Vores læser Claus Thines har spurgt:

Hvad består honning egentligt af? Dansk honning fra supermarkedet har ingen varedeklaration, og jeg ved, at man anbefaler, at børn under 1 år ikke får honning i kosten, da man ikke ved, hvad det består af. Kan I opklare dette mysterium?

Biavler Nicolaj Wium fra Hyldehuset forklarer:

Honning består i overvejende grad af enkle sukkerarter, nemlig 82 pct. glukose og fruktose samt nogle mineraler og vand. I forårshonningen er der overvægt af glukose, mens efterårshonningen indeholder mere fruktose.

Forårshonning er hvid, og det er blomsterne, der giver farven. Sommerhonning er mørkere, mens sensommerhonning er helt mørk.

I Danmark er vejret altid skiftende, og man kan aldrig få honning fra to forskellige år, der smager ens. Honning er ligesom vin - den ændrer konstant smag.

Det er indholdet af aromastoffer, syrer og andre substanser, der giver honningen sin karakter. En del af aromaen stammer fra blomsterbladenes flygtige olier, og smagen er en kombination af syre, sukker, mineraler og andre emner, der forekommer i små mængder i honningen. Der er analyseret næsten 200 forskellige stoffer i honning.

Foruden glukose og fruktose er der mindre dele sukrose og andre sukkerarter samt enzymer af forskellig art. Af enzymer kan bl.a. nævnes:

• Invertase: Et enzym, der produceres i biens fodersaftkirtler og nedbryder sukrose til fruktose og glukose, der kan optages af bien.

• Diastase: Et enzym, der nedbryder stivelse og findes både i nektar og i biernes fodersaft.

• Glukosidase: Et enzym, der produceres i fodersaftkirtlerne. Enzymet reagerer på tilstedeværelsen af syre og vand, således at der dannes glykonsyre og hydrogenperoxid (brintoverilte).

Glykonsyren giver honningen en lav pH-værdi på mellem 3,6-4,5. Hydrogenperoxiden hæmmer bakterievækst. Honningens høje osmotiske tryk hindrer, at nogle bakterier kan formere sig. Glykonsyren er den mest almindelige syre i honning, men der findes også små mængder af andre syrer.

Vitaminindholdet i honning er lavt, men der findes forskellige typer B-vitamin.

Når honning frarådes til børn under 1 år, skyldes det, at et norsk barn i omkring 1917 døde af botulismus, også kaldet pølseforgiftning. Man mente, at det var, fordi barnet havde spist honning.

Uofficielt indrømmer Fødevarestyrelsen, at det ikke er nødvendigt at skrive det på pakningerne, men officielt skal det stå der.

Reglen har eksisteret siden 2003, hvor Fødevarestyrelsen skrev:: 'Honning kan indeholde bakteriesporer og har i nogle tilfælde vist sig at være infektionskilden til spædbørnsbotulisme'.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det bakterien Clostridium botulinum, der er tale om. Børn og voksne kan heller ikke tåle selve giftstoffet, som bakterien producerer, men kan godt tåle selve sporerne.

Sporerne kan dog aktivere sig i spædbørns fordøjelsessystem, og derfor mener man, at der er en risiko for, at de kan blive syge.