Spørg Scientariet: Hvorfor isolerer vi ikke mere med skum?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor isolerer vi ikke mere med skum?

Vores læser Morten Hansen har spurgt:

I USA bruger man ofte skum til at isolere. Fordelene ser for mig indlysende ud: Skummet trænger ud i alle hulrum, der skal ikke bakses med dampspærre/bremse - det klarer skummet perfekt, materialerne til skummet er nemt at transportere, og et hus kan isoleres på en dag.

Moderne skum, som f.eks. Ecyline, er produceret af jordnøddeolie og opskummes med vand - det kan vel ikke være miljøskadeligt? Og i praksis isolerer skum bedre end sten/glasuld.

Læs også: Hvert femte energivenlige nybyggeri dumper på tæthed

Det eneste minus, jeg er stødt på i den meget sparsomme litteratur om emnet, er, at det nok er en anelse dyrere end traditionelle isoleringer.

Hvad er forklaringen? Skum ligner jo Guds gave til passivhusbyggeri og andre lavenergihuse?

Morten Mathiasen, ekspert og bygningsingeniør hos Spørg Bolius, svarer:

Læs også: Forskere: Nyt nanoskum giver Rockwool og EPS baghjul som perfekt isolering

Jeg formoder, at du tænker på den type skum, som bliver sprøjtet på en flade, hvorefter det skummer op.

Det er for så vidt smart nok, men jeg er ikke sikker på, at det vil vinde indpas i Danmark, hvor vi har nogle helt andre isoleringsprincipper.

Jeg har hørt om flere systemer som disse, hvor man så ydermere mener, at man kan spare dampspærre væk, men den køber jeg for så vidt heller ikke, men det kan da være, det bliver testet en dag i Danmark. Og så må jeg trække min udtalelse tilbage.

Rent praktisk er det måske nemt at spraye på, og så sparer man tid med isoleringsmåtter, granulat og eftersigende dampspærren. Men omvendt skal man rende rundt og skære overskydende skum væk og rense de overflader (eksempelvis spær, mv.), som man skal skrue gipsplader eller lignende på.

Læs også: Ny fabrik producerer madras-skum af CO2

Min erfaring med skum er videre, at det på længere sigt tørrer ud og dermed bliver decideret fugtsugende. Denne type isolering ville jeg ikke anbefale nogen at have i en trækonstruktion. Men nu er der jo selvfølgelig forskel på de forskellige skumtyper.

Jeg kender ikke produktet Ecyline, og jeg kan ikke engang finde det på nettet ved en almindelig Google-søgning.

Skum, og særligt sprayskum, synes jeg endvidere er et yderst uheldigt produkt, hvis vi begynder at tænke bæredygtigt.

Bæredygtigt byggeri bygger meget på cradle-to-cradle-principper, og at man skal kunne skille tingene ad igen - både for at kunne udskifte og reparere dele af bygningen med en kortere levetid og for at kunne skille tingene ad, når bygningen skal rives ned en dag. Og hvis det hele er 'klistret' ind i skum, så kan man ikke adskille tingene og genbruge de enkelte dele.

Læs også: Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus

Som nævnt kender jeg ikke det produkt, som du refererer til, og hvad det skulle være lavet af. Men de skumprodukter, som er på markedet, er ofte nogle rimeligt 'tunge' materialer, hvad angår kemi. Og der findes eksempler på huse i USA, som er blevet totalt ødelagt pga. disse påsprøjtede skumisoleringer.

Jeg er ikke overbevist, og vi har rigeligt med udfordringer i indeklimaet pga. kemi fra formaldehyd, flammehæmmere og andet skidt.

Hvis det er lavet af jordnøddeolie, kunne man så i øvrigt ikke frygte, at gnavere og lignende skadedyr ligefrem ville sætter tænderne i det?

Læs også: Svampeskum er det nye flamingo

Sidst, men ikke mindst, kommer der brandfaren. EPS-isolering og lignende plastprodukter er bandlyst at bruge i de danske konstruktioner, medmindre de er gemt bag ved betongulve eller lignende, så branden ikke kan komme til dem.

Jeg har set en række test af disse skumtyper, som de har i USA, og det ser ikke lovende ud. Selv om isoleringstyperne ikke brænder lystigt, så smelter de hurtigt og udvikler en sort tyk røg – ganske som vi kender det fra EPS og lignende.

Så skum ligner bestemt ikke Guds gave til vores (danske) hjem eller andre bygninger, hvis du spørger mig.

Jeg forsøger dog ikke at være konservativ. Så hvis der er et rent, miljøvenligt og brandsikkert produkt derude, så kigger vi gerne på det.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

En bekendt af mig opførte som bygherre et nyt hus hvor materialevalget i øvrigt var traditionelt og fornuftigt. Traditionelt muret tegl som ydermur ,bagmur og skillevægge og et tag udført med fals tagsten i tegl. Bygherren fik det råd vedr. tag entreprisen at understryge med et skum produkt som skulle vise sig at være over anprist. Huset blev opført omkring 1990 og 20 år efter er skummet blevet til et løst pulver og stort set uden struktur. Det er et stort arbejde at afrense fals tagstenene mhp. ny understrygning. Og der er ingen erstatning efter så mange år.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 7
  • 0