Spørg Scientariet: Hvordan troede man Solen virkede i gamle dage?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan troede man Solen virkede i gamle dage?

Illustration: Wikimedia

Vores læser Mads Aggerholm har spurgt:

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan man forestillede sig at Solen ’virkede’, før man opdagede fusionsenergi.

Selv i et gammelt leksikon fra lidt før år 1900 har jeg læst, at man forestiller sig at Solen får sin energi gennem ’atomare processer’ – med andre ord havde man allerede den gang en idé om, hvordan det foregik.

Jeg ved godt, der har været mange religiøse forklaringer, men hvad var den videnskabelige forklaring, før man opdagede fusionsprocesser?

Læs også: Spørg Scientariet: Bliver Jorden forstyrret af andre planeters tiltrækningskraft?

Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:

Mange tak for et rigtig godt spørgsmål.

Det er ganske rigtigt, at Solen danner sin energi i kernen ved at smelte (fusionere) brint om til helium.

Æren for denne opdagelse tilskrives Eddington (1882-1944), der i 1920 viser, hvordan Solens kerne har en temperatur og et tryk, der tillader fusion af brint til helium.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der, når Solen brænder ud?

De ’atomare processer’, der refereres til i dit gamle leksikon, er altså ikke atomare fusionsprocesser. Derimod vil jeg tro, at det er atomare henfaldsprocesser.

Omkring år 1900 var den generelle forståelse nemlig, at Solens energi kom fra atomare henfaldsprocesser, som vi kender dem fra bl.a. uran.

Problemet med henfaldsprocesser er dog, at de ikke frigiver lige så meget energi som fusionsprocesser. Så selv om hele Solen udelukkende skulle bestå af uran (hvilket den ikke gør), så ville der langt fra være nok energi til, at Solen kunne lyse hele tiden.

Dette var netop også grunden til, at Helmholtz’ (1821-1894) teori om, at Solens energi skulle stamme fra potentiel energi, frigivet ved sammentrækning, var blevet forkastet nogle år tidligere.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan vi ikke se flere stjerner på nattehimlen?

Problemet med denne teori var, at den kun gav Solen energi nok til at kunne lyse i omkring 20 millioner år, og geologien på dette tidspunkt satte Jorden alder til over 100 millioner år.

Hvis Helmholtz’ teori således skulle være rigtig, skulle Jorden altså være fem gange så gammel som Solen, hvilket forekommer at være usandsynligt.

Kigger vi endnu længere tilbage, er det svært at finde gode referencer, men jeg kan i hvert fald sige, at der før Newton (1642-1727) herskede teorier om, at Solen simpelthen bestod af træ (eller en anden form for brænde), der brændte. Dette brænde ville dog ret hurtigt blive brugt op, så den teori holdt altså heller ikke.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Videnskaben kommer ikke til rigtigt at forstå Solen's natur udtømmende og endeligt, før de bliver bevidst om evighed og udødelighed, og kommer til en forståelse af 'det evige liv'.
For mere end 60 år siden, redegjorde Martinus i en række kursus-foredrag, om Solen's natur, i et evigheds-perspektiv, nogle af hans udsagn, er nyligt bekræftet af den seneste morderne udforskning. (fx. Solen, solflekkene, Martinus)

Martinus er i virkeligheden langt mere udviklet, end Walter Russell, der igen er ca 3.000 år foran det gennemsnitlige udviklings-niveau her på Jorden.
Walter Russell, har rigtig meget at fortælle om Solen, men med særlig fokus på Stof-side-perspektivet, 'det som fysikerne beskæftiger sig med'.

Både M. og W.R. er fuldt bevidst om evighed og udødelighed, og om hvordan livet's Virke-princip, 'ser ud', og fungerer, de er altså begge fuldt bevidst om både Stof-siden og Livs-siden af det evige liv.
Den moderne videnskabs-m/k beskæftiger sig stort set kun med at udforske Stof-siden af Livet, og nogle tror endda, at de kan finde 'det levende i det døde, stoffet',
eller hvordan Livet 'er opstået, af det døde'. Dermed tilhører 'den gamle videnskab,
de levende døde'.
Beskrivelse af Solen's natur i et Evigt perspektiv, er en uundgåelig del af en overordnet forståelse af Livet's virke-princip, og er med en vis grundighed behandlet hos både M. og W.R.
Solen's Elektriske natur, er helt grundlæggende hos M. og W.R.
Bl.a skriver M. om Jordens indre tryk og vulkaner, men at det Elektriske tryk 'udefra' i højere grad, end endnu forstået, 'stimulerer vulkansk aktivitet'.
Meget vil blive mere 'Soleklart' i fremtiden, en' dag ad gangen, ud at nyde Pinse-Solen.

  • 1
  • 30

Antager at dine kommentarer generelt skal betragtes som en art skreven installationskunst, og derfor ikke kan relateres til emnet hvorunder de er skrevet?

  • 19
  • 0

.......har interesseret sig for Martinus åndsvidenskab skal man nu vare sig med som Holger Rene Jørgensen at blande tro og videnskab som han gør det.

De mest kendte ingeniører, varProfessor Johan Hannemann(Rambøll &Hannemann) og Svejsecentralens(nu Force) stifter Civilingeniør Hans Vinter. De var begge interesserede i Martinus åndsvidenskab. Men de kunne begge skelne, når de fortalte os børn, om fysiske og matematiske begreber i vore sommerferier, der blev holdt i Klint ved Nykøbing Sjælland.
Min mor interesserede sig for Matinus og derved kom jeg til at kende ret mange, der interesserede sig for denne form for "religion".

Jeg har ikke interessen derfor, fordi jeg ikke har nogen interesse i religion og ikke er ateist men bare totalt areligiøs.

Hanneman var vegetar( som alle rigtige martinusfolk er) og Rambøll pacifist, så derfor beskæftigede deres fælles firma sig ikke med rådgivning for slagterier og våbenfabrikanter

  • 4
  • 1

Ikke at jeg har studeret emnet, men mon ikke svaret på det oprindelige spørgsmål er, at de fleste videnskabsfolk i 1800-tallet indså, at de vidste for lidt til at kunne forklare solen.

Hvis man går længere tilbage i tiden, bliver skillelinjen mellem videnskab og tro så diffus, at det ikke rigtigt giver menig at putte forklaringerne i den ene eller anden bås.

  • 5
  • 0

Vi må nok henvise dig til kommentarsporet på Youtube. Der vi du mange steder kunne finde et forum der ikke udviser samme grad af kritisk tænkning som på ingeniøren.

  • 3
  • 0

'Vi', ?
Tror Du virkeligt selv, at 'kritisk tænkning', kan overtrumfe (kompromis-løs) Logisk Tænkning ?
er Du klar over at Ingeniørers fornemmeste Evne er Logisk selv-tænkning, Ingeniører, er ganske enkelt nødt til at tænke selv, Her er Matematik og Logik grund-forudsætningen for at forstå noget-som-helst.
'Vi' kommer Alle til at forstå, at der er Evige realiteter og midlertidige Realiteter, og at det er de Evige realiteter der er det evige grundlag for alle midlertidige Realiteter.
(prøv, om Du kan benægte din egen eksistens)
Prøv at forstå, at - To plus To, er lig med Fire - og at Alt andet er Religion.
der er ikke nogen af ytringerne her, der har den ringeste antydning af en forståelse af hvad 'tro'ens Analyse' virkelig er, og at Tros-evnen rent faktisk er Organisk betinget.
(alle fordomme har rod i denne evne)

Hvis man begiver sig ind i studiet af Livet i et overordnet evigheds-perspektiv, vil man enten selv opdage, eller blive grundigt orienteret om, at det er absolut ikke for troende og religiøst søgende, men udelukkende for selv-tænkere, der selv har den naturlige sult og evne til at beskæftige sig med evige realiteters forudsætning for det daglige liv.

  • 1
  • 10

'Vi', ?

Ja, Vi! Jeg har taget mig den frihed at skrive således fordi jeg antog at majoriteten af alle ingeniører er enige heri. Antallet ups/down til din oprindelige kommentar antyder også det forholder sig sådan. Skulle jeg tage fejl er "de" (vi minus mig) meget velkomne til at protestere. I så fald vil jeg naturligvis moderere formuleringen.

Resten af hvad du skriver vil jeg slet ikke forholde mig til. Jeg har alt for ofte stødt på hokus krokus "videnskab" og jeg er simpelthen for træt af det til at tage en debat der alligevel er umulig. Jeg er ret sikker på det forholder sig på samme måde med de fleste ingeniører. Ingeniøren er simpelthen ikke det rigtige forum.

  • 7
  • 0

Det er et fint eksempel på hvordan aspekter overtid kan gå fra at være viden til at være skrøne.

Jeg finder det spændende at den nuværende forskning ikke kan forklare hvorfor solpletterne (sun spots) er koldere end det omgivende. De burde være varmere hvis energien kommer inde fra.

https://www.youtube.com/watch?v=RlpFaLgAbps argumenteres for hvordan en sol der er drevet elektrisk vil udvise en sådan adfærd.

Det bliver spændende at se hvordan man mener solen virker i fremtiden.

  • 0
  • 0

Jeg finder det spændende at den nuværende forskning ikke kan forklare hvorfor solpletterne (sun spots) er koldere end det omgivende. De burde være varmere hvis energien kommer inde fra.


Har ikke fulgt nok med i forskningen omkring solen, men ja; det er da interessant, hvis de mangler en plausibel forklaring på det.

Jeg havde ellers den opfattelse, at solpletter skyldes kraftige magnetfelter, som tilbageholder den lodrette konvektion i solens "atmosfære" (konvektionslaget), således at varmen fra solens kerne ikke transporteres op til overfladen i disse pletter, i samme grad som i resten af konvektionslaget - og at dette ansås som viden.

Er det blevet til en skrøne i mellemtiden? ;-)

  • 1
  • 0

Jeg mener at huske, at lord Kelvin havde en teori om, at Solen fik sin varme fra et stort antal nedstyrtende asteroider og kometer. Det skulle så være en variation af sammentrækningsvarmen. Men så skal jeg vist til at grave i hundrede år gamle lærebøger. Hvilket ofte er spændende. (Jeg husker en diskussion af et problem med fysikken, som man ikke kunne få til at gå op. Og så sidder jeg bedrevidende og tænker på, at de vist må opdage neutronen meget snart. Det skete så i løbet af det næste år.)

  • 1
  • 0

I en tale af Lord Kelvin i 1887 fortæller han at den mest sandsynlige forklaring må være at solen består af en masse stof for længe siden blev trukket sammen af tyngdekraften og at langt størstedelen af den udstrålende energi skulle stamme fra sammentrækningsvarmen. Han skriver at Helmholtz fandt på teorien.
http://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Ex...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten