Spørg Scientariet: Hvorfor er frugt sundt?

Hvad er der i frugt, der skulle være så sundt, spørger en læser. Illustration: Colourbox

Vores læser Peter Juel Henrichsen har spurgt:

Frugt og grønt har jo et godt ry som menneskeføde. Grønt kan jeg forstå: Fibre, flere vitamintyper, mineraler, umættet fedt, gode kulhydrater.

Mit spørgsmål er: Hvorfor skulle frugt være sundt (C-vitamin mangler vi vel ikke)?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor ændrer frugt smag og farve efter stød?

Kamille Almer, Videnskabelig medarbejder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, svarer:

At frugt anses som sundt skyldes bl.a., at flere befolkningsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem et højt indtag af frugt og grønt og lavere forekomst af især hjertekarsygdomme, men også type 2 diabetes og visse former for kræft.

En af årsagerne til, at der ser ud til at være sundhedsmæssige fordele ved et højt indtag af frugt og grønt, er, at disse ofte erstatter indtaget af andre mere energitætte fødevarer. Man mener derfor, at frugt og grønt indirekte nedsætter risikoen for disse sygdomme ved at sænke risikoen for overvægt.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor revner mine bananer?

Derudover har kontrollerede interventionsstudier undersøgt sammenhængen mellem frugt og grønt og risikofaktorer for hjertesygdomme og fundet, at et højt indtag af frugt og grønt kan sænke blodtrykket, hvilket også harmonerer fint med en reduceret risiko for hjertesygdomme.

Som det fremgår, tager de fleste undersøgelser udgangspunkt i en fælles kategori af frugt og grønt, hvorfor anbefalingerne også indeholder begge komponenter. Mange studier har dog også undersøgt sammenhænge til indtag af frugt og grønt enkeltvis med samme resultat.

Nogle studier har set på dosis-respons-forholdet for en forebyggende effekt, og flere er kommet frem til mængder, svarende til de nuværende anbefalinger, altså 6 stykker om dagen.

Det har dog vist sig, at mange begyndte at spise rigtig meget frugt, men ikke så mange grøntsager, hvilket jo ikke er hensigten, da frugt også indeholder en del frugtsukker. Dette er én af grundende til, at man i de nyere kostanbefalinger har tildelt grøntsager en større vægtning ('spis frugt og mange grøntsager').

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad bruges frugtpulp egentlig til?

Du nævner rigtigt nok, at vi i Danmark ikke er i underskud af vitamin C, som blot er én af flere vitaminer, der forekommer hyppigt i frugt. Ligesom grøntsager indeholder frugt også flere forskellige vitaminer, men også fibre, antioxidanter og mineraler.

Frugt er bl.a. en vigtig kilde til folat, vitamin E, K og mineraler som kalium og magnesium. I Danmark er vi heller ikke i underskud på netop disse, men det er vigtigt at få en varieret kost i form af vitaminer og mineraler – og det hjælper både frugt og grønt os med.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der i Artiklen står: >En af årsagerne til, at der ser ud til at være sundhedsmæssige fordele ved et højt indtag af frugt og grønt, er, at disse ofte erstatter indtaget af andre mere energitætte fødevarer. Man mener derfor, at frugt og grønt indirekte nedsætter risikoen for disse sygdomme ved at sænke risikoen for overvægt.< Kan det oversættes til: Stop overforbruget af animalske fødevare, det koster samfundet milliarder, både i produktionstilskud, og til reparation af invaliderende livsstilssygdomme. Overforbruget af animalske fødevare, til så lave priser at det næsten er kriminelt, skader den enkeltes helbred, humør, frugtbarhed og levealder.

  • 0
  • 4

Det er vel ikke muligt at kategorisere frugt og grønt i samme bare lige sådan. Min egen diætist har i sammenarbejde med mig selv fundet ud af nogle gode ting at spise for mit vedkommende og ting jeg måske skal indtage lidt færre af (herunder også visse former for frugt og grønt), da de indeholder vidt forskellige ting. I min løbegruppe har mange af medlemmerne fundet en diætist som anbefaler vidt forskellige ting til den individuelle, det er godt nok blevet gjort igennem en onlineportal (www.hentpriser.dk) men hun var skarp på sit område. Min bekymring ligger som så bare i, at det vel ikke er så simpelt.. Vi kan vel ikke bare lave en universel opskrift på hvordan vi alle er sunde.. Eller kan man ?

  • 0
  • 1

Diverse kosteksperter og slankeguruer har gjort mere skade end gavn. At begynde at kalde nogle fødevarer sunde, betyder vel at andre er usunde? Sålænge det er fødevarer, altså mad, som man ikke bliver syg af at spise, så er det sundt. Det er usundt at spise for lidt, og det er usundt at spise for meget, og man skal sørge for at få de nødvendige brændstoffer, vitaminer og salte, men intet kan siges at være sundt/usundt i sig selv. Mængder og mængdeforhold er det afgørende.

P.S. I øvrigt bør det nye layout skrottes.

  • 1
  • 3

Her er forøvrigt en hjemmeside hvor du kan se indholdet i forskellige fødevare.

https://ndb.nal.usda.gov/ndb/foods/show/29...

Men det har undret mig hvorfor mennesker kun anbefales at spise under 0,1 gram C vitamin om dagen, når andre primater ofte skal bruge over 1 gram.

" . . . much effort has been devoted by the Subcommittee on Laboratory Animal Nutrition to finding the intakes of various nutrients that puts them in the best of health. These careful studies have led to the formulation of several, rather similar recommended diets for laboratory monkeys. The amount of ascorbic acid (vitamin C) in these diets lies in the range of 1.75 g per day to 3.50 g per day, scaled up to the 70 kg of body weight (in humans); the 1.75 g per day scaled from the prescription for rhesus monkeys and 3.50 g per day from that for squirrel monkeys. These monkeys weigh only a few kilograms, but there is little doubt that the need for ascorbic acid is proportional to body weight . . . ." – Linus Pauling, How to Live Longer and Feel Better, 1986

  • 0
  • 1

Ja, de to sidste små afsnit er vigtige. Vil dog også lige tilføje at nogle frugter også indeholder

... forskellige dele af B-vitamin komplekset ... naturlige E-vitaminerne (har betydning for vitaminernes struktur) og dermed lettere optagelige og med forskellige tocotrienol-typer som ikke findes andre steder ... Flavonoider ... anthocyaniner ... essentielle fedtsyrer

Desuden er de antioxidanter som frugter indeholder meget forskellige og har hver især forskellige styrker som kan supplere hinanden. Ellagsyre (i jordbær) er eksempelvis meget forskellig fra Citrullin (vandmelon).

De fleste frugter er også meget nænsomme ved fordøjelses systemet. Det er den fødevare der lettest fordøjes.

Som andre også nævner ovenfor, er der stor variation indenfor frugt-"genren", nogle gange mere end mellem frugt vs. grøntsag, så frugt/grøntsag er altså ikke er nogen særlig nuanceret opdeling. Kakao er frugt, tomater er frugt, granatæbler er frugt, blåbær er frugt, kaffe er frugt, figner er frugt, citroner er frugt, og sådan kunne man blive ved.

Vil dog også lige nævne at der jo er nogle der hævder at vi som mennesker burde have et langt højere C-vitamin indtag end hvad ADT-værdien oplyser. ADT er ofte "mindste dosis for at undgå mangelsymptomer" og har sjældent noget med optimalt indtag at gøre. Forskningen i optimale vitamin og mineral doser er særdeles mangelfuld og vi er stort set uvidende på området. Men i og med at mennesket er blandt de ganske få pattedyr der ikke selv kan producere C-vitamin, kombineret med vores fortid som aber, mener nogle altså at vi generelt set ville have rigtigt godt af at øge det daglige frugt indtag på bekostning af anden føde. Det kunne være interessant at undersøge nærmere om det er korrekt, bare udfra den ekstra C-vitamin tilførelse.

Hvis man gerne vil søge videre selv omkring næringsstofindholdet i diverse frugter (og fødevarer generelt), ja så kan jeg anbefale World's Healthiest Foods (WHF). De har frit tilgængelige oplysninger og en hel del detaljer om nogle af de mest udbredte frugter og fødevarer on-line. de fleste informationer er hentet fra USDA's nærings-dataser. DTU har dog også udarbejdet nærings-databser som også er frit offentligt tilgængelige og på nogle punkter de bedst i verden. Et væsentlgit problem med sådanne data, er bare at værdierne kan svinge ret meget fra frugt til frugt, fra årstid til årstid og fra dyrkningmetode til dyrkningmetode, samt også sort, opbevaringstider og evt. tilberedelser, så det er generelt set et område med store usikkerheder.

  • 2
  • 1

Men i og med at mennesket er blandt de ganske få pattedyr der ikke selv kan producere C-vitamin, kombineret med vores fortid som aber, mener nogle altså at vi generelt set ville have rigtigt godt af at øge det daglige frugt indtag på bekostning af anden føde.

Jeg søgte på det her på nogle år siden, og kom forbi en der havde undersøgt kosten hos chimpanser. For nogle af dem bestod 50% af deres kost af figner. Tror det er svært at spise for meget frugt.

  • 1
  • 0

Ja, kender ikke selv nogen abe-art hvor frugt ikke er hovedfødekilde. Deres C-vitamin indtag er langt over hvad vi som moderne mennesker indtager.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten