Vores læser Karin Skov har spurgt:

Hvordan svejser man under vand? De gange, jeg har set nogle svejse, sætter de en stelforbindelse på, således at der kan komme strøm fra svejseværket til emnet. Denne strøm vil vel gå ud i vandet?

Desuden er jeg forundret over, hvordan man får lysbuen til at være der. Bliver der blæst ilt ud? Ilt kan jo gøre svejsningen skør.

Frank Larsen, dykker og teknisk chef i Nordic Marine Service, som bl.a. reparerer skibe og kajvægge, svarer:

Svejsning under vand ligner i store træk svejsning over vand. Vi bruger de samme kabler og svejseværk og også samme svejseelektroder, som vi dog coater før brug.

Der er forskellige måder at beskytte elektroderne på, men vi gør det, at vi koger elektroderne i 160 grader varm paraffin i en halv time, så luften forsvinder ud, og elektrodens keramiske belægning er mættet. Min erfaring siger mig, at det holder bedst.

Normalt under en svejsning laver elektroden en gaslomme, når den bliver varm, som beskytter mod ilt. Det kan man ikke under vand uden denne coating.

Ud over coatingen skal der en god fornemmelse for svejsning til, når det foregår under vand, hvor der tit er mørkt eller på anden måde uklart. Svejsningerne bliver ikke altid lige gode, når man arbejder under de forhold, men det kan godt lade sig gøre, og så må man måske svejse et par ekstra gange for at være sikker.

Dykkerne kan isolere fingrene fra strømmen med gummihandsker, men man kan godt få stød, hvis man er uheldig - typisk er det dog ikke noget problem.

Vi har desuden spurgt Nord Stream vedrørende større installationer. Nord Stream har lagt naturgasledninger gennem Østersøen.

Andrey Voronov, Offshore Manager hos Nord Stream AG, svarer:

Nord Stream, den 1.224 km lange naturgasledning gennem Østersøen, er blevet lagt med forskellige vægtykkelser for at tage højde for det faldende tryk af gassen over afstande.

Disse individuelle sektioner blev svejset sammen på bunden af Østersøen i en proces, man kalder 'hyperbaric tie-ins. Det er en meget kompleks manøvre, som kræver stærkt specialiseret udstyr og personale.

Hyperbar-svejsning er en efterprøvet undervandsteknik, som er egnet til mætningsdykning. Metoden er baseret på, at man kreerer et tørt isoleret område rundt om de ender på røret, der skal svejses sammen.

Efter grundig forberedelse blev sektionerne på Nord Stream-ledningen samlet i dette undervands-svejsnings-habitat, som var positioneret præcist over de to rør-ender. Habitatet blev fyldt med et åndbart miks af helium og oxygen lige over det omkringliggende tryk, som svejsningen skulle foretages i. Dette skete for at skubbe fand ud af åbningen i bunden af stationen, så den kunne holdes tør. Ydermere holder det også de to ender tørre, hvilket er vigtigt, da stål ikke kan svejses i vand.

Det tørre miljø havde et hydrostatisk tryk fra havvandet, som omsluttede habitatet. Inden i det tørre område af habitatet arbejdede tekniske dykkere uden dykkerudstyr for at sætte den automatiske svejsemaskine op.

Svejseprocessen - GTAW-processen (Gas-shielded Tungsted Arc Welding), der skulle samle sektionerne, tog omkring 24 timer. Dykkerne monitorerede denne proces fra svejsehabitatet, og et fartøj kontrollerede den fra havets overflade.

Den færdige svejsning og ledningen blev efterfølgende inspiceret, før udstyret blev hentet op igen.

Se processen i denne video: