Spørg Scientariet: Hvorfor blev Storstrømsbroen bygget med mindre levetid?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor blev Storstrømsbroen bygget med mindre levetid?

Foto: wikipedia (ukendt)

Vores læser Per Rosenberg spørger:

Det viser sig nu, at Storstrømsbroen har en mindre levetid end vore andre jernbanebroer. En uvidende kan se, at denne bro er bygget noget anderledes. Hvorfor?

Paul Stig Andersen, geografisk fagspecialist hos Banedanmark, svarer:

Storstrømsbroen er i 1930’erne projekteret og opført af et engelsk firma efter et konstruktionsprincip, der har til formål at optimere materialeforbruget.

Hvis man antager, at bropillerne står med en konstant afstand og lader hver anden af de overliggende brodragere være i overlængde, så de krager (i dette tilfælde ca. 9 meter) ud over understøtningen – og forbinder disse dragere med kortere dragere (i dette tilfælde 2 x 9 meter kortere end afstanden mellem bropillerne), så opnår man en sådan optimering.

Læs også: 2021 ... 2024 ... 2022 ... Storstrømsbroen skal alligevel være klar om seks år

Problemet er samlingen mellem de lange og de korte dragere, som både skal kunne overføre belastningerne og optage de bevægelser, der opstår i en stor stålkonstruktion, når den udvider sig eller trækker sig sammen i henholdsvis varmt og koldt vejr.

På grund af samlingens udformning bliver de indre kræfter her mere end dobbelt så store som i tilsvarende tværsnit umiddelbart ved siden af samlingen.

Man har ved projekteringen af samlingen, da broen skulle opføres, ikke taget tilstrækkeligt højde for dette, og især den intense godstrafik, der var på broen, indtil Storebæltsforbindelsen åbnede, har slidt på samlingerne.

I 2011 blev der konstateret revner i ni samlinger, og disse blev forstærket. Der er etableret et overvågningssystem på samtlige samlinger, således at eventuelt fremtidige revner opdages, inden de bliver kritiske.

Læs også: Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Følgende forhold har haft indflydelse på beslutningen om at udskifte broen i forbindelse med opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby:

· Ovennævnte revner.

· Broen må som udgangspunkt ikke længere bruges til godstransport.

· Jernbanedelen er enkeltsporet.

· Jernbanetraceet på især broens nordside giver ikke mulighed for højhastighedsdrift.

· Vejdelen er meget smal og betonen i dårlig stand på grund af saltning.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

At den i nogen grad fejlkonstruerede bro blev bygget af et engelsk firma, minder mig om den vanvittige, men tilsyneladende alvorligt mente udtalelse fra Sir Harry Kroto, at engelske ingeniørfærdigheder er blevet forringet, fordi poderne derovre har udskiftet deres Meccano-sæt med LEGO:

https://slashdot.org/story/01/07/08/221215...

Da Storstrømsbroen er væsentligt ældre end den første LEGO-klods, så er der muligvis andre årsager på spil...

  • 7
  • 0

Den gamle Lillebæltsbro, Storstrømsbroen og Dr. Alexandrines Bro til Møn har hhv. 82 år, 80 år og 79 år på bagen. De blev bygget som beskæftigelsesprojekter i en tid, hvor der var stor arbejdsløshed.

De var alle fremragende projekter, som har tjent Danmark godt.

I 1937 var der kun indregistreret 96.700 personbiler i Danmark. I dag er antallet 24-doblet og er nu oppe på over 2.280.000 (2014).

Ingen har for 80 år siden kunnet forudsige den eksplosive forøgelse af bilismen i dag. Af samme grund er Storstrøm og Lillebælt blevet voldsomt nedslidte, mens broen til Møn (der ikke ligger i en hovedfærdselsåre) indtil i dag kunnet klare skærene. Dårlig og manglende rettidig vedligeholdelse spiller selvfølgelig også ind.

Ser man frem, hvem kan så forudsige tilstanden om 80 år af Storebæltsbroen i 2078, tilstanden af Farøbroerne i 2065 (burde være forsynet med et jernbanespor) og den ny Lillebæltsbro i 2050 (flere gange udvidet og burde være forsynet med jernbane spor - en ny er på tale)?

Alt i alt begik konstruktørerne og beslutningstagerne i 1930-erne et forbilledligt arbejde, der har bidraget væsentligt til vor nuværende velstand.

Vore dages beslutningstagere har det vanskeligere, for hvem kan forudsige trafikudviklingen med klimadebatten og CO2-udslippet in mente ?

  • 15
  • 2