Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke dyrke trøfler og Karl Johan?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke dyrke trøfler og Karl Johan?

Walter J. Pilsak/Wikipedia

Vores læser Niels Berg Olsen spørger:

Trøfler, kantareller og Karl Johan-svampe. Hvorfor kan de ikke dyrkes, ligesom champignon og østershatte kan?

Champignon kan dyrkes på hestegødning (velbekomme!), og Østershatte kan dyrkes på en blanding af hø og savsmuld, som efterligner den træmasse, de ellers gror på. Men andre svampe er der jo langt flere penge i.

Så vidt jeg ved, er trøffel verdens dyreste grøntsag, ca. 1.200 kr. pr kg, især den hvide ’af-art’ fra Italien.

Og så er der selvfølgelig rørhatten Karl Johan, opkaldt efter den norsk-svenske konge, der elskede svampen. Og kantarellen, som enhver elsker.

Ingen har kunnet dyrke trøffel, Karl Johan eller kantarel. Hvorfor ikke? Det ville jo være en milliardforretning!

Læs også: HD-mikroskop puster nyt liv i naturfagundervisning

Thomas Læssøe, seniorrådgiver hos Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, svarer:

Trøfler, også de ægte i slægten Tuber, laver alle svamperod (ektomykorrhiza) med levende partnere, f.eks. egetræer.

Hvis man havde råd til det, kunne man måske teoretisk forestille sig gigantiske drivhuse, hvor man først fremdrev sterile egetræer, og derefter podede dem med en relevant trøffelart. Det næste bliver så at overtale trøflen til at lave frugtlegemer.

Der podes faktisk egetræer (og andre træer) med trøffelmycelium, men de plantes på friland, hvor de så konkurrerer med andre mykorrhizasvampe, f.eks. Karl Johan’er, kantareller, pigsvampe, skørhatte, mælkehatte og slørhatte.

Det har været delvist succesfuldt, så der faktisk bliver høstet trøfler i plantede trøffelhaver.

Læs også: Ny svampeart registreret efter fund i Danmark

Karl Johan og f.eks. almindelig kantarel er så almindelige i almindelige skove og plantager, at det aldrig ville blive rentabelt at forsøge en lignende dyrkning.

Champignoner (og østershatte, shiitake, etc) er satrotrofe svampe - de lever af dødt organisk materiale. De ovennævnte er biotrofe - de er afhængige af en levende partner og indgår i en mutualistisk symbiose, hvor planten leverer kulstof fra fotosyntesen og svampene leverer vand og næringsstoffer fra jorden.

De kan via deres enorme hyfenetværk skaffe næringsstoffer, træerne ellers ikke ville kunne få fat i.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (17)

Angående dyrkning fandt jeg det her link, bl.a. om forskning i kantareldyrkning:

http://www.smy.fi/en/artikkeli/cultivation...

Jeg talte med en æbleavler for nogle år siden med træer i en tætklippet rækkekultur. Som jeg husker det, opnåede han vist omkring 10-20 ton æbler per hektar, mens frugtavlere han havde besøgt i Holland kunne komme op på 50 ton/ha.

Tænker at hvis man skal fortætte dyrkning af de her symbiotiske svampe, så skal der nok en masse eksperimenter og også en bedre forståelse af hvordan de egentlig virker.

  • 1
  • 0

Det er mere end rigeligt med fabrik-kvæg, fiskeopdræt, svinefabrikker mm. hvor både smag og kvalitet er skændsel.

Bortset fra trøfler så kan kantareller, Karl Johan, mark-champignon, unge støvbold, foranderlig skælhat og østershatte m.fl. jo af næsten enhver hentes mange gange i efteråret ved at gå nogle hyggelige ture ved denne tid med børn, familie og venner.

En efterfølgende "dinner" af dagens høst - svampesuppe samt stuvede og stegte svampe er et must, og rester kan fryses ned.

Der er også den eneste måde at få lært sine børn om spiselige svampe og især spotte de giftige, finde ud af smagen og at oplyse, i stedet for at følge befolkningens overtro med at svampe er hekserier, farligt og andet ammestuesnak.

Det dyrkede/udenlandske, som vi ser i forretninger, har gerne kun lidt konsistens til fælles med de ægte i vores egen natur, mangler gerne duften og findes også hver anden gang uden meget smag.

  • 6
  • 12

De udenlandske friske svampe f.eks kantareller eller boletus er ikke dyrkede, men indsamlede. Jeg tænker at de store skove i Polen f.eks. giver et stort udbytte, og omkostningen ved at samle ind er til at overskue. De fejler absolut intet og er ganske velsmagende.
De svampe som indsamles i Danmark fortæres typisk af jægeren selv eller sælges til restauranter.

Hvis det skulle lykkes at dyrke svampene ville det selvfølgelig medføre at prisen faldt ganske betragteligt, og en trøffel vil således ophøre med at være forbeholdt de få, men kunne nydes af flere.

  • 13
  • 0