Vores læser Frej Jørgensen har spurgt:
Hvordan kan erantis og vintergækker finde ud af, at det er nu, de skal skyde op af jorden? Det kan ikke skyldes lyset (de er jo under jorden) eller temperaturen (det kan stadig være frostvejr) eller luftfugtighed.
Men de spirer meget præcist med afvigelser på højst to uger. Har det noget med ionbalancen at gøre?
Læs også: Hvordan ved planter, hvilken vej der er op?
Henrik Lütken, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, svarer:
Mange af vores kendte løg- og knoldplanter blomstrer meget tidligt på året. I milde perioder kan vi se både vintergækker og erantis komme frem nogle få uger efter jul. Vi ser også, at de kommer op gennem frossen jord, og at de ikke tager skade af hverken sne eller barfrost.
Årsagen til, at dette er muligt, er grundig forberedelse.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvilke stueplanter kan omdanne mest CO2 fra vores hjem?
Lad os starte året før, dvs. efter endt blomstring, hvor planternes blade udvikles og bliver større. På dette tidspunkt allokeres der ressourcer fra fotosyntesen i de nye 'næringsopbevaringsorganer', dvs. løg og knolde.
Under sommeren, hvor det er mere tørt og varmt, visner planterne, og de nye løg og knolde stopper også med at vokse.
Når efteråret nærmer sig, og der bliver mere fugtigt, danner løgene og knoldene knopper med både blomster og anlæg til næste hold næringsopbevaringsorganer. Processen fremmes generelt af varmt vejr om efteråret.
For at planterne kan spire frem igen, er det dog vigtigt med en kuldeperiode i nogle måneder (vinterperioden), hvor planten forbereder en 'madpakke' til den kommende vækstsæson.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor ændrer frugt smag og farve efter stød?
I slutningen af vinteren eller i det tidlige forår vil de så begynde at spire frem over jorden, og her vil stigende lysintensitet og varme fremme deres vækst. Er der derimod perioder med frost, sættes væksten på standby, som under selve vinteren. Jo varmere det bliver, des hurtigere vil planterne vokse frem og til sidst blomstre.
Selve madpakken består af lagret stivelse, som planten først kan bruge, når den er omdannet til sukre. Det sker ved hjælp af en række enzymer, der bliver aktive under vinterens kuldeperiode. Sukkerstofferne kommer op i planten ved hjælp af overtryk i nogle specifikke celler.
Årsagen til, at planterne ikke skades af frost, skyldes ligeledes sukkerstofferne, som ud over at være madpakke også er beskyttende. Er der en høj koncentration af sukre, giver det et lavere frysepunkt. Desuden har de tidlige løgplanter typisk mere olieagtige fedtstoffer i plantecellernes membraner, hvilket betyder, at de ikke bliver 'stive' og går i stykker, når det bliver frost.
