Anna-Lise Seeberg har spurgt:
Hvorfor er der 'papir' oven på smørret i Kærgården-bakker. Jeg mener at kunne huske, da det kom på markedet – var det for, at smørret skulle være mere smørbart!
Jonas Søndergård, Global Senior PR Manager i Arla, svarer:
Den helt enkle forklaring på, at vi lægger en folie oven på Kærgården er, at overfladen ellers ville oxidere og udtørre, fordi låget ikke er lufttæt.
Kærgården er jo et blandingsprodukt, der består af smør, rapsolie og salt. Rapsolien er netop tilsat, fordi det har et lavere smeltepunkt end smør, og derfor gør Kærgården nem at smøre, selvom det kommer lige ud af køleskabet.
De umættede fedtsyrer fra rapsolien betyder, at produktet nemmere oxiderer, og vores erfaring siger, at vi hurtigt får ændring i farve og smag, hvis produkterne er udsat for lys og luft.
Folien er opbygget af et lag papir, der giver en god struktur til folien, et lag polyethylen på begge sider af papiret samt et lag aluminium på toppen.
Polyethylenen i bunden af folien gør, at fedt fra produktet ikke suges op af papiret, og aluminium-laget på toppen gør, at folien bliver lys-, vand- og lufttæt. Selvom folien ikke er svejset på bægeret, vil den klæbe til produktet og på den måde sikre, at luft og lys ikke kommer ind til produktet.
Der har i øvrigt altid været folie på Kærgården.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard