Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke bruge fjernvarmen til tøjvask?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke bruge fjernvarmen til tøjvask?

Rettet version, hvor John Tang også har svaret, se nederst.

Vores læser Kasper Lund Beck har spurgt:

Jeg har igennem længere tid undret mig over, hvorfor man ikke anvender varmt brugsvand fra ens fjernvarmesystem i hus/lejlighed i forbindelse med tøjvask. I mine øjne er denne form for opvarmning af vandet til den ønskede temperatur bedre end ved opvarmning med elektricitet.

Hvis man ønsker højere vasketemperatur end de opnåelige 60-75 grader kan man anvende vaskemaskinens varmelegeme de sidste par grader.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor skal fjernvarmen komme fra, hvis al el produceres af vindmøller?

Kate Wieck-Hansen, teknisk konsulent i Dansk Fjernvarme, svarer:

Fjernvarmevand er meget forskellig fra sted til sted. De største anlæg anvender typisk drikkevand, der er afsaltet og afiltet, hvorefter der tilsættes natriumhydroxid for at hæve pH til 10 for at passivere alle ståloverfladerne i de enorme systemer.

Det er nødvendigt at fjerne alle saltene i drikkevandet for at undgå korrosion i de enorme systemer af vand, som ud over ledningsnettet indeholder varmevekslere, måleudstyr og radiatorer.

De lidt mindre anlæg anvender blødgjort vand, der er tilsat forskellige kemiske stoffer til pH-justering og til at binde resthårdheder samt i nogle tilfælde til kemisk iltbinding, hvis der ikke er etableret aflufter, som fjerner ilt.

Læs også: Nu bygger de Danmarks sidste store kraftværk

I begge tilfælde er processen til rensning af vandet meget dyr. Det er en krævende proces at afsalte vandet, som fjerner alle ioner, og det koster også at fjerne ilten. Vandet kan koste helt over 70 kr./m3. Heri er ikke indregnet afledningsafgift.

Den energi, der er tilført vandet hos fjernvarmeselskabet, koster jo også, og da der samtidig er et tab i hele distributionen på ca. 12 procent, bliver det ikke rentabelt at skulle bruge vandet til f.eks. tøjvask.

Læs også: Kronik: Energispild i varmtvandssystemer koster milliarder

Den høje pH, der er i vandet, gør det heller ikke egnet til at anvende. Det er nødvendigt at have en pH-værdi på 10 for at sikre mod korrosion i systemerne.

Selv om vandet er afsaltet og behandlet for at undgå korrosion, vil der fortsat være en vis mængde jern i systemet.

Når vandet i forvejen er dyrt, giver det ingen mening at skulle rense for de tilsætningsstoffer og urenheder, der er i vandet. Det er billigere at foretage end elopvarmning af drikkevandet på stedet.

John Tang, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme, supplerer:

En vaskemaskine anvender et el-varmelegeme til at opvarme vaskevandet til en forindstillet temperatur på f.eks. 30, 60 eller 90 °C. Brugsvandet fra varmtvandsbeholderen er typisk 45 – 55 °C varmt og vil dermed sagtens kunne anvendes til tøjvask.

Fordelen ved at gøre dette vil være en forskel på en typisk variabel fjernvarmepris på ca. 60 øre/kWh og en elpris på 250 øre/kWh inkl. moms.

I praksis er øvelsen dog ikke så let. De fleste vaskemaskiner kun har ét tilslutningspunkt beregnet til koldt vand. Tilsluttes det varme vand her, vil man få den uønskede effekt, at alt det kolde vand, der normalt i en vaskecyklus anvendes til at skylle tøjet, tillige bliver erstattet med varmt vand.

Uden at have kendskab til, hvor meget koldt vand der anvendes til skylning, vil jeg sagtens kunne forestille mig, at gevinsten ved at anvende varmt brugsvand til vask hurtigt modsvares af et større tab på varmtvandsforbrug til skylning.

Der findes dog vaskemaskiner, som er produceret med henblik på både en tilslutning af koldt vand og en tilslutning af varmt vand. Miele har tidligere produceret en sådan maskine, men den har kun i begrænset omfang været markedsført i Danmark. En sådan maskine vælger varmt brugsvand til vask og koldt vand til skylning og dermed kan gevinsten ved anvendelse af brugsvand til vask opnås.

PS: En opvaskemaskine arbejder med anvendelse af vand i samme temperaturområde som brugsvand. Jeg har personligt i flere år haft min opvaskemaskine koblet op på varmt brugsvand, hvilket fungerer upåklageligt. Det kan dog ikke afvises, at der kan være opvaskemaskiner, som af en eller anden grund ikke egner sig hertil, hvilket kun leverandørerne af maskinerne kan svare på.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man bruger vel aldrig fjernvarmevandet til noget direkte? Men derfor kunne man vel godt hælde det opvarmede BRUGSVAND i vaskemaskinen. I øvrigt uanset om man har naturgas, træpiller, jordvarme eller fjernvarme. At opvarme direkte med el plejer da at være pænt dyrt og en dårlig udnyttelse af energien?

Så vidt jeg tidligere har kunne læse mig til gider man ikke rigtig, da man for også at kunne ramme lavere temperaturer og kunne skylle så ville skulle have både koldt og varmt vand ind og en regulering af det, og det oooooorker producenterne vist ikke at lave. Men teknisk kan det vel ikke være det store problem?

  • 23
  • 0

Det korte svar er at man godt kan bruge varmt brugsvand i vaskemaskiner.
Det kræver så blot at man har købt en vaskemaskine der kan det. De findes på markedet, men man skal lede og spørge direkte efter dem for at finde dem.
En grund til at de ikke er mere udbredte er, at de koster mere. Derfor kan det kun betale sig at markedsføre det i maskiner der bliver solgt på kvalitet og ikke på pris.

  • 11
  • 0

Man kan vel bruge en alm vaskemaskine og opvarme vandet før maskinen med en Varmeveksler med fjernvarme vand

  • 1
  • 1

Evt lade vaske maskinen styre når vandet som skal forvarmes. Lad varmelegemet i vaskemaskinen trække et relæ , som styre ventil over varmeveksler ...
Blot en ide

  • 2
  • 0

Vi købte en Siemens for et par år siden til en pris på ca. 5.000,- og det virker helt fint.

Det er vel så en maskine som har to forskellige vandindtag? Nogle vaskeprogrammer fungerer kun ved koldt vandindtag, men maskiner som bruger to vandindtag er naturligvis dyrere i produktion og dyrere at installere. For mit eget vedkommende vil den økonomiske fordel ved at også at have det fjernvarmeopvarmede varmtvand tilkoblet maskinen være ret begrenset, da de første ca. to liter af varmtvandet er totalt kolde. Jeg skal lade yderligere seks liter løbe inden det varme vand er helt varmt!

John Larsson

  • 2
  • 0

... mindes jeg fra min tid i Rusland under omvæltningerne i start90erne. Bygassen blev afbrudt, og dermed osse vandvarmeren, men fjernvarmen virkede fortsat. På markedspladsen kunne man købe færdige slanger til radiatoren - og så var der igen varmt brusebad. Vandets lugt og farve var lidt usædvanlig, men hud, hår og tøj overlevede fint i månedsvis.

  • 2
  • 0

Spørgeren skriver direkte: "hvorfor man ikke anvender varmt brugsvand fra ens fjernvarmesystem i hus/lejlighed i forbindelse med tøjvask"

Altså brugsvand, ikke fjernvarmevand! Brugsvand er her drikkevand opvarmet af fjernvarme i en varmeveksler.
Hvorfor svarer Dansk Fjernvarme som om det er fjernvarmevand spørgeren ønsker i sit tøj ?

Kan Ingeniøren få Dansk Fjernvarme til at svare på det rigtige spørgsmål igen, ikke det forkerte?
Godt at Jakob fandt et link som havde noget med spørgsmålet at gøre.

  • 19
  • 0

For mit eget vedkommende vil den økonomiske fordel ved at også at have det fjernvarmeopvarmede varmtvand tilkoblet maskinen være ret begrenset, da de første ca. to liter af varmtvandet er totalt kolde. Jeg skal lade yderligere seks liter løbe inden det varme vand er helt varmt!

Ved normale rørdimensioner svarer det til at du må have ca 32 meter rør ud til din brugsvandsproduktion - det er godt nok et stort huse (eller en kringlet rørføring)

  • 2
  • 2

Ved normale rørdimensioner svarer det til at du må have ca 32 meter rør ud til din brugsvandsproduktion - det er godt nok et stort huse (eller en kringlet rørføring)

Det interessante for mig er hvad jeg selv kan måle. Jeg aner ikke hvor varmeveksleren i ejendommen er placeret, men det er nemt at måle temperaturen på varmtvandet i badeværelset hvor vaskemaskinen også er placeret og mængden kan jeg selv måle, både med litermål og ved at kigge på måleren for det varme vand!

John Larsson

  • 8
  • 0

Jeg havde et varmelægme, der stod af.
Jeg satte et nyt i bestilling, men, der er jo leveringstid på sådan et.
Men mens vi ventede, skulle der jo stadig vaskes tøj. Heldigvis står vores vaskemaskine lige ved siden af vores brusekabine. Så, en rørtang, og en instruks til fruen i, hvordan man byttede rundt, alt efter om man skulle i bad eller skulle vaske tøj, og, så var den i vinkel.
Sjovt nok, har jeg aldrig set hende så glad og lettet, som da vores nye varmelegme blev leveret 2 uger senere.

  • 12
  • 0

Det interessante for mig er hvad jeg selv kan måle. Jeg aner ikke hvor varmeveksleren i ejendommen er placeret, men det er nemt at måle temperaturen på varmtvandet i badeværelset hvor vaskemaskinen også er placeret og mængden kan jeg selv måle, både med litermål og ved at kigge på måleren for det varme vand!

@John
Den gamle udgave af Vandnormen (DS439) havde en retningslinje på at der ikke måtte gå mere end 10 sek. ved fuldt gennemløb, før der var varmt vand.
Normalt regnes der ikke med mere end 1 m/s i vandhastighed, så der er noget der ikke stemmer ( eller også er ejendommens installationer bare ikke udført iht. Normen)

  • 1
  • 0

...både vaskemaskiner og opvaskemaskiner og det har man længe kunnet til industrimaskiner.
I gamle dage var der vist noget om at det var forbudt i private hjem...

I udlandet kan man også få "hjemmemaskiner" med kold og varm tilslutning, f.eks. er Miele leveringsdygtig i dem.

Jeg har selv Miele's industrimakiner primært fordi de vasker hurtigere (en opvask tager 15 min ved 70° og en vask tager 25 min ved 60°) men det kræver at man har varmt vand og 400V til maskinen.

NB. Jeg er IKKE ansat i Miele men jeg kan godt li' produkterne.

  • 3
  • 0

Ved normale rørdimensioner svarer det til at du må have ca 32 meter rør ud til din brugsvandsproduktion - det er godt nok et stort huse (eller en kringlet rørføring)

Jakob - prøv at måle efter! Selv om mit badeværelse ligger nabo til baggang, så går der minimum 2 liter før der er lunken vand i batteriet og 4-6 l yderligere inden at mine gamle galv. vandrør ikke suger varme fra det varme brugsvand mere.

Det ved jeg fordi jeg bruger det til blomstervanding ....

  • 7
  • 1

...både vaskemaskiner og opvaskemaskiner og det har man længe kunnet til industrimaskiner.
I gamle dage var der vist noget om at det var forbudt i private hjem...

I udlandet kan man også få "hjemmemaskiner" med kold og varm tilslutning, f.eks. er Miele leveringsdygtig i dem.

Jeg har selv Miele's industrimakiner primært fordi de vasker hurtigere (en opvask tager 15 min ved 70° og en vask tager 25 min ved 60°) men det kræver at man har varmt vand og 400V til maskinen.

NB. Jeg er IKKE ansat i Miele men jeg kan godt li' produkterne.

Både Miele og Asko/Vølund kunne i hvert fald i 2008 levere almindelige husholdningnings vaskemaskiner til varmtvands tilslutning
http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

  • 4
  • 0

Jakob - prøv at måle efter! Selv om mit badeværelse ligger nabo til baggang, så går der minimum 2 liter før der er lunken vand i batteriet og 4-6 l yderligere inden at mine gamle galv. vandrør ikke suger varme fra det varme brugsvand mere.

Det ved jeg fordi jeg bruger det til blomstervanding ....

Der er ca 0,25 liter/meter i et 1/2" rør og ca 0,30 liter/meter i et 3/4" rør..
Jeg synes sjældent, at jeg kan finde mere end 15 meter rør fra brugsvandsproduktion til det fjerneste tapsted i nye parcelhuse. Og er det større ejendomme, så bør der jo være cirkulation på det Varme brugsvand

  • 1
  • 0

Jakob - mål nu efter næste gang du er i bad

He, he,
Fruen og jeg har selv tegnet og opført vores hus (vi er begge bygningsingeniører) så jeg har tjekket tappetider, og ligger lige på grænsen med de 10 sek. ved det fjernest liggende badeværelse.
Det er pexrør med 12 mm indvendig diameter, så det bliver ikke til mere end ca 2 liter.

  • 7
  • 0

Jakob - det lyder som en teoretisk udregning; men kan godt passe med PEX - men vi andre med 3/4" galv. rør med 3-4 mm belægninger, så er billedet meget anderledes, og der er langt mellem en teoretisk udregning og virkeligheden

@Karsten
Nu blev jeg stædig og rejste mig fra sofa'en og lommeregneren, og satte et målebæger under vandhanen
Teori og praksis passet fint sammen ( i hvert fald i dette tilfælde)
Der er varmt vand inden der er tappet 2 liter.

  • 3
  • 0

Jeg er meget glad for min Akso med to vand indtag, den har kørt fint i 4 år nu.
Den fødes fra en vandhane 35 cm fra min varmtvandsbeholder.

Til jer, der som mig er nød til at lade bade vandet løbe 2-4 liter inden det bliver varmt, kan jeg foreslå at lade det fylde i en spand.
Kan så bruges til toiletskyl eller blomster/have vandning afhængig af ens temperament.
(her er det haven der får det)

  • 4
  • 0

Problemet med vand spild i forbindelse med, at koldt vand skal være koldt, og varmt vand skal være varmt, skyldes i høj grad nye installationer mht. rør diameter. I dag anvendes typisk Ø = 3/8” eller Ø = 10mm rør til fremføring af vand. Fremførings kapaciteten vokser med kvadratet på diameteren og når dimensionen bliver så lille virker røret som køler (hvis koldt vand som opvarmer). Jeg har gennem mere end 20 år boet i en lejelighed hvor koldt og varmt vand fremføres i Ø = 3/4” eller Ø = 19mm rør og gennem alle årene var vandet straks koldt eller straks varmt, sommer som vinter. Jeg fraflyttede sidste år og jeg vil savne de gamle effektive VVS installationer.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 2

Altså brugsvand, ikke fjernvarmevand! Brugsvand er her drikkevand opvarmet af fjernvarme i en varmeveksler.
Hvorfor svarer Dansk Fjernvarme som om det er fjernvarmevand spørgeren ønsker i sit tøj ?

- de sidste to linier i svaret er virkeligt et scoop!:

Når vandet i forvejen er dyrt, giver det ingen mening at skulle rense for de tilsætningsstoffer og urenheder, der er i vandet. Det er billigere at foretage end elopvarmning af drikkevandet på stedet

goddaw, do! :)

  • 6
  • 0
  • me2! Jeg er dog mest imponeret over, at 'Ingeniøren' har godtaget det! ;)

Helt enig.
Vi ved jo ikke præcis hvordan spørgsmålet har været formuleret.
Og svaret er jo for så vidt fint nok, hvis det drejede sig om at beskrive kvaliteten af fjernvarmevand ( Kate Wieck-Hansen er så vidt jeg husker kemiingeniør)

  • 4
  • 1

... mindes jeg fra min tid i Rusland under omvæltningerne i start90erne. Bygassen blev afbrudt, og dermed osse vandvarmeren, men fjernvarmen virkede fortsat. På markedspladsen kunne man købe færdige slanger til radiatoren - og så var der igen varmt brusebad. Vandets lugt og farve var lidt usædvanlig, men hud, hår og tøj overlevede fint i månedsvis.

God historie Tom, men man behøver nok ikke gå til det planøkonomiske SSSR for at finde kreativitet på samme niveau! Da jeg boede i Stockholm i 1960'erne, havde jeg en arbejdskammerat som lå i konstant krig med udlejeren, fordi der ikke var varme nok i lejligheden. Til sidst blev min arbejdskammerat træt af udlejerens nølen og fik fat i et varmeapparat fra en gammel Opel og en batterilader til blaseren i varmeapparatet. Der hvor der ellers havde cirkuleret kølevand fra Opelmotoren lod han det varme brugsvand løbe igennem og derefter ud i afløbet. Det gav en vældig masse varme og den gang var der ikke målere for brugsvandet for hver lejlighed.

John Larsson

  • 4
  • 0

Der findes et produkt, Alfa-mix, der kan håndtere det. Skal have varmt og koldt vand ind, og skifter så selv. Har ingen mening om hvor godt det virker. Er set til omkring 2.000,- kr. Så kan den enkelte regne på om det kan svare sig.

  • 1
  • 0

Man må selvfølgelig gerne anvende varmt brugsvand i sin vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Der findes vaskemaskiner som understøtter dette: http://www.idenyt.dk/huset/hvidevarer/brug...
Direkte anvendelse af fjernvarmevand som varmekilde i en vaskemaskiner ville være en meget dyr løsning. Reglerne for fjernvarmekredsen er ret strenge. Det ville let kunne ende i en meget ubehagelig situation hvis en slange springer og skoldhed fjernvarmevand fosser ud.

  • 2
  • 1

svaret er jo for så vidt fint nok, hvis det drejede sig om at beskrive kvaliteten af fjernvarmevand ( Kate Wieck-Hansen er så vidt jeg husker kemiingeniør)

Enig - jeg må lige supplere mit tidligere brokkeri :

Kate svarer faktisk glimrende på et spørgsmål om værdien og anvendelsen af fjernvarmevand.

Det er så næppe det spørgeren spørger om, men det er en anden sag.

Hvis prisen er på 70 kr/m3, hvad er så det årlige tab af vand fra systemet ? De 12% tab må være varme, ikke vand.

Spørgsmålet har vel været formuleret, som gengivet i artiklens første fem linier?

Det kan man ikke regne med - journalisten har frihed til at omformulere teksten så flest læsere forstår konteksten. Noget er så gået galt på vejen fra spørgsmål til svar.

  • 2
  • 2

Hvis prisen er på 70 kr/m3, hvad er så det årlige tab af vand fra systemet ? De 12% tab må være varme, ikke vand.

Tab af vand vil naturligvis også indgå i tabet af Varme.
Men det er noget ethvert fjernvarmeværk kan tallet for.
Både tab pr. dag, tab pr. Kilometer rør og det procentvise tab.

  • 3
  • 0

Det er simpelthen for manuel en kontrol og usikkert om 'autostart' sker korrekt med et moderne eco vaskeprogram.

Så selvom en moderne vaskemaskine sikkert er ret lukket, specielt digitalt - Burde det ikke være ret nemt at få tænd/sluk signal til blandingsbatteriet fra maskinens varmelegme? Anyone

Så har du funtionen fra en ellers ekstra dyr vaskemaskine, der kan tage varmt og koldt vand, for en okay indkøbspris.

Og til varmetab; Selfølgeligt skal det tilstræbes at maskinen står tættest muligt på varmeinstallationen og rørerne skal isoleres grundigt.

  • 0
  • 0

Jeg fylder en stor gryde med vand fra den varme hane og hælder det i maskinen via sæbeskuffen inden jeg starter maskinen. Den har vandniveau-måling, så maskinen supplerer selv med det sidste, der lige skulle mangle. Og jeg sparer vel ca. 50 øre pr vask hehe.

Ved ikke, om det sparer så meget CO2 for mig, da etageejendommen jeg bor i har naturgasfyr i kælderen, som varmer vandet. Hvis det var fjernvarme (spildvarme?) ville det nok være mere optimalt?

Det sparer vel også lidt slidtage på vaskemaskinens varmelegeme, og udover det er det en billig A+++++ maskine, som er længe om at varme vandet ad sig selv - så tøjet bliver mere rent.

  • 2
  • 0

Det kan man ikke regne med - journalisten har frihed til at omformulere teksten så flest læsere forstår konteksten. Noget er så gået galt på vejen fra spørgsmål til svar.

Nej - jeg påpegede engang, at et spørgsmål indeholdt nonsens, og fik af vide (fra Mie) at hun IKKE måtte rette det

  • 2
  • 1

Der forventes en årlig besparelse på 18.250 m3 fjernvarmevand fra og med 2018. Besparelsen skal ses i forhold til udgangspunktet i 2012, hvor vandtabet var 91.250 m3, og 2018, hvor vandtabet forventes at være 73.000 m3

Se:

https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Sub...

@Hans Henrik
Det skulle måske også lige præciseres at dit link henviser til lækageovervågning af fjernvarmemåleren ved forbrugeren dvs det er vandtab i de interne installationer efter fjernvarmeforsyningens hovedhaner og måler.

  • 1
  • 0

Der er min. 3 ting der skal overvejes i forbindelse med vask af tøj med varmvandstilførsel.
1. Kan tøjet tåle varmechok ? Nogle tøjfiber tåler kun langsom opvarming ( forudsat at øjeblikkelig varmt vand)
2. Er programvælger indrettet således at varm vand ikke giver kortere vasketid ved øjeblikkelig varm vand.
3. Er det i det hele taget besværet værd ? Vil der være meget sparet da meget af vandet måske alligevel ikke er varmt ved indtaget i vaskemaskinen ?** Højere pris på vaskemaskine.
** Diskutioner tidligere om rørlængder. Ja måske bliver vaskeprisen endda samlet set højere.( fjernvarmevand er billigere men ikke gratis)

  • 1
  • 0
  1. Er det i det hele taget besværet værd ? Vil der være meget sparet da meget af vandet måske alligevel ikke er varmt ved indtaget i vaskemaskinen ?** Højere pris på vaskemaskine.
    ** Diskutioner tidligere om rørlængder. Ja måske bliver vaskeprisen endda samlet set højere.( fjernvarmevand er billigere men ikke gratis)

Projektet her
http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...
Viser besparelser på 6-800 kr.
Hvis installation tænkes ind ved nybyggeri, så er det næppe mange kroner ekstra, da de fleste vaskemaskiner og tørretumblere i forvejen står i bryggers få centimer fra et tapsted.

  • 0
  • 0

Projektet her
http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...
Viser besparelser på 6-800 kr.

I Resumet står der :
Følges anbefalingerne fås en typisk årlig besparelse på energireg- ningen på kr. 200-400,- ved samtidig tilslutning af opvaskemaskine og vaskemaskine med separate koldt- og varmtvandstilslutninger.
I nybyggeri kan installationerne forberedes for varmtvandstilslutning for ca. kr. 1800,-

Det er vel at mærke hvis der også er opvaskemaskine** med varmt vand. I den individuelle beregning er det naturligvis vigtigt ved hvor ofte og ved hvilken temperatur der vaskes. En del vaskepulver er i dag også med havtemperatur enzymer.
http://www.elforsk.dk/elforskProjects/337-...

  • 1
  • 0

Kate Wieck-Hansen forstod da vist ikke spørgsmålet.

Spørgeren spørger ikke hvorfor man ikke bruger fjernvarmevandet til tøjvask, men hvorfor man ikke bruger det til opvarmning af vandet i vaskemaskinen, frem for at anvende elektricitet.

Spørgeren er tydeligvis klar over at varmeveksleren er opfundet, så hele forklaringen om PH-værdi og hvor dyrt det er at afsalte vandet, er jo helt irrelevant.

Det eneste i svaret, der nærmer sig relevans ift spørgsmålet, er følgende sætning:

"Den energi, der er tilført vandet hos fjernvarmeselskabet, koster jo også, og da der samtidig er et tab i hele distributionen på ca. 12 procent, bliver det ikke rentabelt at skulle bruge vandet til f.eks. tøjvask."

Men da opvarmning af vand til tøjvask på ingen måde adskiller sig fra opvarmning af badevand eller rumopvarmning, står spørgeren (og mange andre) jo stadig tilbage med sin undren.

Hvis det er mere rentabelt at opvarme stuer og badevand med fjernvarmevand end med el, hvorfor er det så ikke mere rentabelt at opvarme vaskemaskinevand med fjernvarmevand end med el.

Det er jo det spørgeren spørger om!

Kan vi få redaktionen til at rette henvendelse til Dansk Fjernvarme, så Kasper Lund Beck kan få et relevant svar på det han spørger om?

  • 6
  • 0

Det spørgsmål er besvaret her
http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...


Jamen, så kan Dansk Fjernvarme da bare formulere et passende svar, med baggrund i den rapport. Svaret behøver jo ikke at fylde 60 sider. ;-)

Jeg har lige skimmet den igennem, og kunne ikke se i farten om der regnes på vaskemaskiner, der kan anvende fjernvarmevand i selve maskinen (vha et vand-varmelegeme), eller der kun regnes på vaskemaskiner med varmtvandsindtag (til varmt brugsvand).

Sidstnævnte skal jo tømme rørsystemet for afkølet vand ved hver vask, og dermed påregne både dette varmetab samt tabet af vand, hvilket kan undgås ved at opvarme vandet i vaskemaskinen.

Jeg kunne da også selv have svaret, noget i retning af:

"Maskinvask kan selvfølgelig opvarmes med fjernvarme, med samme energimæssige fordele som badevand og radiatorer, men besparelsen er så lille at det i de fleste tilfælde næppe kan tilbagebetale den dyrere vaskemaskine/ekstra installationer."

Men dels beror det på mine antagelser, dels er jeg ikke ekspert, og dels var det jo heller ikke mig ing.dk sendte spørgsmålet til. ;-)

  • 2
  • 0

Jeg har lige skimmet den igennem, og kunne ikke se i farten om der regnes vaskemaskiner, der kan anvende fjernvarmevand i selve maskinen (vha et vand-varmelegeme), eller der kun regnes på vaskemaskiner med varmtvandsindtag (til varmt brugsvand).

Der er tale om vaskemaskiner med varmtvandstilslutning. (Brugsvand)

  • 0
  • 0

Der er tale om vaskemaskiner med varmtvandstilslutning. (Brugsvand)


Her er problematikken jo så netop tabet i rørforbindelsen mellem VVB og vaskemaskine. Din egen erfaring (højere oppe) med ø12 mm pexrør siger at ca 2 liter opvarmet vand tabes. I et ældre system med ½" stålrør af samme længde, er det jo nok en del mere, da varmekapaciteten i selve røret også skal medregnes.

Det lyder under alle omstændigheder ikke af meget, men hvor meget vand er det der opvarmes i en normal vaskemaskine, ved normal vask? Er det mere end 10 liter?

I det forhold er 2-5 liter tabt opvarmet vand jo en betydelig streg i energiregningen.

Omvendt, hvis en vaskemaskine med både el- og vand-varmelegeme indbygget, og som kræver tilslutning til husets fjernvarmekreds, koster 1.500 kr mere, alt andet lige, og det kun sparer brugeren for 50 øre varme pr vask, så skal maskinen jo køre mindst 1 vask hver dag i 8 år, før besparelsen tjener maskinen hjem.

Det er vist snart de færreste vaskemaskiner, der holder så længe.

  • 1
  • 0

Her er problematikken jo så netop tabet i rørforbindelsen mellem VVB og vaskemaskine. Din egen erfaring (højere oppe) med ø12 mm pexrør siger at ca 2 liter opvarmet vand tabes. I et ældre system med 1" stålrør af samme længde, er det jo nok en del mere, da varmekapaciteten i selve røret også skal medregnes.

@Søren
Mit regneeksempel var til det fjerneste tapsted i huset.
Ofte står vaskemaskiner i bryggerset umiddelbart op af enheden til brugsvandsproduktion.
I det tilfælde er der næppe mere end 0,25-0,5 liter i tab.

Omvendt, hvis en vaskemaskine med både el- og vand-varmelegeme indbygget, og som kræver tilslutning til husets fjernvarmekreds, koster 1.500 kr mere, alt andet lige, og det kun sparer brugeren for 50 øre varme pr vask, så maskinen jo køre mindst 1 vask hver dag i 8 år, før besparelsen tjener maskinen hjem.

I rapporten angives at for ASKO's nye modeller er der en forventning om netto 6-800 kr i besparelse.
Der er nok en tendens til at mange nyere vaskemaskiner ikke holder så længe som tidligere. Men kvalitetsmaskiner, som dem der er nævnt i rapporten, burde vel nok holde længere end 8 år.
Min egen Miele er efterhånden 18 år gammel og triller uden problemer.

  • 1
  • 0

Søren - i et nyt hus, kunne man bruge 10 mm PEX med en indvendig diameter på 5-6 mm - om vaskemaskinen tager ½ min el. 2 min. om fylde den varme del, er lidt underordnet ud af en samlet vasketid på 90 min.


Hvor lang tid det tager at fylde vaskemaskinen med varmt vand, er egentlig underordnet for energiregnskabet, men det burde under alle omstændigheder være hrtigere at tage vand fra varmtvandsbeholderen, end at varme det op med en elpatron gennem en 13A sikring.

På den anden side, hvis der lige har været et par personer i bad, så skal vaskemaskinen jo vente på varmt vand - og hvis man står og mangler varmt vand til sit bad, fordi vaskemaskinen lige har brugt vandet, så er det jo en tvivlsom luksus.

Så i realiteten skal der jo også påregnes en større kapacitet VVB.

Når man bygger nyt hus, er det muligt der kan findes en (meget lille) besparelse i at optimere rørforbindelsen til en vaskemaskine med varmtvandsindtag. Men er det nok til at nogen fokuserer på det?

Det er jo ikke entydigt et spørgsmål om energiforbrug og miljøpåvirkning. Fjernvarme er jo ikke altid = spildvarme, og grøn el kan jo i nær fremtid blive en vare, som ofte er i overskud, og som bedre kan svare sig at bruge end fjernvarme, med eller uden varmepumpe.

Det interessante er udelukkende om besparelsen kan betale den øgede kompleksitet i både maskine og rørføring, frem for at sætte strøm til en simpel elpatron, som alligevel skal være der, for at komme op på fuld temperatur.

  • 1
  • 0

Min egen Miele er efterhånden 18 år gammel og triller uden problemer.


Allerede i 1990, købte jeg en spritny Gorenje, som lige havde vundet en forbrugertest. Den holdt i præcis de 2 år garantien varede. Så røg elektronikken, og et nyt printkort kostede præcis det samme som en ny Gorenje med samme features.

Jeg valgte at udskifte den med en ca 10 år gammel Miele, som efter 6 år blev udskiftet med en "ny" ca 10 år gammel Miele - alene fordi den havde sæbepåfyldning i fronten i stedet for i toppen - og den holdt i hvert fald til vi solgte huset i 2006. ;-)

Jeg ved ikke om Miele stadig laver vaskemaskiner, der holder 20 år eller mere, men i dag er det vel de færreste forbrugere, der vil betale for den ekstra levetid - og det er der vel også et vist rationale i, når vi ser tilbage på hvor meget alt hvad der har med energi at gøre, har ændret sig på 20 år.

  • 1
  • 0

Hvor lang tid det tager at fylde vaskemaskinen med varmt vand, er egentlig underordnet for energiregnskabet, men det burde under alle omstændigheder være hrtigere at tage vand fra varmtvandsbeholderen, end at varme det op med en elpatron gennem en 13A sikring.

Søren - En 10 mm PEX har kun 0,2 ltr/ indhold meter mod 0,4 ltr for en 12 mm PEX og 0,8 ltr for en standard 15 mm PEX - så size matters med 10 mtr til varmtvandstilberederen.

Med 10 mtr og Ø15 mm PEX, når vaskemaskinen stort set at få maven fyldt op med koldt/ 20 gr varmt vand (omgivelses-temperaturen i et terrændæk) inden det varme vand når frem

  • 0
  • 0

Søren - i 2000 købte jeg en Gorenje, som jeg nåede at få skiftet 2 motorer på (180v spænding på installationen) , inden vi flyttede til DK - herefter holdt den til 2014


Da vi flyttede ind i vores nuværende bolig, som er opført i 2005, stod der en Whirlpool med kombineret vask/kondenstørrer.

Den holdt til pumpen faldt fra hinanden i 2011, og har maksimalt nået at køre 1.000 vask.

Med 50 øre besparelse på energiregningen, skal der som sagt 3.000 vask til, for at tilbagebetale en ekstrapris på 1.500 kr.

... altså ca 1 vask hver dag i 8 år.

  • 0
  • 0

Med 10 mtr og Ø15 mm PEX, når vaskemaskinen stort set at få maven fyldt op med koldt/ 20 gr varmt vand (omgivelses-temperaturen i et terrændæk) inden det varme vand når frem


En vaskemaskine med varmtvandsindtag, har vel en bypass, så den kan lede det kolde vand direkte videre til udløbet, indtil den får vand, der er varmt nok?

Hvis den også skal bruge energi på at tømme koldt vand ud af tromlen, eller varme det op med elpatronen, går energiregnskabet da helt galt.

  • 0
  • 0

Søren - tror ikke du kan finde en vaskemaskine i alm. handel, der kan klare at køre på 180v


Måske ikke, men mon ikke jeg så kan finde en der melder fejl på enten indgangsspændingen eller strømforbruget, og afbryder vasken, i stedet for bare at brænde motoren af?

Jeg aner ikke hvad min nuværende vaskemaskine gør, hvis jeg udsætter den for en sådan spændingsafvigelse, men alt hvad jeg selv er involveret i at udvikle, lukker da bare ned med en fejlmelding, hvis ikke strømmen eller spændingen ligger indenfor parametrene.

  • 0
  • 0

En tidligere artikel i Ingeniøren om energimærkning af vaskemaskiner til varmt vand har berørt samme emne.

Heraf fremgår det tillige, ifølge civilingeniør Jørgen Kjeldgaard fra Teknologisk Institut, at koldtvandsindtag kan være positivt for vaskekvaliteten:
... findes der endnu kun få modeller med separat koldt- og varmtvandsindtag. Han understreger, at det kolde vand er nødvendigt til både lavtemperaturvask, til at skylle sæben ud af tøjet og for lettere at opløse proteinholdigt snavs.

Samt at situationen er en anden for opvaskemaskiner, hvor man kan bruge meget krassere (opvaske)midler.

  • 2
  • 0

Kære alle, så er der svar fra Dansk Fjernvarme. Der var tale om en lille misforståelse, men John Tang supplerer her første svar, så vi nu skulle komme hele vejen rundt. Fortsat god sommer. Vh. Mie Stage, ing.dk.

  • 4
  • 0

Jeg satte for mange år siden et blandingsbatteri til at fylde maskinen med. Det virker fint, først fyldes maskinen med halvlunkent vand, og når maskinen er fuld skiftes over til koldt vand. Som andre har bemærket må vandet ikke være for varmt, der skal være tid til at enzymerne kan virke.

Her er det kolde vand om vinteren tæt på 0 grader, en kWh koster 3,27kr og en liter olie ca. 6kr. (oliefyr).

  • 0
  • 0

Selv om vandet i spanden er koldt, har det vel inden været opvarmet, og stået og afgivet sin varme til rørenes omgivelser. Hvis de er inde i huset hvor der skal bruges varme om vinteren, gør det ikke så meget, men ellers er det jo til ingen nytte.
Det er heller ikke til nogen fordel at varme vandet hurtigt op til over 40 grader, da enzymer i vaskemidlerne så ikke når at gøre deres nytte, kunne jeg forestille mig.

  • 0
  • 0

Det gør de desværre efterhånden ikke. Der er meget fokus på produktionsprisen, og ASKO er i dag ejet af Gorenje. Elektronikken er fra engelske Invensys og går ret ofte i stykker. Det er samme fabrikat som bruges i Bauknecht /Whirlpool.

  • 1
  • 0