Spørg Scientariet: Hvordan skifter man batteri i en pacemaker?

Vores læser Lars Enke skriver:

Hej derinde!

Jeg har her til morgen hørt i radioen, at der er opfundet en pacemaker, der kan implanteres i hjertet med en sonde gennem lysken og direkte ind i hjertekamrene.

Jeg har selv en pacemaker, og jeg har forstået, at størrelsen også er et spørgsmål om batteriet. Mit batteri fungerer i ca. 84-85 måneder, men hvordan skifter man batteri i en så lille pacemaker?

Christian Gerdes, formand for Dansk Cardiologisk Selskab og overlæge på Hjertemedicinsk afd. B, Aarhus Universitetshospital Skejby, svarer:

Man kan ikke skifte batteriet i den lille pacemaker, der implanteres via et blodkar i lysken og direkte i hjertekammeret. I denne type pacemaker er elektrode, elektronik og batteri integreret i én enhed.

Ved en almindelig pacemaker er batteri og elektronik samlet i en enhed (også kaldet impulsgeneratoreren), mens elektrode(r) udgør en anden enhed, som kobles til impulsgeneratoreren, der typisk er implanteret under huden ved brystkassens skulderregion.

Når batteriet i en almindelig pacemaker er ved at løbe ud, skiftes hele impulsgeneratoren ved en lille operation. Elektroder holder oftest i over 30 år og skal sjældent skiftes. I øvrigt er det ikke ukompliceret af fjerne elektroder, der har siddet i kroppen i mere end fem år, da elektroderne gror fast i både blodkar og hjertekamre.

Hvis det er nødvendigt af skifte elektroder ud, implanteres derfor ofte blot nye elektroder, og de gamle lades urørt. I visse tilfælde, f.eks. ved infektion ved et pacemakersystem, er det nødvendigt også at fjerne de gamle elektroder, såkaldt elektrode-ekstraktion.

Læs også: Aarhus Universitetshospital tager verdens mindste pacemaker i brug

Der er mange faktorer, der har indflydelse på et pacemakersystems levetid. Hvis patienten er afhængig af pacemakeren, dvs. hvis pacemakeren hele tiden er aktiv, kommer der naturligvis større dræn på batteriet.

Nogle patienter bruger kun en pacemaker i ca. 10 procent af tiden, og pacemakerbatteriet vil derfor have en længere levetid. Den såkaldte tærskelværdi, som er den mindste strømstyrke, der skal til for at få hjertekammeret til at trække sig sammen, har også stor betydning, da pacemakeren programmeres med et output med en sikkerhedsmargin på en faktor to i forhold til tærskelværdien.

Impedansen i systemet (dvs impulsgenerator, elektrode og patient) har naturligvis også indflydelse iht. Ohms lov. Ved de regelmæssige kontroller af et pacemakersystem beregner pacemakeren selv den resterende levetid, baseret på den historik, som er lagret i pacemakeren.

Der er ikke stor erfaring med de nye integrerede pacemakere, der har et samlet rumfang på lidt mindre end én kubikcentimeter (26 mm i længden). Levetiden på batteriet er ca. 10 år, hvis pacemakeren bruges hele tiden, og man har opnået en lav tærskelværdi.

Hvis pacemakeren løber tør for strøm, er det forventningen, at man qua det lille rumfang vil kunne implantere en ny pacemaker i hjertekammeret og blot lade den gamle ligge.

Emner : Medicin

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er induktion jo det nye sort indenfor mobilopladning - kunne man ikke tænke sig et lignende koncept i pacemakers? Et integreret kredsløb i hjertet og så en lille ledning til huden hvor der så kan indsættes en lille induktionsspole der kan lade batteriet. Det burde give en mindre pacemaker og gøre det overflødigt at åbne op igen for at skifte/udskifte pacemakeren. Det burde vel ikke kræve den store spole eller lang tid - batteriets størrelse taget i betragtning. Hvis man så kunne oplade med nogle års mellemrum ville genen være ganske ubetydelig og man undgår risikoen ved infektion i forbindelse med at der åbnes op.

  • 3
  • 0

Hejsa. Meget interesant blog + billede. Virkelig god ide og jeg syndtes at det er utroligt at man kan lave så små pacemakere! Jeg har lige 1 spørgsmål. Hvorfor skal den føres ind i lysken og så "køre" hele vejen op til hjertet? Det er da en ret lang vej. Venlig hilsen Vanessa (13 år)

  • 1
  • 0

Nu er jeg ikke læge - men mit gæt er at det er den letteste måde at få pacemakeren ind i hjertet på, selv om vejen er lang. I lysten sidder en vene der hedder great saphenous vein (GSV) som hurtigt går over i den store kropsvene, Vena Cava, som går direkte op til hjertet og da blodet strømmer mod hjertet i en vene kan pacemakeren blive hjulpet på vej ved at "flyde" med blodstrømmen ind i hjertet. Det er svært at lave et huld i hjertet eller i Vena Cava uden at patienten risikere at dø.

Jeg kan i øvrigt anbefale Zygotebody hvor man kan zoome ind på korpens anatomiske opbygning. Det er gratis at oprette sig og man kan klikke på de enkelte anatomiske dele og få mere information.

  • 3
  • 0

Användes Pu238 batterier och även andra isotopbatterier, Pu238 batterier ger pacemaker patienten ett livslångt batteri.

Men numer får inte ens all radiologisk undersökning kallas för vad det är.

Visst är det märkligt att den felaktigt kallade gröna rörelsen, lyckats skrämma den mindre bildade delen av befolkningen så vardagen blir sämre, mer miljöbelastande och avsevärt mer resurskärvande, bara för att de inte tål miljövänlig, säker och värst, billig energi?

Fick vi använda Pu238 batterier och produktionen av den isotopen tar fart genom exempelvis LFTR, så kan byggnader få kraftvärmeverk på några få liter, som ger all energi i form av värme och elkraft i hundra år, men såklart gillas inte det, dyrt och dåligt är det nya mottot...

Ty utan hotbilder minskar möjligheten att beskatta energi mångdubbelt högre än bevisligen mer miljöbelastande konsumtion, dessutom tvingas alla NGO´s typ WWF och Geenpeace, finna nya hotbilder att profiter genom att sälja feelgood till obildade i medelklassen.

Häpp!

  • 0
  • 0

Inse att enbart mycket ren plutonium av isotopen 239 kan användas som kärnvapen under förutsättning att man behärskar tekniken att få en sfär implodera med stor precision.

U235 bomber kan snart var garageterrorist bygga utan att avslöjas, med laseranrikning.

Dubbelhäpp!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten