Vores læser Ebbe Børgesen spørger:
Hvorfor er det lettere at rengøre gluten-rester af et fad med koldt vand i stedet for varmt vand?
Desuden spørger Jens C. Borg Jensen:
Hvorfor et det nemmest at rense honning af ved brug af koldt vand og ikke varmt vand?
Ole G. Mouritsen, professor i gastrofysik ved Københavns Universitet, svarer:
Jeg går ud fra, at spørgsmålet refererer til rester af dej i et fad, dvs. at der har indgået mel, som både indeholder proteiner og stivelse.
Gluten består af proteinerne gliadin og glutenin, som er uopløselige i vand, og derfor kan vaskes ud af dejen i koldt vand, uden at de folder sig ud.
Proteinerne vil derimod folde sig ud, når varmet er varmt, hvilket bevirker, at de hænger bedre fast på overflader (dejfadet).
Desuden kvælder stivelsen op i varmt vand, hvilket også kan medvirke til, at der er sværere at skylle dejresterne af i varmt vand.
Hvad angår honningen, mener vi her, at det burde være omvendt.
Det er nemmere at opløse honning i varmt vand, fordi sukkerstofferne glukose og fruktose i honningen er mere opløselige, når vandet er varmt.
Der kan selvfølgelig være forskel på, hvor godt tingene hænger fast afhængig af overfladen. Der kan muligvis være materialer, som honningen hænger bedre fast i end andre.
Nu skriver du ’rense honningen af’, hvilket kunne hentyde til, at der var tale om en plet på tøjet. Nogle tekstiler tåler ikke for varmt vand, så måske kan der ligge en udfordring der. Det fremgår dog ikke klart af spørgsmålet.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard