Spørg Scientariet: Hvorfor har verdenshavene ikke blandet sig og fået samme saltindhold?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor har verdenshavene ikke blandet sig og fået samme saltindhold?

Vores læser Mikkel Christensen spørger:

Hvordan kan verdens forbundne have være i stand til at opretholde så forskellige saltindhold, som det ses?

Man skulle jo umiddelbart tro, at osmosen sørgede for en udligning (nu ser vi et eksempel på osmosens styrke i forbindelse med det såkaldte saltkraftværk), og endvidere sørger tidevand, blæst og havstrømme for, at der sker en stor udveksling af vandmasser havene imellem.

Mængden er ferskvand er kun 3 procent af Jordens samlede vandmængde, og kun 0,3 procent af disse er defineret som overfladevand, der kan ’fortynde’ havene via flodudløb, altså forsvindende lidt.

Derfor tænker jeg, at der må være andre kræfter på spil. Kan det være, at fordampning fra ét hav resulterer i nedbør over et andet? I så fald skal der være tale om meget store mængder og en konsekvent skæv fordeling.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er bunden af havet så koldt?

Henrik Tækker Madsen, Ph.d. hos Applied Biomimetic, svarer:

Verdenshavene er et meget stort system, der påvirkes i forskellig grad afhængig af, hvor på Jorden man er.

Eksempelvis er der større afdampning omkring ækvator, hvilket leder til en højere saltindhold disse steder.

De store verdenshave ligger typisk mellem 3 og 4,5 vægtprocent. Det betyder, at hvis du tager et kilogram havvand og inddamper det, så vil der være 30 - 45 g salt tilbage. Tæt ved kysterne eller i indre farvande kan det være lavere på grund af fortynding fra afstrømning af ferskvand.

Læs også: Spørg Scientariet: Bør man undlade at salte mod sne?

Når to opløsninger af forskellig koncentration er forbundet med hinanden, vil den tilfældige bevægelse af salt-ionerne og vandmolekylerne gøre, at forskellen i koncentration bliver udlignet.

Den tilfældige bevægelse af ioner og molekyler kaldes diffusion, men diffusion over så store afstande (ækvator til polerne) tager meget lang tid, hvorfor en konstant forskel kan opretholdes.

Afstrømning fra land vil også lede til fortynding af havvand tæt ved kysten, hvilket altså kan lede til en lavere saltkoncentration.

Dette ses for eksempel i de indre danske farvande, hvor vandet er næsten brakt (0,5 - 2 procent), fordi tilførslen af frisk havvand fra Nordsøen ikke kan kompensere fuldstændigt for afstrømning af ferskvand i de indre danske farvande og det baltiske hav.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tækkers svar kræver en kommentar. Han skriver, at vand blandes ved diffusion, og at diffusion tager lang tid imellem ækvator og polerne. Ja, det er sføli rigtigt, men opblandingen imellem havene sker jo - mildest talt - ikke kun ved diffusion. Den sker ved havstrømmenes bevægelser. Tænk blot på Golfstrømmen, der sender vand nord om Norge. Eller tænk på vore hjemlige Bælter og Øresund: Let vand fra Østersøen, hvor der er overskud af vand pga. tilstrømning af ferskvand fra tilstødende floder og via nedbør som regn og sne, strømmer ud fra Østersøen. Saltindholdet er ca 1 procent. På bunden af de tre "bælter" strømmer tungere vand fra Kattegat ind til Østersøen langs bunden. Saltindhold 3 procent.
Kort sagt: Diffusion har næppe nogen som helst signifikant betydning for blanding af oceanernes vand!

  • 5
  • 0

Det er korrekt at osmose kan udløse endog meget store trykforskelle, men den proces
optræder ikke i havet og i vandløb. Betingelsen for osmose er, at der er forskelle i saltkoncentration i opløsninger, der er adskilte med en halvgennemtrængelig hinde, der tillader vand at passere, men ikke ioner af diverse salte. Altså en meget speciel form for diffusion.
Ved "omvendt" osmose presser man forurenet vand gennem en såkaldt semipermeabel hinde, der tilbageholder salte, bakterier og virus, så kun rent drikkevand passerer gennem membranen.

  • 0
  • 1

På bunden af de tre "bælter" strømmer tungere vand fra Kattegat ind til Østersøen langs bunden. Saltindhold 3 procent.

Det er kun rigtig i enkelte og ganske korte perioder! Normalt er strømretningen ens i hele vandsøjlen og normalt er strømmen udadgående, men lavtyksvandringer og vindstuvning hæver i perioder perioder vandstanden i Kattegat, hvor strømmen bliver indadgående, men altså i alle vanddybder! Det er kun i perioder hvor disse situationer skifter, at man kan måle dobbeltrettet gennemgående strøm i begge retninger, og i disse perioder er strømningshastigheden meget beskeden!

John Larsson

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten