Spørg Scientariet: Hvorfor dannes der flere bakterier i plastbrusere end i metalbrusere?

4. oktober 2015 kl. 10:004
Spørg Scientariet: Hvorfor dannes der flere bakterier i plastbrusere end i metalbrusere?
Illustration: DO'Neil.
En læser vil gerne vide, hvorfor der tilsyneladende dannes flere bakterier i plastbrusere end i metalbrusere, og om plast i det hele taget er en god vært for bakterier. Lektor fra Aarhus Universitet svarer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Lene Henriksen har spurgt:

Hvorfor dannes der flere bakterier i plastbrusere end i metalbrusere?

Danner plast i øvrigt grobund for flere bakterier end metaller, keramik, porcelæn og glas i forbindelse med opbevaring af fødevarer eller generel brug af dentalmaterialer?

Rikke Louise Meyer, lektor på iNano og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, svarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange bakterier er gode til at hæfte sig til overflader og danne det, som hedder en biofilm. Det er det slimede lag, man finder på indersiden af slangen til bruseren og skal ikke forveksles med de hårde kalkudfældninger, man også ser på f.eks. brusehovedet.

Mængden af bakterie-biofilm, som dannes i brusehovedet, afhænger af, hvor egnet materialet er, til at bakterierne kan hæfte sig fast, og om de har noget at leve af.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke bruge vand fra den varme hane til madlavning?

Nogle metaller – f.eks. kobber – er giftige for bakterier. Selv om en overflade ikke direkte er giftig, har dens fysiske og kemiske egenskaber også indflydelse på, hvor let der dannes biofilm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

F.eks. ser man typisk, at jo mere ru en overflade er, desto lettere hæfter bakterierne fast. I mange industrielle sammenhænge er gummipakninger i rørsamlinger derfor et ømt punkt i forhold til biofilmdannelse, så det overrasker mig ikke, at et brusehoved af plast også er velegnet for biofilmdannelse.

Når man overvejer materialevalg ift. hygiejne, ser man primært på ruhed og på, hvor lette de er at gøre rene. Hårde, glatte overflader holdes nemmest rene, og derfor er de et godt valg, når hygiejnen skal være høj. Det vil sige: Ja, glas og porcelæn er bedre end plast.

Når man opbevarer fødevarer hjemme, vil jeg dog mene, at materialevalget er mindre vigtigt, da opbevaringstiden er kort, og beholderen rengøres efter brug. Det vil sige, at der er ikke risiko for at overføre bakterier fra fødevare til fødevare på samme måde som i et produktionsanlæg, hvor tusindvis af produkter passerer anlægget i løbet af en dag.

I hjemmet er det vigtigere at holde fokus på, hvordan man håndterer råvarerne (som kan være kilde til kontaminering), at der anvendes korrekt temperatur under tilberedning og den efterfølgende opbevaring.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
5. oktober 2015 kl. 15:44

Lige en korrektion Martin: Det er Klorin og SYRE man absolut ikke må blande!!

Klorin (hypoklorit) og baser har det normalt helt fint sammen. Man bruger ofte NaOH i klor-produkter for at hæve pH så man ikke risikerer der dannes klorgasser.

3
5. oktober 2015 kl. 14:37

Det kan godt være kogende natriumhydroxid er rigtig effektiv til rensning af plast afløbsrør (og yderligere har den fordel at det faktisk kan opløse hår), men hvis der er metalrør længere nede i afløbet eller metalriste ovenfor risikerer man altså nemt at få dem gennemtæret! Og vær lige helt sikker på at rørene er skyllet helt efter før konen kommer og desinficerer med klorin - ellers er der grundlag for klor-gas forgiftning på badeværelset, og det er ikke til at spøge med!

2
5. oktober 2015 kl. 09:56

For år tilbage var det standard med 40 mm plastrør som afløb fra brusekabiner mm. Idag anvendes typisk 32 mm plastrør. Men i det tyndere rør vokser biofilmen sig hurtigt så tyk at røret simpelthen tilstopper. I vores egen brusekabine sker dette ca. en gang hver 3. måned.

Det har derfor været nødvendig at udvikle en hurtig og effektiv metode til at rense afløbsrøret. Metoden er at hælde 3 spsk. fast natriumhydroxid i afløbet og derefter tildryppe med kogende vand. Denne metode virker ved at der gennem røret strømmer en klump overkogende og overmættet opløsning af natriumhydroxid idet at natriumhydroxid er stærkt exotermt når det opløses i vand.

Hvis denne metode ikke virker kan man overveje at tildryppe med en kogende og mættet opløsning af natriumhydroxid. Men jeg har ikke haft brug for så drastiske midler og ikke afprøvet metoden.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

1
4. oktober 2015 kl. 16:38

Både i vaskemaskiner med metal og med plastkar, ser jeg ofte belægninger, hvis der kun har været vasket med lave temperaturer. Selv de billigste opvaskemaskiner er begyndt at få plasticbund.