Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke dyrke trøfler og Karl Johan?

Vores læser Niels Berg Olsen spørger:

Trøfler, kantareller og Karl Johan-svampe. Hvorfor kan de ikke dyrkes, ligesom champignon og østershatte kan?

Champignon kan dyrkes på hestegødning (velbekomme!), og Østershatte kan dyrkes på en blanding af hø og savsmuld, som efterligner den træmasse, de ellers gror på. Men andre svampe er der jo langt flere penge i.

Så vidt jeg ved, er trøffel verdens dyreste grøntsag, ca. 1.200 kr. pr kg, især den hvide ’af-art’ fra Italien.

Og så er der selvfølgelig rørhatten Karl Johan, opkaldt efter den norsk-svenske konge, der elskede svampen. Og kantarellen, som enhver elsker.

Ingen har kunnet dyrke trøffel, Karl Johan eller kantarel. Hvorfor ikke? Det ville jo være en milliardforretning!

Læs også: HD-mikroskop puster nyt liv i naturfagundervisning

Thomas Læssøe, seniorrådgiver hos Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, svarer:

Trøfler, også de ægte i slægten Tuber, laver alle svamperod (ektomykorrhiza) med levende partnere, f.eks. egetræer.

Hvis man havde råd til det, kunne man måske teoretisk forestille sig gigantiske drivhuse, hvor man først fremdrev sterile egetræer, og derefter podede dem med en relevant trøffelart. Det næste bliver så at overtale trøflen til at lave frugtlegemer.

Der podes faktisk egetræer (og andre træer) med trøffelmycelium, men de plantes på friland, hvor de så konkurrerer med andre mykorrhizasvampe, f.eks. Karl Johan’er, kantareller, pigsvampe, skørhatte, mælkehatte og slørhatte.

Det har været delvist succesfuldt, så der faktisk bliver høstet trøfler i plantede trøffelhaver.

Læs også: Ny svampeart registreret efter fund i Danmark

Karl Johan og f.eks. almindelig kantarel er så almindelige i almindelige skove og plantager, at det aldrig ville blive rentabelt at forsøge en lignende dyrkning.

Champignoner (og østershatte, shiitake, etc) er satrotrofe svampe - de lever af dødt organisk materiale. De ovennævnte er biotrofe - de er afhængige af en levende partner og indgår i en mutualistisk symbiose, hvor planten leverer kulstof fra fotosyntesen og svampene leverer vand og næringsstoffer fra jorden.

De kan via deres enorme hyfenetværk skaffe næringsstoffer, træerne ellers ikke ville kunne få fat i.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Angående dyrkning fandt jeg det her link, bl.a. om forskning i kantareldyrkning:

http://www.smy.fi/en/artikkeli/cultivation...

Jeg talte med en æbleavler for nogle år siden med træer i en tætklippet rækkekultur. Som jeg husker det, opnåede han vist omkring 10-20 ton æbler per hektar, mens frugtavlere han havde besøgt i Holland kunne komme op på 50 ton/ha.

Tænker at hvis man skal fortætte dyrkning af de her symbiotiske svampe, så skal der nok en masse eksperimenter og også en bedre forståelse af hvordan de egentlig virker.

  • 1
  • 0

Det er mere end rigeligt med fabrik-kvæg, fiskeopdræt, svinefabrikker mm. hvor både smag og kvalitet er skændsel.

Bortset fra trøfler så kan kantareller, Karl Johan, mark-champignon, unge støvbold, foranderlig skælhat og østershatte m.fl. jo af næsten enhver hentes mange gange i efteråret ved at gå nogle hyggelige ture ved denne tid med børn, familie og venner.

En efterfølgende "dinner" af dagens høst - svampesuppe samt stuvede og stegte svampe er et must, og rester kan fryses ned.

Der er også den eneste måde at få lært sine børn om spiselige svampe og især spotte de giftige, finde ud af smagen og at oplyse, i stedet for at følge befolkningens overtro med at svampe er hekserier, farligt og andet ammestuesnak.

Det dyrkede/udenlandske, som vi ser i forretninger, har gerne kun lidt konsistens til fælles med de ægte i vores egen natur, mangler gerne duften og findes også hver anden gang uden meget smag.

  • 7
  • 13

De udenlandske friske svampe f.eks kantareller eller boletus er ikke dyrkede, men indsamlede. Jeg tænker at de store skove i Polen f.eks. giver et stort udbytte, og omkostningen ved at samle ind er til at overskue. De fejler absolut intet og er ganske velsmagende. De svampe som indsamles i Danmark fortæres typisk af jægeren selv eller sælges til restauranter.

Hvis det skulle lykkes at dyrke svampene ville det selvfølgelig medføre at prisen faldt ganske betragteligt, og en trøffel vil således ophøre med at være forbeholdt de få, men kunne nydes af flere.

  • 15
  • 0

At dykke ned i svampenes rige og tilegne sig det dertilhørende vokabolarium er en herlig disciplin. Og man kan som nybegynder let snuble, f.eks. er der ikke noget der hedder satrotrofe svampe, det hedder saprotrofe svampe og svampe der nedbryder dødt organisk materiale kaldes også saprofytter.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 0

Både Frankrig og Italien har gennem mange år forsøgt at dyrke trøfler i forbindelse med egetræer som Thomas Læssøe skriver, men resultatet er meget usikkert så prisen ser umiddelbart ikke ud til at falde.

Desværre har europæisk visnesyge udviklet sig til et problem for egetræer. Der er ingen kur. Kun overvågning og destruktion af angrebne træer som igen påvirker forekomsten af trøfler.

Svampedyrkning adskiller sig fra anden fødevareproduktion ved at være særlig følsom for de midler der anvendes i både landbrug og gartnerier, så risikoen for forringelse af smag og kvalitet er meget lille.

I betragtning af hvor mange der selv samler svampe i naturen, er det heldigvis kun få der kommer galt af sted. Når det går galt, er det som regel asiater der forveksler hjemlandets spiselige svampe med vores giftige som kan resulterer i leversvigt.

Rigshospitalets hepatologiske afdeling A hvor de alvorligste tilfælde ender, har desværre en uhyggelig statistik.

  • 2
  • 2

Hej Chresten

Efter hvad jeg har kunnet læse mig til forveksler nogle asiatiske svampe jægere spiselig posesvamp med den yderst giftige grøn fluesvamp når de går på jagt i Danmark. Hvordan grøn fluesvamp er så giftig kan man læse i flg. link:

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/...

Andre dobbeltgængere er f.eks. den giftige snehvid fluesvamp der kan forveksles med champignon og den meget giftige randbæltet hjelmhat der kan forveksles med den spiselige og velsmagende foranderlig skælhat. Nybegyndere anbefales at holde sig fra lamel svampe og starte med at samle rørhatte da der ikke kendes dødelige giftige rørhatte.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 11
  • 0

Til jer i stor byerne der ikke har mulighed for at jage svampe er der kommet nogle fede alternativer hvor man bruger kaffegrums: http://www.beyondcoffee.dk/produkter

Ellers kan det anbefales at pode et stykke lærk med østershatte, det er sjovt for alle aldre og hvis gjord rigtigt giver det gode resultater år efter år :)

  • 1
  • 0

Det er en fantastisk interessant finsk webside, du har fundet! Jeg fatter ikke Læssøes bemærkning om, at Karl Johan kan man jo bare gå i skoven og plukke. Nu er der jo en del mennesker, der ikke bor ved en skov med Karl, eller er blinde eller handicappede på anden vis. Desuden vil dyrkede svampe kunne købes HELE året, ikke kun i svampesæsonens 3-4 måneder. Og trøfler kan man ikke finde. Så det MÅ da være en enorm succes, som Olsen skriver. I Finland har de i flg websiden allerede nu plantagehaver med trøfler, og de sælger trærødder podet med trøffelmycelium. Jeg håber, Læssøe kender de finske forskere. Han kan vist lære noget dér 🤓

  • 1
  • 0

Er der penge i dyrkning af trøfler? Et excellent exempel på en trøffel, det havde værd at kunne dyrke i stedet for at skulle tage ned til Pisa og finde den: En 1.5 kg tung HVID trøffel indbragte på en auktion 2 millioner kr! Hallo, du dér, Læssøe !

  • 0
  • 0

som er lavet af halm og hestemøg ergo dyrkes det ikke på hestemøg men på kompost og kræver komposten lykkes hvilket er lidt af en kunst. og er heller ikke lige meget hvad hesten har spist så det er ikke bare tage noget lort blande med halm og så dyrke champingeon,

og er netop det med sige velbekomme ad de dyrkes på lort og det gør de jo slet ikke , de dyrkes på komposten.

  • 2
  • 1

Kære Ole, det kan være irriterende med folk der giver minus uden at skrive hvorfor, det kender vi nok alle sammen til. Men andre har lov til at tage fejl eller sågar bare have en anden mening. Du kunne overveje om du er lidt nærtagende og rethaverisk. I så fald er du ikke alene, for det er jeg nemlig:-)

Alligevel kan vi jo være gode nok på bunden, der er bare så langt ned ... Helt ned hvor der vokser svampe i mørket ... jeg håber snart der kommer nogen der kan lide dem ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten