Spørg Scientariet: Hvorfor er vandet i min kolde hane 17 grader om sommeren?

En læser undrer sig over, at han ikke kan få temperaturen i den kolde hane ned om sommeren. Geokemisk afdeling i Geus har et bud.

Vores læser Hans Nørgaard har spurgt:

Hvad er jordtemperaturen i en dybde på 1,2-1,4 meter under terræn om sommeren efter en længere varm periode?

Jeg spørger, fordi det vand, vi tapper fra hanen, er 7 grader om vinteren, men op til 17 grader om sommeren, selvom hanen løber i en time.

Vandet må derfor være varmere ude i gadeledningen, og det kan vel kun skyldes den omgivende jords temperatur? Jeg antager, at temperaturen ved afgang fra vandværket er ca. 8 grader, svarende til grundvandets temperatur.

Læs også: Hovedstadens grundvand er i fare

Flemming Larsen, afdelingsleder for geokemisk afdeling i Geus, svarer:

Normalt siger vi, at fra 1 meters dybde ligger temperaturen konsekvent på 7-8 grader, hvilket er styret af den gennemsnitlige lufttemperatur i Danmark.

Er der rørføringer i jorden med fjernvarme, kan man imidlertid sagtens få højere temperaturer på vandet. I nogle boringer har jeg set 13-14 grader varmt vand, fordi jordlagene er blevet varmet op.

Men her har vi så den omvendte situation, hvor vandet er varmt om sommeren - i ovennævnte tilfælde vil temperaturen på vandet jo være højest om vinteren, når varmen er tændt.

Læs også: Vandværk henter drikkevand fra tæt bebygget område

Derfor er mit bedste bud, at læseren må bo tæt på vandværkets vandtank, for her vil vandet være varmere om sommeren. Vandværket opbevarer brugsvandet i en renvandstank efter vandbehandlingen, og herfra løber det ud i en beholder og videre ud til forbrugeren.

Hvis tanken ikke er gravet ned, vil den følge rytmen i årstemperaturen, og vandet vil ikke nå at blive afkølet i rørene undervejs. Det betyder så også, at vandet vil være koldere om vinteren.

Men uanset hvad, så lyder 17 grader om sommeren meget højt og ikke som noget, der er i orden.

I november 2015 kom et nyt vandrammedirektiv, som anbefaler, at vandet højst må være 12 grader ved aftapning af hensyn til risikoen for mikrobiel vækst.

Du kan læse mere om dette her.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (33)

Da jeg i 2014 havde min 30 meter lange indkørsel gravet op, placerede jeg 2 stk. pt1000 temperatur følere i henholdsvis ½ meter og 1 meters dybde.
Da jeg er lidt af en teknik nørd og allerede havde et dataopsamlings system kørende, logger jeg (stadig) hvert 5 minut temperaturen i jorden.
Kalder jeg grafen frem for en tilfældig dag, lad os sige 15/8-2015 ligger temperaturen i snit på 19,11 grader i en meters dybde.
I en halv meters dybde samme dag er temperaturen på ca 20,6 i snit. Temperaturen i en halv meters dybde kan godt variere 2 grader over et døgn, højest lige før midnat hvis solen har været fremme.

Jordtemperaturen lige nu 5,31 grader c. i en meters dybde.

Følerne er placeret 2 meter fra min garage og 10 meter fra huset. Der er ingen installationer der kan påvirke temperaturen om sommeren. Der er varmerørene til garagen ikke i brug.

Jeg ved at jeg IKKE kommer til at købe en ølkøler til nedgravning -til sommerbrug.

Martin

  • 3
  • 0

Det kan måske være fliser og asfalt der får temperaturen i jorden til at være så høj om sommeren.
I solskin bliver fliserne på min terrasse 50 grader, hvor græsplænen holder 25 grader.
Findes der mere officielle målinger af jordtemperatur afhængig af hvilken overflade jorden er dækket af?

  • 0
  • 0

Heatpump.dk har foretaget flere målinger af temperaturer over året i villahaver. Her topper man i flere tilfælde med 18-20 gr C i aug-sept.

  • 1
  • 0

Er der nogle regler for vandkvaliteten i lejeboliger?
Jeg bor i et mindre boligselskab, men køber mit drikkevand, da jeg ikke bryder mig om vandet og vandtemperaturen altid er høj. Om vinteren er det kolde køkkenvand lunkent. Jeg har netop mistanke om for højt kimtal fordi vand i en drikkedunk hurtigt bliver dårligt. Klager bliver altid afvist af viceværten og beboerformanden som helst ikke vil bruge penge på det.

  • 0
  • 0

Hej Torben
Ud fra din beskrivelse lyder det som om koldtvandsrørene ligger uisolerede op ad nogen varmerør. Det kan være overordentlig kostbart at ændre på. Det kan være derfor viceværten bagatelliserer din klage. Men det er absolut ikke i orden efter min mening. Der kan være risiko for legionærsyge som svagelige personer og spædbørn kan dø af.
Hvis du går til embedslægen med din klage risikerer du nok at blive voldsomt upopulær, men det er jo en afvejning fra din side.

Mvh
Arne Birkø
Tidligere aut. VVS installatør

  • 4
  • 0

Flemming Larsen, afdelingsleder for geokemisk afdeling i Geus, svarer:

"Er der rørføringer i jorden med fjernvarme, kan man imidlertid sagtens få højere temperaturer på vandet"

Normalt prøver man at undgå, at fjernvarmerør ligger i fællesgrave med vandrørene og der skal altid være min. 30 cm sideværts afstand. Hvor fællesgrav ikke kan undgås, vil det normalt være fjernvarmen der ligger øverst, og derfor har meget lav varmeledning til de underliggende vandrør.

Dermed ikke være sagt, at verden altid er lyserød ...

  • 0
  • 1

>>
I november 2015 kom et nyt vandrammedirektiv, som anbefaler, at vandet højst må være 12 grader ved aftapning af hensyn til risikoen for mikrobiel vækst.
<<

Så er der vist mange vandforsyninger her i Nordsjælland, som får problemer, hvor vandet om sommeren altid er 16-17 C

Hvor fællesgrav ikke kan undgås, vil det normalt være fjernvarmen der ligger øverst, og derfor har meget lav varmeledning til de underliggende vandrør.

Du mener nok varmestrømning, hvor der er et strømningsmedie, fx. luft mellem rørene!

Varmeledningen påvirkes ikke af over/under!

John Larsson

  • 3
  • 1

>>
I november 2015 kom et nyt vandrammedirektiv, som anbefaler, at vandet højst må være 12 grader ved aftapning af hensyn til risikoen for mikrobiel vækst.
<<

Så er der vist mange vandforsyninger her i Nordsjælland, som får problemer, hvor vandet om sommeren altid er 16-17 C

John - Ing.dk har været meget lidt heldig med at spørge Flemming Larsen, GEUS. Ikke meget af det han siger passer

Den nye lov af nov. 2015 har intet med vandrammedirektivet at gøre (udover grundvand) https://da.wikipedia.org/wiki/Vandrammedir...

Loven gælder vandforsyningsanlæg: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...

Og man skal passe på med at lege "Lommejurist"! Loven siger: "Det bør tilstræbes, at vandet er højst 12 ºC ved taphanen"

Min fortolkning er, at hvis kravene og kimtalene til drikkevand er overholdt ved vandværk/ ved 22 gr C/ ved 37 gr C, så kommer man IKKE langt med en klage over at vandet er 17 gr C varmt.

Du mener nok varmestrømning, hvor der er et strømningsmedie, fx. luft mellem rørene!

Nej - jeg mener varmeledning i fugtig jord som mellem et isoleret fjernvarmerør og et drikkevandrør

Iøvrigt - er forskellen ikke ens? Fra https://da.wikipedia.org/wiki/Varmestr%C3%B8m :Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.

  • 0
  • 0

Du mener nok varmestrømning, hvor der er et strømningsmedie, fx. luft mellem rørene!

Nej - jeg mener varmeledning i fugtig jord som mellem et isoleret fjernvarmerør og et drikkevandrør

Iøvrigt - er forskellen ikke ens? Fra https://da.wikipedia.org/wiki/Varmestr%C3%B8m :Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.

OK, men hvis der er forskel på over/under, så er det alligevel varmestrømning du mener! Mediet er så bare strømmende vand, måske meget langsomt strømmende, men alligevel netop strømmende!

Er du sikker på et fjernvarmerør ligger øverst er begrundet med ikke at opvarme vandrørene? Kan det fx. ikke være at det giver en billigere vedligeholdelse, set over lang tid, rørenenes størrelse og isolering og fx at fjernvarmerørene altid har to strenge?

John Larsson

  • 0
  • 4

Er du sikker på et fjernvarmerør ligger øverst er begrundet med ikke at opvarme vandrørene? Kan det fx. ikke være at det giver en billigere vedligeholdelse, set over lang tid, rørenenes størrelse og isolering og fx at fjernvarmerørene altid har to strenge?

Nej - det er varmeledningen i den fugtige jord jeg mener. Om vandet strømmer i de 2 medier har mindre betydning - det forskellen i overfladetemperaturer på de 2 rør der har betydning

John - jeg har været projektleder på fjernvarmeprojekter i jord i mere end 15 år. Det være sig udstykninger, barmark og renovering etc.

Nej - der ligger som regel ikke noget hensyn til ikke at opvarme drikkevand i måden man lægger fjernvarmerørene. Det er et simpelt prishensyn. Grunden til at man forskyder (hvis muligt) sideværts i f.t. drikkevandet, skyldes hensynet til reparationer.

Vandledninger lægges altid med min. 1,2 mtr jorddækning som vandnormen kræver med få undtagelser. Fjernvarmeledninger har ikke en min. lægningsdybde; men vise komponenter kræver dog en vis lægningsdybde, samt trafiklast også kan kræve en vis dybde for aflastning af trafikken.

Lægningsdybder koster penge og man vil normalt forsøge at holde fjernvarmeledningerne så højt som mulig med 0,6-0,8 mtr jorddækning. Bliver man nødt til at søge dybere a.h.t. forhindringer er det også forventelig at støde på yderligere forhindringer som drikkevand-, regnvands og kloakledninger, som betyder at udgravningen bliver MEGET dybere. Mange gange vil det være meget billigere at omlægge et kabel, end at gå dybere med fjv.

  • 0
  • 0

Nej - der ligger som regel ikke noget hensyn til ikke at opvarme drikkevand i måden man lægger fjernvarmerørene. Det er et simpelt prishensyn. Grunden til at man forskyder (hvis muligt) sideværts i f.t. drikkevandet, skyldes hensynet til reparationer.

@Karsten og John
Der er faktisk en norm på området.
DS475 regulerer at der skal være minimum 0,7 meter horisontalt mellem vand- og fjernvarmerør.
Hvis det overholdes, så er der ingen chance for varmeoverførsel.
http://www.kontrolordninger.dk/media/1710/...
Men det er til tider en kamp at få såvel rådgivere som entreprenører til at følge normen
http://www.fjernvarmefyn.dk/media/1280/uds...

  • 1
  • 0

Det er jo dig der argumenterer med fugtig jord hvor du siger at der ikke sker strømning!!

?????????? Ikke forstået. Min argumentation går netop på at varmen ledes/ strømmer fra det varme isolerede rør til det kolde rør gennem den fugtige jord.

Eneste uenighed er da vist om det skal/ kan kaldes "varmeledning" eller "varmestrømning", og medmindre du kan komme med en overbevisende argumentation for din udlægning, så står jeg af her.

  • 0
  • 0

?????????? Ikke forstået. Min argumentation går netop på at varmen ledes/ strømmer fra det varme isolerede rør til det kolde rør gennem den fugtige jord.

Eneste uenighed er da vist om det skal/ kan kaldes "varmeledning" eller "varmestrømning", og medmindre du kan komme med en overbevisende argumentation for din udlægning, så står jeg af her.

Jeg det er måske en god idé, når du nu har misforstået disse begreber! Det er 58 år siden jeg først lærte noget om varmeoverførsel og jeg har arbejdet med det i mange forskellige projekttyper. Der er altså forskel på varmeledning og varmestrømning. Ved varmestrømning betyder positioneringen meget, men den betyder intet ved varmeledning!

John Larsson

  • 1
  • 2

Det er 58 år siden jeg først lærte noget om varmeoverførsel og jeg har arbejdet med det i mange forskellige projekttyper. Der er altså forskel på varmeledning og varmestrømning

John - gør lige en undtagelse

"Varmeledning bestaar i en Varmeudveksling mellem to Legemer, der er i umiddelbar Berøring med hinanden; Varmen gaar altid fra det varmere til det koldere Legeme. V. adskiller sig saaledes principielt fra Varmestrømning, hvor der samtidig med Transport af Varme sker en Stoftransport, og fra Varmestraaling, hvor Varmetransporten sker ved elektromagnetiske Bølger."

http://cubus-adsl.dk/elteknik/opslag/salmo...

Varmestrømningen sker inde i rørene - det der sker mellem medierør -> isolering -> kappe -> jord ->jern/ plastrør med vand er hele vejen igennem varmeledninger, da der IKKE sker en stoftransport

  • 0
  • 0

Karsten, jeg vil ikke tage stilling til Johns pointe, men jeg har forstået hans budskab, så her får du en oversættelse, så I ikke bliver ved at pindehugge i en diskussion, hvor man ikke gør ret meget for at bringe den anden part tættere på en forståelse af ens pointer (som det desværre er alt for almindeligt i Ingeniørens debatter):

Ordet "varmeledning" beskriver varmetransport gennem et stillestående materiale. Hvis materialet er stillestående, bevæger varmen sig lige godt op og ned gennem materialet.

Hvis varme bevæger sig bedre opad gennem et materiale, end den bevæger sig nedad gennem samme materiale, skyldes forskellen i varmetransport, at materialet bevæger sig - ikke at der er forskel i varmeledningen opad og nedad.

  • 1
  • 0

@Karsten
Misforståelserne har sin oprindelse i dit indlæg nr 2 i denne tråd, hvor du skriver at fjernvarmen ligger øverst og derfor har meget lav VARMELEDNING ....

  • 0
  • 0

Svend, det som gør den store forskel i varmeforskellen mellem græsplæner og asfalt/flisebelsgt jord er muligvis ikke selve overfladen, men mere det at jorden er mere komprimeret der hvor man går eller kører.
Her hvor jeg bor lægger man normalt vandledninger på 80cm, og 120cm hvis den skal krydse en vej. Frost breder sig helt klart lettere ned i komprimeret jord under en opkørsel end i upåvirket græsplænejord.

  • 0
  • 1

Det er en udbredt misforståelse, åbenbart også hos GEUS, at der skulle være 8 grader i 1-1½m dybde, selv om de fleste godt ved, at man skal en lille meter ned for at nå frostfri dybde. Det er stor temperaturvariation i dybden ca 1,2-1,4m, hvor vandrør normalt ligger. Faktum er, at der er sæsonpåvirkede temperaturudsving ca ti meter ned, som Jørgen Skyt viser i sit indlæg

I Berlin er der foretaget detaljerede temperaturmålinger i endog stor dybde.
http://www.stadtentwicklung.berlin.de/umwe...

Denne mekanisme gælder naturligvis også i DK. Når man kommer mere end ti meter ned er jordtemperaturen konstant og ca lig med landets gennemsnitstemperatur plus en lille gradient fra jordens indre, som her i landet er 25-30 grader pr km. Så de 17 grader læseren oplever er helt som forventet. I takt med det varmere klima forventer nogle eksperter, at vi fremover i stigende grad skal forvente problemer med bakterievækst i koldtvandsinstallationerne.

  • 2
  • 0

Frost breder sig helt klart lettere ned i komprimeret jord under en opkørsel end i upåvirket græsplænejord.


Nu var det ikke frost det drejede sig om, som også afhænger af hvor meget vand der er som kan fryse. Det jeg tænker er, at hvis overfladen er så meget varmere, så må der også sive mere varme ned.
Det har så også noget at gøre med fugten i overfladen, for jeg kan se i køkkenhaven, at der kan overfladen også blive meget varm, når den er tørret ud.
Derfor efterspurgte jeg målinger af temperaturen i jorden under forskellige overflader. Der er en grund til at ørkner bliver meget varme (fugt i jorden), og det må på en eller anden vis ses i temperaturvariationerne ned i gennem jorden.

  • 0
  • 0

Hvis der er en sæsongsbetinget temperatursforskel på 10 meters dybde, så må det vel ha at gøre med menneskelig påvirkning. Det kunne være under store asfalterede parkeringspladser og lignende. En anden forklaring kunne være at varmt overfladevand ledes ned i dybere jordlag.
Jeg har faktisk svært ved at forestille mig at solens indstråling nævneværdigt påvirker jordlag i de dybder, medmindre du taler om tiendedele grader

  • 0
  • 1

Når DS 439 skriver 120 cm er det lige netop fordi man tager højde for at jorden før eller senere kan blive udsat for komprimering. Hvis jorden garanteret ikke komprimeres er 80cm tilstrækkeligt. Men OK, 120 cm er altid bedre end 80cm, bortset fra at det bliver 50% mere gravearbejde

  • 0
  • 0

@Karsten
Misforståelserne har sin oprindelse i dit indlæg nr 2 i denne tråd, hvor du skriver at fjernvarmen ligger øverst og derfor har meget lav VARMELEDNING ....

Ja, jeg håber også at Karsten har forstået at jeg ikke har gjort indsigelser for at være "pernittengrynsk"; jeg ville i en eller anden forhandling med Karsten eller hans virksomhed, ikke bruge krudt på en upræcis benævnelse, men i et ingeniørmæssigt debatforum med forhåbentlig mange unge mennesker med en naturvidenskabelig interesse, bør der ikke være tvivl om, at der er forskel på varmeledning og varmestrømning! For snart 40 år siden opfandt jeg et system for at undgå uønsket omrøring i lagertanke for solopvarmede væsker, hvor det var vigtig at behandle varmeledning og varmestrømning hver for sig!

John Larsson

  • 1
  • 0

... men i et ingeniørmæssigt debatforum med forhåbentlig mange unge mennesker med en naturvidenskabelig interesse, bør der ikke være tvivl om, at der er forskel på varmeledning og varmestrømning!

Måske ville det hjælpe debatten hvis du sparede lidt på udråbstegnene.

Jeg tror i øvrigt man i dag i fysik i gymnasiet bruger betegnelsen konvektion om det du kalder varmestrømning, det var i hvert fald sådan jeg lærte det for, ja, det er jo så ved at være nogle år siden.

  • 0
  • 0

bør der ikke være tvivl om, at der er forskel på varmeledning og varmestrømning!

John - havde bare aldrig gjort mig klar over forskellen mellem de to.

Ved nærmere eftertanke, tror jeg at fjernvarmeledningernes energiafgivelse til omgivelserne både sker gennem varmeledning og varmestrømning, hvis det er muligt.

At det ikke er ren varmeledning som mellem tørre sand-/ jordkorn i kontakt, skyldes at fugten i jorden også transporterer noget af varmen - altså stoftransport samtidig.

  • 0
  • 0

Claus,

Jeg har faktisk svært ved at forestille mig at solens indstråling nævneværdigt påvirker jordlag i de dybder, medmindre du taler om tiendedele grader

Du har helt ret i, at vi taler tiendedele grader i de dybder. Temperaturen her er næsten konstant og lig med gennemsnitstemperaturen på overfladen. Det er også rigtigt, at det ikke er solens stråler, men snarere nedsivende regn, der leder overfladevarmen ned. Derfor lægger man ikke jordvarmeslanger under befæstede arealer. Jordvarme virker for øvrigt lige fint i haver, som stort set aldrig får sol, idet varmen netop bæres af vind og vejr og i særdeleshed af regnen.

  • 0
  • 0