Vores læser Ivar Madsen har spurgt:
Hvorfor er der ikke blødgøringsanlæg på vandværkerne, og hvad det ville give i besparelser mht. mindre brug af sæbe og afkalkningskemikalier?
Karsten Jensen, adm. direktør i vandbehandlingsvirksomheden Danwatec, svarer:
Læs også: Tyske vandværker blødgør drikkevandet
At der ikke findes blødgøringsanlæg i dag, er et politisk spørgsmål. Det har simpelthen ikke været tilladt, fordi blødgøring er kategoriseret som avanceret vandbehandling med de risici, det indebærer.
Med den metode, vi anvender, hæver man vandets pH-værdi, så kalken fælder ud. Den bliver derpå bundet til sandkorn og bygget op til piller, som man kan fjerne, inden man sænker vandets pH-værdi igen.
Det betyder dels, at man behandler vandet på en ’unaturlig’ måde, der efterfølgende kræver kraftig monitorering for at undgå risikoen for, at forbrugerne får vand i hanerne med en forkert pH-værdi. Desuden skal vandværkerne af med kalkpillerne, som godt nok ikke er farligt affald, men som skal et sted hen.
Metodens fordel er modsat, at den kun fjerner kalken, men bibeholder alle de naturlige mineraler, der er i vandet, og som vi gerne vil bevare.
Læs også: Ekspert: Blødgøring af vand i Hovedstaden fortsat fornuftigt
Noget af kalken kan spredes ud på markerne til jordforbedring – selv har vi fået tilladelse til, at den kan bruges i hønsefoder, men det er i princippet vandværkernes opgave at finde en løsning.
Når det så er sagt, så er det nu blevet muligt at få tilladelse til at blødgøre vandet ved denne kemiske proces, som man allerede benytter mange andre steder i Europa. Jeg ved ikke præcist hvorfor, men mit gæt er, at vi nu er blevet så vant til god vandkvalitet i Danmark, at man begynder at se på, hvad man ellers kan gøre. Og her har forskellige parter gennem måske ti år fremhævet fordelene ved at fjerne kalk.
Vi har ikke selv regnet detaljeret på, hvad besparelserne vil være – der læner vi os op ad, hvad bl.a. Hofor er kommet frem til (se svar længere nede).
Vi har dog lavet nogle simple kalkuler over, hvad man kan spare i forhold til vaskemiddel etc., og her kan vi se, at der er 2-5 kroner at spare pr. m3 vand. Så eftersom en almindelig husholdning bruger ca. 140 m3 vand om året, er besparelsen på nogle hundrede kroner om året foruden omkostninger og besvær ved afkalkning.
I Stevns Kommune er vi i fuld gang med at projektere og bygge et færdigt anlæg, som kan blødgøre 30 m3 i timen og dermed kan dække St. Heddinge Vandværks kapacitet på 200.000 m3 om året. Det vil sænke hårdheden på vandet fra 22° dH til 10° dH.
Læs også: Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand
Susanne Lykke Jakobsen, chefkonsulent i Hofor A/S, svarer vedr. hovedstadsområdet, hvor Brøndby Kommune planlægger at starte blødgøring i løbet af 2017:
Når vi fjerner en del af kalken fra vandet – svarende til, at vi reducerer hårdheden fra de nuværende 20-30°dH til 10°dH, kan en familie på fire personer spare i størrelsesordenen 500 kr. om året, selvom vandprisen stiger med ca. 2 kroner pr. kubikmeter som følge af udgifterne til blødgøringen. Beregningen gælder dog kun for Hofors forsyningsområde.
Besparelsen skyldes, at forbruget af sæbe, shampoo og rengøringsmidler hos private forbrugere kan reduceres med 30 procent, at energiforbruget til husholdningsapparater reduceres, og at apparaternes levetid forlænges.
Besparelsen på sæbe og rengøringsmidler forudsætter, at familien ændrer dosering/rengøringsvaner, bl.a. skal man tjekke vaskemidlets doseringsanvisning.
Læs også: Brøndby får landets første blødgjorte vand
Her følger en uddybende forklaring:
Regnestykket for den enkelte families besparelse er baseret på Cowis analyse af besparelsespotentialer for hele Hofors forsyningsområde (rapport, marts 2014).
Den viser en gennemsnitlig besparelse på 4,4 kr. /m3 vand målt på basis af det samlede totale vandforbrug.
Beregningen baserer sig på en udgift til anlæg og drift af det centrale blødgøringsanlæg på ca. 2 kr./m3 vand.
Besparelsen på 500 kr. om året for en familie er beregnet således:
- En familie på fire personer bruger i gennemsnit 120 m3 vand årligt (erfaringstal)
- Udgiften på de ca. 2 kr./m3 - til anlæg og drift af det centrale blødgøringsanlæg - er trukket fra, så der er tale om en ’nettobesparelse’.
- Besparelsen fremkommer inden for en række forskellige områder, som fremgår af diagrammet til højre, der også findes på vores hjemmeside; www.hofor.dk.
Læs også: Rapport: Samfundsgevinst ved at afkalke vand
Frank G. Bennetsen, projektchef og konstitueret direktør i Forsyning Ballerup, har givet et svar vedrørende deres område, hvor de har undersøgt betydningen for prisen på drikkevand og har besluttet at vente:
Vi har i Ballerup undersøgt, hvad det vil betyde for prisen på drikkevand, hvis vi installerer anlæg til kemisk kalkfældning på vores vandværker for at bringe indholdet af kalk i drikkevandet ned fra ca. 20°dH til 10°dH.
Resultatet af undersøgelsen er, at vores kunder skal betale ca. 3,5 kr. mere pr. m³ vand.
Afhængigt af den enkelte kundes adfærd vil der - ved reduktion af kalkindholdet i drikkevandet - kunne forventes en nettobesparelse på mellem -0,4 kr. og +4,2 kr. pr. m³ om året.
Ved et årligt forbrug af drikkevand på 100 m³ vil vores kunder i bedste fald kunne spare i størrelsesordenen 420 kr. på køb af sæbe og shampoo, m.v. I værste fald skal de betale omkring 40 kr. ekstra for vandet om året.
Læs også: Topmoderne anlæg skal sikre rent vand i Køge
Det er derfor vanskeligt overhovedet at vurdere, om implementering vil få nogen samfundsøkonomisk effekt, da det dels er relativt små beløb, vi taler om pr. husstand og adfærdsregulering hos den enkelte forbruger.
Undersøgelsen viser også, at der er en direkte negativ gevinst for de fire største vandforbrugende virksomheder i Forsyning Ballerups forsyningsområde, der alle har installeret decentrale blødgøringsanlæg.
Det fremgår også af vores undersøgelser, at der er et etisk/sundhedsmæssigt aspekt ved at fjerne kalk fra drikkevandet, da det vil medføre forøgede udgifter til bl.a. tandpleje.
Vi har derfor besluttet at afvente installation af kemisk kalkfældning på vores vandværker, indtil der foreligger nogle konkrete erfaringer fra Hofors fuldskalaanlæg i Brøndby.
Vi ser også frem til resultatet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (Svana) rapport omkring blødgøring af drikkevand.
Ifølge Rasmus Moes, kontorchef i Svana, er styrelsen ved at få udarbejdet en større samfundsøkonomisk analyse, som skal undersøge, om central blødgøring af vandet på vandværkerne er en god idé.
I denne skal alle aspekter af problemstillingen undersøges, hvilket f.eks. inkluderer anvendelse af restprodukter, levetidsforlængelse og miljømæssige konsekvenser. Resultaterne heraf forventes at være klar snart.
