Spørg Scientariet: Hvordan stedbestemmer man lyd med lukkede øjne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvordan stedbestemmer man lyd med lukkede øjne?

Vores læser Jens Peter Koch spørger:

Man kan selvfølgelig stedbestemme, hvorfra lyd kommer, når den kommer forfra – altså i hvilken vinkel, da vi har to ører og dermed opfatter stereofonisk.

Men, når man lukker øjnene, mener jeg at kunne opfatte, hvorfra lyden kommer, om det er forfra eller bagfra, og til dels også, om det er oppe eller nedefra. Er det rigtigt? Og i givet fald – hvordan kan det forklares.

Er der i øregangens ’design’ en vis faseforskydning af lydbølgerne, alt efter om den kommer forfra eller bagfra, eller er det hjernen, der spiller mig et puds og prøver at rette lydbilledet ind fra, hvad den forventer?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan nogle mennesker ikke høre, om stereolyd er i fase eller modfase?

Mads Klokker, overlæge og klinikchef på Rigshospitalets øre-, næse- og halskirurgiske klinik, svarer:

Illustration: Malene Thyssen/Wikipedia

Man kan bestemt retningsgive, hvorfra lyden kommer – også selvom det ikke kun er forfra. Dette skyldes, som du selv er inde på, faseforskydning af lyd i de to ører.

Yderligere vil en blot mindre bevægelse af hovedet (og dermed ørerne) give yderligere information, idet faseforskydningen herved forstærkes eller svækkes. Hovedbevægelse sammenholdt med faseforskydningen er med til at forstærke fornemmelsen af, hvorfra lyden kommer.

Faseforskydningen sker ikke i selve øret, men beror på forskydning af lydbølger fra samme lydkilde, når de ene øre er positioneret længere fremme end det andet.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan et gab forhindre høreskader?

Lydens vej igennem øret er et helt kapitel for sig selv, hvor lydbølgernes intensitet kun svagt forstærkes af det ydre øre, hvorefter lydbølgerne rammer trommehinden.

Trommehinden sættes i svingninger, svarende til lydens frekvens og intensitet, og disse svingninger forplantes videre gennem de tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen), som forbinder trommehinde og indre øre. Også her forekommer en forstærkning, idet arealet af trommehinden er mange gange større end den fodplade (det ovale vindue), som grænser ind til væsken i indre øre.

Herpå vandrer svingningerne i indre øres væske op gennem hele øresneglen og hele vejen ned igen til anden plade (det runde vindue), hvor lyden kommer ud af det indre øre igen.

Læs også: Terma lander millionkontrakt på 3D-lyd til kampflypiloter

I væskevandringen i sneglen forårsager svingningerne forskydninger af nogle membraner, hvori indre og ydre hårceller er beliggende. Når disse hårceller stimuleres i form af bevægelse af deres ’hår’, udløses en lille kemisk frigivelse som signal til en nervecelle, der generer en lille ændring i den elektriske spænding i overflademambranen.

Der er adskillige tusinde hårceller og nerveceller, og alt afhængig af frekvens og intensitet sendes flere eller færre signaler (vandrende ændrede overfladespændinger) til hjernens hørekerner og videre til hjernens højere funktioner (høre- og talecenter).

Derudover forekommer feedback-funktioner, således at for kraftige lydintensiteter og dermed stimulering af det indre øre giver anledning til, at der sendes signaler tilbage dels til hårcellerne for at undgå ’overstyring’ og skade af disse og dels for at reducere lydintensiteten allerede i mellemøret, inden lyden når det indre øre (hvorunder en lille muskel i mellemøret strammer op og giver mindre bevægelse af øreknoglerne).

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man er i et forholdsvis lille og kendt stue med eksempelvis musik, da ændres akustikken også hørbart, ved at en person går gennem rummet, selv om pågældende går så lydløst som muligt. (og jeg er altså ikke en flagermus!).

  • 2
  • 0

...beskriver nøje og præcist hvordan høresansen fungerer men besvarer ikke hvorfor man kan retningsbestemme lyden med lukkede øjne og ikke med åbne (det kan rigtigt mange nu godt).

Det bedste bud på det er at indtrykket fra øjnene, som er vores vigtigste, er forstyrrende for de indtryk som kommer fra ørerne. Når du ikke kan se er du mere fokuseret på det som kommer fra ørerne og kan derfor også opfatte reningen.
Jeg vil dog påpege at svjv. kan alle med normal høresans opfatte retningen inden for 30 ~ 45 grader (dog ikke meget dybe toner).

  • 5
  • 0

Det lyder utroligt men det er videnskabeligt bevist:

Wikipedia: Human echolocation.

Selv mindre stokkeslag [cane] kan hjælpe:

Wikipedia: Acoustic wayfinding:
Citat: "...
Acoustic wayfinding involves using a variety of auditory cues to create a mental map of the surrounding environment. This can include a number of techniques: navigating by sounds from the natural environment, such as pedestrian crossing signals; echolocation, or creating sound waves (by tapping a cane or making clicking noises) to determine the location and size of surrounding objects; and memorizing the unique sounds in a given space to recognize it again later.
..."

  • 2
  • 0

Svar på:

...beskriver nøje og præcist hvordan høresansen fungerer men besvarer ikke hvorfor man kan retningsbestemme lyden med lukkede øjne og ikke med åbne (det kan rigtigt mange nu godt).

Det bedste bud på det er at indtrykket fra øjnene, som er vores vigtigste, er forstyrrende for de indtryk som kommer fra ørerne. Når du ikke kan se er du mere fokuseret på det som kommer fra ørerne og kan derfor også opfatte reningen.
Jeg vil dog påpege at svjv. kan alle med normal høresans opfatte retningen inden for 30 ~ 45 grader (dog ikke meget dybe toner).

Hej Maciej

Forklaringen er her? Hjerneprocessering af synssansen lægger beslag på en stor del af hjernens resurser:

Salk Institute for Biological Studies (2013, April 10). Despite what you may think, your brain is a mathematical genius: How visual system automatically adapts to new environments. ScienceDaily:
Citat: "...
"It's as if the brain's on a budget; if it devotes 70 percent here, then it can only devote 30 percent there," says Gepshtein. "When the adaptation happens, if now you're attuned to high speeds, you'll be able to see faster moving things that you couldn't see before, but as a result of allocating resources to that stimulus, you lose sensitivity to other things, which may or may not be familiar."
..."

  • 1
  • 0

Jeg finder det generende nogle gange når lyden fra fjernsynet ikke kommer derfra hvor billede siger den gør. Så at man ikke skulle have lydlig retningssans med åbne øjne tror jeg ikke på.

  • 2
  • 0

Jan 31, 2013, physicsworld.com: Human hearing is highly nonlinear:
Citat: "...
People can simultaneously identify the pitch and timing of a sound signal much more precisely than allowed by conventional linear analysis. [fx Fourier transformation og Wavelet transformation] That is the conclusion of a study of human subjects done by physicists in the US. The findings are not just of theoretical interest but could potentially lead to better software for speech recognition and sonar.
...
Oppenheim and Magnasco discovered that the accuracy with which the volunteers determined pitch and timing simultaneously was usually much better, on average, than the Gabor limit. In one case, subjects beat the Gabor limit for the product of frequency and time uncertainty by a factor of 50, clearly implying their brains were using a nonlinear algorithm.
...
Mike Lewicki, a computational neuroscientist at Case Western Reserve University in Ohio, says the research is "a nice demonstration that our perceptual system is doing complex things – which, of course, people have always known – but this is a nice quantitative demonstration by which, even at the most basic level, using the most straightforward stimuli, you can demonstrate that the auditory system is doing something quite remarkable".
..."

-

Lidt anden boldgade; billede til lyd konverter; EyeMusic:

Cell Press. (2014, March 6). 'Seeing' bodies with sound (no sight required). ScienceDaily:
Citat: "...
With no more than 70 hours of training on average, study participants could recognize the presence of a human form. What's more, they were able to detect the exact posture of the person in the image and imitate it.
...
"We're beginning to understand [that] the brain is more than a pure sensory machine," Amedi says. "It is a highly flexible task machine. The time has come to revive the focus on practical visual rehabilitation with sensory substitution devices."

In the current study, the researchers used an algorithm they call vOICe, which translates images in black and white. But they've since developed a newer algorithm, EyeMusic, which incorporates color information through the use of different musical instruments. The EyeMusic app is freely available on iTunes, where the researchers hope it can be useful to the blind and the general public alike.
..."

  • 0
  • 1

Trommehinden sættes i svingninger, svarende til lydens frekvens og intensitet, og disse svingninger forplantes videre gennem de tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen), som forbinder trommehinde og indre øre. Også her forekommer en forstærkning, idet arealet af trommehinden er mange gange større end den fodplade (det ovale vindue), som grænser ind til væsken i indre øre.

Skal vi på dette ingeniørforum starte med at slå fast, at enhver forstærkning af et signal kræver tilførsel af energi, og da dette ikke sker i øreknoglerne, er der ikke tale om forstærkning, men om impedanstilpasning! Forstærkning uden tilførsel af energi er et brud på energibevarelsessætningen.

Impedans er tryk divideret med volumenflowhastighed. Det gælder både i den elektriske og den mekaniske verden. I den elektriske verden er det spænding divideret med strøm (antal elektroner pr. sekund), og i den mekaniske/akustiske verden er det tryk i Pascal (Pa = N/m2) divideret med volumenflowhastighed i m3/s - se f.eks.: https://newt.phys.unsw.edu.au/jw/z.html .

Impedansen i luften er lav, da det er et lille tryk divideret med en stor volumenflowhastighed. Det giver et stort udsving af trommehinden. I øret konverteres det så til en høj impedans i form af et stort tryk, der kan flytte den tunge væske i det indre øre, men til gengæld en lille volumenflowhastighed dvs. lille udsving af det ovale vindue. Uden korrekt impedanstilpasning ville en stor del (størsteparten) af energien i signalet (lyden) blive reflekteret i stedet for at overføres til det indre øre, hvor der iøvrigt som følge af det gradvist faldende tværsnitsareal af sneglen sker en gradvis sænkning af impedansen. Dette fænomen kendes (i modsat retning) fra f.eks. centifugalpumper, hvor impelleren giver et relativt lavt tryk, men til gengæld en meget høj volumenflowhastighed (lav impedans), som så ofte konverteres til en lavere volumenflowhastighed, men et tilsvarende højere tryk (høj impedans) vha. en gradvist (langsomt) stigende rørdiameter.

Man kan bestemt retningsgive, hvorfra lyden kommer – også selvom det ikke kun er forfra. Dette skyldes, som du selv er inde på, faseforskydning af lyd i de to ører.

Ja, men faseforskydningen må være den samme for enhver lydgiver i en given vinkel i forhold til en akse gennem de to ører dvs. uanset om lyden kommer forfra, bagfra, fra oven eller fra neden, så hvordan bærer øret sig ad med at skelne mellem det, hvilket det er i stand til, uanset om både hovedet og lydkilden står helt stille? Denne helt centrale og interessante del af spørgsmålet får vi desværre intet svar på :-(

Ingeniøren skrives på godt og ondt af journalister og ikke af teknikkere. Det gode er, at artiklerne bliver mere "læsværdige" og ofte kan inddrage andre aspekter end de strengt tekniske (bare ikke i Raketmadsen sagen, som man ikke vil røre med en ildtang på trods af, at man gennem sin blog har været altafgørende for at skabe CS og RML). Det dårlige er, at det tekniske niveau ofte lader en del tilbage at ønske, at journalisten ofte ikke laver egen research, blot kommer med en mere eller mindre god oversættelse af en udenlandsk artikel, eller som i dette tilfælde ikke følger op med helt naturlige uddybende og konfronterende spørgsmål og evt. finder andre kilder, hvis de første svar ikke er gode nok. F.eks. har vi i Danmark folk, der arbejder med netop kunstig akustisk retningsangivelse til f.eks. hjelme i jagerfly. De kunne helt givet give et langt mere kvalificeret svar (hvis det ikke er militære hemmeligheder).

  • 10
  • 2

Du spoerger da ikke en overlaege om psykoakustikken, det har de jo ingen interesse i.

Opfattelsen af lyd er baseret paa fortolkning, som vi har laert os gennem erfaringer.
Det vi fortolker paa naar det drejer sig om hvilken retning lyden kommer fra, er forskellen mellem lyden i de 2 oerer. Denne forskel udgoeres af flere ting.
1: Forskel i lydniveau, lyd aftager med afstand, saa hvis den naar den ene oere foerst, er den lavere i det andet.
2: Forskel i lydens karakter, vores hoved virker som et filter. Lad os sige at lyden kommer direkte fra hoejre side og uhindret naar hoejre oere. Hovedet vil saa vaere imellem lyden og venstre oere og lyden bliver dermed aendret foer den naer venstre oere.
3: Fase, spiller ind, men mindre ved lavere frekvenser, da lydboelgen er laengere, er den relative forskel mindre. Derfor er det svaerere at retningsbestemme en bas/subwoofer.

Hvordan forholdet er mellem disse faktorer (hvad der giver os mest information om lyden i en given situation), er forskelligt alt afhaengigt af lydkilden (amplitude, frekvens), hvor langt den er vaek og hvilken retning den kommer fra.

Det som bl.a. spiller ind naer du kan skelne mellem om en lyd kommer forfra eller bagfra, er det ydre oeres form. Som naevnt har du laert hvordan forskellige lyde aendres alt afhaengigt af hvilken retning de kommer fra. Naer lyden kommer bagfra, rammer den ikke saa direkte ind i dit oere, der jo vender mere fremad og derfor aendres den en smule. Ligeledes oppefra. Da personers oerer er forskellige er din hoerelse faktisk optimeret til dit eget oere.

Det er korrekt at vi bevaeger hovedet naer vi skal vurdere en lyd, dermed aendrer vi paa forskellen paa lyden i de 2 oerer og oeger maske chancen for en god fortolkning.

Almindelig stereolyd er baseret paa nummer 1, forskel i amplitude/lydstyrke.

Man kan selvfoelgelig diskutere om dit synsindtryk goer dig mindre fokuseret paa lyden, men jeg tror i hvert fald det har en betydning i forhold til den indlaering der sker fra barnsben, til at be/afkraefte det du hoerer og dermed etablere den erfaring der goer at du nu kan retningsbestemme og fortolke lyde.

  • 5
  • 2

Nej, stereolyd er baseret på faseforskel - altså nummer 3. Prøv at bytte om på + og - ledningerne på den ene højtaler, så fasen i den bliver modsat, men amplituden bevares. Så ødelægges stereobilledet, og lyden spredes ud. Faselinearitet er alpha-omega for gode højtalere.

Jeg holder fast i nummer 1, naar der er tale om at gengive et stereobillede, bruges lydstyrke (panorering) til at placere lydkilder, saa vi opfatter at de kommer fra en bestemt retning. Men ja, faseforskydning kan aendre stereobilledet eller lave destruktiv interferens/kamfiltereffekt.

  • 2
  • 2

Thx har været brugt i rigtig mange år nu.. hvor lyden understøtter bevægelser i billedet, så lyden opleves at komme andre steder fra, at den bevæger sig igennem rummet.. faktisk tiltænkt lyd fra x-wingsigennem et lufttomt verdensrum (ironisk nok). Hvis man skal lukke øjnene, så bruger man ørene for lidt og forkert. Selve ørenes udformning er med til at retningsbestemte lyd.
Og hvis man har interessen kan man jo dykke ned i binaurale optagelser og hrtf. Hvis man virkeligt skal opleve det, så prøv at "youtube" " amazing holophonic 3D Sound compilation" og tag ørebøffer på.

  • 1
  • 0

Faseskift, ankomsttidspunkt, hovedudformning og bevægelse. Hvis man får en skade på det ydre øre, så kan retningsbestemmelsen blive påvirket i nogen tid, men lige netop den del er adaptivt, så det kommer igen. NB ørene bypasser synet, vi reagere hurtigere på lyd end på synsindtryk. Luk øjnene hvis du vil lytte helt rigtigt og analysere lyden.

  • 0
  • 0

Carsten - der er masser af tilgængelig info kunstig retningsgivning og bestemmelse af lyd. DTU og Aalborg uni har forsket rigtig meget i det.

Sikkert, men hvad skal vi med "Spørg Scientariet", hvis svaret alligevel skal findes på internettet?

Fordelen ved at spørge en ekspert burde være, at vedkommende som følge af sin store viden kan skære igennem og give et kort og præcist svar. Var det ikke Einstein, der engang sagde noget lignende: "Hvis man forstår noget 100%, kan man også forklare det for en 9-årig"? Det er der faktisk en del sandhed i. Det er ofte sådan, at jo mere man ved om et emne, jo kortere og mere præcist kan man svare. De, der gerne vil fremstå som eksperter, men uden reelt set at være det, roder sig derimod ofte ud i alenlange væverier.

  • 3
  • 1

Det er muligt mit svar også gemmer sig i det enorme materiale, der linkes til rundtomkring.
Men min børnelærdom var, at bagfrakommende lyd indendørs detekteres ved at den direkte - og dermed førstankommende lyd - er frekvensmæssigt beskåret af det ydre øre, i modsætning til reflektionerne fra rummet, der ankommer senere, og altså vil indeholde flere høje frekvenser end den bagfrakommende, pga. det ydre øres reflekterende funktion.
Normalt er det omvendt - og derfor opfatter vi lyden som kommende bagfra.
Heraf følger at bagfra kommende lyd vil være vanskelig at stedbestemme udendørs. Og sådan oplever vi det vel også i praksis?

  • 0
  • 0

Hej Carsten, jeg er enig med dig så langt at de ikke fandt den rette person til det svar. Det kan ikke være lige godt hver gang. Men jeg er sikker på han er en fremragende ørelæge? Et vidunderligt bud på en bedre svarer kunne have været Jakob Christensen-Dalsgaard fra sdu, som også ville have kunnet perspektiverer retningsbestemmelse til andre dyr. Jeg har selv haft ham til "hørelse og perception". Forskellen på lydtrykket fra øre til øre har kun betydning helt tæt på. Hvis lydkilden er nogle meter væk, så er lydtrykforskellen mindre end 0,1db, så det er ikke rigtig niveauforskellen i sig selv. Og så alligevel, højfrekvente trykforskelle som følge af skærmning pga hovedform er netop den dB forskel, som gør en forskel. overføringsfuntionen til ørene er retningsbestemt og giver dermed retningsrelaterede dB ændringer, og det er lige det som hrtf står for head related transferfunction. Vi kan retningsbestemme indenfor ca 10 grader, og i Aalborg har de før lavet "skyd en højtaler" hvor man med hørebøffer på skulle sigte med en pistol på den højtaler som man oplevede gav lyd i hørebøfferne, og hvor ca 10 - 15 stk var fordelt rundt om én. NB samtalerne mellem Bohr og Einstein lå et hak over 9år :-). Et site som ing må godt have ambitioner om et bachelor niveau. Underforstået at der ønskes et fyldestgørende og konkret svar uden unødig væven.

  • 1
  • 0

Jeg har hørt, at grunden til at vi kan bestemme om lyden kommer bagfra, skyldes en ændring i frekvensområdet. - At ørets udformning dæmper de højeste frekvenser mest.
Jeg åbnede da også straks artiklen for, at få be- eller afkræftet dette. - Forgæves.

  • 0
  • 0

@Peter Nielsen.
Det er vi helt enige om, som beskrevet ovenfor.
Hvordan vi så bedømmer om lyd kommer oppefra er mere tricky, men har man beskæftiget sig lidt med kunsthovedstereofoni, så har man også erfaret at denne effekt tydeligt lader sig registrere.
Sværere er det imidlertid netop med lyd kommende bagfra. Der er vi selv bedre end "Kunstkopf."
(Ak ja - det er nok gået helt i glemmebogen..)

  • 0
  • 0

Hvordan vi så bedømmer om lyd kommer oppefra er mere tricky


Så vidt jeg ved, er vi udstyret med krøllede ører netop af denne grund. Krøllerne giver forskellige ekkoer (og sikkert også forskellig frekvensdæmpning) afhængigt af, om lyden kommer bagfra, forfra, fra oven eller fra neden, og hjernen bruger disse ekkoer som et supplement til forsinkelsen mellem højre og venstre øre, når lyd skal stedbestemmes.

Men eftersom ingen i tråden har omtalt krøllerne, og nogle af de andre skribenter ser ud til at vide mere om emnet, end jeg gør, kan jeg godt komme i tvivl, om det er en skrøne.

  • 1
  • 0

Svar på:

Så vidt jeg ved, er vi udstyret med krøllede ører netop af denne grund. Krøllerne giver forskellige ekkoer (og sikkert også forskellig frekvensdæmpning) afhængigt af, om lyden kommer bagfra, forfra, fra oven eller fra neden, og hjernen bruger disse ekkoer som et supplement til forsinkelsen mellem højre og venstre øre, når lyd skal stedbestemmes.

Men eftersom ingen i tråden har omtalt krøllerne, og nogle af de andre skribenter ser ud til at vide mere om emnet, end jeg gør, kan jeg godt komme i tvivl, om det er en skrøne.

Hej Allan

Det er ikke en skrøne.

Jeg har bare ikke kunnet finde kilder på det on-line, men har læst om det for mange år siden.

Jeg læste fx om et eksperiment hvor man "fyldte" yderøre hulrum ud med en masse med samme konsistens og massefylde som yderøret selv. Resultatet var at forsøgspersonerne mistede 3d-positioneringen.

Jeg har også læst i enten HiFi & Elektronik eller High Fidelity (DK) hvor man placerede to mikrofoner i et kunstigt hoved og yderører, som var en tro kopi af en forsøgspersons hoved. Optagelsen via dette kunsthoved gjorde at forsøgspersonen kunne opfatte 3D-rummet af det optagne stereo.

Det betyder så at kun få (een) person kan opnå 3D-oplevelse via sådan en optagelse via et stereoanlæg. Æv.

"Fup erstatningen" er surroundsound.

  • 1
  • 0

Hej Allan

Mit bedste bud på hvordan det virker er en frekvensafhængig virkning som funktion af 3D-sfæren for det givne øre via fænomenet diffraktion:
Citat: "...
Diffraction refers to various phenomena that occur when a wave encounters an obstacle or a slit. It is defined as the bending of light around the corners of an obstacle or aperture into the region of geometrical shadow of the obstacle. In classical physics, the diffraction phenomenon is described as the interference of waves according to the Huygens–Fresnel principle.
..."

Ægte HiFi-højttaler designere er meget opmærksom på at minske diffraktion fra højtaler enheders og kabinetters diffraktion indenfor 0-1/2 meter af enhederne, da dette ellers ødelægger gengivelsen.

Men vores hjerner og ører anvender sikkert indirekte også andre virkninger/fænomener.

  • 0
  • 0

Hej Allan

Faktisk "droppede" jeg HiFi for mange år siden, da jeg var skuffet over lydkvaliteten af hjemmebyggede forforstærker, effektforstærker (fra High Fidelity DK) og højttalere (HiFi&Elektronik).

Læs evt:

Endelig fik en dygtig højttaler designer frie hænder til at lave artikler på ing.dk: Byg en hifi-højttaler i verdensklasse sammen med Ole Witthøft. Q113.

Ole Witthøft, 28. mar 2013, ing.dk: Gode højttalere er større end videnskaben:
Citat: "...
Det kan mennesket
Når alle de store ord om videnskaben er sagt, står der tilbage, at vi stadig ikke ved nok om hvordan mennesket opfatter lyd. Der findes en vifte af egenskaber, der er målbare, men der findes ingen sammenfatning af menneskets komplekse måde at opleve lyd på. Oplevelsen kan simpelthen ikke måles og hjernen er stadig en sort boks, som videnskaben endnu ikke har fundet nøglen til. Derfor skal vi lytte og eksperimentere med højttalerne, for at forme deres lyd.
...
Oplevelsen af atmosfære, nerve og nærvær kan opfattes af et menneske, men ikke af en målemikrofon. Deltagerne i lyttepanelet bruger deres ører til at vurdere højttalernes klangbalance og dens evne til at få musikken til at leve. Det kan måleudstyret ikke.
..."

Af Ole Witthøft 3. jan 2013, ing.dk: Refleksioner får lyden til at minde om et rystet billede:
Citat: "...
Det fænomen, der udspiller sig i denne lille artikelserie kan kaldes "tidlige refleksioner" [inkluderer diffraktion!] og det er en af den gode lyds værste fjender.
..."

Af Ole Witthøft 20. dec 2012, ing.dk: Væggen bag din højttaler modarbejder den gode lyd:
Citat: "...
Væggens basforstærkning er imidlertid ikke emnet for denne lille artikelserie. Det er noget langt mere ustyrligt.
...
Pjat, tænker du måske. Nogle centimeters rejse med 1000 km/t kan vel ikke ændre noget?. Men, det kan det! Jeg vil påstå, at hvis man får nogenlunde styr på de her refleksioner hjemme i stuen, vil man opleve et større fremskridt i lydkvalitet, end en dobbelt så dyr forstærker vil kunne diske op med.
..."

Indlæg: Reflektion.

Lidt om hvad vi kan høre: Queen Mary University of London. (2016, June 27). People can hear the difference in high resolution audio, study finds. ScienceDaily:
Citat: "...
Listeners can hear a difference between standard audio and better than CD quality, known as high resolution audio, according to a new study. The study compared data from over 12,000 different trials from 18 studies where participants were asked to discriminate between samples of music in different formats.
...
Both streaming services launched in the last two years have been met with scepticism. However, this new study found that listeners can tell the difference between low and high resolution audio formats, and the effect is dramatically increased with training: trained test subjects could distinguish between the formats around sixty per cent of the time.
...
The samples analysed were mainly classical and jazz music, though it's not clear for which type of music high resolution recording and playback made the biggest difference.
..."

(Beviset på at for meget kompression fx DAB(+) ødelægger musikken.)

  • 0
  • 0