Vores læser Thomas Sørensen spørger:
Jeg har fået et spørgsmål fra min søn, som jeg har måttet give op over for: Hvorfor kan man ikke kilde sig selv?
Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker, specialeansvarlig overlæge ved Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet, svarer:
For at blive kildet skal man have stimuleret sine følereceptorer i huden. For at det føles som kilden, skal berøringen være på en bestemt måde – ikke for hård og ikke får blød, men sådan at man lige kan mærke det. Hvis man påvirkes af noget smertefuldt, aktiverer man nemlig smertereceptorer i huden i stedet.
Andet krav er, at berøringen skal indeholde en grad af uforudsigelighed. Vores motorsystem i hjernen danner nemlig hele tiden ’efferent-kopier’, dvs. at den beholder en kopi af de bevægelser, den har sat i gang.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor får man sommerfugle i maven?
Hvis du rører din egen kind, tager hjernen en kopi af bevægelsen, så når din hjerne fortæller dig, at noget berører din kind, så får du samtidig et svar tilbage om, at det er helt okay, for det er en bevægelse, du selv har sat i gang.
På samme måde bliver du ikke overrasket over en kilden, du selv har sat i gang, fordi bevægelsen allerede er lagret som kopi, inden den forlader hjernen og bliver til en konkret aktion.
Kilder din kæreste dig derimod, vil du ikke have denne kopi i hjernen, og så vil bevægelsen kilde.
Disse kopier hjælper os på samme måde, hvis vi rækker ud efter en kop og støder den ind i noget andet på vejen. Kopien ser et mismatch mellem intention og resultat og fortæller dig, at du må prøve igen på en anden måde.
