Når du opvarmer din kop kan du bare sætte den i makroen med en the ske i koppen. Så kan super opvarmning nemlig ikke lade sig gøre.
Vores læser Søren Abildgaard har spurgt:
Mit te-vand eksploderede i mikroovnen, men hvordan?
Jeg havde glemt et krus, jeg havde haft til opvarmning i mikroovnen, så det fik en opvarmning mere. Pludselig nærmest eksploderede vandet med en kraft, så døren til mikroovnen sprang op.
Der var kun en halv centimeter vand tilbage i kruset, resten var fordelt rund i ovnen. Men hvordan? Kan vand overophedes, ligesom det kan underafkøles? Eller er der andre forklaringer?
Leif Skibsted, professor i fødevarekemi, Københavns Universitet, svarer:
I en mikrobølgeovn overføres energien til vandmolekylerne i fødevarens væskefase. I flydende vand har molekylerne et højt dipolmoment og sættes i bevægelse af mikrobølgerne. Temperaturen stiger, og maden eller drikken bliver varm.
Opvarmningen i en mikrobølgeovn er imidlertid ujævn. Det er derfor, mikrobølgeovne er konstrueret med en karrusel, der roterer, når ovnen bruges.
Den ujævne opvarmning kan dog nemt medføre, at dele af vandfasen bliver overophedet. Denne overophedning udlignes normalt i fødevarer af faste partikler eller i drikke ved dannelse af bobler af opløste luftarter. Opløseligheden af alle luftarter bliver mindre ved højere temperatur. Opvarmning af vand, te eller kaffe vil derfor uddrive de opløste luftarter, herunder luftens ilt.
Ved genopvarmning af udkogte drikke har væsken derfor sværere ved at danne dampbobler, fordi al luft i forvejen er uddrevet af væsken. Der opstår derfor let kraftig overophedning lokalt i væsken indtil et vist punkt, hvor væsken pludseligt stødkoger. Den varme væske sprøjter med stor voldsomhed ud af krus eller anden beholder.
Det kan blive meget alvorligt, hvis denne eksplosion udløses ved, at man sætter kruset til munden. Den kogende drik kan give svære forbrændinger i ansigtet.
Alt flydende som suppe, sauce, kaffe og te, der opvarmes og især genopvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det spises eller drikkes for at udligne den uensartede opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.
Mikrobølgeovne giver dog også nye muligheder i køkkenet. Indeslutter man en meget sukkerholdig marmelade i en isdessert og fryser desserten ned til -18 grader, kan man opvarme marmeladen inden i isen i en mikrobølgeovn.
Isen bliver i første omgang ikke varm eller smelter, fordi fast vand som i is har lavt dipolmoment og ikke opvarmes af mikrobølgerne. Det gør kun det flydende vand i marmeladen, der ikke er frosset til is på grund af den megen sukker. Altså det omvendte af en omelette surprise, hvor den kolde is jo er inden i den varme omelet.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Når du opvarmer din kop kan du bare sætte den i makroen med en the ske i koppen. Så kan super opvarmning nemlig ikke lade sig gøre.
Når du opvarmer din kop kan du bare sætte den i makroen med en the ske i koppen. Så kan super opvarmning nemlig ikke lade sig gøre.
Lad være med at placere metal i en mikro ovn
Generelt skal man ikke putte metal i en mikroovn, det har du ret i, MEN der gælder en særlig regel ved opvarmning af vand i kop.
Siemens fx har decideret en label i åbningen af ovnen hvor der er vist at man SKAL indsætte en ske i en kop hvis man varmer vand.
Prøv det selv!
Og ja, det anede jeg ikke så jeg var selv nød til at undersøge det nærmere for noget tid siden.
Så længe der er en del væske i mikrobølgeovnen, så ødelægger det ikke mikrobølgeovnen at der er lidt metal i, primært omsluttet af væsken.
Det bliver faktisk anbefalet af mange at putte en ske i koppen når man koger væsker, specielt når der er tale om mælk, som meget lettere koger over end vand.
Gode råd til mikrobølgeovn: https://www.dr.dk/tips-fra-dr/tips-og-raad...
Gode råd til dig og din mikrobølgeovn (fra Nrgi)
...Hvis du skal opvarme væske, f.eks. et glas kakao eller mælk til kaffen, kan du forhindre, at det koger over ved at putte en ske i.
Generelt skal man ikke putte metal i en mikroovn, det har du ret i, MEN der gælder en særlig regel ved opvarmning af vand i kop.
Man kan roligt have skeer og andet af solidt metal i mikrobølgeovnen; det er tynde metalbelægninger eller fx. alufolie som man skal holde væk fra ovnen, da der dannes virvelstrømme i det tynde metal!
En anden ting som man bør holde væk fra mikrobølgeovne er plastskåle. De kan sagtens bruges til opvarmning af rent vand, men ikke fx. til saucer, hvis plasten ellers kan klare kogende vand. Når en skål med fx. bearnaisesauce varmes op, bliver det øverste lag af saucen nemt dehydreret og det dehydrerede lag mangler vand hvorved temperaturen stiger til langt over 100 grader netop der, og plastskålen bliver "brændt"!
John Larsson
Jeg synes, at forklaringen springer lidt hurtigt fra opløste gasser til dannelse af damp. Årsagssammenhængen mangler i beskrivelsen.
Så jeg tillader mig lige at komme med mit gæt på, hvad professoren sandsynligvis havde tænkt sig at skrive:
Når et stof går fra een fase til en anden - f.eks. vand, som fryser til is - vil overgangen ofte kræve nogle "kim", som forvandlingen kan starte fra. Et godt eksempel er, at helt rent vand kan køles langt ned under frysepunktet, fordi der ikke er nogen urenheder, hvorfra væksten af is kan starte. Hvis man så kommer med en udefra kommende forstyrrelse ved f.eks. at slå på glasset, vil det udløse faseomdannelsen, og vandet fryser øjeblikkeligt til is.
Det må være samme fænomen, professoren peger på i sin forklaring: Faseovergangen til damp har svært ved at komme i gang, fordi der i det afkogte vand ikke er nogen urenheder i form af gasbobler, som kan virke som kim for dannelsen af dampboblerne. Derfor kan der puttes mere energi i vandet, end det egentlig burde kunne rumme uden at komme i kog. Hvis man så kommer med en udefra kommende forstyrrelse, vil det udløse faseomdannelsen, og noget af vandet omdannes øjeblikkeligt til damp.
Man kan roligt have skeer og andet af solidt metal i mikrobølgeovnen; det er tynde metalbelægninger eller fx. alufolie som man skal holde væk fra ovnen, da der dannes virvelstrømme i det tynde metal!
Omvendt. Alufolie går worst-case i brand. Solidt metal reflekterer strålerne tilbage til senderne, hvilket de over tid kan tage skade af. Desuden kan der dannes plasma omkring metal som efterlader sorte pletter.
Solidt metal reflekterer strålerne tilbage til senderne, hvilket de over tid kan tage skade af. Desuden kan der dannes plasma omkring metal som efterlader sorte pletter.
Noget pjat! Hele den inderste "kasse" er netop konstrueret med det formål at reflektere den elektromagnetiske stråling fra magnetronen. Vi taler jo ikke om at smelte bly eller andre metaller, men om en eller flere teskeer i et krus med vand. Prøv det nu! Det er svært at mærke varmen i teskeen, hvis den har stået halvt nede i et glas vand!
John Larsson
Det må være samme fænomen, professoren peger på i sin forklaring: Faseovergangen til damp har svært ved at komme i gang, fordi der i det afkogte vand ikke er nogen urenheder i form af gasbobler, som kan virke som kim for dannelsen af dampboblerne. Derfor kan der puttes mere energi i vandet, end det egentlig burde kunne rumme uden at komme i kog. Hvis man så kommer med en udefra kommende forstyrrelse, vil det udløse faseomdannelsen, og noget af vandet omdannes øjeblikkeligt til damp.
Det er helt korrekt. Faktisk kan ekstremt rent H2O i en lukket beholder uden et damprum over sig komme op på 222°C (fra hukommelsen) ved atmosfæretryk, altså 122°C over sit "kogepunkt". Og det er netop fordi der ikke er nogen "kim" i væsken.
Når man koger vand i en gryde er der altid kim i form af (mikroskopiske) "huller" i bunden af gryden, hvor der er gasbobler. Derfor kan man ofte observere, at boblerne kommer de samme steder fra, når vandet er lige ved at koge (vand i toppen af en gryde er altid under 100°C pga. kraftig afkøling fra fordampningen af vand fra overfladen).
Afgasset vand er farligt, fordi overhedet vand har "opsparet" energi, som kan bruges til momentant at blive til damp, hvorved den mængde vand, som bliver til damp, udvider sig med en faktor 1600 næsten momentant, svarende til en eksplosion.
Noget pjat! Hele den inderste "kasse" er netop konstrueret med det formål at reflektere den elektromagnetiske stråling fra magnetronen. Vi taler jo ikke om at smelte bly eller andre metaller, men om en eller flere teskeer i et krus med vand. Prøv det nu! Det er svært at mærke varmen i teskeen, hvis den har stået halvt nede i et glas vand!
Har læst lidt mere op på det, og det er OK hvis skeen er i vand. Der er mange kilder som forklarer fysikken bag, og hvorfor metal i mikroovn generelt er en dårlig idé. Magnetronerne tager skade hvis for meget af strålingen reflekteres, og flere dele af elektronikken kan skades hvis der opstår gnister.
Den ujævne opvarmning kan dog nemt medføre, at dele af vandfasen bliver overophedet. Denne overophedning udlignes normalt i fødevarer af faste partikler eller i drikke ved dannelse af bobler af opløste luftarter. Opløseligheden af alle luftarter bliver mindre ved højere temperatur. Opvarmning af vand, te eller kaffe vil derfor uddrive de opløste luftarter, herunder luftens ilt.
Ved genopvarmning af udkogte drikke har væsken derfor sværere ved at danne dampbobler, fordi al luft i forvejen er uddrevet af væsken. Der opstår derfor let kraftig overophedning lokalt i væsken indtil et vist punkt, hvor væsken pludseligt stødkoger. Den varme væske sprøjter med stor voldsomhed ud af krus eller anden beholder. <<
Jeg ved godt at det her er en meget populær udlægning af disse "eksplosioner", men der er et andet forhold som er den vigtigste forklaring!
Først noget om stødkogning. Det er et fænomen ved opvarming i bunden af kar som opvarmes for voldsomt, altså for voldsomt i forhold til karrets højde. Når man i bunden af karret kommer over væskens kogepunkt, går væsken over i gasfase, og da gasboblen stiger med en omgivende væskevolumen af særlig varmt vand kommer mere og mere af dette vand over i gasfasen, simpelthen fordi trykket mindsker når gasboblen kommer højere op i væsken. Derfor vokser gasboblen og hvis karret er højt og smalt tager gasbobletværsnittet overhånden og stødkogning er et faktum!
Det særlige ved mikrobølgeovnen er at, hvis forholdene er uheldige, hele væskesøjle varmes op fra siden, uden den omrøring som normalt sker når man varmer et kar i bunden. Derved kan væskesøjlen i bunden være varmere end i toppen, men dog, pga. det højere tryk i bunden af væskesøjlen, være over kogepunkter for væskelaget i toppen af karret. Derfor får man en meget ustabil væske som "ekspolderer" hvis man pga. rystelser eller omrøring, blander væskelagene! Om væsken har været kogt eller ej har ikke den helt store betydning!
John Larsson
Blot to dage efter denne artikel blev der fra Rigshospitalet beskrevet netop sådan en ulykke ved vandopvarmning i mikrobølgeovn: http://ugeskriftet.dk/videnskab/alvorlig-k...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard