Spørg Scientariet: Hvorfor bruger man ikke trelags termoruder i større nybyggerier?

Spørg Scientariet: Hvorfor bruger man ikke trelags termoruder i større nybyggerier?

Dokk1 er tegnet af schmidt/hammer/lassen architects. Foto: Dokk1

En læser har lagt mærke til, at f.eks. Dokk1 i Aarhus kun har tolags-ruder og undrer sig over dette. Arkitekterne bag dette nye aarhusianske hovedbibliotek svarer.

Vores læser Michael Larsen har spurgt:

Trelags-termoruder kan købes for en beskeden merpris i forhold til tolags-termoruder. De førstnævnte isolerer alt andet lige bedre end de sidstnævnte.

Når man ser på store nybyggerier, som f.eks. Dokk1 i Aarhus, bemærker man imidlertid, at de meget store vinduespartier er udstyret med termoruder, som kun er tolags. Hvad er forklaringen?

Læs også: Spørg Læserne: Kan man forebygge dug ved at bore hul i termoruder?

Store vinduespartier giver lys og udsigt i Dokk1. Men hvorfor består de af ruder med kun to lag, vil en læser vide. Foto: Dokk1

Simon Andreas Arnbjerg, BIM Manager og Architectural Technologist i schmidt/hammer/lassen architects (SHL), som står bag Dokk1, svarer:

Byggeprojekter i dag er en helhedsløsning af mange ting: æstetik, energi, statik, indeklima, tilgængelighed, miljø, økonomi og meget, meget mere.

Dokk1 er designet til at overholde energirammen for 2015, som går på det energiforbrug, bygningen maksimalt må have. Energibehovet inkluderer forbruget til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt belysning. Sidstnævnte gælder dog kun bestemte bygningstyper.

Gældende krav til energirammen er bestemt af bygningsreglementet. Det nuværende bygningsreglement hedder BR10. Pr. 1 januar 2016 træder BR15 i kraft. I BR15 skærpes bl.a. kravene til energi, og det betyder, at den energiramme, som Dokk1 efterlever i dag, bliver minimumskrav for energi til nye bygninger, der opføres i det nye år.

Dokk1 er Aarhus' nye hovedbibliotek og lokation for Borgerservice. Foto: Dokk1

Læs også: Manglende kondenskrav kan bringe forældede ruder tilbage på markedet

Overholdelse af rammen kan opnås på mange måder, alt efter hvordan projektet konstruktivt løses. Her skal man især forholde sig til det visuelle resultat samt totaløkonomien af projektet.

Dokk1 har været mange år undervejs. SHL vandt sammen med sit rådgiverteam projektkonkurrencen i 2008, og efter otte år med bl.a. design, brugerinddragelse, projektering og opførelse åbnede bygningen i sommeren 2015. Kravet til energirammen til Dokk1 var derfor på daværende tidspunkt (2008) yderligere skærpet.

Når Dokk1 er designet til at overholde 2015-rammen, kunne man godt have valgt trelags-ruder og så 'sparet' på energien i konstruktionerne andre steder. Men når ruderne er af den dimension og funktion, som de har på Dokk1, er det ikke længere en beskeden merpris: Prisen for trelags-ruderne vil have være væsentligt højere.

Samtidig ændrer vægten af ruderne sig også væsentligt. Det vil betyde, at facadeopdelingen skulle være helt anderledes, idet der skulle være flere facadeprofiler til at bære de nu tungere ruder.

En helhedsorienteret vurdering gjorde derfor, at man valgte termoruder og opgradere resten af husets konstruktioner med termisk isolering.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (13)

Så det korte svar er altså, at æstetik og økonomi er årsagen.

Det kunne være interessant i stedet at have fået det lange svar. Præcist hvor stor havde ekstraomkostningen til trelags vinduer været? Præcis hvor meget bedre havde de isoleret og præcis hvor meget havde man kunne skrue ned for energiforbruget?

De beregninger må være foretaget, da valget jo ellers bare er truffet på mavefornemmelsen. Hvorfor ikke lægge dem frem, så vi kan se tallene? Ellers kunne Ing jo have spurgt en hvilken som helst anden, som også bare kunne have svaret "det handler om økonomi". Det gør bare ingen af os klogere. Det ville vi være blevet, hvis vi havde fået nogle konkrete tal se se på.

  • 16
  • 0

.....og så lod journalisten ham bare komme med en sludder for en sladder!

Jeg må give Martin Wolsing ret; der svares overhovedet ikke på spørgsmålet, andet end med floskler som enhver "manden på gaden" kunne have fyret af!

Hvordan kommer æstetikken ind i billedet? Netop ved store ruder er det jo næsten umulig at se en forskel mellem 2- og 3-lags termoruder!

Hvor meget tungere er 3-lags, og behøver de overhovedet at være det? (Mellemglasset kan jo være meget tyndere, uden at det giver holdbarhedsproblemer!)

Man har altså prioriteret andre energisparevalg i konstruktionen, men hvad er det dog mere præcist som man sparer mere energi på, end at vælge 3-lags termoruder?

John Larsson

  • 4
  • 7

Mon ikke det meste af den beregning du efterspørger, indgår i besparelsen? Vi snakker jo - iflg svaret - om helt ny og kraftigere facadekonstruktion, der så skal beregnes forfra. Måske skal resten af bygningen også have kraftigere konstruktion for at bære en ny og kraftigere facadekonstruktion.

Dernæst, så har man vundet en konkurrence, hvor man må formode at udseendet har været udslagsgivende faktor. Hvis der ændres for meget, opstår der helt sikker brok fra enten udbyder eller konkurrenterne.

I en traditionel 1-2 plans bygning, ville 3-lags ruder sikkert være en no-brainer. I dette tilfælde er der tale om en mere speciel og højere bygning, hvor der nok har været andre lavere hængende frugter der kunne hjælpe til at opfylde kravene. Man har helt sikkert på mavefornemmelsen (kvalificeret gæt) valgt at regne på de muligheder der havde udsigt til størst gevinst frem for at regne alle tænkelige energibesparelser igennem. Kravet har helt sikker været at opføre den ønskede bygning (æstetik) til lavest mulige pris (økonomi). Så når man er nået i land med energikravene, vil det blot gøre bygningen dyrere at fortsætte.

  • 6
  • 3