Spørg Scientariet: Hvorfor får jeg ondt i ørerne i flyet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor får jeg ondt i ørerne i flyet?

Illustration: Bigstock/PRImageFactory

Vores læser Annelise spørger:

Hvorfor får jeg kraftige øresmerter ved begyndende landing?

Desuden spørger Lis Henriksen:

Jeg har haft problemer med tryk i ørerne, fra jeg var fem år og fik lagt dræn efter en hård tur med meningitis. Jeg kan altid mærke det i ørerne, når metroen kører mellem Nørreport og Kgs. Nytorv.

Mit spørgsmål er: Når jeg har erfaret, at jeg får alvorlige øresmerter i en skilift, hvad vil der så ske, når flyet er på 30.000 fod med et tryk, der svarer til ca. 9.000 meter over jorden?

Som jeg forstår det, bliver trykket udlignet til noget, der svarer til ca. 2.400 meter, men først når flyet er oppe i de 30.000 fod. Så jeg bliver vel egentlig udsat for 9.000 meters-trykket, indtil det bliver udlignet?

Læs også: Spørg Scientariet: Kan høretelefoner med kunstig varme forhindre mellemørebetændelse?

Mads Klokker, overlæge og klinikchef på Rigshospitalets øre-, næse- og halskirurgiske klinik, svarer:

Mange flyrejsende oplever trykudligningsproblemer, når de rejser. Der er faktisk tale om op imod 10 procent af voksne rejsende og 25 procent af børn, jf. undersøgelser foretaget på Rigshospitalet.

Det, der sker, når vi sætter os ind i en flyver og skal ud at rejse, er, at vi starter med samme tryk i flykabinen som på landjorden. Når dørene lukkes, og flyet letter, så falder trykket pga. de færre luftmolekyler, jo længere vi kommer fra jordoverfladen.

Hjælp fra trykkabinen

Samtlige større fly er udstyret med en såkaldt trykkabine, som modvirker, at trykket falder helt så meget som uden for flyet. De mindre fly (og helikoptere) har ingen trykkabine, da de ikke flyver så højt.

En normal ruteflyver kan flyve i 10-12 kilometers højde. I den højde er trykket blot ¼ af trykket ved havoverfladen. Et sådant tryk overlever man kun i få minutter, og trykkabinen er derfor livsnødvendig. Trykkabinen udligner trykket inde i kabinen, så trykket aldrig bliver lavere end ¾ af trykket på jordoverfladen. Det betyder, at alle raske mennesker uden problemer kan opholde sig i dette tryk i adskillige timer.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan stedbestemmer man lyd med lukkede øjne?

Hvis man lider af hjerte- eller lungesygdom, eller hvis man har feber, er det derimod en anden sag. Her kan det være farligt at udsætte sig selv for selv mindre undertryk.

For hjerte- eller lungesyge skyldes det, at der ikke tilflyder nok ilt til kroppens organer og væv, og der kan dermed opstå hypoxi = iltmangel. Feber kan forårsage, at hele stofskiftet sættes i vejret, hvorpå der er behov for mere ilt. For begge tilstandes vedkommende er der derfor ikke ilt nok til kompensationen for det lavere tryk. Ved en kropstemperatur på lidt over 39 grader celcius skal der bruges op mod dobbelt så meget ilt som ved den normale ikke-febrile tilstand.

Risikoen for bjergsyge

Mange mennesker tager også på rejse i bjerge. Det er helt normalt at komme op i 2-3 kilometers højde (nogle kommer endda højere). Denne højde svarer nogenlunde til trykket inde i et fly og udgør altså ingen fare for den raske person.

Hvis man bevæger sig for hurtigt fra det højere tryk til det lavere tryk, risikerer man af få bjergsyge (ligesom man som dykker kan få dykkersyge ved pludselig opstigning og dermed hurtigt trykfald), men dette er en anden historie.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan et gab forhindre høreskader?

Det, at nogle oplever trykudligningsproblemer, med heraf følgende ondt i ørerne (eller bihulerne), skyldes besvær med luftgennemgang tilbage igennem det rør, der forbinder mellemøret (bihulerne) med næsehulen.

Dette såkaldte eustakiske rør kan skabe problemer, hvis man er forkølet, har allergi, har betændelse eller tidligere haft betændelse osv., da disse tilstande forsnævrer røret og dermed generer luftpassagen.

Det eustakiske rør ses her som 'Eustachian tube'. Illustration: Bigstock/Artemida-psy

Ørets envejsventil

Det eustakiske rør virker som en envejsventil, hvilket dermed betyder, at luften nemmere passerer fra mellemøret og ud end omvendt. Når dette sker, fremkommer undertryk i mellemøret og dermed ubehag, idet trommehinden presses indad.

Det giver ydermere hørenedsættelse og giver efter nogle timer væske i mellemøret. I lidt mere sjældne tilfælde kan det endog give anledning til svimmelhed eller endda ligefrem sprængt trommehinde.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan nogle mennesker ikke høre, om stereolyd er i fase eller modfase?

Det er dog oftest kun luftgennemgangen den ene vej, der giver problemer, dvs. når man bevæger sig fra et lavere lufttryk til et højere tryk.

Således vil flyrejsende opleve problemer ved specielt landing, og bjergrejsende typisk hvis de bevæger sig hurtigt ned af et bjerg (ski, faldskærm, paraglidere etc.), mens den person, der dykker, vil kunne opleve problemet på vej ned i sit dyk.

Hvad angår din tur i metroen (og diverse tunneler som Øresund og Storebælt), mærkes hos alle pludselig trykændringer, da ørerne er trykfølsomme. Det er dog sjældent noget, der skal/kan kompenseres med trykudlignende manøvre eller andet.

Der kan dog også være andre årsager til, at man får ondt i ørerne. På skiferier er det ofte ret koldt – specielt for de måske ikke altid så isolerede ører, og det kan i sig selv også give smerter.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nej, trykkompensationen til ca 2500m træder kommer ikke pludseligt i 9000 m højde.
Kabinen vil altid have et overtryk i forhold til omgivelserne. Bl.a er det også med til at sikre dørene mod at blive lukket op medens flyet er i luften. Så trykkompensationen til ca 2500 m er aktiv fra højder lige over 2500 m. Det betyder at man ikke midlertidigt bliver udsat for lavere tryk, som dem der svarer til mere end ca 2500 m.

  • 0
  • 0

For at gøre hævningen af trykket i flykabinen så smertefrit for passagerne som muligt, så starter hævning af kabinetrykket allerede, når flyet forlader sin normale flyvehøjde – typisk i 10-12 km og 1/2 time før selve landingen.
Af hensyn til flyets mekaniske styrke, så hæves kabinens lufttryk til lidt over det yder lufttryk ved start og landing.
De fleste mobiltelefoner har indbygget barometer – prøv at aflæse det under din næste flyvningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten