvider sig.
Hvordan kan noget som er uendeligt, udvide sig?
Ja, hvis det er statisk. Men ikke hvis det udvider sig.
Det behøver vel ikke at udvide sig. Når stjernerne og galakserne er tilstrækkelig langt væk ses deres lys ikke. Selvom der bliver flere galakser i vores synsfelt ved større afstand, nytter det vel ikke noget, når lyset fra dem er for svagt. Det er jo stadigvæk punktformige lyskilder, og rummet imellem dem er stadig det samme, og vildt stort. Det jeg tænker er, at hvis der imellem to synlige galakser skulle være en tredje, som blot var så langt væk at du ikke kunne se den, så bidrager den ikke til noget lys. Een ting er at kunne se punktkilder, men kommer du tilstrækkelig langt ud så må du se på hvor meget lys der egentlig genereres pr rumvinkel (eller et andet passende astronomisk mål), og det er vist langt under øjets detektionsgrænse. Måske det også er langt under støjgrænsen.
Hvor meget af det lys stjernerne i Andromedagalaksen udsender, ser vi med det blotte øje?
Meget lidt, fordi størstedelen af de stjerner der er i Andromeda og tilligemed i vores egen galakse Mælkevejen, er stjerner som vor egen Sol eller stjerner der udsender langt svagere lys.
For at kunne se stjernerne, skal de først og fremmest udsende lys der er stærkt nok, så vi kan se dem med det blotte øje og det har de fleste stjerner i Andromeda ikke. Derfor er det et fåtal af stjerner fra Andromeda vi ser.
Vi ser ikke andre stjerner i universet end Mælkevejens egne stjerner og så dværggakserne der hører til vores egen Mælkevej og Andromedagalaksens stærkeste stjerner.
Går vi ud fra at vi kan observere alle stjerner i universet, ligegyldig hvor langt væk de er og ligegyldig hvilken lysstyrke de har, da vil himlen rigtignok lyse op som en lystæppe.
Nu er det blot sådan, at for at kunne observere en stjerne, så skal den have en vis lysstyrke og er lysstyrken ikke stor nok til vores teleskoper kan indfange lyset, da kan vi ganske enkelt ikke se stjernen end sige galaksen, hvor mange der end vil eksistere af dem.
Var der uendelige galakser, ville himlen aldrig komme til at lyse op som et lystæppe, da lysstyrken simpelthen vil være for svag, fra de fjerneste galakser.
Det kan godt være vi med vores teleskoper kan se et stearinlys på Månen eller helt ude ved Pluto, vi vil blot ikke kunne se det i den nærmeste stjernes afstand, selv om baggrunden ville være mørkere og det mørkeste og antallet af stearinlys ville være trillioner, deres egen lysstyrke er ikke stor nok.
Det hele afhænger af vores instrumenters evne til at indfange lyset.
Hvad angår antallet af galakser i universet, så er antallet ukendt, fordi vi ikke aner om vi befinder os i et endeligt eller uendeligt univers.
Vi ved principielt heller ikke om vi befinder os, i et ekspanderende univers eller ej, det er noget vi antager ud fra nogle tolkningsforhold (teorier).
Der har i tidernes morgen været mange teorier om både Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Uranus, Neptur, Pluto m.v. i vort nære univers og dog har vi set gang på gang, at disse teorier er blevet kultsejlet tit og ofte.
Vi kan formentlig også forvente med en ukendt størrelse procent, at Big Bang teorien om et ekspanderende univers også vil blive kultsejles.
Universet er et spændende sted, hvor alt kan ske - selv det vi allermindst forventer.
Svend og Lars: i stedet for det pjat I disker op med kunne i jo prøve at falcificere de forskellige forslag her:
Sikke dog en masse akademiske udlægninger, der bliver hvirvlet ind i alle mulige love og antagelser som svar på et simpelt spørgsmål. Når vi ikke kan se flere end 3-4000 stjerner på himlen på en superklar nat, er det fordi det menneskelige øje ikke kan opfatte flere, såre simpelt. Mange dyr har væsentlig bedre nattesyn og opfatter derfor langt flere, og ser både galakser og stjernetåger, dem vi andre må bruge teleskoper eller kameraer med langtidseksponering før vi kan "se" dem. Holder du en almindelig 7x50 prismekikkert for øjet, bliver et par tusinde stjerner hurtigt til mindst 50.000, næsten alle i vores egen galakse. Jeg er overbevist om, at mennesket for blot 10-15.000 år siden kunne opfatte langt flere, men idag har vi jo ikke længere brug for samme nattesyn, så det har evolutionen sørget for at nedgradere :-( Nu kan det hastigt stigende forbrug af skærme 24/7 så yderligere nedgradere vores nattesyn.
ps: Universet uendeligt??? Næppe, men det er det verdensrum det udvider sig i, muligvis med plads til andre universer:-)
Det bliver interessant, hvad der bliver at se, når webb teleskopet kommer op til næste år.
Det bliver spændende, hvilke nye teorier der vil komme frem om universet, ud fra de - til den tid - nye opdagelser.
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Olbers%27_...
Selvom universet måske ikke er fraktalt, så ligner det dog. Det nærmeste du kan se er stjerner, længere væk er det kun galakser du kan se, og ved endnu større afstande så ses selv galaksehobe kun som små lysprikker. Det pudsige er at vinkelafstanden mellem det du kan se er næsten konstant, og det indikerer at himlen aldrig vil blive lys. Der er meget langt imellem de ting du kan se, og der er en tendens til at tingene klumper sig sammen (ellers kunne du ikke se dem). Jo større klumpen er jo større er chancen for at den kan ses, men så bliver der også længere hen til den næste synlige klump. Uden denne klumpning ville der være mindre at se. Det svageste lys øjet kan se siges at være 10E-10W/m2, svarende til størrelse 6. Solen har størrelse -27, og vil kunne ses ca 1 til 2 lysår væk.
Solen har størrelse -27, og vil kunne ses ca 1 til 2 lysår væk.
Det siges man kan se 3000 stjerner med det blotte øje og de er alle mere end 4 lysår væk.
Det siges man kan se 3000 stjerner med det blotte øje og de er alle mere end 4 lysår væk.
Ja, men nogle lyser også mere end vores lille Sol. Det jeg vil frem til er, at hvis stjernerne var jævnt fordelt, ville vi ikke se flere uanset hvor uendeligt universet var. Der bliver flere og flere i synsfeltet jo længere væk vi ser, men det opvejes ikke af tabet i lys og afstanden mellem dem. De kommer aldrig tæt nok til hinanden (set fra Jorden) til at de kan dække det store mørke mellem dem. Vi kan se galakser og i sidste ende galaksehobe, netop fordi stjernerne disse steder er meget tættere end andre steder. Hvis en "punktkilde" kommer så langt væk, at du ikke kan se den, så nytter det ikke meget med en usynlig punktkilde ved siden af. Jeg er ikke sikker på om det holder, men synes det rækker langt.
Solen har størrelse -27, og vil kunne ses ca 1 til 2 lysår væk.
Solen er en stjerne i spektralklasse G2, og har en absolut lysstyrke (M) på 4,8. Den vil, for et menneske, være synlig på en afstand af omkring 50 lysår!
(Alfa Centauri A er f.eks. også en stjerne i spektralklasse G2, M = 4,38. Den ses jo tydeligt, på en afstand af ca. 4,4 lysår!)
Den vil, for et menneske, være synlig på en afstand af omkring 50 lysår!
Du har ret. Der smuttede lige en faktor kvrod(1000), da jeg glemte at vi ser Solen med ca. 1000W/m2, og ikke 1W/m2.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
