Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig? 
Vores læser Niels Chr. Nielsen spørger:
Hvorfor er det egentlig smartest at tænde op i en brændeovn eller masseovn fra toppen af det opstablede brænde? Altså modsat det, som vi har lært til spejder om, hvordan man tænder et bål nedefra.
Optænding fra toppen af skulle efter sigende give en renere forurening med færre skadelige (mikro)partikler og mindre kulilte?
Er der en fysisk/kemisk forklaring, som kan forstås af lægfolk med cirka en matematisk studentereksamen?
Anders Dragsted, brandteknisk rådgiver hos DBI, svarer:
Først og fremmest er der stor forskel på et bål i det fri (lejrbålet) og et bål i et afgrænset/lukket rum (brændeovnen).
I lejrbålet vil brændet stort set kun blive varmet op af varmestrålingen fra flammer og gløder samt fra varm luft/røg, der strømmer langs brændets overflader, mens det stiger op fra forbrændingen, der foregår i lavereliggende områder af bålet.
I brændeovnen vil opvarmningen af brændet også ske fra de varme flader på indersiden af ovnen (stråling) og den varme luft, der cirkulerer i ovnen (konvektion).
Jo varmere ovnens indvendige overflader er, des højere forbrændingstemperatur og dermed effektivitet af forbrændingen.
Når man i brændeovnen tænder op fra toppen af bålet, vil man hurtigt få god forbrænding af det letantændelige optændingsmateriale. Den frigivne energi vil kun i mindre grad opvarme det underliggende brænde og i højere grad opvarme brændeovnens overflader og luften i ovnen.
Dette giver en hurtigere og mere ensartet opvarmning af alt brændet i ovnen på én gang og dermed en hurtigere acceleration af processen, hvor træet forgasses og opvarmes til en temperatur, der er høj nok til at det reagere med ilt.
Hvis man derimod tænder op i bunden af bålet, vil varmen, der frigives fra optændingsmaterialet, allerede fra starten begynde opvarmningen af det øvrige brænde i brændeovnen.
Brændet vil relativt hurtigt nå en temperatur, hvor der frigives brændbare gasser fra træet, men luften i ovnen (og ovnen selv) er stadig relativt kold, og temperaturen i røggasser/ilt-blandingen kan derfor være for lav til, at selve forbrændingen kan finde sted.
I tidsrummet frem til at temperaturen bliver tilstrækkeligt høj, vil en del af brændstoffet forsvinde op gennem skorstenen i form af brændbare røggasser.
Det gælder altså om at reducere tidsrummet fra afgasningen starter, til temperaturen i ovnen er høj nok til, at røggasser og ilt kan reagere umiddelbart.
Om man kan kalde det en ’renere’ forurening, ved jeg ikke, men man kan sige, at jo højere temperatur, der er i ovnen, desto mere effektiv bliver forbrændingen og dermed reduceres ’røgmængden’. Dette vil både være til gavn for det omgivende miljø og for brændeøkonomien.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Bruger med stor succes denne metode fra ing.dk:
https://ing.dk/blog/den-braendende-skorste...
I min ovn er inderfladerne lyse i farven, saa det er let at se om man fyrer rigtigt. Hvis de og ruden soder til, goer man noget galt. Ved korrekt fyren er ovnen som fabriksny indvendigt efter brug, og der er ingen lugt af spejderlejr. Skortensfejeren kommenter hvert aar noget i stil med "den ovn har du da vist aldrig brugt."
Engang imellem skal man læse noget en to-tre gange, for at forstå ... at det der står, er noget vrøvl ;-)
Ved at lade være med tænde op i sin brændeovn.
Brug en luft-luft varmepumpe i stedet for. Den koster ca det samme i drift og anskaffelse som en brændeovn. Og så gør det ikke noget, at optænding foregår med fjernbetjening fra sofaen eller fra din smartphone på vej hjem fra arbejde ;)
Hvis du mener driften er tilkendegivet ved det årlige eftersyn, ja, så svarer dette i runde tal til skorstensfejeren.
Anskaffelsen er nok endda lidt billigere ved en luft/luft varmepumpe end en brændeovn inkl skorsten.
Den daglige varme genererende drift er der pæn forskel på.
170øre/kwh og COP3 giver 57 øre/kwh (COP4 giver 42 øre/Kwh)
Brænde kan fås en del billigere, også selv hvis man kompenserer for virkningsgrad.
Fordelen ved brænde er at der er fri konkurence mellem alle leverandører, hvor el forsyningen sker via et dyrt monopol, og en endnu dyrere strafskat.
Men giv forbrugerne adgang til afgiftsfri vindmølle strøm, så er jeg ret sikker på at mange brændeovne vil blive slukket.
Michael Mortensen: "Men giv forbrugerne adgang til afgiftsfri vindmølle strøm, så er jeg ret sikker på at mange brændeovne vil blive slukket."
Hørt!
Brændeovne er meget andet end lidt billigere varme. Den er hjemmets arne, den er hurtigt-tørrede børnevanter, den er en konstant gratis luftfornyelse i huset til undgåelse af skimmelsvamp, den er drivkraften til roterende mobiler og den er det røde skær fra levende ild når regnen slår mod ruden og den betyder dejlige 24 grader om lænestolen når snestormen suser udenfor.
Lev dog livet i stedet for at tælle partikler. Luften i København har ikke været så ren som nu i 100 år, så stop hysteriet. Det hele postyr drejer sig jo alligevel mest om skatter og afgifter til benefice for dem der lever af de offentlige kasser, og de har rigeligt i forvejen.
Ved optænding og fortsat fyring er det vigtigt ikke, at få opvarmet og afgasset mere brænde af gangen end der er luft nok til at få brændt af. Dette gælder også for åbne bål. Bonderøven har fortalt, at når de Norske skovarbejdere lavede bål i det fri, ville de have varme og ikke røg i hovedet. Så de bruger tørre grene og tænder dem med kviste fra oven af . Det er også derfor, det anbefales efter optænding kun, at tilføge et enkelt brændestykke ad gangen Men da de fleste brændeovne er forsynet med låger der slipper noget røg ud hver gang man åbner dem, så er mange fristet til at hælde flere stykker ind ad gangen. Man kan undgå dette ved at lægge brændet tæt sammen på tværs i 2 til 3 forskudte lag i bunden af ovnen med 2 stk brænde færre for hvert lag opad, og så tænde op foroven med lidt papir og lidt kviste. Lagene skal være forskudte for at ungå så længe, som muligt at gløder falder ned i bunden og tænder brændet her op. En bedre løsning ville være ovne med låger der åbner opad så de ikke slipper røg ud for oven.
En finsk ven har lært mig en let måde at tænde op i brændeovnen: Lige store stukker brænde anbringes lodret langs de tre sider af brændehullet, så fronten er åben. Oven på disse brændestykker lægges et "loft" på tværs af andre brændestykker fra side til anden. Der er nu et "hus" med åbning udad. Huset fyldes nu med løst sammenkrammede avissider, der antændes nedenfra og luftspjældene både i bunden og til skorstenen åbnes helt. Det er altså aldrig nødvendigt at bruge små optændingspenge eller "starthjælp" med griillstartbrikker. Den virker hver gang, men brændet skal selvfølgelig være tørt.. Hvis det kniber med at få tilstrækkelig gang i den, er det let at supplere med et par avissider mere.
Alle forklaringer er forkerte for: Man tager et strygestål og lidt tør fyrresvamp og lidt fine spåner, og så slår man gnister så fyrresvampen fænger gløder. Dem puster man på til de flammer en lille smule, og med dem sætter man ild i spånerne. Pas på ikke at brænde hænderne, for det hele holdes i fingrene. Med de små flammer i spånerne får man så ild i nogle småkviste og småflækker inde i brændeovnen, hvorefter disse kan brede flammerne til større brændestykker. Og så han man den dejligste ild i sin arne at varme sig ved.
Hvor svært kan det være ?
Jeg ville gerne se optænding med en varmepumpe :-).
Essensen i rådet er vel egentlig blot at få varmet fyrrummet hurtigt op med småpinde, og at deres flammer ikke i væsentlig grad mister temperatur ved at passere større stykker træ, således at fyrrummet er varmet op når de større stykker begynder at brænde.
Metoden og mængderne af de enkelte fraktioner kan så variere med brændetypen. Visse typer brænde tænder let, selvom det er store stykker, andre kræver højere temperatur, før de begynder at brænde.
Jeg læste om nogle, der prøvede at lave effektiv forbrænding, selvom effektafgivelsen var nede omkring 2kW.
Det giver håb for fremtiden, da de fleste nuværende ovne skal over 4kW for at brænde bedst.
Enig med Tomas: De citerede sætninger er modstridende, - især når man læser dem grundigt!
Jeg får alt brændet opvarmet hurtigst, nå jeg tænder op fra neden. HS
Det afhænger nok også lidt af, hvilket miljø man ønsker at tilgodese.
Om det er miljøet i stuen, lokalmiljøet, eller det globale miljø, som det er blevet populært at bekymre sig om.
Et trick, som nogle måske kan have glæde af, er at putte brændet i microbølgeovnen et par minutter inden det lægges i brændeovnen.
(Microbølgeovnen skal startes, for at dette har en mærkbar effekt ;o)
God idé, men der er sikkert også andre hensyn. :-)
http://www.woodworkweb.com/woodwork-topics...
Altså det med mikrobølgeovnen! - Jeg gjorde det en gang, da jeg ville kalibrere min fugtighedsmåler til brænde.
Den viser nemlig blot fugt på en skala 1-10, og jeg ønskede at vide, hvad den viser ved f.eks. 17% vand i brændet (den anbefalede maks-værdi for brænde).
Jeg blev imponeret over fotoet (vist ægte?) af 10 stk. SR71.
Jeg har fløjet med SR71 mindst 30 gange for nogle år siden.
På min Commodore 64 havde jeg en ret fantastisk flysimulator, "Stunt Island" (Disney), hvor man kunne vælge mellem mindst 30 flytyper, og der var SR71 det hurtigste og sjoveste at drøne rundt i. Temmelig realistisk. - Det var tider!
Der tales om at opvarme fyrrummet så brændet brænder bedst muligt.
Hvad er den mindste temperatur af fyrrum og vægge for at opnå en god forbrænding?
Det er nok ikke let at svare på, for selv et åbent bål kan jo brænde ret fint, men der må alligevel være nogle retningslinjer.
Spørgeren spurgte til begge dele, og det er IKKE det samme.
Dertil er der mange slags brændeovne, og der er mange slags masseovne.
Så er der også lige forskel på brænde, men så begynder det at blive ret indviklet.
At reducere spørgsmålet og svaret til noget som kun passer til en enkelt ovntype og en enkelt brændetype (art, størrelse, fugtighed m.v.) er altså mere løgn end latin.
Det gælder selvfølgelig om hurtigt at opnå en god forbrændingstemperatur i bålet, gerne 900-1000C. Det får man ikke ved at stable det størst mulige bål op, og slet ikke hvis brændet lige er hentet ude fra skuret i minusgrader.
Medmindre man stabler ekstremt omhyggeligt og tæt, vil gløder fra en "top/down" optænding, hurtigt (relativt få minutter) rasle ned og tænde resten af bålet.
Derved får man en ret ren forbrænding (lav Co) i startfasen, indtil gløderne rasler ned. Derefter stiger Co niveuet i en pæn høj pukkel henover en lang fase af forbrændingen, hvor den samlede mængde udledt Co, er højere, end hvis man starter med et mindre bål tændt forneden eller i midten.
Dette er ikke kun teori. Jeg har målt på dette flere gange i masseovne, netop når der var mulighed for at afgøre denne evindelige diskussion, og resultatet har været det samme hver gang.
Det er muligvis ikke så problematisk i brændeovne, da de ganske enkelt ikke kan rumme så stor en brændemængde ad gangen.
Jeg vil egentlig hellere give et svar på en anden måde.
Bålets størrelse skal svare til brændkammerets størrelse og skorstenens aftræksmulighed.
Er bålet for stort / skorstenen for lille, så vil bålet ikke få luft nok, og så har vi osen.
Er bålet for lille i.f.t. brændkammeret, er det svært at opnå en god forbrændingstemperatur. Samme resultat.
Når jeg skriver "bålets størrelse", er det ikke mængden af brænde jeg hentyder til, men brænde + de udviklede gasser, hvoraf sidstnævnte fylder absolut mest.
Fylder man brændkammeret op med brænde, er der selvsagt ikke plads til gasserne.
Spørgsmålet udspringer egentlig lidt af dovenskab (at putte mest muligt ind ad gangen for at slippe for at rejse sig fra lænestolen.
Det gælder om, ligesom med en bilmotor, at have en jævn gastilførsel, for at holde et jævnt bål kørende svarende til ovnens størrelse og afkølingen før skorstenen.
Det kan se imponerende ud med et voldsomt bål, måske især i en masseovn, ligesom det kan se imponerende ud når de unge brænder dæk af, for at vise hvad øsen kan, men det er ikke hensigtsmæssigt hvis formålet er en ren forbrænding og en god udnyttelse.
Bertel Johansen har ret i flere af hans pointer. Især det med at bygge bålet stille og roligt op.
At sætte ild til en stor stak, fra oven eller fra neden, vil for langt de fleste give problemer, som ind imellem kan være ret alvorlige (hvis det f.eks. viser sig, at der ikke er træk i skorstenen. Et lille bål kan bæres ud af stuen på en skovl).
Opvarmet fyrrum (Svends spørgsmål)
I en typisk brændeovn er brændkammeret isoleret, oftest med skamolplader. Derfor kommer temperaturen forholdsvis hurtigt op.
I en masseovn aftager de ildfaste sten noget af varmen, men til gengæld er der restvarme fra bålet igår (typisk 100-200 C.) som hjælper optændingen.
Når man tænker på, at spidsen af flammen fra et stearinlys er 700C. kan man nok forestille sig, at der ikke skal meget tilbagestråling fra skamolplader / ildfaste sten, til at få forbrændingstemperaturen op på det optimale.
Og så lidt om brænde alligevel -
Vores tidligere miljøminister Ida Auken, som i den grad var med til at promovere "top/down" optænding, sagde også at brændet skal være godt udpindet. Det skal det KUN til optænding.
Med store klodser af tungt træ tager det længere tid for varmen at trænge ind i træet, og det afgasser derfor langsommere, end hvis det er udpindet til mindre stykker, og dermed får en større overflade. Når brændkammeret først er varmet op, kan 2 knastørre elmeklodser på 7-8kg. stykket køre ganske fint i et par timer med helt ren forbrænding.
Det går selvfølgelig nemmest i en masseovn, hvor væggene er med til at stabilisere temperaturen. (Indervæg af brændkammer typisk 6-700C.)
Iøvrigt noget pudsigt, at ing.dk beder DBI om at svare på spørgsmålet, da deres opgave jo netop er den modsatte - at undgå at der går ild i noget ;-)
Tak for grundig oversigt over godt og skidt ved optænding og forbrænding.
Enig i det meste, men - Lars - forklar lige, hvorfor min metode er dårligere!
Lidt sammenkrøllet papir og 3-4 tynde, skarpkantede pinde + to stykker "1 kg brænde", der lægges over kors.
Papiret tændes, og så trækker jeg askeskuffen et par mm ud i et par minutter. Så dannes der på 20-30 sekunder et hvæsende bål - der som en blæsebælg ved høj temperatur (hvidglødende) antænder de to stykker træ, så jeg efter 3 minutter kan lukke skuffen og har dejlig ild og strålevarme fra ruden.
Senere holdes ilden ved lige ved at lægge et eller to stykker brænde ind ca. hver time.
Soden i skorstenen er tør, og skorstensfejeren siger, at vi fyrer perfekt.
PS. Vi har 7 meter skorsten, så der er masser af træk.
Mads - om varmepumper: Vi har to, der kører om morgenen og stopper, når brændeovnen tager over.
En perfekt kombination!
Holger, jeg siger ikke at din metode er dårligere til din ovn, dit brænde, dit hus, din skorsten og dit varmebehov. Jeg gør tværtimod opmærksom på, at dette er meget individuelt.
Man må selv finde sin egen metode, og det lader til, at du har fundet din.
Som ovnsætter (individuelt byggede ovne) er det så min opgave at gøre det nemt for kunden at finde den metode som passer netop dér.
Da min ovn ifgl. sagens natur (stenovn/masseovn) har indbygget varmelager, kan jeg undvære varmepumperne. Det passer fint for mig.
Jeg vil dog generelt anbefale, at brændet lægges så luften kommer ind fra endestykkerne, altså ikke på tværs af luftretningen, men på langs.
Bruger man store klodser, som jeg, så skal de ligge tæt, og sandsynligvis flyttes sammen efterhånden som de brænder ud. Husk at holde forbrændingstemperaturen oppe.
Tænk på dobbeltsengen. Ligger man for langt fra hinanden sker der ikke meget ;-)
Jeg skal ikke kunne sige, hvordan din metode virker i dit tilfælde. Men i vores brændeovn har vi haft rigtig dårlige erfaringer med den.
Når de hvidglødende flammer står og hvæser, får vi frigjort en masse brændbare gasser, og vi får så stort luftoverskud i forbrændingen, at brændkammeret ikke bliver ordentligt varmet op. Når vi så lukker for den ekstra luft, mangler varmen til at brænde gasserne af, og derfor ender vi med svage blålige flammer og en masse røgudvikling. Det kan styres ved at lukke for den ekstra luft i den rigtige takt, men det er svært.
Ved at arrangere bålet, så det løber sig selv naturligt i gang uden ekstra luft, slipper vi for den svært kontrollerbare overgangsfase mellem ekstra luft og almindelig luft. Desuden har det den store fordel, at det er "fire and forget": Jeg stabler bålet, tænder det og glemmer det. Det passer sig selv derfra.
Og det er ikke blevet nemmere med årene, med flere og flere luftspjæld.
Det er pudsigt at vi mennesker kan håndtere en masse pedaler og knapper i en bil, mens mere end eet luftspjæld i en ovn straks giver problemer ;-)
Men sådan er det, og det er oftest hovedårsagen til ovne der oser.
Derfor er det også et hovedformål for mig når jeg udvikler en ny ovntype, at det skal være nemt for brugeren at opnå et rigtig godt resultat.
Det er det også for Hvam, som har så valgt automatiseringsløsningen med lambdasonde til at styre luften.
Min løsning er enklere, og nok også mere langtidsholdbar. Min fordel er, at jeg ikke behøver tænke meget over varmeafgivelsen fra bål til ovn, da den alligevel bliver spredt udover hele døgnet inden den når stuen.
"Fire and forget", skal man ikke udføre før man er ret sikker på resultatet.
Et hidsigt bål er problematisk, selvom der ikke er synlig røg ud af skorstenen. Man har oftest bare fortyndet sig ud af det synlige problem. Det kræver måling af Co og Co2 at konstatere dette.
En ny ovn bør have masser af opmærksomhed i starten, ellers har man ikke en jordisk chance for at vide om man får mest muligt ud af sit brænde, og ikke generer naboen.
Skifter man træsort eller størrelse på brændet, så er det forfra med opmærksomheden.
Belønningen for denne lille indsats er til gengæld stor.
Hvis jeg må aflive endnu en myte, så er let træ IKKE det bedste til masseovne.
DTI rapporten på mine ovne viser, at gran er noget vanskeligere at få til at brænde rent end bøg.
Den kan downloades her: www.stenovne.dk (download PDF udgaven som også indeholder graferne)
Bladrer man ned til graferne ses det, at gran giver et bost i Co ved påfyldning, mens kurven er stort set flad når man anvender bøg (eller andet tungt træ).
Myten er opstået ved, at let træ er helt ustyrligt i en typisk jernovn, så har man både jernovn og stenovn, så bør det lette træ bruges i stenovnen, og det tungere i jernovnen for at få mest muligt ud af begge dele.