Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke køre hurtigere gennem bommen med en brobizz?

Vores læser Dennis Arreborg Hansen har spurgt:

Hvorfor skal vi køre langsomt igennem bom-anlægget på Storebæltsbroen? I Norge kan man godt finde ud af at aflæse en brobizz med 130 km/h eller fotografere en nummerplade og sende en regning for vejafgift.

Jens Kjær Nielsen, chef for betalingsanlægget på Storebælt, svarer:

Det kan vi da også, hvis det skulle være. Vi bruger helt den samme teknik, som de bruger på de norske motorveje.

Man kan sagtens drøne gennem betalingsanlægget med 130 km/h, men så risikerer man at køre ind i de passagerer, der betaler med Dankort. Illustration: Sund & Bælt

Årsagen til, at man kun må køre 50 km/h på Storebælt, er, at vi har medarbejdere ansat til hjælpe de kunder, som har valgt at bruge et andet betalingsmiddel end en BroBizz.

Læs også: Spørg Scientariet: Er Øresundsbroen kun buet af æstetiske grunde?

Det er sådan, at i Norge er billisten tvunget til at have en 'Autopass-brikk' i bilen, når han kører på motorvejen (det er det samme som den BroBizz, vi kender på Storebæltsforbindelsen). Nordmændene har valgt den løsning, fordi de opkræver penge for kørsel på motorvej, og det ville være irriterende at skulle stoppe eller sænke hastigheden, når man nu kører på en motorvej.

På Storebæltsbroen behøver man ikke en BroBizz. Man kan betale på mange andre forskellige måder. Vi modtager syv forskellige valutaer, 16 forskellige betalingskort og vores eget Storebæltskort samt E-booking. Det betyder, at cirka 1/3 af vores kunder holder helt stille under betalingen, og hvis de efterfølgende skal flette ind med de billister, der kører 130 km/h, vil der opstå farlige situationer.

Der er altså forskel på den norske motorvejsopkrævning og så et rigtigt betalingsanlæg, som vi har på Storebælt. Vi er på Storebælt glade for betalingsanlægget, hvor vi kan servicere alle vores kunder - også dem med BroBizz - og vi kan svare omgående på kundernes spørgsmål og bytte en gammel BroBizz. Samtidig minimerer det en udgiftstung efterbehandlingen ved ikke betalte passager.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle os der kommer ud af brobizz sluserne kører i forvejen hurtigere end dem der kommer ud af kort/kontant sluserne. Ikke så mærkeligt når bilen trods alt kan holdes i lidt fart igennem anlægget med brobizz.

Men det kunne nu sagtens løses ved at lave fri gennemkørsel igennem halvdelen af anlægget og så have sluser i den anden, og lade et stykke af motorvejen efterfølgende være med fuldt optrukne linier indtil alle er oppe i fart igen.

Jeg tror dog alligevel ikke det er en god ide. Selv når man kører langsomt ind i slusen så sker det fra tid til anden at brobizzen ikke aflæses, og en medarbejder må have den helt oppe mod læseren og vifte før den spiser den.

Det ville givetvis ikke være det store problem for dem af os der har pendlerløsningen, fordi de er bundet til nummerpladen, så de kunne nøjes med at scanne nummerpladen.

Men en normal brobizz er ikke låst til en bestemt bil, så det er svært at bevise efterfølgende at bizzen bare ikke blev læst men ellers var i bilen da man kørte over når man ikke kan koble brobizz og bil.

  • 6
  • 0

"Det betyder, at cirka 1/3 af vores kunder holder helt stille under betalingen, og hvis de efterfølgende skal flette ind med de billister, der kører 130 km/h, vil der opstå farlige situationer."

Sikke noget pladder. Når du kører på motorvejen fra Sorø afkørsel mod Ringsted. Så er det et lyskryds, der holder du stille, og billisten skal så accelerere op til 130km/t når motorvejen rammes og der skal flettes ind med bilister som allerede er på motorvejen.

Næææ alle disse bilist venlige ordninger bliver bremsest af kør-kun-med-offentlige-transportmidler-mafian... Bilister skal generes mest muligt indtil de opgiver bilen... øv hvor sørgeligt

  • 2
  • 33

Når du kører på motorvejen fra Sorø afkørsel mod Ringsted. Så er det et lyskryds, der holder du stille, og billisten skal så accelerere op til 130km/t når motorvejen rammes og der skal flettes ind med bilister som allerede er på motorvejen.

Uden at være trafik ekspert, vil jeg umiddelbart ikke mene at en alm. 1 sporet motorvejsindfletning kan sammenlignes med de X baner som skal flette sammen på Storebæltsbroen.

Og så mange sekunder koster det jo heller ikke på rejsen at sætte farten ned ved betalings anlægget - jeg tvivler på at det er noget der overbeviser ret mange om at droppe bilen.

  • 25
  • 0

hedder vel stadig km/t i Danmark

Nej, Ole. Faktisk er det sådan, at t er forkortelsen for ton, ikke for time.

"Kilometer per time" forkortes enten km/h eller km/t. - altså med punktum efter 't'. Det fremgår af Retskrivningsordbogen.

Km/t (uden punktum efter t) betyder 'kilometer pr. ton'.

Wiki siger sådan:[https://da.wikipedia.org/wiki/Time]

Ordbogen sådan: [http://dsn.dk/?retskriv=km%2Fh+fork.&ae=0]

  • 5
  • 3

Som spørgsmåls-stilleren også nævner, så bruger man de fleste steder i Norge en kombination af AutoPASS (samme som BroBizz) og kameraer. Kameraerne tager billede af nummerpladen og fakturaen sendes til ejeren af bilen (hvis man ikke har AutoPASS). Kun få steder har de bomstationer med manuelt betjente baner, hvilket minder om vores broforbindelser.

http://www.norvegfinans.com/no/bompenger-i...

Det er altså ikke et krav at køre med AutoPASS i Norge, som svaret ellers beskriver.

Man skulle ellers tro at det var billigere at opsætte nogle kameraer end at have alle de folk ansat, så måske forklaringen er en anden? For broerne gælder jo f.eks. at de af og til lukkes, hvilket jo kræver en form for bomme alligevel. Svenskerne udnytter jo også ganske ofte den lavere hastighed ved bomstationen til toldkontrol. De ønsker sikkert ikke at alle kan drøne igennem med 110 km/t. For begge broer vil der sikkert være for mange der snyder med falske nummerplader - men jeg ved faktisk ikke hvor stort et problem det er i Norge. Og forskellen er selvfølgelig at prisen for at passere broerne er en størrelsesorden større end bompengene i Norge, så der skal ikke så mange snydere til før det alligevel kan betale sig at ansætte bom-vagter, som jo i praksis er det vi har i dag.

Men teknikken eksisterer altså, hvis man gerne ville tillade billisterne at passere bommene med motorvejshastighed.

  • 1
  • 0

Det vil give problemer når trafikken skal flettes ind med dem som kommer med 130 km/t. over broen...

Jeg mindes nu da at hastighedsgrænsen over broen er 110 km/t? - Men stadig ikke sjovt at lede trafik gennem brobizz sluserne og ind i den øvrige trafik med den fart.

  • 0
  • 0

nu viljeg aldrig sætte min lid til en wiki

                    Km/t (uden punktum efter t) betyder 'kilometer pr. ton'.    


                    kilometer  pr ton så  det er alt efter  køretøjets vægt ?    
                    hvor bruges det ?  

Og heller ikke retskrivningsordbogen, lader det til.

Km/t bruges vel alle steder, hvor man ønsker at forkorte 'kilometer per ton'. Jeg har ingen ide om, hvor det er - det er jo sådan set dig, der bruger forkortelsen og ikke mig.

Under alle omstændigheder kan km/t ALDRIG være en hastighedsangivelse på dansk.

Ifølge den danske retskrivningsordbog fra Dansk Sprognævn (og den er højeste myndighed her) har vi blandt mange andre følgende forkortelser:

km = kilometer h = time t = ton

Man kan så også bruge t. = time, men det er en dårlig ide, fordi man sidst i en sætning, der slutter med punktum, ikke ved, om der står 't' eller 't.'.

Så journalistens brug af km/h er fuldstændig korrekt.

  • 1
  • 0

ok jeg dropper det kan man ikke forstå mit spørgsmål punktum eller ej så er det lige meget

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten