Vores læser Ole Wiese har spurgt:

Efter skybrud har jeg flere gange set damp 'vælte' op af kloakkerne.

Vi diskuterede emnet og faldt på PV=nRT, og da kloakken sikrer et relativt stabilt volumen, nR er konstant, og der tydeligvis skabes stort tryk (vi så flere kloakdæksler, der var blæst op), ja så konkluderede vi, at temperaturen måtte stige og derved skabe damp. Eller er der andre årsager?

Uffe Gangelhof, markedschef hos Sweco Danmark, svarer:

Vores bud er mere lavpraktisk. Det er et velkendt fænomen i storbyer, at overfladevand løber ned i brønde, hvori der er fjernvarme eller dampinstallationer, som er meget varme, og som får overfladevandet til at fordampe. På terræn ligner det, at det er kloakkerne, der damper.

Og jo, det kunne måske også være fra kloak, hvis temperaturen er meget høj – det kunne fx være i brønde, hvor der er tilsluttet et større hotel, restauranter eller lign. med spildevand af høj temperatur.

Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor på DTU Miljø, supplerer:

Der er et par fejlslutninger i spørgsmålet:

• Kloakdæksler ’blæser op’ pga. trykstød, ikke pga. varmeudvidelser. Rent teknisk skyldes det, at kloakledninger, der er næsten fyldt med vand, kan lede mere vand end helt fyldte kloakledninger. Det giver nogle pludselige hastighedsændringer af vandet, der medfører trykændringer, der kan medføre, at kloakdæksler ’blæser op’. Så alt andet lige, er det nRT, der er konstant, og kloakdækslet springer af, når en luftlomme presses så meget sammen af vandet, at trykket stiger for meget.

• Damp forstået som vand på mindst 100 grader og på gasform er usynlig. Det, man ser vælte op af kloakken, er altså luft, der er overmættet med vand (eller bliver det, fordi omgivelserne afkøler luften, hvorved der opstår overmætning). Dampen skyldes altså en varmeforskel og er ikke udtryk for, at noget er varmt i absolut forstand. Det skal snarere sammenlignes med tåge, skyer, eller udåndingsluft fra mennesker, når det er koldt.

Dermed er jeg enig med Uffe fra Sweco om, hvad årsagen til dampen er.