Spørg Scientariet: Hvordan kan en tung gas skade ozonlaget?

Jørn Hansen spørger: Hvorfor regnes SF-6-gas til en af de skadeligste drivhusgasser? Jeg kan ikke få ind i hovedet, hvordan en så tung gas kan komme op og skade ozonlaget …

Christian Juncher Jørgensen, postdoc, ph.d., Center for Permafrost, KU, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, svarer:

Uden præcis at kunne gennemskue, i hvilken kontekst spørgsmålet er blevet stillet, kan man sige, at gassen SF-6, der benyttes i mange forskellige industrielle sammenhænge, har tiltrukket sig megen opmærksomhed, da det er en af de kraftigste drivhusgasser, vi har produceret med et ’global warming potential’ – ca. 23.000 gange kraftigere end CO2. På denne måde vil et udslip af SF-6 i størrelsesordenen af 50 kg have tilsvarende opvarmningseffekt i atmosfæren som 1 ton CO2.

SF-6 har i modsætning til andre flourholdige gasser (mest kendt er nok kølegasser af typen CFC, hvis brug blev kraftigt reguleret med Montreal-protokollen i 1989) ingen nedbrydende effekt på Jordens ozonlag, og bekymringen over stigende SF-6-koncentrationer i atmosfæren er derfor primært knyttet til gassens meget kraftige opvarmningspotentiale.

Vedrørende transport af SF-6 i atmosfæren har vedkommende, der stiller spørgsmålet, helt og aldeles ret i, at SF-6 er en ganske tung gas. Ved standardtemperatur og -tryk (25 grader celcius/ 1 atmosfæres tryk) vejer SF-6 ca. 5 gange mere end atmosfærisk luft (henholdsvis cirka 6,12 g/L for SF-6 imod 1,225 g/L for frit opblandet atmosfærisk luft). Opblanding af SF-6 i atmosfæren sker derfor primært ved turbulent transport eller vindtransport, hvorved opblandede gasser og partikler kan opnå betydelige højder af Jordens atmosfære og derved indgå i de globale vindsystemer i de højere dele af stratosfæren ligesom andre ’tunge’ substanser som for eksempel vulkansk aske, sod, partikler og støv fra ørkenområder.

Læs flere spørgsmål og svar på ing.dk/scientariet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under sidste store krig som endda sluttede med to A-Bomber, er statistisk den rene periode, men nu efter 30 års regulering, er enden nær (Conny Hedegård) og selv Arkimedes er lagt på hylden, og nye reguleringer er i vente. Altså vi lever i en tid hvor det gode har førertrøjen, og ingen tør sige Kejseren er nøgen, netop fordi innovation / arbejdspladser er værktøjet, og skatten er målet, og lægmanden bliver latterliggjort. Hvad med Bunkerolie??? Finn Bjerrehave Vig

  • 1
  • 7

Hvad var det H.C. Andersen skrev? "Duer ikke -væk".....

Det er muligt CJJ ved noget om emnet, men det kommer ikke frem i svaret. Udover at bruge 50% af spaltepladsen på ikke at svare, så svarer han ikke fyldestgørelsen og troværdigt på det klare spørgsmål.

Det givne svar er "turbulent vindtransport". Javel. Og sædvanlig konvektion, som ellers er det dominerende vejrdannende fænomen, spiller in rolle? Og vulkaner? Er det ikke netop konvektive luftstrømme som bærer både varme gasser, og støvpartiklers, op i atmosfæren?

Jeg kan ikke forstå, at svar fra ellers begavede mennesker kommer til at minde om svar i Folketinges spørgetid .......

  • 0
  • 1

Derfor køling af svejsesøm, og måske rodfrugter får forstoppelse, men hvad foretager Co2 ellers af skadevirkninger, når vi endda putter det i børnenes sodavand, deraf navnet soda ? Hvor højt ligger co2 over overfladen, og måles denne tunge luftart i atmosfæren, ? Er der et upolitisk svar????? Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 4

Nu blev der jo specifikt spurgt om, hvorledes en "tung gas" kan bidrage til ødelæggelsen af ozonlaget.

Mon ikke at misforståelsen er, at folk opfatter "drivhuseffekten" som noget der foregår i toppen af atmosfæren - hvor ozonlaget ganske rigtigt hører hjemme. Det er IKKE tilfældet. Navnet "Drivhuseffekt" har fænomenet fået, fordi gasserne tillader solens lys og kortbølgede IR-stråling at passere, hvorimod den spærrer for den mere langbølgede IR-stråling som "burde" køle jorden af igen. Dermed får gasserne samme effekt som glaset i et drivhus, men modsat glasset behøver gasserne ikke ligge i toppen.

Det passer ganske glimrende med at tunge gasser er kraftige drivhusgasser: De lægger sig som en "dyne" over jordoverfladen, og derved forhindrer de den naturlige udstråling specielt om natten.

Måske vi burde udskifte begrebet "drivhuseffekt" med "varmedyneeffekt" - det har INTET med ozonlaget at gøre. Ozonlagets "opgave" er derimod at spærre for UV-stråling - altså den anden ende af spektret.

Det er selvfølgelig rigtigt nok at der sker både turbulens, diffusion og konvektion - men jeg vil alligevel god vædde en kasse røgede sild på, at den PROCENTVISE CO2-del af atmosfæren falder med højden, og sikkert er nær 0 i højde med ozonlaget.

  • 6
  • 0

Da jeg havde Mink, blev de aflivet med CO2 ,ganske effektivt, og nu som læses alle disse tunge gasser som lægger sig på jordoverfladen , må vores jordnære kryb, især Mulvarpe dræbersnegle, være i farezonen, men som man siger, de aner det ikke. Kemiens verden er spændende , især for Politikerne. Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

Drivhusgasser optager den langbølgede udstråling - og kan befinde sig hvor som helst i atmosfæren. Skader på ozonlaget sker kun fra stoffer, der faktisk kommer derop. Der skal stor masseforskel til før der sker en reel lagdeling af gasser efter molvægt - og det skyldes de store molekylehastigheder i gasser. Men når CO2 eller SF6 optager langbølget stråling, hvad bliver der så af den? Den ophobes vel ikke til evighed i disse molekyler? Giver det anledning til bevægelse af CO2-molekylerne eller ?

  • 0
  • 0

Co2 som bruges til brandslukning, fjerner nemlig alt O (ilt) hvor kølevirkning er en tillægsgevinst, selv om den er lille. Co2 i alle processer, der bliver O altså den store taber, men nok ikke målelig, men hvorfor ordet skadevolder uden politiske briller????? Findes upolitisk svar? Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten