Spørg Scientariet: Hvorfor får man sommerfugle i maven?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Spørg Scientariet: Hvorfor får man sommerfugle i maven?

Illustration: gary_ibsen / Bigstock

Vores læser Pernille Viuff spørger:

Jeg gik og undrede mig over, hvad der forårsager sommerfugle i maven, når man glæder sig til noget eller tænker på en bestemt person?

Det er ikke selve forelskelsen, men den kilden i maven, der pludselig opstår ved blot en tanke?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor spørger mænd altid kvinder om, hvor deres egne ting er?

Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker, specialeansvarlig overlæge ved Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet, svarer:

Den kilden i maven, man oplever ved såvel forelskelse som når man bare glæder sig til noget, er forårsaget af vores autonome, dvs. ubevidste nervesystem.

Det bevidste nervesystem, altså det somatiske, er det, der sætter ind, når vi står op, føler eller hører noget, mens smag og lugt ligger mere ovre i det autonome system. Dette nervesystem kan inddeles i to grupper, nemlig fear-and-fight, hvor man går i en faretilstand, og kroppen samler alle ressourcer til at flygte, eller det, jeg kalder ’pisse-parre-prutte’-tilstanden, som er den mere afslappede, og hvor vi helst vil være det meste af tiden.

Når vi bliver nervøse eller glæder os, går vores autonome nervesystem over i en stresstilstand, som kan sidestilles med fear-and-fight. Det er her, man f.eks. oplever sommerfugle i maven.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan beregner man 'for tidlige dødsfald' i statistikkerne?

Derfor kan man godt sige, at det er en stresstilstand at være forelsket eller at glæde sig, men i afgrænsede doser er det heldigvis på en positiv måde – ligesom når man stresser kroppen ved en løbetur og lige får testet nervesystemet af og holdt det ved lige. Kroppen har godt af at skifte lidt frem og tilbage.

Tarmsystemet er meget påvirkeligt, og det er formentlig derfor, man siger, at sommerfuglene er i maven. Jeg ved ikke, om der findes målinger, der viser, at der er mere bevægelse i mavesækken, når man er nervøs eller glæder sig, men jeg tror det ikke.

Sikkert er det dog, at fordøjelsessystemet bliver påvirket. Det er også derfor, man kan føle nedsat appetit, når man er forelsket.

Heldigvis er det jo en tilstand, der er midlertidig og går over igen, når nervesystemet har vænnet sig til ’faren’. Ellers begynder vi at tale om posttraumatisk stress med mere permanente konsekvenser, og det er en helt anden snak.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I peristaltikken, hvis man er anspændt/nervøs. Som hvis man skal til eksamen mv, og så må rende mange gange i løbet af natten. Det er vel også en reaktion: Kroppen dumper overflødigt indhold, så man bedre kan flygte. Ved kampreaktioner sker det omvendte...

Mvh
Tine- fhv eksamens nervevrag

  • 0
  • 0