.. for en informativ, faglig artikel. Havde været helt oppe at ringe, med impedanser, tab, forhold ved havmiljø og lign. - Men fint!
Vores læser Jens Aage Bjørkøe spørger:
Hvordan er isolatorerne på højspændingsmaster konstrueret? De skal jo både være enormt stærke for at bære ledningerne og have stor isolationsevne. Hvordan forenes det i konstruktionen?
Pressechef Jesper Nørskov Rasmussen og hans stærkstrømskolleger i afdelingen for Ledningsanlæg i Energinet.dk, svarer:
I Energinet.dk’s højspændingsnet (132, 150, 220 og 400 kV) har der typisk været anvendt glasisolatorer med en såkaldt cap and pin-samling. Det isolerende element er ofte glas, men det kan også være porcelæn.
Det bærende element er galvaniserede ståldele; en stålhætte og en stålbolt. Mellem hætten og glasklokken og igen mellem glasklokken og stålbolten udstøbes cementmørtel for at holde glasklokke og stålkerne på plads – se figur 1.
Klokkerne samles ved, at hætten og pinden skubbes sammen og sikres mod adskillelse med en split, se figur 2.
En kæde af klokker til f.eks. 400 kV-nettet består af 21 klokker – se foto øverst.
Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål
Der skal mange klokker til for at opnå tilstrækkelig isolationsafstand (dvs. den direkte afstand mellem top og bund på den isolator, der skal adskille ledningen og den elmast, den hænger i) og krybeafstand (dvs. afstanden målt langs glasoverfladen).
Der skal være krybeafstand, hvis der f.eks. er fugt på isolatoren. Hvis isolatoren er for kort, risikerer strømmen at løbe i fugten.
Isolationsafstanden på 400 kV skal som minimum være 3,1 meter, mens krybeafstanden mindst skal være 13 meter (de 13 meter måles ikke i en lige linje fra top til bund, men måles som overfladestrækning - ind-ud-ind-ud-ind-ud osv. - langs klokkekanten op gennem isolatoren).
Klokkerne skal som minimum kunne holde til 160 kN for kæder til bæremaster, mens de i afspændingskæderne skal holde til minimum 300 kN.
Som noget relativt nyt er Energinet.dk begyndt at anvende såkaldte long rod-isolatorer med en kerne af glasfiber som den bærende del.
Uden på kernen er der støbt vulkaniseret gummi for at sikre krybeafstanden (se figur 3 herover – det vulkanske gummi ses på tegningen som skraverede arme på 'juletræet').
Glasfiberkernen er ikke ledende, og gummiet sikrer krybeafstand.
De mekaniske krav til kompositisolatorer er de samme som for glasisolatorer, ligesom de elektriske minimumsafstande også er de samme.
Mere om krybeafstand:
Energinet.dk har traditionelt brugt glasisolatorer, men på f.eks. den helt nye ryggrad i det jyske elnet, 400kV-forbindelsen mellem Kassø ved Aabenraa til Tjele ved Viborg, har Energinet.dk brugt kompositisolatorer. Kompositisolatorer vejer ikke så meget, er lettere at samle og er billigere.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
.. for en informativ, faglig artikel. Havde været helt oppe at ringe, med impedanser, tab, forhold ved havmiljø og lign. - Men fint!
det vulkanske gummi ses på tegningen
Der er forhåbentlig ikke meget vulkan over det gummi.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard