Spørg Scientariet: Hvorfor er elbiler fornuftige, når elvarme i huset ikke er?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor er elbiler fornuftige, når elvarme i huset ikke er?

Vores læser Klaus Mandrup har spurgt:

Hvorfor er det energirigtigt og klimafornuftigt at køre i elbiler, når det ikke er fornuftigt at bo i et elopvarmet hus? Den med vindmølleenergi til elbiler er jo lidt langt ude, og selvfølgelig afhænger fornuften/ufornuften i det elopvarmede hus af, hvorledes et elopvarmet hus er isoleret. Det undrer mig bare, hvorfor dette forhold ikke debatteres mere indgående?

Ture Falbe-Hansen, pressechef i Energistyrelsen, svarer:

I takt med at en stadig større del af Danmarks elforbrug er baseret på vedvarende energi som vindkraft, biomasse og solceller, så har synet på elopvarmning også ændret sig. Dog handler 'fornuften' stadigvæk i høj grad om, hvilke alternativer du måler op imod.

Traditionel elopvarmning med elpaneler er fortsat en dårlig udnyttelse af energien sammenlignet med f.eks. en eldrevet varmepumpe eller en naturgaskedel. Elpaneler kræver fortsat et større fossilt energiforbrug på kraftværkerne for at producere elektricitet, der kan levere samme varmemængde, som naturgassen bruger til at opvarme dit hus. Det vil være langt mere klimamæssigt fornuftigt at installere en elopvarmet varmepumpe, der leverer 3-4 gange den energi i varme, som den bruger i el.

Elbiler er klimamæssigt fornuftigt af 3 grunde: 1) De er langt mere energieffektive end benzindrevne biler, 2) I takt med at en større andel af Danmarks elforsyning bliver baseret på vedvarende energi, så vil CO2-udledningen fra elbiler falde tilsvarende, da elektriciteten er 'renere'. I 2020 ventes det, at vedvarende energi udgør 70 procent af elproduktionen, 3) Elbiler (og varmepumper) kan bidrage til en bedre udnyttelse af elsystemet, hvis de oplades om natten, hvor elforbruget normalt er lavere, eller når der er overskud af vind- og solkraft.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er dyrt at varme op med el. Men i en bil er det primære formål fremdrift, ikke opvarmning. At man så i biler med fossilt brændstof får en bonus på kolde vinterdage, det er en anden historie.

  • 1
  • 2

Det er dyrt at varme op med el.

Det er da kun dyrt fordi der er lagt sindssygt mange afgifter på el, og fordi "the establishment" holder fast i Auken dogmer om at det er odiøst at bruge el.

I virkeligheden er el rigtig smart at benytte - lavt transmissionstab og meget nemmere at styre end lunkent vand, for ikke at tale om en meget billigere og simplere etablering.

Og hvis man laver varmt forbrugsvand med solvarme (om sommeren) i en elopvarmet beholder, kan man passende (om vinteren) opvarme vandet når strømmen er billigst.

  • 36
  • 6

Christian Nobel: Tja mon ikke snart det bliver billigere end fjernvarme, nu vi fjernvarmekunder også skal betale for dette VE eventyr...

Udgifterne skulle jo endeligt ikke ligges på problem barnet, så falder det ideologiske luftkastel til jorden...

  • 9
  • 24

Her mangler da nogle vinkler på historien:
1) De er langt mere energieffektive end benzindrevne biler:
Dieselbiler har ca. samme brændstofomkostninger som elbiler inkl. afgifter.
Driftsomk. til motorvedligehold, olieskift mv. på elbiler er dog væsentligt lavere.

Her mangler så lidt om økonomien:
3) Elbiler (og varmepumper) kan bidrage til en bedre udnyttelse af elsystemet, hvis de oplades om natten, hvor elforbruget normalt er lavere, eller når der er overskud af vind- og solkraft.
Hvorfor økonomien på varmepumper ift. naturgasfyr udeladt?

Der er sikkert mange der MEGET gerne vil investere i vedvarende/grøn opvarmning, hvis udgiften/økonomien er ens eller bedre. Problemet er at informationen også fra statens side mildest talt er fragmenteret og uklar for parcelhusejeren. OG endnu værre er det, at internettet nærmest flyder over af eksempelberegninger, der bygger på forudsætninger som kun er opfyldt i nybyggeri eller som kræver ekstrainvesteringer som i sig selv har uklar effekt.

  • 13
  • 3

Når man snakker økonomi plejer man så ikke at fjerne alle afgifter for at sammenligne priser på forskellige løsninger?

Prisen på el ligger i danmark på 20-30 øre/kWh, mens de fleste danskere betaler 220 øre/kWh. Dette giver en afgiftsats (+moms) på cirka 900%

Prisen på Diesel ligger på 4.4 kr/L ifølger Shell's hjemmeside mens vi som forbrugere betaler 9.2 kr/L. Dette giver en afgiftsats (+moms) på 200%.

På trods af dette har du ret i at driftsomkostningerne på en dieselbil kontra elbil er de samme, såfremt man har en dieselbil der klarer 30+ km/L.

Med Afgifter:
Polo Bluemotion, ~30km/L --> 31 øre/km
Renault Zoe Z.E, ~150 Wh/km --> 33 øre/km

Hvis nu afgifterne var de samme have Diesel/Benzin bilerne ingen chance når det kommer til driftomkostninger. Hvor ofte er det lige man får sin gamle dieselbil til at klare de 30 km/L, den ligger nok oftere på 20-25 stykker, er min erfaring.

  • 24
  • 1

Man kunne også se på, at det el der laves på fossiler laves hovedsageligt af kraftvarmeværker. Der er derfor ikke nogen forskel på at bruge fjernvarme eller el til opvarmning. I mange tilfælde er det faktisk elproduktionen der er spild fra varmeproduktionen, og ikke omvendt, som vi er blevet bildt ind.
Det er et lidt mærkeligt argument, at elvarme er godt, hvis det kommer via en hundedyr varmepumpe.
Man kunne vende det om og sige, at hvis du isolerer huset må du godt bruge elvarme.

Den samme mærkelige logik ser man i forsøgene på at sætte store varmepumper på fjernvarmen. Fordi så kan de bruge overskudsel. De kan bruge meget mere overskudsel med en dyppekoger, hvis det var formålet.

  • 11
  • 8

Prisen på el ligger i danmark på 20-30 øre/kWh, mens de fleste danskere betaler 220 øre/kWh. Dette giver en afgiftsats (+moms) på cirka 900%

Husk PSO (30-40 øre/kWh) og distributionsomkostning (ca. 60 øre/kWh). Du kan jo ikke bruge el som ikke er der hvor du skal bruge det. Det er naturligvis muligt at du har et solcelleanlæg eller en vindmølle, så indgår renteudgiften og vedligehold.

Kilde:
http://www.dongenergy.dk/privat/produkter-...

  • 5
  • 3

I mange tilfælde er det faktisk elproduktionen der er spild fra varmeproduktionen, og ikke omvendt, som vi er blevet bildt ind.


Desværre er viden om termodynamikken ikke særlig udbredt - også blandt ingeniører.

Hvis formålet er ren elproduktion fra et kraftværk, så handler det om Carnot og her kan man simplificere ved at sige at elproduktionen er det arbejde, som opnås mellem højest mulige middeltemperatur for varmeoptagelse i en kedel til lavest mulige kondensatortemperatur, som på vores breddegrader opnås med havvandskøling og kondensatortemperaturer under 15 C.

Hvis man ofrer noget af dampen og tager den ud ved eks. 100C, så mister man naturligvis noget elproduktion. Den mængde ekstra brændsel, som man skal fyre ind for at kompensere for den tabte elproduktion er lille i.f.t. ren afbrænding i en kedel til varme. Dette er kraftvarmefordelen!

Samfundet har behov for elektricitet til at drive maskiner, belysning mv. Intelligent benyttet kan man også drive varmepumper og genvinde varme fra et vist højere temperaturniveau til den temperatur man har behov for. Lidt "varmt badevand" fra en kedel kan ikke give os ret meget lys, drift af computere eller maskiner mv.

Derfor er el altid meget mere værd end "dum varme". Det er ikke noget der bildes nogen ind. Det er fakta!

Nu har vi så idag en situation, hvor fluktuerende vind og tildels lidt sol (har selv PV på taget) ændrer på behovene for termisk produceret el og dermed afkobler den oprindelige termiske produktion - tildels.

Derved er en række kraftvarmeværker nødt til at producere varme og dermed også el. Helt galt er det for motorværkerne, som er bundet. Mere elegant kan det klares med store kraftværker, som dog ikke som udgangspunkt er udrustet til opgaven.

På de større dampturbinedrevne værker kan man principielt helt eller delvist by-passe turbinerne og dermed producere ren varme uden binding til elektriciteten. Samtidig vil det også på de egentlige kraftværker være muligt at kunne gå i kondensdrift og producere maksimal el, hvis der skulle være behov for dette. Varmesystemet vil snildt kunne undvære varmeproduktion i et pænt tidsrum.

Termisk produktion fra højeffektive bæredygtig biomasse baserede kraftværker kan således stadig være en mulighed - såfremt indtjeningen fra "nødelproduktionen" honoreres tilstrækkeligt - hvilket er et helt andet problem.

  • 19
  • 0

Mit hus er fra 1976 og løbende moderniseret:
Alm. villa på 150m2 - alle rum i daglig brug. Nye vinduer (2010), 200mm iso i ydervægge og under gulv og 250mm på loft (på en del under gulvplader ligger der 400mm).
2 voksne med normalt? forbrug til mad og bad - radio 3 timer, tv nok det samme.
Alt i nyere hårde hvidevarer (efter 2005)
På loftet en Genvex Premium luft til luft - tørretumbler sluttet hertil.
El-gulvvarme i bad og toilet, et stk. 1200W panel i stue - tænder vel 3-4 timer om dagen, et stk. 800W i køkken - vist aldrig varm. Et stk. 800W i baggang - tænder mest efter hvor længe bagdør står åben.
Tre rum med et stk. 800W i hver - sjældent i gang. En pcer er tændt 24/7/365 i et af rummene.
Et stk. 800W i forgang - tænder når der kommer gæster.

Her udover er der konstant udendørs belysning med en stak 12 volt led.
Værksted / garage med 2-cylindret 3-faset kompressor til intensiv hobbybrug, belysning, div. maskiner, nødvendigt opvarmning (renovering af gamle knallerter mv.)

Vores forbrug er på fuldt ud acceptable 13.000kWh årligt,
- og vi fryser ikke om vinteren og bruger det varme vand, der er nødvendigt.

Selvfølgeligt bliver det rart den dag, en regering mander sig op og fjerner alle afgifter og alle skattefradrag, så vi kan leve et mere økonomisk enklere liv. (det funker vist fint på Grønland)

  • 6
  • 1

EL var meget populært på et tidspunkt, hvor alternativet kun var olie.
men så kom naturgassen i land!!!

Jeg vil mene at EL er en udemærket måde at distribuere energi, og ikke mindst at styre det, så det ender der hvor der er behov for det. Det er lidt det samme som give EL bilerne en fordel.

Klart at det er en fordel at geare energien i EL med en varmepumpe. Jeg kunne dog godt tænke mig at købe noget billig strøm om natten og varme min vandbeholder op til 70 grader med EL-patronen. Varmepumpen kan ikke gå derop, men EL-patronen kan, og det beviser EL's fleksibilitet.

  • 3
  • 1

Mon ikke der skal opstilles et større regnestykke med fokus på energi ?

Et moderne kraftværk med el- og varmeproduktion udnytter vist over 90% af brændslets energi, som leveres dels som el dels som varme (ca.50-50).
Hvis den fremførte el omsættes til varme i en varmepumpe (der er jord-vand, luft-vand og luft-luft) med en COP på 3-5, så bliver spørgsmålet lidt mere kompliceret.

Antag 1 TJ fødes ind i kraftværket, hvor megen energi er så tilrådighed hos forbrugerne (der er tab i fjernvarme, der er lidt tab i eltransmission, der er gevinst i varmepumper) ?
Dette skal så, for eksempel, sammenlignes med x m3 naturgas som fødes ind i rørsystemet.

Hvilke af de to løsninger frigiver mest CO2 ?
Hvilken af de to løsninger bruger mindst energi i fødeenden ? (energiøkonomi).

Regn lige på det !

Og hertil kommer så gevinsten ved vedvarende energi som kan fødes ind, helt eller delvis, i begge systemer.

Afgifter ufortalt, så er det ikke let at optimere ....

  • 2
  • 1

Jeg kunne dog godt tænke mig at købe noget billig strøm om natten og varme min vandbeholder op til 70 grader med EL-patronen.


Gad vide hvad der vil ske med prisen hvis en masse forbrug flyttes til om natten (Elbiler, tøjvask, varmt vand, PowerWall osv.) Godt gættet, prisen vil stige i nattetimerne, da der nu er et større behov og man derfor må hente strømmen fra de lidt dyre producenter... Konsekvensen er at hvis vi ender med at få et helt jævnt forbrug, fordelt på døgnets 24 timer, så ender vi på en gennemsnitspris der formentlig er lidt lavere end i dag (og den er allerede et problem) men som er ret konstant hen over døgnets 24 timer... Langt de fleste har i dag en elpris der er konstant i 3 måneder af gangen...

Til gengæld vil man så høre en masse folk brokke sig over at de har investeret penge på udstyr der gjorde det muligt at flytte forbruget så de fik en variabel pris (der nu er uafhængigt af tidspunktet på døgnet)... Jo mere forbrug der flyttes til om natten, jo mere vil prisen udjævne sig... De første der hopper på vognen vil sikkert kunne få en fortjeneste i nogle år, men de vil også bære de største investeringer...

Hvis man der imod åbner mulighed for at købe billigt strøm når der er en stor produktion (uafhængigt af tidspunktet), så kan man reelt få gavn af den store produktion... Men så kommer problemet med at dimensionerer vores elnet så det kan holde til de store belastninger der bliver i de få timer hvor produktionen er billig... Og al den brok over at prisen nu ikke er så billig alligevel, da der nu er mange der forsøger at få adgang til den billige strøm... Igen, de første der hopper på vognen vil sikkert kunne få en fortjeneste i nogle år, men de vil også bære de største investeringer...

Men hvis du søger på "gratis strøm om natten" så er der allerede firmaer der tilbyder den løsning... Jeg vil dog anbefale at man tænker sig om inden man hopper på smarte sælgers salgstaler :)

  • 4
  • 0

Elvarme er væsentlig billigere, når strømmen ikke bruges til dannelse af konvektionsvarme, men til dannelse af infrarødvarme. Infrarødvarmepaneler er ca. 50 % billigere i installation i et nybygget hus og er også ca. 50 % billigere i forbrug.
Og infrarødvarme er den sunde varme som også bruges i medicinen.
Se mere her: www.infra-plus.dk

  • 2
  • 6

Der er sikkert mange der MEGET gerne vil investere i vedvarende/grøn opvarmning, hvis udgiften/økonomien er ens eller bedre. Problemet er at informationen også fra statens side mildest talt er fragmenteret og uklar for parcelhusejeren.

Angående vedvarende energi er det ikke kun statens information men også afgiftspolitiken der er uklar.

Det ene år støtter man f.eks. solceller og/eller el-biler, det næste år gør man ikke.

Hvilket umuliggør en fornuftig planlægning af folks investering på området.

  • 4
  • 1

og er også ca. 50 % billigere i forbrug.

Elvarme er allerede 100% effektivt, så forklar venligst hvordan du overgår dette?

Termodynamikens første hovedsætning: energibevarelse. "Et fundamentalt begreb i fysikken er energibevarelse. Energi kan hverken opstå eller forsvinde af sig selv".

Strøm der går ind i et elvarmepanel bliver til varme. Det hele bliver til varme. Hvad skulle det ellers blive til?

En varmepumpe er mere effektiv, men den kræver så også et medie den kan køle på. Dvs. den kan ikke fungere isoleret inde i et rum. Den skal have en udedel, så at der kan flyttes noget energi fra omgivelserne og ind i huset.

  • 5
  • 1

Elvarme er allerede 100% effektivt, så forklar venligst hvordan du overgår dette?

Strålingsvarme opvarmer personer og ting men opvarmer ikke luften meget. Det mindsker naturligvis varmetabet. Det har ikke noget med Grander-vand at gøre; det er bare smart at kunne holde luften væsentligt under de normale 20 grader.

Det er også derfor infrarøde varmepaneler virker udendørs. At opvarme udeluft til komforttemperatur er ikke realistisk om vinteren, men det kan godt være ganske behageligt at sidde under et varmepanel.

Bedømt ud fra antallet af minusser er der ikke meget forståelse af forskellen på strålingsvarme og konvektion her.

  • 8
  • 2

Det er også derfor infrarøde varmepaneler virker udendørs. At opvarme udeluft til komforttemperatur er ikke realistisk om vinteren, men det kan godt være ganske behageligt at sidde under et varmepanel.

Er det derfor der ikke er nogen billeder af dette produkt, undtagen et enkelt i en video hvor det ikke ligner en varmelampe det mindste?

Du kan da godt gå ned i den nærmeste butik og købe en række varmelamper, men du bliver nok noget skuffet over komforten ved denne tænkte løsning.

Det er nemt nok at spare 50% af energien ved at undlade at varme huset op... Men jeg har en billigere og mere behagelig løsning til dig: tag varmt tøj på, ligesom man gjorde i gamle dage. Hvis du kun lige holder huset varmt nok til at undgå skimmelsvamp og andre ubehageligheder, så bliver den varmeregning meget lille. Du kan klare dig med en mindre luft-luft varmepumpe. Har selv kørt to sæsoner på den måde, så det fungerer ganske glimrende.

To personer, 90 kvm, luft-luft varmepumpe som eneste varmekilde. Årligt elforbrug 1500 kWh.

  • 3
  • 4

@ Benny Amorsen
Mit første indlæg var ikke så meget ment som en afvisning af varmestråling som komfortfremmende, men som en kritik af den linkede hjemmeside.
Hvis man vil opleve betydningen af varmestrålingen kan man bare stille sig i nærheden af et stort vinduesparti en kold vinterdag hvor indeluftens temperatur er ok. Man kan tydeligt mærke at der mangler varmestråling.

  • 1
  • 1

Ved ankomsten til et sommerhus med en udendørs temperatur på minus 5°C tændte vi strax for el-blæserovnen. Selv da luftens temperatur indendørs nåede 35°C sad vi og frøs iført både overtøj, hue og vanter, fordi væggenes temperatur stadig var under 0°C i begyndelsen.
Først da væggenes temperatur nåede op på 18°C blev en luft temperatur (rumtemperatur) på 23°C en komfortabel temperatur.
–––––
Fordi strålevarmen betyder mest, giver IR-varme langt den billigste varmekomfort (men næppe den mest behagelige).
–––––
Hvordan kan det være undgået en masse husejeres opmærksomhed, at man må hæve stuetemperaturen (indeluftens temperatur), når ydervæggene er kolde i frostvejr om vinteren ???
–––––
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 6
  • 1

Hvilken fabelagtig pressechef, der får drejet fokus på alt andet end batteribiler. Holder vi os til biler, vil Batteribiler med langtrækkende batteri bruge mere energi end nogen anden, målt på drivakslen. luft og rullemodstand er eneste parameter, der har afgørende betydning.Sidstnævnte stiger afhængig af vægt.
Jeg er ikke modstander af batteribiler til lokal transport. Det er jo her vi først skal have ren luft.
Jeg håber at vi meget snart kan få biler direkte på El, med opladning undervejs af batteri til lokal transport. Vi har jo en dansk opfindelse, som kan det, samt reducere luftmodstanden ved at køre i helt tætte kolonner. Så fucker vi også mindre med batterierne, som er et voldsomt ressourceforbrug.

  • 0
  • 9

Jeg bor i Vancouver, B.C. Min bolig er som de fleste i området elvarmet. Nogle boliger har dog også gas-pejs i stuen, men gas er dyrt sammenlignet med elektrisk opvarmning, her.

Elektriciteten kommer fra BC Hydro. Ifølge deres hjemmeside producerer de over 43000 gigawatttimer om året, hvoraf 90% er "hydroelektriske".

  • 2
  • 0

Interessant at læse, Klaus.

Jeg vidste godt, at BC ligner (vest) Norge, bare hvad angår landskabet - og den årlige nedbør, men nu kan jeg forstå, at lighederne også omfatter hvorledes det meste af strømmen produceres - og forbruges i de store huse. Tak.

  • 0
  • 0

..Elbiler (og varmepumper) kan bidrage til en bedre udnyttelse af elsystemet, hvis de oplades om natten, hvor elforbruget normalt er lavere, eller når der er overskud af vind- og solkraft...

Elbiler og varmepumper!!! Igen en "søforklaring", der sender et problem væk fra den egentlige problemstilling - nemlig af vinden varierer fra 0 til stormstyrke mere eller mindre tilfældigt.

Det "lugter" langt væk af gigantiske investeringsbehov.

  • 0
  • 6

@ Karsten Henneberg

send mig din mailadresse og jeg kan maile dokumentationer (på tysk)

klaus@varion.dk

Klaus - tak for det tilsendte; men der mangler dokumentation for en op til 50% besparelse. I gamle dage havde vi noget der hed "Hold kæft bolscher" - så hold man mund imens. Det tilsendte vil jeg nærmest kalde "Hold kæft dokumentation" - masser af tyske foldere fra fabrikanten; men ingen videnskabelig sammenligning med andre varmekilder ej heller konvektionskilder.

Og grunden til jeg betvivler 50% besparelse er følgende: Varmetabet i et rum er tilnærmelsesvis lineær i forskellen mellem indendørs og udendørs temperatur ganget med rummets isoleringsgrad. I Danmark har vi en gennemsnitlig udendørs temperatur i varmesæsonen på ca. 5 gr C og en indendørskomforttemperatur på ca. 22 gr. Det giver en forskel på 17 gr C.Det vil sige at for hver grad du kan sænke rumtemperaturen sparer du ca. 6%

Fordelen ved infrarød strålevarme, er at man kan opnå komfort ved lavere omgivelsestemperaturer jvf. terassevarmere; men som det fremgår af jeres egen hjemmeside er forskellen i den gennemsnitlige rumtemperatur kun 2-3 gr. lavere ved infrarødkilde end ved konvektionsradiator. Det kan efter min hovedregning kun blive til en besparelse på maks. 12-18%

Og denne besparelse vil jeg betvivle i praksis, da det vil kræve en meget stor antal infrarøde kilder, da infrarøde stråling stoppes af møbleringen f.eks. under bordet og rumdelere med mere.

Sluttelig vil jeg nævne at vi føler ikke komforttemperatur ved de samme varmegrader over hele kroppen. Det er en kendt sag at vi gerne vil have det 2-3 gr. varmere ved fødderne end ved hovedet, og at vi hæver rumtemperaturen indtil komforttemperaturen ved den mest varmekrævende kropsdel stemmer. Dette bruges i argumentationen for gulvvarme ....

Og sluttelig-sluttelig - selv med en 50% besparelse i energi, vil elvarmen stadig være en faktor 2 dyrere end f.eks. vandbåren fjernvarme

  • 3
  • 1

En normal stue opvarmet til 22 graderC er i forvejen fuldt dækket med infrarød varme.
En væg på 10m2 afgiver 4kW infrarød varme, ligesom alle overflader stråler 400W/m2.
Sådan et par paneler rundt omkring forslår ingenting.
Selv hvis væggenes temperatur sænkes 2 grader falder udstrålingen kun med 12W/m2.
Med moderne pladeradiatorer af rimelig størrelse, vil varmestrålingen oftest være af samme størrelse som konvektionen, så der er ingen grund til at sætte eldrevne radiatorer op.

  • 0
  • 5

Infrarødvarme, ligesom den vi kender fra solen og brændeovne i stuerne, opvarmer kroppe og genstande. Jo bedre f.eks. en væg kan holde på infrarødvarmen, desto længere kan væggen afgive varmen igen til rummet. Dette kaldes også sekundærvarme. Jo bedre væggen kan holde på varmen desto mindre strøm skal der til for at opvarme væggen igen. I vintermånederne behøver man i gennemsnit kun at tænde for varmen i 6-7 timer - alt efter udetemperaturen selvfølgelig. I mere end 200 dage har man normalt slet ikke brug for at varme en godt isoleret bygning op. Optimalt isolerede passivhuse f.eks. har slet ikke brug for varmekilder, men rart er det alligevel, hvis man lige kan tænde for et panel efter en weekend ude.

Da infrarødpanelerne ikke er forbundet med hinanden, kan man varme rummene op separat. Modsat vandbårne radiatorer, hvor vandet skal varmes op via et pladskrævende, larmende og svinende fyr for derefter at bruge energi (pumper) til at transportere vandet til det rum man agter at varme op (badeværelse f.eks.), styrer termostater fra infrarødpanelerne de enkelte rum. Dette er en megabesparelse af energi

Infrarødpaneler kan selvfølgelig modtage strøm fra solceller og når man snart får styr på batterier til at opmagasinere strømmen er varmeforbruget nærmest gratis.

Infrarødvarmepaneler afgiver samme varme (110 grader) som fra en brændeovn og alle ved hvor behagelig og besparende denne form for opvarmning er og der er ingen luftcirkulationer der kan drive allergifremkaldende støvpartikler rundt i værelset.

Infrarødvarme er ikke til at sammenligne med konventionelle elradiatorer (konvektion) og måske pressechefen i Energistyrelsen vil interessere sig mere for denne form for elvarme.

  • 0
  • 0

@ Karsten Henneberg

Jeg er ked af, at Du føler, at jeg vil have Dig til at holde kæft ved at tilsende Dig de oplysninger jeg i farten kunne finde. Dette er bestemt ikke min hensigt og jeg ønsker tværtimod en saglig diskussion omkring elvarme contra olie/gas/piller/varmepumper.

Men måske Du er lidt farvet, da Du tilsyneladende befinder Dig i olie/gasbranchen og der er fint med mig. Du er meget velkommen til at besøge mig i Haderslev, hvor jeg kan demonstrere panelet for Dig.

Besparelserne kommer jo af, hvordan strømmen bliver udnyttet til at opvarme panelet på. Ved vores paneler bliver strømmen omdannet til varme med 100 % virkegrad. Og varmen bliver derefter udledt fremadrettet og ikke til bagpladen, som jo kunne forårsage konvektionsvarme.

  • 1
  • 2

Og sluttelig-sluttelig - selv med en 50% besparelse i energi, vil elvarmen stadig være en faktor 2 dyrere end f.eks. vandbåren fjernvarme

Det er så en sandhed med modifikationer, da det afhænger af fjernvarmeværkets økonomi.

Eksempelvis er katastrofebarmarksvarme i Skævinge så dyrt, at det totalt set koster så meget at det matcher prisen på konventionel elvarme, og at alle områdets ejendomsmæglere bruger som salgsargument når et hus ikke har fjernvarme.

Det helt store problem med fjernvarme, og især for de mindre anlæg med en meget anspændt økonomi, er den faste andel, hvor man er inde i en ond spiral, nemlig at hvis folk sparer på varmen, så bliver økonomien endnu mere anspændt, hvorefter prisen på den faste andel øges.

  • 0
  • 1

@ Kurt
Overfladetemperaturen på et infrarødpanel ligger omkring 110 grader. Denne høje temperatur sammen med glasoverfladen gør, at der bliver dannet infrarødstråler (elektromagnetiske bølger).
Panelerne har ingen luftkanaler som ved konvektorradiatorer, hvor den kolde luft bliver "suget" ind forneden og den varme luft bliver transporteret op under loftet, hvor man faktisk ikke vil have den.
Kender ikke Haralds radiatorer!

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten