Vores læser Kim Michelsen spørger:
For pattedyrene styres kønnet ved hjælp af X- og Y-kromosomerne, hvor XX er feminint, og XY er maskulint. Men dette gælder vist ikke for fuglene eller krybdyrene, hvor ZZ er maskulint, og ZW er feminint.
Der er faktisk et antal interessante spørgsmål, der kunne stilles om dette, bl.a. hvordan og hvor er skiftet sket i udviklingen fra dyr, der følger fuglenes og krybdyrenes seksualkodning til de varmblodiges kodning?
Hvad har det betydet for udviklingen, at der er sket dette skift? Og findes der andre varianter på Jorden end disse to former?
Læs også: Kan hunkøn jomfruføde hankøn?
Christina Hvilsom, zoolog i Zoologisk Have København, svarer:
Det er et enormt spændende emne, og evolutionen af kønskromosomer er noget, der er megen forskningsmæssig fokus på, og som vi ikke til fulde har forstået – endnu.
Overordnet set, så ser vi hos fugle – og nogle reptiler – kønskromosomerne ZW og ZZ. Hos pattedyrene ser vi kønskromosomerne XX og XY, og modsat fugle og nogle reptiler, er det hannerne, der har forskellige kønskromosomer (XY) og hunnerne ens (XX).
Princippet er stort set det samme – nemlig at der er tale om to kønskromosomer, der bestemmer afkommets køn. Det pudsige er så, at de to systemer er omvendte.
I pattedyr arver hunner et X-kromosom fra moderen og et X-kromosom fra faderen. Hannerne, derimod, arver et X-kromosom fra moderen og altid et Y-kromosom fra faderen.
Det er altså faderen, som 'bestemmer' kønnet på afkommet, idet der i hans sæd findes sædceller med et X-kromosom og sædceller med et Y-kromosom. Dette er lige omvendt ved ZW/ZZ-systemet. I dette system er det moderen, der bestemmer kønnet på afkommet, idet hendes æg har enten et Z-kromosom eller et W-kromosom, mens faderens sædceller kun har Z-kromosomet.
I pattedyrenes XY system er Y-kromosomet meget lille og koder næsten ikke for nogen gener, hvorimod det ved ZW-systemet er W-kromosomet, der er tilsvarende lille og koder for få gener.
Men der er undtagelser hos nogle arter af reptiler, amfibier og fisk, der har begge kønskromosomsystemer, hvor en art eller slægt kan have begge systemer, og udviklingen af køn ydermere kan være styret af temperatur.
Der bliver aktivt forsket i, hvordan evolutionen af kønskromosomerne er forløbet. De mange nye genetiske teknikker har gjort det muligt at lave komparative genom-analyser, og disse har indtil nu vist, at de to forskellige kønskromosomsystemer har udviklet sig parallelt med hinanden fra to forskellige autosomale regioner i en fælles forfader.
Autosomale regioner er alle de områder af genomet, der ikke bestemmer kønnet. Vi mennesker har 22 par autosomale kromosomer og 1 par kønskromosomer.
Jeg ved dog ikke, hvornår udviklingen i hver sin retning er sket. Der er megen forskning på området og om, hvorvidt de to retninger stammer fra en fælles forfader, eller om de er opstået uafhængigt af hinanden op gennem tiden. Der er mig bekendt ingen konsensus på området.
Og, som med al forskning, er der også alternative hypoteser, som i disse år bliver testet af.
Der er desuden visse arter af krybdyr, bl.a. krokodiller og havskildpadder, som ingen kønskromosomer har, men derimod temperaturbestemt køn.
Når hunnen lægger sine æg i reden, vil den temperatur, æggene udsættes for under udrugningen, bestemme kønnet på ungerne. Ved havskildpadder vil lave temperaturer medføre hanner og højere temperaturer hunner.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Det kunne være rart at vide hvad der egentlig er den grundlæggende definition på han og hun.
Hanner laver sæd og hunnerne æg. sæden kravler ind i ægget.
Lidt mere generelt formuleret kunne man måske sige at hun-delen står for at lave det der bliver til den endelige organisme mens han-delen fortrinsvist leverer tilskuds-arvemateriale.
Det mest almindelige uden for de højerestående dyrearter er vel i øvrigt at begge kønsdele er til stede på samme organisme, hvis der da overhovedet er seksuel reproduktion.
Hvis man slår female op på Wikipedia så står der i øvrigt Peter Ole Kvints definition - så det undrer mig lidt at folk tomler det ned. :)
"Kønsproblematikken" hos svampe er vidtforskellig fra det kendte han/hun, som ellers findes hos både dyr og planter.
https://da.wikipedia.org/wiki/Svampe – skriver:
– KØN (hos svampe) –
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.
Bare fordi vi selv har to køn kan andre godt have det anderledes.
F.eks har tetrahymena thermophila syv forskellige køn, der alle kan parre sig med et af de seks andre. Der er også organismer med 13 forskellige køn.
Mon ikke den overvejende evolutionære årsag er at hunner har østrogen som det primære kønshormon som let passerer moderkagen. Hos æglæggende dyr sidder genet for det centrale enzym der danner østrogen på det hunlige kromozom. Fostre (i æg) der ikke får østrogen udvikler sig til hanner.
Da evolutionen bevægede sig fra æg til placentale pattedyr (unger udvikler sig i en livmoder) opstod problemet at kønsdifferentieringen ikke kan ske fordi det ikke er muligt at slukke for østrogen for fosteret i livmoderen fordi der er kontakt til moderens blodstrøm. Derfor var evolutionen nødt til at udvikle en lignende mekanisme hvor enzymet der laver det mandlige hormon, testosteron, sidder på et mandligt kromozom og det androgene hormon testosteron blev så det primære kønshormon. Fosteret udvikler sig derfor til hanner hvis der er testosteron tilstede på et kritisk tidspunkt i udviklingen. I fravær af testosteron udvikles fosteret til en hun hos placentale pattedyr.
Det er lørdag og jeg er misantrop på dette tidspunkt, så det undrer mig ikke - desværre.
Men altså man kan jo fint forestille sig, at en eller anden Frankenstein laver sæd af hunner. Måske er det en idealsituation for nogle mennesker. "Altså når Y-kromosomet bærer så få gener, så er det nok fordi, mænd er ved at uddø. Så lad os hjælpe dem på vej. " Jeg har faktisk set argumentet engang for længe siden. Og mere besynderlige udtalelser.