Spørg Scientariet: Hvorfor isolerer vi ikke mere med skum?

Vores læser Morten Hansen har spurgt:

I USA bruger man ofte skum til at isolere. Fordelene ser for mig indlysende ud: Skummet trænger ud i alle hulrum, der skal ikke bakses med dampspærre/bremse - det klarer skummet perfekt, materialerne til skummet er nemt at transportere, og et hus kan isoleres på en dag.

Moderne skum, som f.eks. Ecyline, er produceret af jordnøddeolie og opskummes med vand - det kan vel ikke være miljøskadeligt? Og i praksis isolerer skum bedre end sten/glasuld.

Læs også: Hvert femte energivenlige nybyggeri dumper på tæthed

Det eneste minus, jeg er stødt på i den meget sparsomme litteratur om emnet, er, at det nok er en anelse dyrere end traditionelle isoleringer.

Hvad er forklaringen? Skum ligner jo Guds gave til passivhusbyggeri og andre lavenergihuse?

Morten Mathiasen, ekspert og bygningsingeniør hos Spørg Bolius, svarer:

Læs også: Forskere: Nyt nanoskum giver Rockwool og EPS baghjul som perfekt isolering

Jeg formoder, at du tænker på den type skum, som bliver sprøjtet på en flade, hvorefter det skummer op.

Det er for så vidt smart nok, men jeg er ikke sikker på, at det vil vinde indpas i Danmark, hvor vi har nogle helt andre isoleringsprincipper.

Jeg har hørt om flere systemer som disse, hvor man så ydermere mener, at man kan spare dampspærre væk, men den køber jeg for så vidt heller ikke, men det kan da være, det bliver testet en dag i Danmark. Og så må jeg trække min udtalelse tilbage.

Rent praktisk er det måske nemt at spraye på, og så sparer man tid med isoleringsmåtter, granulat og eftersigende dampspærren. Men omvendt skal man rende rundt og skære overskydende skum væk og rense de overflader (eksempelvis spær, mv.), som man skal skrue gipsplader eller lignende på.

Læs også: Ny fabrik producerer madras-skum af CO2

Min erfaring med skum er videre, at det på længere sigt tørrer ud og dermed bliver decideret fugtsugende. Denne type isolering ville jeg ikke anbefale nogen at have i en trækonstruktion. Men nu er der jo selvfølgelig forskel på de forskellige skumtyper.

Jeg kender ikke produktet Ecyline, og jeg kan ikke engang finde det på nettet ved en almindelig Google-søgning.

Skum, og særligt sprayskum, synes jeg endvidere er et yderst uheldigt produkt, hvis vi begynder at tænke bæredygtigt.

Bæredygtigt byggeri bygger meget på cradle-to-cradle-principper, og at man skal kunne skille tingene ad igen - både for at kunne udskifte og reparere dele af bygningen med en kortere levetid og for at kunne skille tingene ad, når bygningen skal rives ned en dag. Og hvis det hele er 'klistret' ind i skum, så kan man ikke adskille tingene og genbruge de enkelte dele.

Læs også: Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus

Som nævnt kender jeg ikke det produkt, som du refererer til, og hvad det skulle være lavet af. Men de skumprodukter, som er på markedet, er ofte nogle rimeligt 'tunge' materialer, hvad angår kemi. Og der findes eksempler på huse i USA, som er blevet totalt ødelagt pga. disse påsprøjtede skumisoleringer.

Jeg er ikke overbevist, og vi har rigeligt med udfordringer i indeklimaet pga. kemi fra formaldehyd, flammehæmmere og andet skidt.

Hvis det er lavet af jordnøddeolie, kunne man så i øvrigt ikke frygte, at gnavere og lignende skadedyr ligefrem ville sætter tænderne i det?

Læs også: Svampeskum er det nye flamingo

Sidst, men ikke mindst, kommer der brandfaren. EPS-isolering og lignende plastprodukter er bandlyst at bruge i de danske konstruktioner, medmindre de er gemt bag ved betongulve eller lignende, så branden ikke kan komme til dem.

Jeg har set en række test af disse skumtyper, som de har i USA, og det ser ikke lovende ud. Selv om isoleringstyperne ikke brænder lystigt, så smelter de hurtigt og udvikler en sort tyk røg – ganske som vi kender det fra EPS og lignende.

Så skum ligner bestemt ikke Guds gave til vores (danske) hjem eller andre bygninger, hvis du spørger mig.

Jeg forsøger dog ikke at være konservativ. Så hvis der er et rent, miljøvenligt og brandsikkert produkt derude, så kigger vi gerne på det.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En bekendt af mig opførte som bygherre et nyt hus hvor materialevalget i øvrigt var traditionelt og fornuftigt. Traditionelt muret tegl som ydermur ,bagmur og skillevægge og et tag udført med fals tagsten i tegl. Bygherren fik det råd vedr. tag entreprisen at understryge med et skum produkt som skulle vise sig at være over anprist. Huset blev opført omkring 1990 og 20 år efter er skummet blevet til et løst pulver og stort set uden struktur. Det er et stort arbejde at afrense fals tagstenene mhp. ny understrygning. Og der er ingen erstatning efter så mange år.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 7
  • 0

I artiklen står der at EPS ved afbrænding afgiver sort røg. Det er korrekt for så vidt vi taler boligbrand hvor forbrændingstemperaturen er lav. Ved denne form for brand afgiver træ også samme mængde røg, som er lige så sundhedsskadelig.

Afbrænding af EPS afgiver ikke mere eller mindre farlig røg end træ ved samme temperatur. Begge giver dog en giftig røg ved afbrænding ved for lav temperatur.

Røgudvikling er derfor i min verden ikke et argument for at fravælge EPS.

EPS er ikke bandlyst i dansk boligbyggeri. Det skal blot være placeret bag en A1 brændhæmmende komponent som feks. en gipsplade.

  • 3
  • 3

Jeg bor i Thailand og har brugt "Polyurethane foam insulation" nu i ca. 15 år, bl.a. i hele tag-konstruktionen af mit hus inkl. soveværelser, uden at have nogen lugt eller fugt-gener. Jeg har boet i huset i 8 år og alt er perfekt. Efter sigende er det brændhæmmende, meget lydisolerende og meget nemt og hurtigt at udføre. Og der er ingen helligdage hvor håndværkerne lige skulle skynde sig. Kan varmt anbefale det. Pris ca. 100 kr/kv.m. alt i alt (i Thailand) Se link med grundig beskrivelse.

http://www.lohr-trade.com/foam

  • 0
  • 0

Det er bygningsreglementet der styrer dette. Det er nogle år siden jeg byggede et hus af EPS så jeg kan ikke helt huske i hvilken sektion det står.

  • 0
  • 0

Dette er en interessant artikel for dette lagde jeg også mærke til på nit ophold i USA for nogle år siden. Der var en håndværker som skulle lave noget i det hus vi havde lejet og til min store overraskelse var det isoleret med en slags skum. Han fortalte det var praktisk og billigt og langt nemmere at installere. Dette skrev jeg som et spørgsmål da jeg ledte efter håndværker til at isolere mit loft. (Dette er blandt andet muligt igennem www.byggetilbud.dk, hvis interesseret). Her blev jeg ringet op af en håndværker som godt havde hørt og læst om det men, som der også bliver nævnt i artiklerne, har vi nogle andre "isoleringsprincipper", hvorfor det er rigtig svært at skaffe det her skum til en fordelagtig pris på nuværende tidspunkt... Det er interessant om vi burde ændre disse "principper" og prøve at tilpasse os.. Forandring fryder som man jo siger ;)

  • 1
  • 0

Helt enig Thomas og det ærgrer mig at der har været så lidt interesse i artiklen da det helt klart har sine fordele, også i Danmark. Måske er det pga. prisen på kemikalierne i DK, ved det ikke. Jeg har lige fået sprøjtet skum, igen, i et lille hus vi bygger til min kones familie i Thailand, kv.m. prisen er nu kommet ned på 90.- all in. Det er noget svineri at udføre, der skal bruges en del tid på afdækning da skum der kommet "udenfor" er svært at få helt væk hvis der skal males el.lign. på disse flader. Selve det størknede skum tages nemt med en skrabel/spartel. Udover det er der meget lidt at udsætte.

  • 0
  • 0

Fra Eksempelsamlingen side 53: Til udvendig isolering af fritliggende enfamiliehuse og helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse i højst 2 etager med ydervægge af letbeton, beton eller murværk er det tillige muligt at anvende isoleringsmateriale, der ikke mindst er materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], afsluttet med et pudssystem eller tilsvarende udvendige overfladelag, som for eksempel natursten, keramik, mursten, beton og letbeton under forudsætning af, at overfladelag og isolering prøvet som et samlet facadesystem kan dokumenteres at overholde følgende kriterier ved prøvning efter den svenske brandprøvningsmetode SP FIRE 105: 1. Der må ikke falde store dele ned, fx store pudsstykker, plader eller lignende, som kan udgøre en fare for personer under evakuering eller for redningsmandskabet, 2. Brandspredning på overfladen samt i væggen skal begrænses til underkant vinduet 2 etager over brandrummet, og der må ikke opstå flammer udvendigt, som kan give anledning til antændelse af tagudhæng beliggende over vinduet 2 etager over brandrummet. Som ligeværdigt alternativ gælder, at røggastemperaturen umiddelbart under tagudhænget ikke må overstige 500 °C i en sammenhængende periode i mere end 2 minutter eller 450 °C i mere end 10 minutter. Kriteriet er et udtryk for, hvor meget det samlede facadesystem bidrager til brandens udvikling. Ved brug af isoleringsmaterialer, der ikke mindst er materiale klasse Ds2,d2 [klasse B materiale], er det generelt vigtigt at være opmærksom på, at isoleringsmaterialet afdækkes langs alle bygningsdelenes flader, så isoleringsmaterialet ingen steder er blotlagt. Det er særligt vigtigt langs bygningsdelenes kanter og langs åbninger i bygningsdelene, for eksempel langs sokkel og langs åbninger til vinduer og døre, men også ved udtag til ventilation mv. Facadesystemet skal monteres, som beskrevet i monteringsanvisningen fra leverandøren.

  • 0
  • 0

Ricky, hvad er din konklusion? Dette vedrører udvendig isolering, ikke indvendig, ikke sandt? Fordelen ved at bruge skum i et land som DK med de høje lønninger ville være væsentlig færre arbejdstimer for at isolere et givent areal.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten