Spørg Scientariet: Hvorfor bruger man ikke trelags termoruder i større nybyggerier?

Dokk1 er tegnet af schmidt/hammer/lassen architects. Foto: Dokk1

En læser har lagt mærke til, at f.eks. Dokk1 i Aarhus kun har tolags-ruder og undrer sig over dette. Arkitekterne bag dette nye aarhusianske hovedbibliotek svarer.

Vores læser Michael Larsen har spurgt:

Trelags-termoruder kan købes for en beskeden merpris i forhold til tolags-termoruder. De førstnævnte isolerer alt andet lige bedre end de sidstnævnte.

Når man ser på store nybyggerier, som f.eks. Dokk1 i Aarhus, bemærker man imidlertid, at de meget store vinduespartier er udstyret med termoruder, som kun er tolags. Hvad er forklaringen?

Læs også: Spørg Læserne: Kan man forebygge dug ved at bore hul i termoruder?

Store vinduespartier giver lys og udsigt i Dokk1. Men hvorfor består de af ruder med kun to lag, vil en læser vide. Foto: Dokk1

Simon Andreas Arnbjerg, BIM Manager og Architectural Technologist i schmidt/hammer/lassen architects (SHL), som står bag Dokk1, svarer:

Byggeprojekter i dag er en helhedsløsning af mange ting: æstetik, energi, statik, indeklima, tilgængelighed, miljø, økonomi og meget, meget mere.

Dokk1 er designet til at overholde energirammen for 2015, som går på det energiforbrug, bygningen maksimalt må have. Energibehovet inkluderer forbruget til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand samt belysning. Sidstnævnte gælder dog kun bestemte bygningstyper.

Gældende krav til energirammen er bestemt af bygningsreglementet. Det nuværende bygningsreglement hedder BR10. Pr. 1 januar 2016 træder BR15 i kraft. I BR15 skærpes bl.a. kravene til energi, og det betyder, at den energiramme, som Dokk1 efterlever i dag, bliver minimumskrav for energi til nye bygninger, der opføres i det nye år.

Dokk1 er Aarhus' nye hovedbibliotek og lokation for Borgerservice. Foto: Dokk1

Læs også: Manglende kondenskrav kan bringe forældede ruder tilbage på markedet

Overholdelse af rammen kan opnås på mange måder, alt efter hvordan projektet konstruktivt løses. Her skal man især forholde sig til det visuelle resultat samt totaløkonomien af projektet.

Dokk1 har været mange år undervejs. SHL vandt sammen med sit rådgiverteam projektkonkurrencen i 2008, og efter otte år med bl.a. design, brugerinddragelse, projektering og opførelse åbnede bygningen i sommeren 2015. Kravet til energirammen til Dokk1 var derfor på daværende tidspunkt (2008) yderligere skærpet.

Når Dokk1 er designet til at overholde 2015-rammen, kunne man godt have valgt trelags-ruder og så 'sparet' på energien i konstruktionerne andre steder. Men når ruderne er af den dimension og funktion, som de har på Dokk1, er det ikke længere en beskeden merpris: Prisen for trelags-ruderne vil have være væsentligt højere.

Samtidig ændrer vægten af ruderne sig også væsentligt. Det vil betyde, at facadeopdelingen skulle være helt anderledes, idet der skulle være flere facadeprofiler til at bære de nu tungere ruder.

En helhedsorienteret vurdering gjorde derfor, at man valgte termoruder og opgradere resten af husets konstruktioner med termisk isolering.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (13)

Så det korte svar er altså, at æstetik og økonomi er årsagen.

Det kunne være interessant i stedet at have fået det lange svar. Præcist hvor stor havde ekstraomkostningen til trelags vinduer været? Præcis hvor meget bedre havde de isoleret og præcis hvor meget havde man kunne skrue ned for energiforbruget?

De beregninger må være foretaget, da valget jo ellers bare er truffet på mavefornemmelsen. Hvorfor ikke lægge dem frem, så vi kan se tallene? Ellers kunne Ing jo have spurgt en hvilken som helst anden, som også bare kunne have svaret "det handler om økonomi". Det gør bare ingen af os klogere. Det ville vi være blevet, hvis vi havde fået nogle konkrete tal se se på.

  • 16
  • 0

.....og så lod journalisten ham bare komme med en sludder for en sladder!

Jeg må give Martin Wolsing ret; der svares overhovedet ikke på spørgsmålet, andet end med floskler som enhver "manden på gaden" kunne have fyret af!

Hvordan kommer æstetikken ind i billedet? Netop ved store ruder er det jo næsten umulig at se en forskel mellem 2- og 3-lags termoruder!

Hvor meget tungere er 3-lags, og behøver de overhovedet at være det? (Mellemglasset kan jo være meget tyndere, uden at det giver holdbarhedsproblemer!)

Man har altså prioriteret andre energisparevalg i konstruktionen, men hvad er det dog mere præcist som man sparer mere energi på, end at vælge 3-lags termoruder?

John Larsson

  • 4
  • 7

Mon ikke det meste af den beregning du efterspørger, indgår i besparelsen? Vi snakker jo - iflg svaret - om helt ny og kraftigere facadekonstruktion, der så skal beregnes forfra. Måske skal resten af bygningen også have kraftigere konstruktion for at bære en ny og kraftigere facadekonstruktion.

Dernæst, så har man vundet en konkurrence, hvor man må formode at udseendet har været udslagsgivende faktor. Hvis der ændres for meget, opstår der helt sikker brok fra enten udbyder eller konkurrenterne.

I en traditionel 1-2 plans bygning, ville 3-lags ruder sikkert være en no-brainer. I dette tilfælde er der tale om en mere speciel og højere bygning, hvor der nok har været andre lavere hængende frugter der kunne hjælpe til at opfylde kravene. Man har helt sikkert på mavefornemmelsen (kvalificeret gæt) valgt at regne på de muligheder der havde udsigt til størst gevinst frem for at regne alle tænkelige energibesparelser igennem. Kravet har helt sikker været at opføre den ønskede bygning (æstetik) til lavest mulige pris (økonomi). Så når man er nået i land med energikravene, vil det blot gøre bygningen dyrere at fortsætte.

  • 6
  • 3

Kravet om Energiklasse 2015 kan opfyldes uden 3-lags ruder.

Det lidt længere er jo at bygherren søger den for ham optimale løsning.
Den søger han frem via energiberegningen på bygningen, suppleret med de ændringer som et givent valg medfører. Kort og godt, hvordan kan han opfylde kravet med de færrest mulige omkostninger.

Bortset fra det, så er kravene nu skruet så højt op, at det ikke kan svare sig for bygherren at gøre yderligere.
Nok ikke mindst i større bygninger, der som oftest er tilsluttet fjernvarme, hvor varmeprisen for det meste er lavere end ved individuelle løsninger.

  • 3
  • 0

Kan man antage at de i det mindste har brugt energiglas?

Der er med meget stor sandsynlighed brugt energiglas. Der er så store (beregningsmæssige) fordele at det er en 'no brainer'. Fra brochure om termoruder:"Sammenlignet med gammeldags termoruder reducerer energiruder varmetabet til tæt på en tredjedel". Har i øvrigt selv fået erstattet det indvendige glas i mine (gammeldags) koblede rammer med energiglas.

  • 2
  • 0

3 lags glas har jo også den egenskab, at det holder varmeindstrålingen nede, da glasset er symmetrisk med energifilm der reducerer både ind- og ud-gående stråling. Det giver et mindre energibidrag i de lyse timer om vinteren, men reducerer også behovet for køling om sommeren. Køling, der ofte koster strøm.

Hvordan køles Dokken om sommeren og er den positive effekt af 3-lagsglas i den forbindelse indregnet i den samlede energi-udregning?

  • 1
  • 0

Insa i Lyon har lavet en undersøgelse af effekten med 3-lagsglas kontra 2-lagsglas. Deres resultat var at det var mere energioptimalt at bruge 2-lagsglas i nord Frankrig da 3-lagsglas reducerede den inkommende energi mere end den reducerede den udgående.
I syd Frankrig i huse med Aircondition var det energioptimalt at bruge 3-lagsglas, da 3-lagsglas reducerede den inkommende energi om sommeren.
Jeg skyder på at forholdende i nord Frankrig svarer til Danmark.

  • 5
  • 0

En opgradering fra 2- til 3-lagsruder vil, ganske naturligt nedsætte varmebehovet. Sagen er blot den at meget nybyggeri har et meget lavt varmebehov - men et ganske betydeligt elbehov (blandt andet til belysning).
En typisk 2-lags energirude har en lystransmittans (altså mængden af det synlige sollys der transmitteres) på 80 pct. hvor en 3-lags energirude har en lystransmittans på ca. 70 pct.
Den lavere lystransmittans giver sig udslag i et højere elbehov til belysning - som altså "æder noget af varmebesparelsen op" - specielt fordi man i energiberegningerne ganger fjernvarme med en faktor 0,8 (hvis der bygges Lavenergiklasse 2015) og ganger elbehov med en faktor 2,5.
Så det er en betragtning om "gynger og karuseller" - vil en forholdsvis mindre varmebesparelse kunne måle mig mod et højere elbehov ... og hvis fordelen ved 3-lags ruder kun er meget lille, så kunne de ekstra penge bruges til noget andet ... solceller - eller andet der kan få bygningen til at overholde energirammen.

  • 4
  • 0

Enig i at svaret for kontorer som Dokk1 nok hænger en del sammen med det lave varmebehov i kontorer, og når det ses i sammenhæng med det nedsatte dagslysindfald, kan valget alene på den baggrund let falde ud til 2-lagsruder. Dertil kommer så de æstetiske/strukturelle årsager.

For boliger er situationen tilsvarende selvom kontorer typisk har lavere varmebehov. Ift en energimæssig vurdering af hvilken rude der er optimal til et konkret byggeri, kan man bruge vinduets energibalance til at se den samlede effekt af varmetab og soltilskud. Til boliger ligger der i bygningsreglementet en metode der rammer rimeligt præcist for eksisterende huse. 2-lagsruder har ofte en bedre økonomi end 3-lagsruder. Som energibalance er defineret nu, tager den dog ikke dagslysindfald med. For nybyggeri skal man lave en energirammeberegning der også tager både solindfald og varmetab med i betragtning.

  • 1
  • 0

den sammenligning kan give mening for nogen former for boligbyggeri men i nye kontorbygninger har man altid behov for solafskærmning og så betyder forskellen på g-værdien for de to rudetyper i udgaven med klart glas ikke så meget. Derfor bruger man i kontorbyggeri altid enten solafskærmende ruder eller supplerer med udvendig solafskærmning.

På multimediehuset anvendes der ruder med solafskærmende glas for at begrænse solindfaldet.

Mvh morten

  • 0
  • 0

Selvølgelig er der brugt energiglas :-) Det er mange(!) år siden det blev ulovligt at anvende gammeldags termoruder uden lavenergibelægninger

Mvh morten

  • 0
  • 0

det er jo ikke noget simpelt regnestykke at opstille når både energibesparelse, rudepris og prisforøgelser på facadekonstruktionen i øvrigt skal sammenholdes med (alle tænkelige kombinationer af?) øvrige alternative energibesparende tiltag, såjeg synes at det er rimeligt nok at han i stedet forklarer hvad er det er for nogen bagvedliggende overvejelser der har ligget til grund for beslutningen.

Jeg synes at der en tendens til mange af sofa-eksperterne herinde dels udtaler sig meget skråsikkert om ting de ikke ved så meget om, og i øvrigt altid forventer at der kan og skal opstilles simple og entydige beregninger for alting.... :-)
Virkeligheden er ofte kompleks og der er ofte hverken tid eller penge til at undersøge og gennemregne alle detaljer/beslutningsgrundlag i et byggeprojekt. På et byggeri dom dokk1 skal der træffes 1000-vis af beslutninger og så er det altså ikke muligt at gå helt ned i detaljen på alle punkter, hvorfor man ofte må "nøjes" med overslagsberegninger og erfaringsmæssige vurderinger. Alternativt ville byggeprojekter blive både væsentligt dyrere og væsentligt mere langtrukne...

Der er altså forskel på udseendet af 2-lags og 3-lags ruder. Udover at egenskaberne ift lys og varme ændres fra 2 til 3 lag glas, så ændres farven af det transmitterede lys typisk også lidt ved 3-lags ruder selvom det nok ikke altid er noget som menigmand lægger mærke til i praksis :-) Det forsøger man ofte at modvirke ved at anvende jernfattigt glas i en eller flere af glaslagene, men dette koster også ekstra ift normalt glas.

Ekstravægten ved en 3-lags rude afhænger bl.a. af dimensionerne på ruden (store ruder kræver tykkere glas) og af krav til lyddæmpning, sikring mv, men ofte kan det midterste glas ikke bare laves meget tyndere end de øvrige så vægtforøgelsen vil ofte være i størrelsesordenen 30-50% ved det ekstra lag glas og når størstedelen af facaden på især de nedre etager består af glas slår det jo kraftigt igennem på den samlede vægt af facadekonstruktionen.

På byggeprojekter er økonomien - som i alle andre dele af livet - styrende og i det konkrete projekt har vurderingen som angivet været at man kunne komme billigere i mål med at overholde energikravene på anden vis ved bl.a. Merisolering og solceller på taget.

Ligesom prisen for solceller er faldet kraftigt de senere år er merprisen for 3-lagsruder også for nedadgående og i dag projekteres der næsten udelukkende med 3-lags ruder i alt nybyggeri af denne type.

Mvh morten

  • 1
  • 0