Spørg Scientariet: Hvorfor bliver sne tungere, når den smelter?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor bliver sne tungere, når den smelter?

Illustration: CARSTEN INGEMANN/INGEMANN/DASBÜRO

Vores læser John Alex Hvidlykke spørger:

Hvorfor bliver sneen tungere? Når den fine, lette frostsne, der dækker tagene, begynder at smelte, bliver nyhederne fyldt med beretninger om knuste drivhuse og sammenstyrtede tage under den tunge smeltesne.

Men hvordan kan det egentlig være, at sneen bliver tungere, når den tør?

At vægtfylden stiger, er klart, eftersom sneen synker sammen. Men der kommer jo ikke mere sne på taget af den grund. Er det tyndere, tøsnelag samlet set tungere end det tykke lag af frostsne - som taget jo fint kan bære? Og hvor kommer i så fald den ekstra masse fra?

Trine Pedersen, meteorolog hos DMI, svarer:

Vægten er ganske rigtigt uforandret, når sneen smelter. Det er kun massefylden, der ændrer sig.

Hvis vægten på et tag skal øges, skal der altså ske en tilførsel af ekstra masse udefra. Det kan være fugtighed fra luften, som afsættes på den kolde sne i form af rim eller dug, eller regn, som falder ned i sneen.

Isoleret set er den helt store ’synder’ nok vægtforskydninger i snedækket, når det smelter.

Lad os se på de tre ting, der kan bidrage til sneproblemer:

Fugtsugning

Når en fugtig luft trænger ind over landet, kan der afsættes lidt ekstra fugt på sneen, ligesom på alle andre overflader.

Når overfladens temperatur er lavere end luftens dugpunktstemperatur, vil der i frostvejr afsættes rimkrystaller på overfladen, mens der i tøvejr afsættes et tyndt lag dug.

Denne lille ekstra mængde fugt giver kun anledning til en meget lille vægtforøgelse. Normalt vil denne vægtforøgelse være i størrelsesorden ’få promille’ af vægten af den samlede snemasse.

Regnvejr

Et omslag fra koldt til varmt vejr er ofte forbundet med, at en front passerer hen over landet. Fronten vil typisk være ledsaget af regn, som falder ned oven i snedækket. Sneen vil her nærmest virke som en svamp, som forhindrer regnvandet i at løbe væk fra taget.

Vægtforskydning

Nyfalden sne vil fordele sig nogenlunde jævnt på taget, og derved vil sneens vægt også være fordelt jævnt. Men når sneen smelter, vil smeltevandet fra sneen samles i bunden af snedækket, altså mellem taget og sneen.

Det virker på nogenlunde samme måde som en vandrutsjebane på et skrånende tag. Hvis taget er helt jævnt, går det godt - sneen glider blot ned af taget. Men hvis taget ikke er helt jævnt, kan sneen og dens vægt blive presset sammen på et mindre areal, og derved få taget til at brase sammen.

Jørgen Nielsen, adj. professor fra Statens Byggeforskningsinstitut supplerer:

Fænomenet tung sne er allerede forklaret fint af DMI, men jeg kan tilføje to aspekter.

Tøsne kan falde som store fnug med evne til at klistre sig fast fx på grene. Derved kan træer, selv uden blade, komme til at opfange meget store snemængder, så grene brækker af, eller træer med ensidig grenvækst vælter. Det så vi for et par år siden, hvor mange buske og træer blev skadet voldsomt.

Mht. bygningsskader er det sjældent at se skader, som direkte er en følge af snemængden i sig selv. Når tage kollapser, er der som regel tale om, at sneen omlejres, enten i forbindelse med tøvejr, som beskrevet af DMI, eller i forbindelse med snefygning.

Et eksempel på omlejring kan være, at sne kan skride ned fra et højere liggende tag og derved få et lavere liggende tag, en markise eller lignende til at bryde sammen.

Omlejringen kan også ske i form af smeltevand, som ved næsten flade tage ledes til et område, hvor sne har stoppet afløb, og hvor vandet derfor opsamles, så taget overbelastes.

Hvad angår fygning, har vi især set, at længerevarende fygning med samme vindretning på brede bygninger med lille taghældning har kunnet skabe snedriver af en størrelse, som ikke var forudset i lastnormen.

Lastnormen (DS/EN 1991, del 1-3: Generelle laster - Snelast, og nationalt anneks tager udgangspunkt i forskellige tagtyper og beskriver bl.a., hvordan snelast under normale omstændigheder skal beregnes, men normen tager ikke i fuldt omfang højde for specialtilfælde af den nævnte art.

Myndighederne har derfor advaret om, at ejere af sådanne bygninger må være på vagt, når de uheldige omstændigheder indtræffer.

At højere temperatur i sneen i sig selv har ført til kollaps, kan jeg ikke komme med eksempler på.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.