Spørg Scientariet: Hvorfor har vi stadig dybe, farlige grøfter ved vejen?

Illustration: Tyna/Bigstock

Vores læser Hans Jørgen Nielsen spørger:

Trafiksikkerheden har en særlig status i Danmark, da næsten alle har en holdning til, hvad alle de andre gør galt.

Jeg er ingen undtagelse, og derfor vil jeg gerne vide, hvorfor man fuldstændig overser vejgrøfters farlighed.

Hvert år dør en del trafikanter i vejgrøfter, fordi de slår bilerne i stykker. En ting er at miste herredømmet i bilen og ryge af vejen, men når den dybe grøft bliver fatal, så bør myndighederne da overveje, hvilken rolle de spiller.

Mange andre steder er der ingen grøfter, og jeg ser ingen dårlige effekter ved det.

Landet kan bruge flere cykelstier, så hvorfor ikke fylde grøfterne op og anlægge cykelstier i stedet?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor laver man ikke særlige spor til lastbiler?

Martin C Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet, svarer:

Vi er i Vejdirektoratet bevidste om problematikkerne ved for eksempel dybe grøfter i forhold til, at det øger skadesgraden ved ulykker med afkørsel. Vi arbejder derfor, ved nyanlæg af veje, ud fra fastsatte paradigmer, hvor der ikke anlægges dybe grøfter, men i stedet mere flade skråninger.

Vi administrerer et stort ældre vejnet, som er anlagt på et tidspunkt, hvor man ikke havde denne viden, men vi udfører regelmæssigt trafiksikkerhedsinspektion på det transeuropæiske vejnet, som krævet af EU. Det vil sige, at vejnettet gennemgås for at identificere risikofaktorer som for eksempel dybe grøfter og stejle skråninger for at få dette registreret.

Vi forsøger efterfølgende at forbedre sikkerheden på dette vejnet, for eksempel i forbindelse med større driftsopgaver, hvor vi ændrer grøfterne og/eller udflader grøfteenderne, som især er kritiske.

Når man udfører trafiksikkerhedsinspektion på eksisterende veje, vurderes det, om en grøft er et sikkerhedsmæssigt problem ud fra flere forhold. Oftest kigger man på grøfter dybere end 1 meter, men risikoen afhænger af forhold som kantbanens bredde, hvor stejl er grøften, afstand til kørebanen, hastighedsniveauet på vejen mv.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor lægger vi ikke beton på motorvejene som i Tyskland?

Før vi går i gang med at udbedre, ser vi som altid på, hvor meget trafiksikkerhed vi får for pengene, når vi skal prioritere vores penge, dvs. hvor kan vi forebygge flest trafikulykker med personskade.

Det betyder, at der også er andre steder, der skal sættes ind, for eksempel har vi det, vi kalder ’sorte pletter’, som er steder med ulykkesophobninger, og så er der de ’grå strækninger’, som er strækninger med mindre ulykkesophobninger.

Derudover forsøger vi at sikre, at vores driftsmidler udnyttes klogt, så for eksempel påkørte autoværn genopsættes efter nye standarder og sikkerhedsmæssig viden. Vi har flere gange modtaget puljemidler, som for eksempel er gået til opsættelse af autoværn ved dybe grøfter eller stejle skråninger på særligt udsatte steder.

Generelt er der i den daglige drift også fokus på trafiksikkerhed for eksempel i form af træknusning, så der ikke står store træer tæt på kørebanen, som udgør en fast genstand, hvis den rammes.

Vi har ikke konkrete kendskab til kommunernes indsats, men vi ved, at de også arbejder med trafiksikkerhedsmæssige forbedringer og formodentlig også ud fra at få mest sikkerhed for pengene.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det "bare" at køre i grøften er i sig selv normalt ikke voldsomt dødeligt, medmindre man virkeligt kører som en idiot.

Men rammer man ned i en grøft lige ved en overkørsel til marken, rammer man ofte frontalt ind i en betonkant eller en jordvold med et plastik- eller betonrør inden i. Det stopper altså en bil der kommer med 80 - 100 km/t på en ret så brutal vis.

Der kommer selv moderne sikkerhedssystemer i bilerne ret meget til kort, imod en så destruktiv deceleration. Det svarer jo cirka til at køre direkte ind i en mur.

P.S. Det anbefales generelt at undlade at køre i grøften.

  • 14
  • 0

Med fotoet på billedet, så er det ikke grøften men niveauforskellen. Normalt skal der køres efter forholdene. Dvs. med en for omgivelserne passende hastighed. Et vejtræ er mindst ligeså farligt, selvom det egentlig er fartøjet der er farlig. Har set en bil vælte rundt i 40 meter inde i en mark, så "piloten" er nok den farligste af alle.

  • 9
  • 1

Jeg synes ikke at spørgsmålet egentligt besvares. Jeg ser spørgsmålet som: Hvad er det dybere formål, med grøfterne?

Jeg vil tro at svaret er noget med afvanding / drænering(?) Men kunne man så ikke bare lægge et drænrør ned, inde man (f.eks.) anlægger cykelsti ovenpå? Idéen med cykelsti er faktisk meget god, men det er klart at det er lidt dyrt.

  • 10
  • 1

svaret er noget med afvanding / drænering(?)

Grøfterne afvander både vej og mark. Landmændene har tudsegamle rettigheder til udkørsel fra markerne, og deres gamle broer over grøfterne ligger ofte med ret få meters mellemrum - fra en tid hvor markredskaberne var mere besværlige at vende.

Ved omlægning af grøfterne skal alle disse overkørsler opgives af landmændene, og selvom langt de fleste ikke bruges, kan dette koste dyrt hos de besværlige af dem. Sådan var det i hvert fald i min ungdom, hvor jeg kørte med en vejmand. Og hvor vi ind i mellem illegalt asfalterede grusvej og gårdsplads hos bønderne, som nem betaling på håndslag for afståelse og andet samarbejde.

  • 3
  • 1

Yep - og jeg var da glad for den niveauforskel her sidst der løb et vildt ind i siden af bilen. For mit gæt er at den snublede på skrænten og derved ramte meget "blødere" og derved kun blev lidt fortumlet og kunne løbe videre - for kun at efterlade mig med en mindre bule i døren, som ikke dømmer bilen ubrugelig indtil pladesmeden har tid. Men mit enkeltstående tilfælde og unikke situation er nok ikke en god grund til at have grøfter langs alle veje med høj vildtbestand - her er hegn nok en bedre ide.

  • 1
  • 0

Det har man desværre 'glemt' mange steder. I København er Åboulevarden tildækket, det samme i Ålborg og I Århus - her har man dog åbnet grøften igen. I Folehaven er der igen etableret grøfter for at hjælpe afvandingen. De mange asfalterede veje plus ikke mindst en næsten total befæstigelse af alle grunde i byerne forhindrer regnvandet i at løbe ned/væk. Det kan ikke have undgået læsernes opmærksomhed. Nu indføres der flere sugende belægninger for at kompensere for det fejlagtigt anlagte befæstigelses areal.

  • 6
  • 0

Men rammer man ned i en grøft lige ved en overkørsel til marken, rammer man ofte frontalt ind i en betonkant eller en jordvold med et plastik- eller betonrør inden i.

Hvis grøften ikke er der, vil man ikke kollidere frontalt med indkørslen, men blot køre henover den - så det er stadig grøftens tilstedeværelse, der er hovedårsagen til den hårde kollision.

Endvidere sker afkørsler desværre ofte på en måde, så bilen rammer bagsiden af grøften, i en så brat vinkel at den stopper brat i stedet for at "prelle af" og fortsætte langs grøften.

Det kan eksempelvis ske efter at have strejfet med en anden bil, uden det i sig selv var alvorligt, men nok til at bringe den ene, eller dem begge, så meget ud af kurs, at de rammer direkte ind i bagsiden af grøften, og bliver holdende.

Når en bil bliver stoppet af noget så u-eftergivende som en grøfteside, er impact-hastigheder helt ned til 50 km/t ofte fatale.

Jeg kan kun være enig med Hans jørgen Nielsen. Lad os snarrest muligt få fyldt de grøfter op.

Har vi råd til kattegat-broer og motorveje ude på den jyske prærie, så har vi nok også råd til at fylde grøfter op, uden det skal vente i evigheder.

  • 4
  • 7

Grøfterne er til for at afvande både på landet og i byerne

De fungerer stadig som afvanding, hvis de fyldes med sten eller skærver (kaldes en stengrøft) eller der lægges et drænrør under opfyldningen.

De fleste veje fungerer fint, helt uden grøfter, og der hvor der er særlig tendens til at samle sig vand, kan man jo nøjes med at bore en simpel faskine ved siden af vejen.

I "gamle dage" tror jeg slet ikke man spekulerede så meget på, hvor og hvor meget vand der ville samle sig. Grøften var bare en del af designet, når man anlagde en asfalteret vej.

Selv dengang kunne man finde ud af at dræne marker med lukkede dræn.

  • 4
  • 2

fygesne på tværs af sådan en vej lægger sig i grøften, når den er fyldt med snedrive, fortsætter sneen over vejen og lægger sig i den anden sides grøft, det varer lidt længere for en sådan vej at sne til. det er bare mit bud.

  • 5
  • 0

Udgangspunktet ved vejanlæg vil ofte være en grøft, hvor vejen ligger i påfyldning og over omkringliggende terræn, og en trug konstruktion hvor vejen ligger i afgravning og under omkringliggende terræn. Eller det er i hvert fald hvad der kan findes i lærebøger som Roy Jørgensens “Anlægsteknik” eller Bent Thagesens 2 bind om “Vejbygning”. Om praksis så altid passer med teori er en anden sag.

  • 5
  • 0

Det har forbindelse til emnet, da bilister også havde det med at køre ind i dem. En overgang blev de fjernet med hård hånd, men så kunne man ikke rigtig se vejens svingning, og folk havnede på marker og i grøfter. Nu planter man vist igen træer, men blot lidt længere fra vejen. På den anden side af grøften måske?

  • 3
  • 0

Indfør hastigheds begrænsning på veje som har dybe grøfter. Så går det ikke så nemt galt og skaden bliver ikke så stor.

  • 5
  • 3

Jeg bor syd for Esbjerg i nationalpark vadehavet( St. Darum, men den kender de fleste vist ikke!) Vi har meget dybe grøfter her - Jeg har kørt forbi biler der er landet dernede, og som man ikke kunne se fra vejen. Når vandet kommer - Og det gør det nogle gange hver vinter - bliver en del især mindre veje afspærret - de ligger under 30-50 cm vand. Og de større har brug for grøfterne for at kunne rumme vandmængderne indtil sluserne bliver åbnet igen.

  • 7
  • 0

Der er faktisk en enkelt herhjemme - Men den kan ikke indregistreres så vidt jeg har forstået.

  • 1
  • 0

@ Jørgen Henningsen Du skriver: "Indfør hastigheds begrænsning på veje som har dybe grøfter. Så går det ikke så nemt galt og skaden bliver ikke så stor"

Det kræver punkt et, at man se vejens begrænsninger for sne eller vand :)

  • 0
  • 1

Nu må jeg kommentere diverse indlæg:

At køre i en typisk grøft med eller uden landmandsoverkørsel er en alvorlig sag. Selvom man overholder gældende fartgrænser, så er det sjældent at man slipper med at prelle af den modsatte kant og glide hen gennem grøften. I realiteten baldrer du i muren og stopper der, medmindre du katapulterer. Hvis der på det pågældende sted, hvor du stryger ud over vejkanten ingen grøft er, så havner du blot på marken. Du skal blot trækkes fri og bilen skal vaskes.

Hvad er formålet med grøfter? Der hævdes at de skal afvande marker og vejbaner, og at fygesne vil lægge sig der i stedet for på vejbanen. Hvad har du selv oplevet ved fygesne? Nej vel, sådan fungerer det ikke. Snedriver er et uforudsigeligt fænomen og lægger sig alle steder.

Jeg bor selv i den del af landet som har fået den heftigste del af det sidste års våde vejr. Min interesse for grøfters rolle er ingenlunde en ny dille jeg lige har fået. Jeg har i årevis observeret hvor meget grøfterne ”hjælper” med afvanding. Hvis der endelig skal graves grøfter, hvorfor så grave dem langs vejene, og dermed true trafikanterne?

I virkeligheden er det selv i denne våde tid usædvanlig af finde grøfter med vand i ! Når der endelig er står vandet næsten altid stille. Bæklignende forløb er et sjældent syn. Så vidt jeg kan vurdere repræsenterer vandstanden i grøften vandspejlet det pågældende sted. Med andre ord – hvis grøften ikke var der ville man i jorden nå vand i den dybde, som svarer til vandstanden i grøften. Hvorfor så ulejlige sig med at grave grøften?

En debattør nævnte at der er stor forskel på byer og landområder, netop fordi der er stor forskel på hvor meget der er asfalteret, beton- eller flisebelagt. Det er to forskellige scenarier.

Så har vi den klassiske ”man havner kun i grøften hvis man kører for stærkt”. Et alt for forsimplet synspunkt IMO. Fordommene siger at det er de aggressive førere af sydtyske premium modeller som laver ulykker, men som nævnt har jeg studeret fænomenet og det er min erfaring at det i høj grad er Hr.- og Fru Danmark som kører deres jævne prisgünstige biler i grøften, i øvrigt uden at køre hurtigt. De havner alligevel på hospitalet eller det der er værre.

Selvfølgelig bør de køre efter forholdene som altid, men de ryger alligevel af vejen på snorlige strækninger. Årsagen kender vi men den diskussion tager vi et andet sted. Som det forholder sig koster grøfter en del liv hvert år, men af uransaglige årsager er der ingen fokus på det. Kan vi blive enige om at nye veje fremover ikke bør have grøfter?

  • 0
  • 2

Her på Lolland kan man nu godt finde grøfter med vand i, det er dels smeltet sne (jo) og vand der kommer fra marker der er drænet, hvor rørene fører til grøften.

Jeg fastholder at ligger vejen højt og kommer blæsten fra siden, så fyger sneen af vejen. Og sne skiller jo ikke fårene fra bukkene, men meget tydeligt dem med sommerdæk, fra dem med vinterdæk. Det tror jeg mere på, er årsag til man havner i grøften, end jeg tror man ender der, ved almindelig kørsel efter forholdene,- altså uden mobil, spisning, rygning og avislæsning ved rattet.

  • 2
  • 0

Har du en kilde og nogle tal?

Der er jo ofte flere, samtidige årsager, herunder alkohol, stoffer, fart og smartphones. Så hvordan opgør man at det er grøften der slog ihjel?

Det lyder som et "hvis det ikke findes på Facebook, så har det ikke fundet sted" - argument.

Jeg tvivler trods at på at myndigheder laver statistik på hvor ofte bilister punkterer (selvom det måske er en god ide m.h.t. lastbiler) , men det betyder vel ikke at det ikke sker.

Næh - med min interesse for biler og trafiksikkerhed klikker jeg på alle de trafikulykker, jeg kan komme afsted med, og har gjort det i mere end et par årtier. Det giver mig baggrund for at have en holdning til hvad der i virkeligheden sker, og ikke blot ifølge tendensiøse statistikker. Hvor ofte har man ikke set et bilvrag ligge i grøften og læst om døde og kvæstede.

Du har ganske ret i at årsagen til ulykkerne "herunder alkohol, stoffer, fart og smartphones" er de største syndere for at ulykkerne starter. Virkningen kommer efterfølgende når bilerne på afveje (bogstaveligt talt) ramler ind i noget solidt, såsom en grøftevæg. Det er her man siger at farten dræber. Husk lige at holde årsag og virkning adskilt! Som andre sammenligner, så svarer en grøftevæg til en træstamme eller husmur. Hvad nu hvis grøfter blev sløjfet? Så ville der ikke være farlige grøftevægge at køre ind i. Man ville bare fortsætte ud over marken. Når bilen så er vasket er man klar igen.

  • 1
  • 3

Hvad nu hvis grøfter blev sløjfet?

Er der nogen der kender bare lidt til anlæg. Særligt vejanlæg. En vejgrøft leder vandet på vejen væk fra fundamentet til vejen. Uden grøft vil vejens kanter revne, hvor der så opstår huller. Dræn hjælper lidt, men koster mere at vedligeholde. Faskine? Glem det! Et gadekær er mere virksomt, men så kører folk bare i en sø og drukner. Bliver rabatten ikke renset og belagt med hårdt pressede småsten/grus, bliver det en blød rabat der let får en lastbil til at skride ud. Anlægsteknik er da vist en ingeniørdisciplin, der burde tages mere alvorligt.

  • 5
  • 0

Jeg fastholder at ligger vejen højt og kommer blæsten fra siden, så fyger sneen af vejen. Og sne skiller jo ikke fårene fra bukkene, men meget tydeligt dem med sommerdæk, fra dem med vinterdæk. Det tror jeg mere på, er årsag til man havner i grøften, end jeg tror man ender der, ved almindelig kørsel efter forholdene,- altså uden mobil, spisning, rygning og avislæsning ved rattet.

Hvis vejen ligger højt i forhold til omgivelserne og uden andre forhindringer nær vejen, så lægger sneen sig næppe der, men man kan alligevel sagtens undvære den dybe grøft, som sikkert er anlagt af bar' gammel vane.

Selvfølgelig bør man køre med vinterdæk om vinteren, men den typiske fejl ved uheld er den udbredte mangel på forudsigelighed. Jeg har flere gange oplevet at folk kommer kørende på tør asfalt og så pludselig ligger der en lille strækning med sne. Hvornår opdager de så det og trykker på bremsen? Joh det gør de når de ER kørt ind på strækningen med sne. Jamen så beder man da også om at baldre bilen. Årsagen er sikkert den omsiggribende ikke-køre-bil relevant aktivitet.

  • 1
  • 0

Læs gerne denne omfattende rapport fra Vejdirektoratet, herunder på side 41: https://www.google.dk/url?sa=t&source=web&...

Læs bare dette nonsens: "Det er således ikke alle påkørsler af faste genstande, som har haft indvirkning på skadernes alvorlighed." - citat fra omtalte rapport.

Det fortoner sig i uvished hvordan forfatteren definerer "skadesfaktor". Se bare: "I 2015 kunne tilstanden eller udformningen af rabat og/eller grøft på ulykkesstedet have haft betydning for ulykken i 17 dødsulykker (uden at det nødvendigvis var en ulykkes eller skadesfaktor). "

Skal det forstås således at folk slår sig ihjel i grøfter, men at den pludselige kollision med vejgrøften ikke var en skadesfaktor?

Jens Friis læser vist ikke artikler om trafikulykker, siden han ikke støder på den slags. Det står ham naturligvis frit for. Dog skal man læse nyhedsartiklerne med en vis kildekritik, ganske ligesom man bør gøre med organisationers rapporter inklusive de offentlige.

  • 0
  • 0

Jeg opfordrer dig nu - igen - til at informere os om hvor mange gange om året du observerer biler i grøfter og efterfølgende læser om døde i den forbindelse.

Det er heldigvis ikke hver gang at folk dør eller skal på hospitalet efter en tur i grøften. Imidlertid læser jeg ofte om biler i grøften, - vel omkring hver anden uge i snit. Som jeg kan læse af diverse medieartikler dør der nok en håndfuld - plus/minus om året fordi de rammer grøftekanten.

Jeg mener - da grøfter nærmest ikke har en nyttig funktion, så er det da mærkeligt at der ikke er mere fokus på hvor farlige de er.

Lad mig igen illustrere: En bil kommer ud af kurs af en eller anden årsag. 1. Bilen kører i grøften og støder mod grøftevæggen og stopper lige der, som var den kørt imod en anden stor fast genstand. Det kan godt være problematisk selvom man har overholdt fartgrænsen på 80 Km/t.

Eller -

  1. Grøften er sløjfet, eller aldrig anlagt, så bilen fortsætter ud på marken og går i stå der. Ejeren er forskrækket men sunder sig efterhånden henne ved vaskehallen, hvor han fjerner sporene efter uheldet.
  • 1
  • 0

Hvad er din pointe med den bemærkning?

Ifølge linket var årsagen til ulykken at føreren mistede herredømmet over bilen. Om der så var et vejskilt, træ, parkeret bil, grøft eller lignende, vil altid være sekundært. Hastigheden, bremserne, styrtøjet og førerens tilstand burde der først og fremmest være under kontrol. Ellers er et køreskolerne overflødige, hvis det ikke er tilfældet. Som denne fra TV2: "I Nykøbing Falster har en mand parkeret sin bil på togskinnerne, efter han mistede herredømmet over den, og det betyder, at togtrafikken er standset på ubestemt tid, oplyser Sydsjællands Politi. Manden er anholdt for mistanke om spirituskørsel."

  • 0
  • 0

Ifølge linket var årsagen til ulykken at føreren mistede herredømmet over bilen. Om der så var et vejskilt, træ, parkeret bil, grøft eller lignende, vil altid være sekundært. Hastigheden, bremserne, styrtøjet og førerens tilstand burde der først og fremmest være under kontrol. Ellers er et køreskolerne overflødige, hvis det ikke er tilfældet. Som denne fra TV2: "I Nykøbing Falster har en mand parkeret sin bil på togskinnerne, efter han mistede herredømmet over den, og det betyder, at togtrafikken er standset på ubestemt tid, oplyser Sydsjællands Politi. Manden er anholdt for mistanke om spirituskørsel."

Javist, - men her taler vi om årsagen til ulykken, altså hvorfor ulykken startede.

Efterfølgende havde grøften en afgørende virkning på ulykkens omfang, ganske som man vedvarende italesætter fartens størrelse i trafikkampagner.

Hvis bilisten nu havde mistet herredømmet over bilen et sted, som var omgivet af et terræn UDEN grøfter, så (med forbehold i at jeg ikke kender lokationen nærmere) ville der have været en større chance for at han blot var fortsat ud på et areal uden forhindringer, og havde levet i dag.

  • 2
  • 1

Efterfølgende havde grøften en afgørende virkning på ulykkens omfang, ganske som man vedvarende italesætter fartens størrelse i trafikkampagner.

Som andre elementer langs eller på vejen. Hvis man ikke er i stand til at køre bil, så ville det forhindre hovedårsagen til ulykker. Så vil en blød rabat virke ligeså farligt som en grøft, særligt ved høj hastighed. Uopmærksomhed er også medvirkende til en ulykkes omfang, grundet nedsat reaktionstid.

  • 0
  • 1

Som andre elementer langs eller på vejen. Hvis man ikke er i stand til at køre bil, så ville det forhindre hovedårsagen til ulykker. Så vil en blød rabat virke ligeså farligt som en grøft, særligt ved høj hastighed.

Hvis du sammenligner et stort træ, en mur eller anden større fast genstand så ja. Nu går temaet så på at der af samme årsag ikke er nogen grund til grave grøfter. De gør ingen nytte men er derimod afgørende for at mange bilister har mistet livet i tidens løb, kontra at man ikke havde gravet grøfter.

Vi skal lige have styr på begreberne årsag og virkning ved et uheld. Uopmærksomhed er næsten altid årsag til ulykker. Det drejer sig om at friholde standselængden for forudsigelige forhindringer. Det kræver med andre ord om at forudsige den strækning man ”lægger beslag på” i de følgende sekunder, hvis du forstår. Når opmærksomheden fader eller forsvinder, så kompromitteres denne strækning, og så bliver det farligt.

Når så man har bragt sig i en situation hvor en kollision bliver uundgåelig, så har hastigheden i kollisionsøjeblikket en betydning skadens omfang. Man får virkningen.

Uopmærksomhed er også medvirkende til en ulykkes omfang, grundet nedsat reaktionstid.

Du mener vel ”årsag” i stedet for ”omfang” ?!

  • 0
  • 1

Nu har vi så været igennem en ret våd periode, og der mangler stadig vand i grøfterne. Dog kommer man forbi visse pletter hvor der dannes vandpytter, og dem bør man ikke bruge bilens hjul til at tømme. Til gengæld burde man netop på disse spots installere dræn . Det ville helt givet være meget billigere end bevidstløs at - ja grave dybe grøfter kilometer efter kilometer.

  • 0
  • 1

Synd man ikke kan vise billeder her. Vejen til Sneum kirke har været spærret et par dage, hvor vejen ligger under 30-50 cm vand. Der var en person bil der tabte vejforbindelsen, da han troede at skiltet med indkørsel forbudt var for sjov. Det er i øvrigt første gang jeg ser den spærret i flere dage, og så i marts.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten