Spørg Scientariet: Hvordan kan tøj konstrueres med solfaktor 30?
Vores læser Pernille Skovgaard har spurgt:
Jeg har for nylig googlet nettet tyndt for at finde viden om badetøjsstof, da jeg skulle sy badetøj til min 3-årige datter.
De fleste netbutikker sælger kunststof, der både kan bruges til dansedragter, badetøj mm. Dog fandt jeg også sider med badetøjsstof, der reklamerede med UV-beskyttelse på faktor 30 (og her var prisen også noget højere).
Læs også: Ny test punkterer myter om tøjs solbeskyttelsesevner
Jeg endte med at købe stof, der består af 85% polyamid og 15% elasthan, og ud fra tæthed og tykkelse virker det til at kunne stoppe de værste stråler fra den danske sol.
Mit spørgsmål til Scientariet er: Hvad er det, der gør, at noget stof kan sælges med UV-beskyttelse svarende til faktor 30, selv om 'blandingsforholdet' af kunststoffer er det samme som noget uden UV-beskyttelse?
Er UV-stoffet vævet, blandet eller coatet på en bestemt måde eller er det bare et billigt salgstrick?
Hilsen Den Syglade Ingeniør :)
Læs også: UV-stråler skal dræbe toiletbakterier på fly
Pia Odgaard, CSR-chef i brancheforeningen Dansk Mode & Textil, svarer:
Der kan godt være tale om samme fibermateriale (forstået som råvare f.eks. nylon/polyamid, polyester, elastan, osv.), men det er helt afgørende, hvordan konstruktionen (vævningen, strikningen, efterbehandlingen) af metervaren er.
Jeg kender ikke til, at coatings, der hjælper med at frafiltrere UV-stråler, bruges til badetøjsstof, men det kunne være en mulighed.
Stoffer fremstillet specielt til at filtrere UV-stråler har en dyrere konstruktion, og virksomheden skal udføre tests for at dokumentere effekten. Derfor vil de som oftest være lidt dyrere end materialer af tilsvarende fibersammensætninger uden samme dokumentation.
Læs også: Spørg Scientariet: Beskytter vand mod UV-stråling?
Et tyndt stof i en tæt konstruktion kan godt være lige så UV-afvisende som et andet, der er meget tykkere, hvis konstruktionen er lavet rigtigt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at stoffet også skal frafiltrere UV-stråler i våd tilstand, og at stoffet giver sig i brug. Når stoffet bliver slapt, vil det ikke længere kunne filtrere UV-lyset fra på samme måde.
Der vil som hovedregel altid være en anprisning (label på produktet eller mærke på stof-rullen) på varer, som er lavet med henblik på at frafiltrere UV-stråler, da det er en merværdi ved varen, og det desuden er mere omkostningstungt at lave disse varekonstruktioner, gennemføre kontroltests, trykke labels, osv.
Alle materialer frafiltrerer lidt UV-stråling, og der kan findes materialer, som ikke har nogen anprisning, men som alligevel frafiltrerer en betydelig del af UV-strålingen. Det er bare ikke til at vide. Der er nemlig ingen måde, hvorpå man selv kan teste effekten bortset fra ved brug eller ved simuleret brug.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvor forsvinder farven fra mine falmede gardiner hen?
Jørgen Baadsgaard-Jensen, centerchef for tekstil på Teknologisk Institut, supplerer:
Hvis noget stof sælges med angivelse af en solbeskyttelsesfaktor, bør det bunde i, at det er blevet prøvet på et laboratorium. Vi anbefaler, at man ser efter UV-801-certifikatet, da det også dækker for, om tøjet bliver brugt, og om det er tørt eller vådt – alt sammen noget, der kan påvirke solbeskyttelsesfaktoren meget. Mål på kun det helt nye stof siger ikke ret meget om brugssituationen.
Et givent tekstils solfaktor kan ikke afgøres alene ud fra fibersammensætning og tykkelse eller tæthed (beskrives samlet som kvadratmetervægt). Det kan variere inden for samme materiale.
Endelig kan man ikke se, om et tekstil har en god beskyttelse, fordi vores øje ikke kan se UV-lys. UV-lys kan også gå gennem materialer på anden måde. F.eks. går UV-Lys jo ikke gennem glas, mens det trænger mange gange længere ned i vand end synligt lys.
Det er derfor nødvendigt at måle, hvor meget der går gennem stoffet.
