Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke dyrke trøfler og Karl Johan?

Kære Ole, det kan være irriterende med folk der giver minus uden at skrive hvorfor, det kender vi nok alle sammen til. Men andre har lov til at tage fejl eller sågar bare have en anden mening. Du kunne overveje om du er lidt nærtagende og rethaverisk. I så fald er du ikke alene, for det er jeg nemlig:-)

Alligevel kan vi jo være gode nok på bunden, der er bare så langt ned ... Helt ned hvor der vokser svampe i mørket ... jeg håber snart der kommer nogen der kan lide dem ...

om så får 1mill minus har jeg alligevel ret så hvad er pointen i kunne give minus for skrive noget der er rigtigt.

som er lavet af halm og hestemøg ergo dyrkes det ikke på hestemøg men på kompost og kræver komposten lykkes hvilket er lidt af en kunst. og er heller ikke lige meget hvad hesten har spist så det er ikke bare tage noget lort blande med halm og så dyrke champingeon,

og er netop det med sige velbekomme ad de dyrkes på lort og det gør de jo slet ikke , de dyrkes på komposten.

har selv dyrket dem.

Dobbelpost

Korrekt med Tvedemose.

/Martin

Ét link blandt mange omkring produktion af champignonhttps://tvedemose.dk/om-tvedemose/produktion

´haha

Er der penge i dyrkning af trøfler? Et excellent exempel på en trøffel, det havde værd at kunne dyrke i stedet for at skulle tage ned til Pisa og finde den: En 1.5 kg tung HVID trøffel indbragte på en auktion 2 millioner kr! Hallo, du dér, Læssøe !

kan de faktisk ikke.

Det er en fantastisk interessant finsk webside, du har fundet! Jeg fatter ikke Læssøes bemærkning om, at Karl Johan kan man jo bare gå i skoven og plukke. Nu er der jo en del mennesker, der ikke bor ved en skov med Karl, eller er blinde eller handicappede på anden vis. Desuden vil dyrkede svampe kunne købes HELE året, ikke kun i svampesæsonens 3-4 måneder. Og trøfler kan man ikke finde. Så det MÅ da være en enorm succes, som Olsen skriver. I Finland har de i flg websiden allerede nu plantagehaver med trøfler, og de sælger trærødder podet med trøffelmycelium. Jeg håber, Læssøe kender de finske forskere. Han kan vist lære noget dér ?

Til jer i stor byerne der ikke har mulighed for at jage svampe er der kommet nogle fede alternativer hvor man bruger kaffegrums: https://www.beyondcoffee.dk/produkter

Ellers kan det anbefales at pode et stykke lærk med østershatte, det er sjovt for alle aldre og hvis gjord rigtigt giver det gode resultater år efter år :)

Er det det vi andre kalder gensidig?

Hej Chresten

Efter hvad jeg har kunnet læse mig til forveksler nogle asiatiske svampe jægere spiselig posesvamp med den yderst giftige grøn fluesvamp når de går på jagt i Danmark. Hvordan grøn fluesvamp er så giftig kan man læse i flg. link:

https://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299

Andre dobbeltgængere er f.eks. den giftige snehvid fluesvamp der kan forveksles med champignon og den meget giftige randbæltet hjelmhat der kan forveksles med den spiselige og velsmagende foranderlig skælhat. Nybegyndere anbefales at holde sig fra lamel svampe og starte med at samle rørhatte da der ikke kendes dødelige giftige rørhatte.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Både Frankrig og Italien har gennem mange år forsøgt at dyrke trøfler i forbindelse med egetræer som Thomas Læssøe skriver, men resultatet er meget usikkert så prisen ser umiddelbart ikke ud til at falde.

Desværre har europæisk visnesyge udviklet sig til et problem for egetræer. Der er ingen kur. Kun overvågning og destruktion af angrebne træer som igen påvirker forekomsten af trøfler.

Svampedyrkning adskiller sig fra anden fødevareproduktion ved at være særlig følsom for de midler der anvendes i både landbrug og gartnerier, så risikoen for forringelse af smag og kvalitet er meget lille.

I betragtning af hvor mange der selv samler svampe i naturen, er det heldigvis kun få der kommer galt af sted. Når det går galt, er det som regel asiater der forveksler hjemlandets spiselige svampe med vores giftige som kan resulterer i leversvigt.

Rigshospitalets hepatologiske afdeling A hvor de alvorligste tilfælde ender, har desværre en uhyggelig statistik.

At dykke ned i svampenes rige og tilegne sig det dertilhørende vokabolarium er en herlig disciplin. Og man kan som nybegynder let snuble, f.eks. er der ikke noget der hedder satrotrofe svampe, det hedder saprotrofe svampe og svampe der nedbryder dødt organisk materiale kaldes også saprofytter.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

De udenlandske friske svampe f.eks kantareller eller boletus er ikke dyrkede, men indsamlede. Jeg tænker at de store skove i Polen f.eks. giver et stort udbytte, og omkostningen ved at samle ind er til at overskue. De fejler absolut intet og er ganske velsmagende. De svampe som indsamles i Danmark fortæres typisk af jægeren selv eller sælges til restauranter.

Hvis det skulle lykkes at dyrke svampene ville det selvfølgelig medføre at prisen faldt ganske betragteligt, og en trøffel vil således ophøre med at være forbeholdt de få, men kunne nydes af flere.

Det er mere end rigeligt med fabrik-kvæg, fiskeopdræt, svinefabrikker mm. hvor både smag og kvalitet er skændsel.

Bortset fra trøfler så kan kantareller, Karl Johan, mark-champignon, unge støvbold, foranderlig skælhat og østershatte m.fl. jo af næsten enhver hentes mange gange i efteråret ved at gå nogle hyggelige ture ved denne tid med børn, familie og venner.

En efterfølgende "dinner" af dagens høst - svampesuppe samt stuvede og stegte svampe er et must, og rester kan fryses ned.

Der er også den eneste måde at få lært sine børn om spiselige svampe og især spotte de giftige, finde ud af smagen og at oplyse, i stedet for at følge befolkningens overtro med at svampe er hekserier, farligt og andet ammestuesnak.

Det dyrkede/udenlandske, som vi ser i forretninger, har gerne kun lidt konsistens til fælles med de ægte i vores egen natur, mangler gerne duften og findes også hver anden gang uden meget smag.

Angående dyrkning fandt jeg det her link, bl.a. om forskning i kantareldyrkning:

https://www.smy.fi/en/artikkeli/cultivation-of-chanterelles-taking-great-strides/

Jeg talte med en æbleavler for nogle år siden med træer i en tætklippet rækkekultur. Som jeg husker det, opnåede han vist omkring 10-20 ton æbler per hektar, mens frugtavlere han havde besøgt i Holland kunne komme op på 50 ton/ha.

Tænker at hvis man skal fortætte dyrkning af de her symbiotiske svampe, så skal der nok en masse eksperimenter og også en bedre forståelse af hvordan de egentlig virker.