Spørg Scientariet: Hvorfor hører vi ikke nyt fra Jupiter-satellitten Juno?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor hører vi ikke nyt fra Jupiter-satellitten Juno?

Vores læser Holger Cornelius Kirketerp har spurgt:

Da New Horizons ankom til Pluto, husker jeg det, som at offentligheden kontinuerligt blev præsenteret for en masse ny data.

Med Juno virker det mere begrænset. Er der en god forklaring på det?

Læs også: DTU Space i granatchok: To års arbejde på Jupiter-mission spildt

John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:

Ja,det kan lyde lidt mærkeligt, men det skyldes to forhold:

1) New Horizons-rumfartøjet er optimeret til optiske instrumenter og leverer derfor billeder, som er lette at forstå for mennesker, mens Juno er designet til at studere Jupiter i dybden, altså hvor et kamera ikke kan se.

Derfor er resultaterne fra Juno meget svære at fortolke/vise frem og kan kun forstås i sammenhæng med de fysiske modeller for planeten. Så mens New Horizons kan forklare deres observationer ved at vise billeder, skal der en præsentation af en model til for de fleste data fra Juno.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er billederne af Pluto ofte så pixelerede?

2) Juno har faktisk foretaget en del unikke observationer allerede i det første omløb, som bliver præsenteret som artikler i tidsskriftet Science.

Verdens førende tidsskrifter benytter altid en 'embargo'-klausul, som forbyder forskerne at publicere deres opdagelse andetsteds, mens deres artikler er i review-processen. Vi kan derfor ikke offentliggøre de data, før 'Science' har dem i trykken.

De første tungere opdagelser vil derfor først blive offentliggjort til American Geophysical Unions årsmøde i december 2016.

Der er offentliggjort adskillige observationer fra Juno, som du f.eks. kan se på Nasas hjemmeside om Juno, f.eks. er der et meget flot billede af Nordpolen af Jupiter.

Men de store opdagelser (f.eks. tyngdefelts- og magnetfeltsmålingerne) som er meget kontroversielle og vil kræve nye modeller for Jupiter og solsystemet som sådan, er ikke blevet offentliggjort. Det er de observationer vi må vente på.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først