Spørg Scientariet: Hvorfor blødgør vandværkerne ikke vandet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor blødgør vandværkerne ikke vandet?

Vores læser Ivar Madsen har spurgt:

Hvorfor er der ikke blødgøringsanlæg på vandværkerne, og hvad det ville give i besparelser mht. mindre brug af sæbe og afkalkningskemikalier?

Karsten Jensen, adm. direktør i vandbehandlingsvirksomheden Danwatec, svarer:

Læs også: Tyske vandværker blødgør drikkevandet

At der ikke findes blødgøringsanlæg i dag, er et politisk spørgsmål. Det har simpelthen ikke været tilladt, fordi blødgøring er kategoriseret som avanceret vandbehandling med de risici, det indebærer.

Med den metode, vi anvender, hæver man vandets pH-værdi, så kalken fælder ud. Den bliver derpå bundet til sandkorn og bygget op til piller, som man kan fjerne, inden man sænker vandets pH-værdi igen.

Det betyder dels, at man behandler vandet på en ’unaturlig’ måde, der efterfølgende kræver kraftig monitorering for at undgå risikoen for, at forbrugerne får vand i hanerne med en forkert pH-værdi. Desuden skal vandværkerne af med kalkpillerne, som godt nok ikke er farligt affald, men som skal et sted hen.

Metodens fordel er modsat, at den kun fjerner kalken, men bibeholder alle de naturlige mineraler, der er i vandet, og som vi gerne vil bevare.

Læs også: Ekspert: Blødgøring af vand i Hovedstaden fortsat fornuftigt

Noget af kalken kan spredes ud på markerne til jordforbedring – selv har vi fået tilladelse til, at den kan bruges i hønsefoder, men det er i princippet vandværkernes opgave at finde en løsning.

Når det så er sagt, så er det nu blevet muligt at få tilladelse til at blødgøre vandet ved denne kemiske proces, som man allerede benytter mange andre steder i Europa. Jeg ved ikke præcist hvorfor, men mit gæt er, at vi nu er blevet så vant til god vandkvalitet i Danmark, at man begynder at se på, hvad man ellers kan gøre. Og her har forskellige parter gennem måske ti år fremhævet fordelene ved at fjerne kalk.

Vi har ikke selv regnet detaljeret på, hvad besparelserne vil være – der læner vi os op ad, hvad bl.a. Hofor er kommet frem til (se svar længere nede).

Vi har dog lavet nogle simple kalkuler over, hvad man kan spare i forhold til vaskemiddel etc., og her kan vi se, at der er 2-5 kroner at spare pr. m3 vand. Så eftersom en almindelig husholdning bruger ca. 140 m3 vand om året, er besparelsen på nogle hundrede kroner om året foruden omkostninger og besvær ved afkalkning.

I Stevns Kommune er vi i fuld gang med at projektere og bygge et færdigt anlæg, som kan blødgøre 30 m3 i timen og dermed kan dække St. Heddinge Vandværks kapacitet på 200.000 m3 om året. Det vil sænke hårdheden på vandet fra 22° dH til 10° dH.

Læs også: Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand

Susanne Lykke Jakobsen, chefkonsulent i Hofor A/S, svarer vedr. hovedstadsområdet, hvor Brøndby Kommune planlægger at starte blødgøring i løbet af 2017:

Når vi fjerner en del af kalken fra vandet – svarende til, at vi reducerer hårdheden fra de nuværende 20-30°dH til 10°dH, kan en familie på fire personer spare i størrelsesordenen 500 kr. om året, selvom vandprisen stiger med ca. 2 kroner pr. kubikmeter som følge af udgifterne til blødgøringen. Beregningen gælder dog kun for Hofors forsyningsområde.

Besparelsen skyldes, at forbruget af sæbe, shampoo og rengøringsmidler hos private forbrugere kan reduceres med 30 procent, at energiforbruget til husholdningsapparater reduceres, og at apparaternes levetid forlænges.

Besparelsen på sæbe og rengøringsmidler forudsætter, at familien ændrer dosering/rengøringsvaner, bl.a. skal man tjekke vaskemidlets doseringsanvisning.

Læs også: Brøndby får landets første blødgjorte vand

Her følger en uddybende forklaring:

Regnestykket for den enkelte families besparelse er baseret på Cowis analyse af besparelsespotentialer for hele Hofors forsyningsområde (rapport, marts 2014).

Den viser en gennemsnitlig besparelse på 4,4 kr. /m3 vand målt på basis af det samlede totale vandforbrug.

Beregningen baserer sig på en udgift til anlæg og drift af det centrale blødgøringsanlæg på ca. 2 kr./m3 vand.

Besparelsen på 500 kr. om året for en familie er beregnet således:
- En familie på fire personer bruger i gennemsnit 120 m3 vand årligt (erfaringstal)
- Udgiften på de ca. 2 kr./m3 - til anlæg og drift af det centrale blødgøringsanlæg - er trukket fra, så der er tale om en ’nettobesparelse’.
- Besparelsen fremkommer inden for en række forskellige områder, som fremgår af diagrammet til højre, der også findes på vores hjemmeside; www.hofor.dk.

Læs også: Rapport: Samfundsgevinst ved at afkalke vand

Frank G. Bennetsen, projektchef og konstitueret direktør i Forsyning Ballerup, har givet et svar vedrørende deres område, hvor de har undersøgt betydningen for prisen på drikkevand og har besluttet at vente:

Vi har i Ballerup undersøgt, hvad det vil betyde for prisen på drikkevand, hvis vi installerer anlæg til kemisk kalkfældning på vores vandværker for at bringe indholdet af kalk i drikkevandet ned fra ca. 20°dH til 10°dH.

Resultatet af undersøgelsen er, at vores kunder skal betale ca. 3,5 kr. mere pr. m³ vand.

Afhængigt af den enkelte kundes adfærd vil der - ved reduktion af kalkindholdet i drikkevandet - kunne forventes en nettobesparelse på mellem -0,4 kr. og +4,2 kr. pr. m³ om året.

Ved et årligt forbrug af drikkevand på 100 m³ vil vores kunder i bedste fald kunne spare i størrelsesordenen 420 kr. på køb af sæbe og shampoo, m.v. I værste fald skal de betale omkring 40 kr. ekstra for vandet om året.

Læs også: Topmoderne anlæg skal sikre rent vand i Køge

Det er derfor vanskeligt overhovedet at vurdere, om implementering vil få nogen samfundsøkonomisk effekt, da det dels er relativt små beløb, vi taler om pr. husstand og adfærdsregulering hos den enkelte forbruger.

Undersøgelsen viser også, at der er en direkte negativ gevinst for de fire største vandforbrugende virksomheder i Forsyning Ballerups forsyningsområde, der alle har installeret decentrale blødgøringsanlæg.

Det fremgår også af vores undersøgelser, at der er et etisk/sundhedsmæssigt aspekt ved at fjerne kalk fra drikkevandet, da det vil medføre forøgede udgifter til bl.a. tandpleje.

Vi har derfor besluttet at afvente installation af kemisk kalkfældning på vores vandværker, indtil der foreligger nogle konkrete erfaringer fra Hofors fuldskalaanlæg i Brøndby.

Vi ser også frem til resultatet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (Svana) rapport omkring blødgøring af drikkevand.

Læs også: Vil indføre blødgøring af vand på forkert grundlag

Ifølge Rasmus Moes, kontorchef i Svana, er styrelsen ved at få udarbejdet en større samfundsøkonomisk analyse, som skal undersøge, om central blødgøring af vandet på vandværkerne er en god idé.

I denne skal alle aspekter af problemstillingen undersøges, hvilket f.eks. inkluderer anvendelse af restprodukter, levetidsforlængelse og miljømæssige konsekvenser. Resultaterne heraf forventes at være klar snart.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den tid man som kunde forbruger årligt på at fjerne jeres kalk fra inventar m.v. gør at selv en samlet fordyrelse på 40 kr. om året er en god forretning. Timeprisen for kundernes arbejde med at fjerne jeres kalk er med andre ord for lav til at det ikke er rimeligt at kalken ikke fjernes.

  • 11
  • 1

Bare det at slippe for at fjerne kalk fra armaturer, brusehoveder ,brusekabine med kemikalier, og ikke mindst opvaskemaskiner og vaskemaskiner der kalker til og skal udskiftes før tid må da gøre det til en god forretning for de fleste at slippe for kalk.

  • 15
  • 0

Der er flere samfundsmæssige besparelser ved afkalkning af hårdt forbrugsvand: Da jeg som sønderjyde flyttede til Roskilde, bemærkede jeg det store antal kasserede og defekte vandarmaturer som konstant blev fyldt i affaldscontainerne, ligesom nævnte Stevns kommune har Midtsjælland meget hårdt, dvs. kalkholdigt vand. Det giver defekte vandarmaturer og varmevekslere samt blokerede forsyningsrør, dryppende vandhaner og ekstra varmeforbrug, som følge af dårlig varmeoverførsel i varmevekslerne, som hvert hus har til eget varmt brugsvand.

  • 4
  • 0

At INGEN vil betale for SELV at afkalke deres EGET vand - så eventuelle bivirkninger begränses til simple konsekvenser af eget valg og ikke smöres ud over hele samfundet!

Jeg vil have umodificeret vand, tak! De der vil noget andet kan selv modificere deres vand. Så får alle det de önsker.

  • 6
  • 8

Det synes lidt søgt at bruge "tandpleje" som argument. Så skulle der være mange flere huller og kalkmangel i områder som f.eks. Sverige og Norge, Østrig og Schweiz m.v., hvor der ikke findes så meget kalk i drikkevandet.

Kan fortælle at manglen på kalk i drikkevandet i midtsverige, gør livet meget nemmere når det gælder afkalkning..... det eksisterer ikke :-)

  • 2
  • 1

Decentrale anlæg er en dårlig forretning, centrale anlæg er en god forretning. Det er nok også årsagen til at du ikke har en privat brønd. Jeg tror dog at du ville blive træt af umodificeret vand ret hurtigt - rigtig meget jern som bliver fjernet på vandværket.

  • 4
  • 0

Det er virkelig for dumt at vi ikke får sat centralt blødgøring af vand i gang på vandværkerne. I København og Frederiksberg, hvor vandet mange steder er over 30 dh, overvejer mange ejerforeninger/andelsboligforeninger, at få installeret blødgøringsanlæg fordi det er generende med det meget kalkholdige vand.

Imidlertid holder mange foreninger igen fordi, der er undersøgelser igang ved Hofor og Svana. Det kunne være dejligt med en afklaring i det mindste, sådan et vi kan komme igang med at opsætte vores egne blødgøringsanlæg, hvis ikke man fra central hold kan beslutte sig for det.

  • 1
  • 0

Ovenfor kommenteres bla., "Jeg vil have umodificeret vand, tak! ". Så er trykstigningen for den fysiske transport også en modifikation, men det passer ikke. Ved afkalkning ændres vandet ikke. Formålet er vel at gøre det lokale egnet til anvendelse. Såfremt man af en religiøs eller ernæringsmæssig årsag ønsker ekstra kalk, findes det mange steder.

  • 3
  • 1
For 60 år siden blev de fleste vandrør beskyttet mod indvendig korrosion af et tyndt udfældet kalklag på rørets inderside.
Forholdene er anderledes nu, og mange rør er af plast. Jeg aner ikke, om en afkalkning af vandet vil medføre uønsket korrosion på visse (evt. forældede) rørtyper ???

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 3
  • 1

At ledningsført vand bør være svagt kalkfældende er en følge af at kuldioxid ellers opfører sig aggressivt. Først opløses udfældet kalk, og dernæst korroderes metaloverfladerne med frigivelse af tungmetaller og ødelæggelse af godset til følge. Det gælder både kobberrør og forkromede installationer, men også varmelegemer i vaskemaskinen. Og reduktion af kalkindhold ved fældning så er rentabelt og sundhedsmæssigt ok må afgøres af vandkvaliteten efter neutraliseringen. Hvis de svagt kalkfældende egenskaber fastholdes er problemet jo løst på en teknisk fornuftig måde.

Og formentlig uden mulighed for skadelig vækst af bakterier.

  • 2
  • 0

Det tror jeg bestemt på. Men der er faktisk også et svensk studie der viser at blødt vand i netop midtsverige er en væsentlig risikofaktor ved hjertekarsygdomme (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1623858)

Mange stoffer er vigtige for kroppen. Men det skal ikke nødvendigvis være i vandet når det sviner ved anden brug end ved indtagelse.
Det vil fx være dejligt hvis der var tomat- og gulerodjuice i vandet. Så fik man da det når man drak vand.
Mener man at man får for lidt kalk så indtag en kalkpille. Og er man imod piller så spis en æggeskal. Skalden kan males og drysses ned i gryderatten - sammen med tomatter og gulerodder.

I rapportens Abstract, som er fra 1992, står der ikke hvor blødt vandet er i de undersøgte områder. Blødgøringen fjerne ikke al kalk, men går til 10°dH.

  • 3
  • 2

Jeg vil blot rose ing.dk for at have indrettet relevante og spændende svar på spørgsmålet. Som andre læsere tidligere har påpeget kan rubrikken Spørg Scientariet være af varierende kvalitet, fordi eksperterne ikke altid forstår spørgsmålet og ing.dk's medarbejdere ikke altid formår at bede om en uddybning. Men i dette tilfælde svarer folkene på vandværkerne præcist ind i kernen på problematikken, så man som læser bliver langt klogere på problematikken. Thumps up!

  • 8
  • 0

Mange stoffer er vigtige for kroppen. Men det skal ikke nødvendigvis være i vandet når det sviner ved anden brug end ved indtagelse.
Det vil fx være dejligt hvis der var tomat- og gulerodjuice i vandet. Så fik man da det når man drak vand.
Mener man at man får for lidt kalk så indtag en kalkpille. Og er man imod piller så spis en æggeskal. Skalden kan males og drysses ned i gryderatten - sammen med tomatter og gulerodder.

1) I min optik er der en væsentlig forskel mellem at fjerne et stof af betydning for sundhed, når det naturligt optræder i et produkt, og det at tilsætte et fremmed stof (din tomatjuice). Det sidste gør vi kun undtagelsesvis i Danmark (f.eks. jod til salt). Mener du at forbrugerne skal være parat til at acceptere et produkt der, af tekniske årsager, er gjort ringere som levnedsmiddel, med det argument at de bare kan tage kosttilskud?
2) Det vil være undtagelsen at dem der drikker blødgjort vand tager kalktabletter. Derfor vil det faktuelt føre til øget sygdom og død at blødgøre vandet (givet at er der den sammenhæng vandets hårdhed og helbred, som de nævnte studier peger på).
3) Årsagssammenhængen mellem vands hårdhed og helbredet er ikke klarlagt præcist. Det er ikke nødvendigvis calcium-, magnesium-, eller carbonationer, der har den positive effekt, og man kan derfor ikke være sikker på at tilskud af calcium- og magnesiumcarbonat har samme effekt.

Jeg har ingen specielle interesser i denne sag, og jeg skal ikke udelukke at de tekniske fordele ved at blødgøre vandet mere end opvejer de helbredsmæssige konsekvenser. Men det undrer mig at man diskuterer emnet uden at overveje helbredsmæssige konsekvenser.

  • 1
  • 0

Der er mange argumenter for og imod at fjerne kalken fra vandet, og jeg savner at alle disse argumenter kommer på bordet, med god dokumentation, og at man ikke bare straks snupper sig en holdning ud fra et enkelt af de mere åbenlyse argumenter, fx at der vil blive mindre rengøring.

Det bliver meget mere interessant, når alle argumenterne for og imod er på bordet, med dokumentation, og når folk ikke prøver at latterliggøre visse af argumenterne, blot fordi de går imod deres i forvejen fasttømrede overbevisning. Så kunne man få en voksen debat.

Er vi fx parate til at betale for den mindre kalk i vandet med et vist antal ekstra dræbte og et vist antal ekstra personer med nedsat livskvalitet pga. hjertesygdom, hvis undersøgelser viser, at det faktisk vil ske?

Selv har jeg fx ikke noget imod at blive ved med at gøre mere rent, og også betale mere samlet set, hvis det faktisk kan redde menneskeliv. Men andre kan jo have en anden værdisættelse af menneskeliv.

Når diskussionen begynder at bygge på alle fakta, bliver den mere interessant.

Tydeligvis er der ingen oplagt vej at gå, da kalk i vandet er både godt og dårligt, på forskellige områder.

  • 2
  • 3

Alt kalken fjernes som nævnt ikke fra vandet. Det er på verdensplan meget udbredt at der ikke er ret meget kalk i vandet, fx i jylland. Dem som har udviklet systemet må formodes, indtil det modsatte er bevist, at have indtænkt de sundhedsmæssige aspektet. Ellers står de til at tabe penge. Der er af dem som er i mod at noget af kalken fjernes ikke fremlagt nyere forskning som antyder at det at fjerne noget af kalken i vandet har indvirkning på folkesundheden. Det fremgår ikke af resumeret af undersøgelsen fra 1992 om vandet i midt sverige var helt kalkfrit. Det er derfor en formodning at det at fjerne noget af kalken i vandet er skadeligt. Der er gode muligheder for at få kalk via kosten. Man kan fx tilsætte en melet æggeskal.

Grundvand, som hentes op via et nedboret rør er ikke mere naturligt en så meget andet og er i forvejen underlagt behandling inden det sendes ud til forbrugerne. Visse stoffer fjernes og der tilsættes grundstoffet ilt.

Da vand bruges til andet end til at indtage skal det også opfylde denne anvendelse. Den mindste del af vandet bruges til at indtage.

Den forurening som øget produktion af vaskemaskiner m.v. forårsager af for meget kalk i vandet er skadeligt for sundheden.

  • 1
  • 1

(1) VANDETS SUNDHED.
a. Ingen aner, hvad der er det sundeste drikkevand.
b. I det omfang man mener at vide noget, kan man ikke regne på det.
c. Der er næppe økonomiske muligheder for at levere supersundt drikkevand.
d. Folk vil have "naturligt" drikkevand. Fx ingen tilsætning af "fluor" til gavn for tandsundheden.

e. Det er en meget ringe mængde af vandforbruget, der anvendes som drikkevand, så udgifterne ville blive enorme i forhold til nytten.

PS. Har indholdet af Mg (Magnium/Magnesium) i drikkevandet nogen sundhedsmæssig betydning ???

Det har jeg tit spekuleret på, men jeg har aldrig forsøgt at undersøge det, fordi jeg alligevel ikke kan ændre noget.

(2) VANDETS SMAG , BRUG TIL HÅNDVASK, RENGØRING AF KUMMER m.m.
a. Blødt vand smager anderledes end hårdt vand. Det gælder både direkte og som te.
b. Kalk afsætter sig på kummer, men det er let at fjerne. Samtidigt fjernes en masse (formodentlig uskyldige) bakterier.
c. Det føles umuligt at bortskylle sæben ved håndvask i blødt vand.
d. Jernholdigt vand smager helt anderledes end jernfrit vand. Om man kan lide det, er en smags sag.

e. Jern, der afsættes på kummer, er næsten umuligt at fjerne, hvis det ikke er blandet med meget kalk.

(3) TILKALKNING OG KORROSION AF ARMATURER OG RØR.
Dette afhænger også af vandets øvrige sammensætning samt de til armaturer/rør anvendte materialer.

Det er derfor helt umuligt at regne på.
EN "AFBALANCERET" BEREGNING FOREKOMMER UMULIG.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

Jeg har altid undret mig over én ting: Hvorfor stiger sæbeforbruget når der er kalk i vandet?
Ophæver kalk sæbens virkning, så man derfor skal bruge mere?

Eller er det fordi man skal bruge langt mere kalkfattigt vand for at skylde sæben ud, så derfor er det nemmere at bruge mindre sæbe (og dermed holde vandforbruget konstant).
Bliver tøj, hår osv så lige så rent som det ellers ville blive med "normal" sæbemængde og langt mere (kalkfattigt) vand?

Er der en kemiker, biolog eller noget helt tredje der kender svaret??

  • 2
  • 0

Der er 2 vidt forskellige muligheder:
MULIGHED 1: – VANDETS HÅRHED ER LIGEGYLDIG – 1000 ANDRE FAKTORER ÆNDRES FRA VEST MOD ØST.
Fra artiklen: – "Et studie fra England viser, at det ikke hjælper at blødgøre vandet ved ionbytning." –
Det er stjerneumuligt på stående fod at opremse og vurdere alle de mange, mange andre faktorer, der ændres fra vest mod øst, og ikke mindst at vurdere disse faktores mulige betydning.

KONKLUSION: Vi har en masse forskellige faktorer, der ændres fra vest mod øst. Heraf udvælges 2 (ud af tusind), hvorefter det antages at der er en årsags-sammenhæng mellem netop disse 2. [ JEG TILLADER MIG AT TVIVLE !!! ].
PS. Formodningen i artiklen om, at det større sæbeforbrug i øst kunne forårsage skade på huden, virker også meget skrivebordsagtig på mig. Medens man endog særdeles let vasker sæbe bort med hårdt vand, så er det næsten umuligt at fjerne "sæbefornemmelsen" ved brug af blødt vand. Oplevelsen er altså direkte den modsatte: At sæben bliver siddende på huden ved blødt vand! – Konsekvensen af dette faktum kan jeg ikke tolke på stående fod. –

MULIGHED 2: – VANDETS SAMMENSÆTNING ER IKKE LIGEGYLDIG – MEN SKYLDES ANDRE FAKTORER I VANDET END KALK.
Fra artiklen: – "Et studie fra England viser, at det ikke hjælper at blødgøre vandet ved ionbytning." –
Der er stor forskel på mange andre kemiske indholdsstoffer i vandet i vest vs. øst Danmark.
Nogle af disse faktorer har måske relation til vandets kalkholdighed, medens andre af disse faktorer har andre årsager.
Desværre har jeg ikke tid til at undersøge disse forskelle lige nu og da slet ikke at udfinde og påpege de mulige konsekvenser af disse forskelle.
KONKLUSION: Der er andre kemiske forskelle på drikkevandet i vest og øst (nogle af disse andre forskelle har sammenhæng med hårdheden/kalkindholdet andre har ikke).
Såfremt drikke-/brugs-vandet overhovedet har det fjerneste med vandkvaliteten at gøre, så behøver det ikke at være hårdheden/kalkindholdet der har betydning!

OBS: Den omtalte engelske ionbytnings-undersøgelse synes tydeligt at vise, at hårdhed/kalk er uden betydning !!!

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

– – Der er 2 vidt forskellige muligheder:
MULIGHED 1: – VANDETS HÅRHED ER LIGEGYLDIG – 1000 ANDRE FAKTORER ÆNDRES FRA VEST MOD ØST.
Fra artiklen: – "Et studie fra England viser, at det ikke hjælper at blødgøre vandet ved ionbytning." –
Det er stjerneumuligt på stående fod at opremse og vurdere alle de mange, mange andre faktorer, der ændres fra vest mod øst, og ikke mindst at vurdere disse faktores mulige betydning.

KONKLUSION: Vi har en masse forskellige faktorer, der ændres fra vest mod øst. Heraf udvælges 2 (ud af tusind), hvorefter det antages at der er en årsags-sammenhæng mellem netop disse 2. [ JEG TILLADER MIG AT TVIVLE !!! ].

PS. Formodningen i artiklen om, at det større sæbeforbrug i øst kunne forårsage skade på huden, virker også meget skrivebordsagtig på mig. Medens man endog særdeles let vasker sæbe bort med hårdt vand, så er det næsten umuligt at fjerne "sæbefornemmelsen" ved brug af blødt vand. Oplevelsen er altså direkte den modsatte: At sæben bliver siddende på huden ved blødt vand! – Konsekvensen af dette faktum kan jeg ikke tolke på stående fod. –

MULIGHED 2: – VANDETS SAMMENSÆTNING ER IKKE LIGEGYLDIG – MEN SKYLDES ANDRE FAKTORER I VANDET END KALK.
Fra artiklen: – "Et studie fra England viser, at det ikke hjælper at blødgøre vandet ved ionbytning." –
Der er stor forskel på mange andre kemiske indholdsstoffer i vandet i vest vs. øst Danmark.
Nogle af disse faktorer har måske relation til vandets kalkholdighed, medens andre af disse faktorer har andre årsager.
Desværre har jeg ikke tid til at undersøge disse forskelle lige nu og da slet ikke at udfinde og påpege de mulige konsekvenser af disse forskelle.
KONKLUSION: Der er andre kemiske forskelle på drikkevandet i vest og øst (nogle af disse andre forskelle har sammenhæng med hårdheden/kalkindholdet andre har ikke).
Såfremt drikke-/brugs-vandet overhovedet har det fjerneste med vandkvaliteten at gøre, så behøver det ikke at være hårdheden/kalkindholdet der har betydning!

OBS: Den omtalte engelske ionbytnings-undersøgelse synes tydeligt at vise, at hårdhed/kalk er uden betydning !!!

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

dette kort ses at det kun er i midtjylland at vandet er blødt + Fanø. I meget store områder er vandet 8-12 dH. Som omtalt i artiklen giver metoden mulighed for at sænke dH værdien til 10.

  • 0
  • 0