Spørg Scientariet: Hvorfor havde barndommens ostehandlere løbende vand i vinduet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor havde barndommens ostehandlere løbende vand i vinduet?

Vores læser Kenneth Myren har spurgt:

Barndommens ostehandlere havde vand løbende ned ad indersiden af forretningsvinduet. Hvorfor?

Min far sagde, at det var for at fjerne noget af lugten, men hvad siger I?

Læs også: Sådan laver man Buko Flødeost

John Gynther, senior premium food manager hos Arla, svarer:

Mig bekendt foregik det i en tid, hvor vand ikke kostede penge. Postevand blev ganske enkelt løbende hældt/fordelt ned over butiksvinduet med det formål at køle ostene, der lå i vinduet.

Jeg har set det i London for mange år siden, hvor rindende vand også blev brugt som køling på bagsiden af massive marmorreoler på væggene i butikken.

Så mit gæt er, at det alene blev anvendt som kølemiddel. Det blev i øvrigt kaldt for det ’grædende vindue’.

Læs også: Ostemejeri halverer gasforbrug

Jens Jørgen Søgaard Kristensen, NPD Manager inden for Yellow Cheese hos Arla, supplerer:

Det med, at rindende vand fjerner lugten, er noget sludder. Derimod giver det rindende kolde vand en sidegevinst, fordi rummet, hvor vandet løber i, automatisk bliver koldere.

Derved vil ostene også have en lavere temperatur, og dermed frigives der færre aromastoffer til omgivelserne, og oplevelsen med ostelugten blive mindre.

Man kan sige, at det rindende, kolde vand indirekte fjerner en del af lugten fra ostene.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad vil Arla bruge 200 ton ekstra fedt fra minimælk til?

Christian Kolind Poulsen, indehaver af Kolind Ost i Rødovre Centrum, bekræfter dette:

Man brugte vand på vinduerne for at køle, men det var ikke videre effektivt.

Systemet var en slange fra en vandhane til et rør med huller øverst i vinduet. Vandet sprøjtede ind på vinduet, løb ned og blev opfanget af en bakke i bunden af vinduet. Derfra løb det til en gulvrist eller andet.

I starten af 1960’erne begynde de mekaniske køleanlæg at komme, og de grædende vinduer forsvandt.

De grædende vinduer blev forbudt pga. vandspild og risiko for bakterievækst. Jeg ved ikke hvornår.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er så gammel, så jeg har set det.
Kølingen er nok en del af det, men det holdt også fugtigheden høj, så osten ikke fik tørre skorper.

Gamle talemåder mister relevans. Vi taler stadig om at det kan regne, så vinduerne ligner ostevinduer.
Den yngre generation vil simpelthen ikke fatte en dyt af det.

Jeg er dog ikke så gammel, at jeg mindes skomagerdrengene, som også kunne regne.

  • 11
  • 1

Jeg er så gammel, så jeg har set det.

Såååå gammel behøver man nu heller ikke at være. Jeg havde skam også en ostehandler med grædende vindue på min skolevej som barn, og det var i 70erne.

Men på den anden side så var der også et ismejeri med smørdrittel og i købmandsbutikken på hjørnet stod købmanden selv bag disken og tog varene ned fra hylden. Og hos slikmutter kunne man købe sige en pose med 5øres karameller. Så måske er det alligevel lidt siden jeg var barn.

  • 13
  • 0

I gamle dage, var det almindeligt at tørre kød i små tørrehuse, der var bygget henover bække og små åer med rindende vand. Dengang forlød det, at fluer ikke lægger æg over rindende vand, og kødet gik derfor som regel fri for ormeangreb.

  • 6
  • 0

Såååå gammel behøver man nu heller ikke at være.

Nej, for jeg husker dem også, samt en forklaring om at de mange uindpakkede oste ellers ville ose ruden til med fedt. Mit første skoleår i Nordsjælland var dog før 1970 med een lærer, der underviste flere årgange. Skolen var bygget sammen med sognerådets lokaler, så de delte den store klokke hun ringede os ind med. Slikmutter inde i byen solgte 1-øres jordbærbolcher - og det sneede i øvrigt altid til jul.

  • 6
  • 1

Jeg bliver desværre nødt til at korrigere jer alle. Det hedder ikke "gamle dage". Det hedder "de gode gamle dage!"

  • 14
  • 0

Ostehandleren havde jo bare det job, at flytte osten lidt til den ene side, og så fylde mere på i den anden side.

Dengang var ost jo ost og ikke fabriksfremstillede parodier på ost, så de kunne godt lagre hos ostehandleren.

Da jeg var barn handlede vores ostehandler også med sild - og de stod i en spand. Jeg har ikke hørt om dødsfald i forbindelse med det.

  • 2
  • 0

citat: "Det med, at rindende vand fjerner lugten, er noget sludder. Derimod giver det rindende kolde vand en sidegevinst, fordi rummet, hvor vandet løber i, automatisk bliver koldere.

Derved vil ostene også have en lavere temperatur, og dermed frigives der færre aromastoffer til omgivelserne, og oplevelsen med ostelugten blive mindre.

Man kan sige, at det rindende, kolde vand indirekte fjerner en del af lugten fra ostene."

..... så helt sludder er det jo altså ikke !!

  • 0
  • 0

Det er ikke for ingenting at "Solitudevej", som Elga Olga sang i 1953, slutter med disse linjer:

Der er dryp ned fra himlen og dryp i mit blik.
Og vi græder om kap med en ostebutik.
Og jeg drømmer om Kaj - uh, det studekvaj !
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

  • 4
  • 0

Jeg tror nu du tænker på 50erne.

Fortiden er ofte kortere væk, end de flest oplever det. Jeg er født i 1958, og kan huske bøtten med koldt vand og træspatelen, som smørret blev formet med - i ismejeriet lige henne på hjørnet i det indre København. Og i min første skole brugte vi klatpapir og blækhuse, som der var hul til i pultene.

  • 2
  • 0

Men på den anden side så var der også et ismejeri med smørdrittel

Jeg tror nu du tænker på 50erne

Hvornår smørdrittelen forsvandt fra det lokale ismejeri kan jeg ikke huske. Men jeg er født i 1963, så det kan ikke være meget før 1970.

Fandt lige på nettet dette billede http://i.imgur.com/vSDRxmD.jpg , som har beskrivelsen

Dansk købmandsforretning før supermarkederne (1971) - Vesterbro

Så det passer fint med at jeg kan huske det fra omkring det tidspunkt. Præcis som jeg husker det også fra "vores" ismejeri med den liggende drittel og den store træskraber.

  • 2
  • 0

Jeg er dog ikke så gammel, at jeg mindes skomagerdrengene, som også kunne regne.

Den er nu også lidt tricky, Svend. Jeg har hørt danske sprogfolk forklare talemåden med at en noget kolerisk skomager i 1800-årene i den indre by i København smed sine læredrenge ud på gaden, når han ikke havde mere overskud i humøret. Det er noget vrøvl!

"Skomagerdrenge" er bare et håndværkerord for små søm, nogenlunde dem vi i dag kalde kamsøm, som bl. a. skomagerne brugte. På tysk siger man "Es regnet Schusterjungen", men vi skal over i det sydtyske, hvor "Stift" også er betegnelsen for en læredreng. "Es regnet Stiften" er formentlig i Middelalderen (via Hansaen) bragt over i svensk, hvor talemåden er "Det regnar småspik". Det handler altså om det synsindtryk som store vandråber efterlader når vandpytterne rammes!

John Larsson

  • 8
  • 0

Det eneste, der adskiller er osteløben, og mange af dem kommer fra min nabo: Chr. Hansen

Selvfølgelig er der er også lagringsmetoder og længde

Osteløben er der ingen smag i, altså den egentlige løbe, fx kalveløbe. Løben er blot en "koaguleringsaccelerator"! Det er alt andet der giver smagen, mælketype, fedtindhold, forbehandling (pasteurisering/forsyrning), og så den specielle lagring.

Man kan faktisk lave ost uden at tilsætte noget som helst, blot lade mælken koagulere og derefter dehydrere den stivnede masse. Sådan en ost spiser min kat. Han får piskefløde tilsat rent vand. Voksne dyr og faktisk også mennesker i mange kulturer, kan ikke tåle ren mælk. Når flødevandet har stået og syrnet et par dage, begynder han at labbe den koagulerede masse i sig. Når massen har stået og dehydreret yderligere et par dage er der i kanterne og bunden ren ost; den er han meget glad for, men man skal passe på at ostemassen ikke mugner i overfladen.

Etymologisk har "ost" samme oprindelse som "juice"!

John Larsson

  • 3
  • 0

Eller er det? http://ordforklaring.dk/det-regner-med-sko...

Der burde være noget retsdokumentation.

Jo, der har altid været mennesker, også skomagermestre med et hidsigt temperament, men det er der skal dokumenteres af dem der skriver det her vås, er at udtrykket er oprindelsen til fx. "Es regnet Schusterjungen/Stiften"! ;-)

Rent faktisk skal det engelske udtryk for heftig regn, "It's raining cats and dogs" også forstås ifølge søm-forklaringen. En "catbolt" (sometimes "dogbolts") var benævnelsen på et godt nok lidt større smedet søm, noget som man brugte til at lukke en havelåge med. Det er så blevet til blot "cats and dogs"!

Se gerne Anatoly Libermans interessante blog mht. etymologi for germanske sprog, og for denne sag http://blog.oup.com/2007/03/raining_cats_an/

John Larsson

  • 2
  • 0

Udover de mange gode forslag, saa nedsaetter de graedende vinduer ogsaa stoevbelastningen i lokalet.
Fiskehandleren brugte ogsaa rindende vand paa vinduet.
(Der er ikke noget saa trist son stoevede fisk ;o)

  • 0
  • 0

Jeg hørte i min barndom en lidt anden beskrivelse af betydningen af udtrykket det regner skomagerdrenge:

Skomagere var (stereotypisk) fattige og fordrukne og havde mange børn. Så deres børn fik sikkert ikke nok at spise, og blev deraf nogle splejse. Så en søn af en skomager var sandsynligvis en lille splejs.

Så udtrykket blev brugt om regndråbers størrelse (på samme måde som søms størrelse, som nævnt af John).

Så en stor regndråbe blev (overdrivelse har altid fremhævet forståelsen) sammenlignet med en lille skomagerdreng.

  • 0
  • 0

En fiskehandler på Godthåbsvej Frederiksberg
havde også rindende vand på butiksruden omkring 1950-1962.
Fasaner og harer hang ude på vægen i sæsonen
og en gang imellem en kongeål på en kase udenfor.
Men sådan var det næstern alle vejne i København.

  • 1
  • 0

Nede i fru Hansens kælder
kan man købe frikadeller

Når man køber æg
må man ikke lave skæg

Når man køber margarine
må man ikke stå og grine

  • 1
  • 0

Og så undskylder jeg en lidt ældre en her:

I Holmens gade
i røvens kælder
terumsarula terumsarej
kan man få ræverøv og frikadeller
terumsarula terunmsarej
og mens gæsterne de spiser
går værteim rundt og hyggefiser
det hele fås til moderate priser
terumsarula terumsarej

Og værtens datter
hun hedder Musse
terumsarula terumsarej
hun har en yndig lille toppekusse
terumsarula terunmsarej
hun ved at mændene sæden spreder
og at livet har så mange glæder
hun la' sig pule næsten alle steder
terumsarula terumsarej

Og Musses kæreste
han hedder Jeppe
terumsarula terumsarej
og kors i røven som han kan kneppe
terumsarula terumsarej
han kan kneppe så det slasker
alt imens han tømnmer tyve flasker
mens pik og rædderne i røven dasker
terumsarula terumsarej

=====================

Ja, helt enig. Den var da en del upassende.
;o)

  • 0
  • 0