Vores læser Kim Michelsen spørger:

For pattedyrene styres kønnet ved hjælp af X- og Y-kromosomerne, hvor XX er feminint, og XY er maskulint. Men dette gælder vist ikke for fuglene eller krybdyrene, hvor ZZ er maskulint, og ZW er feminint.

Der er faktisk et antal interessante spørgsmål, der kunne stilles om dette, bl.a. hvordan og hvor er skiftet sket i udviklingen fra dyr, der følger fuglenes og krybdyrenes seksualkodning til de varmblodiges kodning?

Hvad har det betydet for udviklingen, at der er sket dette skift? Og findes der andre varianter på Jorden end disse to former?

Christina Hvilsom, zoolog i Zoologisk Have København, svarer:

Det er et enormt spændende emne, og evolutionen af kønskromosomer er noget, der er megen forskningsmæssig fokus på, og som vi ikke til fulde har forstået – endnu.

Overordnet set, så ser vi hos fugle – og nogle reptiler – kønskromosomerne ZW og ZZ. Hos pattedyrene ser vi kønskromosomerne XX og XY, og modsat fugle og nogle reptiler, er det hannerne, der har forskellige kønskromosomer (XY) og hunnerne ens (XX).

Princippet er stort set det samme – nemlig at der er tale om to kønskromosomer, der bestemmer afkommets køn. Det pudsige er så, at de to systemer er omvendte.

I pattedyr arver hunner et X-kromosom fra moderen og et X-kromosom fra faderen. Hannerne, derimod, arver et X-kromosom fra moderen og altid et Y-kromosom fra faderen.

Det er altså faderen, som 'bestemmer' kønnet på afkommet, idet der i hans sæd findes sædceller med et X-kromosom og sædceller med et Y-kromosom. Dette er lige omvendt ved ZW/ZZ-systemet. I dette system er det moderen, der bestemmer kønnet på afkommet, idet hendes æg har enten et Z-kromosom eller et W-kromosom, mens faderens sædceller kun har Z-kromosomet.

I pattedyrenes XY system er Y-kromosomet meget lille og koder næsten ikke for nogen gener, hvorimod det ved ZW-systemet er W-kromosomet, der er tilsvarende lille og koder for få gener.

Men der er undtagelser hos nogle arter af reptiler, amfibier og fisk, der har begge kønskromosomsystemer, hvor en art eller slægt kan have begge systemer, og udviklingen af køn ydermere kan være styret af temperatur.

Der bliver aktivt forsket i, hvordan evolutionen af kønskromosomerne er forløbet. De mange nye genetiske teknikker har gjort det muligt at lave komparative genom-analyser, og disse har indtil nu vist, at de to forskellige kønskromosomsystemer har udviklet sig parallelt med hinanden fra to forskellige autosomale regioner i en fælles forfader.

Autosomale regioner er alle de områder af genomet, der ikke bestemmer kønnet. Vi mennesker har 22 par autosomale kromosomer og 1 par kønskromosomer.

Jeg ved dog ikke, hvornår udviklingen i hver sin retning er sket. Der er megen forskning på området og om, hvorvidt de to retninger stammer fra en fælles forfader, eller om de er opstået uafhængigt af hinanden op gennem tiden. Der er mig bekendt ingen konsensus på området.

Og, som med al forskning, er der også alternative hypoteser, som i disse år bliver testet af.

Der er desuden visse arter af krybdyr, bl.a. krokodiller og havskildpadder, som ingen kønskromosomer har, men derimod temperaturbestemt køn.

Når hunnen lægger sine æg i reden, vil den temperatur, æggene udsættes for under udrugningen, bestemme kønnet på ungerne. Ved havskildpadder vil lave temperaturer medføre hanner og højere temperaturer hunner.